Læsetid: 6 min.

Kvinfo i en brydningstid

Feminismen blev i Danmark institutionaliseret af én kvinde: Elisabeth Møller Jensen skabte statslige støttemidler til forskning i køn og ligestilling, og ’statsfeminismen’ blev for dele af debatdanmark emblemet på alt, der skal bekæmpes. Nu giver Kvinfos direktør stafetten videre
Elisabeth Møller Jensen har stået i spidsen for Kvinfo i 24 år. Nu stopper hun. Der er stadig brug for Kvinfo i dag, når kvinder, der deltager i den offentlige debat om køn og kvindesagen bliver kaldt for ’lesbiske mandehadere’, og når en socialdemokratisk regering ikke tør indføre øremærket barsel til mænd, mener mange kvinder og debattører.

Nikolai Linares

19. november 2013

Efter knap 24 år stopper Elisabeth Møller Jensen som direktør i Kvinfo. I mere end halvdelen af organisationens levetid har hun stået i spidsen – og siden 1990 er køns, ligestillings- og seksualitetsdebatten ikke blevet mindre aktuel.

Det er med andre ord en vægtig direktør og debattør, der forlader sin post.

Historien om Elisabeth Møller Jensen er historien om feminismen, der blev institutionaliseret. Groft sagt. Helt ekstraordinært har hun præsteret at rejse statslige støttemidler til forskning i kvinder og ligestilling. Men det er også historien om et ydmygt, nærmest undergrundsagtigt, projekt, som voksede sig til at blive en hel flok borgerlige røsters yndlingsaversion.

Tidsånden har, ifølge forfatter og kønsdebattør Jette Hansen, været imod Elisabeth Møller Jensen, men alligevel har hun formået at få Kvinfo til at vokse som institution.

Kønsforsker Jo Krøjer karakteriserer Kvinfo som et »uundværligt kraftcentrum« i dansk ligestillingsdebat og kvalificeringen af den. Og det er i meget høj grad Elisabeth Møller Jensens fortjeneste, at det er blevet sådan, tilføjer hun.

Jo Krøjer har aldrig arbejdet sammen med direktøren, men hun finder det betegnende, at de to ofte har mødtes til arrangementer i andre regi end Kvinfos.

»Hendes brede engagement har gjort, at Kvinfo er en ligestillings-, debat og vidensmotor, som rækker meget langt ud i alle mulige forskellige hjørner af samfundet,« siger hun.

Politikeren

Elisabeth Møller Jensen har fået kvindesagen til at handle om mere end en minoritets oprør: Hun har gjort fænomenet mainstream, siger Jette Hansen:.

»Hendes kapacitet har i høj grad bestået i at udvide kvindesagens relevans og gøre det til en samfundsinstitution, der har kunnet forholde sig bredt til spørgsmål med en kønsvinkel. På den måde har hun integreret kvindesagen i samtiden.«

Jette Hansen definerer den afgående formand som en politiker, fordi hun er strategisk.

Og netop politikeren Elisabeth Møller Hansen har den nuværende direktør i Psykiatrifonden, Vibe Voetmann, mødt. Hun var i 2007 direktør for organisationen Danner, og da hun – som hun siger – ikke er født ind i en feministisk bevægelse, opsøgte hun Elisabeth Møller Jensen for at skabe et netværk.

Sammen tog de to kvinder til møder i Udenrigsministeriet og talte om, hvordan krisecentre og kvindebevægelsen herhjemme kunne hjælpe til med at udvikle kvindebevægelsen i Mellemøsten. »Hun var dygtig til at gøre Kvinfo til en central aktør i hele dialogen mellem danske kvinder og Mellemøstens kvindesagsforkæmpere. Jeg beskæftigede mig kun med vold mod kvinder, men hendes bredere agenda, som også indebar demokratisering og kvinders ret til at deltage i det sociale, politiske og kulturelle liv, trumfede hun dygtigt igennem,« husker Vibe Voetmann, som kun har ros tilovers for den afgående direktør:

»I de seneste år er en ny feministisk debat vokset frem, som nogle gange i sin retorik bliver mudderkastende. Her er Elisabeth Møller Jensen blevet beskyldt for mange ting, men jeg synes, hun har været en af de mere saglige debattører og har forstået at åbne og tage imod debat og kritik.«

Kritikken

Gennem årene har den afgående direktør også været omdrejningspunkt for konflikter og kontroverser: I 2010 kaldte hun daværende ligestillingsminister Lykke Friis (V) en »bremseklods«, Hans Engell er blevet kaldt en »hanbavian«, og i en anmeldelse af Jørgen Leths erindringsbog Det uperfekte menneske skrev hun:

»Medmindre prostatakræften sætter en stopper for projektet, er der meget der tyder på, at Jørgen Leth ender sin kunstneriske bane som pornograf for Nordisk Film. Så forbruget af unge kvinder vil fortsætte. Men kan vi i det mindste ikke blive enige om, at han bør holde sig til at kneppe som privatmand på Haiti. Det kan ikke være rigtigt, at det er øens danske konsul, der lægger pik til.«

Journalisten Lennart Kiil har flere gange kritiseret Elisabeth Møller Jensen og Kvinfo for at leve i en 30-40 år gammel verden, og af kønsforskere er hun blevet anklaget for at have et gammeldags syn på feminismen og for at videreføre dette syn til bevægelsen.

I 2008 forsvarede Mons Bissenbakker en ph.d.-afhandling ved Københavns Universitet om køn i litteraturen. Afhandlingens pointe var, at kønnet ikke nødvendigvis er en biologisk identitet, men at det i lige så høj grad handler om, hvilken stemme der er i litteraturen.

Elisabeth Møller Jensen mødte op til ph.d.-afhandlingen med et angreb, som hun ikke i forvejen havde varslet. Siden var der debat i Politiken, hvor Elisabeth Møller Jensen fortsatte sin kritik.

Og hos især borgerlige røster i den offentlige debat nævnes Kvinfo ofte som modstander. Eksempelvis skrev en historiker, en redaktør, en tekstforfatter, en talskvinde, en jordemor, en radikal folketingskandidat, en sexolog, en ’borgerlig debattør’, en konstruktør, en kriminolog, en sociolog, en journalist og en ingeniørstuderende under fælles signatur forrige år en kronik i Berlingske, som satte spørgsmålstegn ved, at Elisabeth Møller Jensen som direktør for et videncenter udvælger, hvad der er den rette form for feminisme og ligestilling.

»Vi synes, at Elisabeth Møller Jensens personlige holdninger desværre kommer til at skygge for nogle væsentlige aspekter af køn, etnicitet og ligestilling,« skrev de blandt andet.

Forandringer

Hun er markant og på mange måder personificeringen af Kvinfo, Elisabeth Møller Jensen. Og når den personbårne organisation nu mister sin galionsfigur, vil der uundgåeligt ske nye ting.

»Man kunne sagtens forestille sig en efterfølger, som vil have en anden politisk agenda og en anden analyse. Alt efter hvem efterfølgeren bliver, kan det sagtens ske, at der kommer helt nye diskussioner,« siger Jette Hansen.

Hele tiden forandrer kønsdebatten sig – men den gør det uafhængigt af, hvem der sidder i Kvinfo, siger Jo Krøjer og nævner som eksempler de såkaldte ’blå feminister’ samt den unge generation af kønsforskere, som ser radikalt anderledes på kønnet end hendes generation gør.

»Når nogen har noget på hjerte i diskussionen om køn og ligestilling, har de en tendens til at blive hørt. Det, tror jeg ikke, Kvinfo hverken kan eller ønsker at ændre på. Men jeg tror og håber, at der hele tiden vil være den store foranderlighed og diversitet, som har præget kønsdebatten i mange år.«

Hun forklarer, at da hun som professionel trådte ind i debatten i slutningen af 90’erne, var det store spørgsmål, om strukturer var årsag til kønsulighed, eller om kvinder var aktive medskabere.

I dag nævnes LGBT-personer (lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner) og nye familieformer som nye store debatemner.

Platformene

Og problemstillingerne ændrer karakter, det er åbenlyst. Men når kvinder, der deltager i den offentlige debat om køn bliver kaldt »lesbiske mandehadere«, når der bliver sagt »hun var kvindeforvirret« i fuldt alvor, og når selv en socialdemokratisk regering ikke tør indføre øremærket barsel til mænd, tyder alt på, at der i dag stadig er brug for Kvinfo, siger Nazila Kivi, der blandt andet er bidragsyder til den nye Kvinde, kend din krop og redaktionsmedlem på magasinet Friktion.

»I den sammenhæng har Elisabeth Møller Jensens indsats været uvurderlig stor. Men når det er sagt, kan det indvendes, at vi er nogle yngre feminister, der ønsker at videreføre arbejdet på nye og udvidede præmisser,« siger hun.

Det handler om hvilke platforme, debatten tages på, og hvilke stemmer der skal høres, siger Nazila Kivi, som for eksempel bruger Kvinfo aktivt til at hente viden, og som betragter det som en grundlæggende referenceramme for mange feminister.

»Men det er ikke altid i den retning, jeg kigger, når jeg skal finde det banebrydende. Det banebrydende i dag foregår nok mere i LGBT-miljøet og bestræbelserne på at forene kampen mod homofobi, racisme og sexisme under ét,« siger Nazila Kivi.

Magasinet Friktion, hvis første udgave kommer til marts, er et eksempel på en ny platform, som tilbyder flere tolkningsmuligheder og vinkler på, hvor de vigtige slag foregår, siger hun og understreger, at feminismens scene har udvidet sig markant de sidste 20-30 år.

Jette Hansen er heller ikke afvisende over for, at der sker et generationsskifte i kønsdebatten, og at Kvinfo under Elisabeth Møller Jensen har repræsenteret en generation:

»Det er rigtigt nok, at Elisabeth Møller Jensen formentlig har anset den heteroseksuelle familiedannelse og alle former for lovgivning omkring den som værende af meget væsentlig betydning for kvinders mulighed for at deltage i samfundet og opnå magt. Jeg kan godt se for mig, at andre kønspolitisk engagerede mennesker måske vil have en anden idé om, hvordan vægten skal lægges,« siger hun.

I den version af artiklen som blev bragt i den trykte udgave nævnes det, at journalist Lennart Kiil har fået en fængselsdom for at kritisere Kvinfo. Det passer ikke. En dansk mand blev sidste år idømt 50 dages fængsel for at foreslå at lave »en fuld Breivik på Kvinfo« på den liberale netavis 180grader.dk, men denne mand er ikke Lennart Kiil.

Information beklager fejlen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

ORD
Borgerlige røster - hvorfor ikke borgeres røster.
Kvindesagen - hvorfor ikke menneskesagen.
Feministisk - hvorfor ikke humanistisk.
(stats-)øremærkning - hvorfor ikke personlig frihed.
"Statsfeminisme" - hvorfor ikke privatfeminisme.

Efterlysning : Hvilket ligestillingsforhold er ikke lovfæstet pr dd., som nødvendiggør skatteyderbetalte milliontilskud for at blive det.
Begge veje naturligvis.

Kvindekamp ude i verden er forståelig og nødvendig set med vore øjne.
Men det må de lande selv klare uden statslig ulandsbistand fra Kvinfo.
Men i Danmark ?

Den gæve kvinde ligner fru Hyacint. Men hun sidder jo selv ved "rattet".

Pia - du forveksler lige ret og ligestilling.
Jeg efterlyste lovgrundlag !
Der er omvendt ingen lov, der forhindrer 90% kvinder i bestyrelser.

Pia, jeg er i tvivl. Derfor efterlyser jeg konkrete eksempler.
Men impulsivt - Nej, vi er over det stadium og Møller Jensens fratrædelse er en passende lejlighed til (selv)ransagelse.
Gallup burde lave en undersøgelse om sagen.
Hvor mange Jette Hansener er der i Danmark ?

Kvindekamp er klassekamp, men kvindebevægelsens stigende forankring i mainstream reducerede helt forudsigeligt sagen til en utilitaristisk, småborgerlig territoriekamp, en systembevarende og socialt accepteret aktivitet i den kapitalistiske samfundsorganisering, mens klassekampen ekskommunikeredes som sværmerisk, totalitær og dysfunktionel.

Tilsvining af mænd i den offentlige debat, har vel ikke meget at gøre med ligestilling? Snarere det modsatte, en polarisering. Al respekt for kvinders kamp om lige rettigheder, men mulighederne må de selv søge, de kan ikke forvente at få forfordelt ministerposterne, mens kloakarbejderne stadig er mænd. Det hedder vist stockholmsyndrom.

Jens Overgaard Bjerre

Jeg mener, at der er brug for at se både på mandens stilling i samfundet og kvindens. Ikke den ene frem for den anden. Det virker som om, at kvinden holdes nede i Danmark og manden løftes op. Det er jo idioti. Kvinderne lever længere og begår ikke selvmord i samme udstrækning som mænd. deres netværk er som regel større og deres kontakt til deres børn stærkere. Men lad os også få et statsbetalt Mandfo, som kan fungere ved siden af og eventuelt arbejde sammen med et Kvindfo. Man får kvalmefornemmelser når det er os og dem. Kvinder mod mænd. Der er livs- og klassevilkår inden for begge køn, som er kritiske og ikke ligebettigede. Og der ve der hvor vi skal hen. eller hvad?

P.S.
Kan man ikke tage den diskussion om kvinder i de højt betalte besturelsesposter indefor store virksomheder sammen med de kvinder, som skal antage kvinderne. de kan vi mænd i almindelighed jo ikke gøre noget ved. Det er et problem for de rige.

Jens : " Men lad os også få et statsbetalt Mandfo,"
Det cementerer bare grøfterne. Den direkte vej er at fjerne tilskuddet til Kvinfo-lkene.
Der er allerede forskellige private foretagender - på begge sider.

Tino Rozzo, Peter Taitto, Jens Overgaard Bjerre og Hugo Pieterse anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Jeg må indrømme at jeg ser KVINDFO som et elitært radikalt projekt! Sagen med censoren der nægtede at give hånd til kvinder viser, synes jeg, også at de har et noget sært syn på begrebet kønsligestilling, og at etnisk ligestilling er højere på deres dagsorden. Så hvad skal man bruge det til?

Kristian Løwenstein

@Leo
Første indlæg: gode pointer men du ved jo at medierne generelt elsker en god ordfight, men helst hvis det er en karikatur af en rigtig diskussion. Jeg mener man bør ser humanisme og feminisme mere som kampfæller end modstandere, idet de begge i deres moderne versioner ofte udspringer af modstand mod mange forskellige former for religiøs, politisk og økonomisk betonet undertrykkelse. Feminisme som alle andre "ismer" har myriader af udspring i de sociale konflikter som præger alle samfund, og er også en del af den større kamp om sproget og samfundets retning. Feministiske forfattere (som f.eks. Nina Powers eller Pierre Bourdieu for den sags skyld) peger på noget af det rigtige syntes jeg når de fremhæver strukturer som dem der (under)trykker menneskets ret til frihed, moralsk ansvarlighed, hvilket gælder uanset om man er mand eller kvinde, eller om man bruger en feministisk eller humanistisk optik.
Nej hvis målestokken er Saudi "no woman no drive" Arabien http://www.youtube.com/watch?v=aZMbTFNp4wI - eller Pakistan og Yemen, så klarer kvinder i DK sig rigtig udmærket, som min gamle underviser ville sige: http://www3.weforum.org/docs/WEF_GenderGap_Report_2013.pdf
Så vidt jeg kan spotte har danske kvinder ligget stabilt i top 10 de sidste 7 år (plads 7-8), så vi burde nok snarere sammenligne os med toppen og måske spørge hvorfor vi ikke ligger i top 5 sammen med Island, Finland, Norge, Sverige... But then again a list is just a list, et statistisk øjebliksbillede, og dog det hele går langsomt videre og tingene bliver måske lidt bedre: http://jyllands-posten.dk/international/ECE6155494/kloeften-mellem-maend...
Man(d) har jo lov at håbe...
Mvh

Majbritt Nielsen

Jesper Wendt
19. november, 2013 - 17:35 #
Så længe der ikke engang er lige løn, for lige arbejde.
Så kan det da vist være underordnet, hvem der er kloak-arbejder og hvem der er bestyrelse-medlem.

En underlig snegl.
At mænd kan få ligestillingsrådets afgørelse for at det er for galt at "de første X antal kvinder fik en gratis drink". At swingerklubber har forskellige priser.
-Men kvinder generalt har stadig minus på lønsiden. Og der sku ikke rigtig nogen pip fra ligestilings-nævnet.
De tager sig vist kun af sager med gratis drinks og billerterings-priser i swinger-klubber. ;)

Dana Hansen, Inger Sundsvald og Marianne Mandoe anbefalede denne kommentar

Kristian - Som ved alle undersøgelser, efterlyser jeg altid spørgsmålene/vurderingskriterierne for at kunne forholde mig til resultatet.
Spurgt på en anden måde : Hvorfor ligger vi ikke i top og er det et mål at ligge i top.
Sagt på en tredje måde : Hvis det var Kvinfo der stod for en undersøgelse, hvem ville så klappe i hænderne, hvis vi lå i top.

steen ingvard nielsen

Sig noget!
Selvfølgeligheder, hvorfor skal vi i talesætte forskelle mellem kønnene, hvorfor skal vi kunne i talesætte forskelle overhovedet, mellem racer, mellem køn mellem politiske, mellem seksuelle tilhørsforhold.
Hvorfor ikke sige, der det ene og det andet der findes ikke nogen overordnet over- dom for hvad der er mest rigtigt længere, i yderste konsekvens betyder det så, at vi alle må ud og skabe en verden hvor vi er bevidste om, at de tiltag vi sætter i søen, er noget vi selv må stå til ansvar for virkningerne af?

Kan vi ikke længere hvile op af sædvane og tradition, må vi vel tage ansvar for den nye verden vi skaber på gyngende grund, og ud fra normer vi endnu ikke kender de langsigtede virkninger af, afskaf etik og moral, f.eks. sig de begreber ikke eksisterer, men sæt dog i det mindste noget i stedet, før vi bryder med det vi kender. Er vi ikke familiemennesker, er vi ikke religiøse, er vi ikke skatteborgere længere, er vi end ikke politiske, hvem er vi så.

Hvor står vi nu kære venner?

Tak for at jeg - for 117. gang - får lejlighed til at påpege, at Kvinfo modtager 30 millioner kroner af statskassen - HVERT ÅR!!!
Og for hvad? For varm luft og ingenting og østrogen-skræp anno 1975.
Den selvbestaltede direktørs afgang bør være en naturlig anledning til at nedlægge skidtet totalt.
Både direktøren og hendes institution har overskredet sidste salgsdag for mindst 2 generationer siden.

Marianne Mandoe

Jeg bliver så uendeligt taknemmelig hver gang velmenende venstrefløjsmænd mener at kunne guide os stakkels uvidende kvinder i den rigtige retning og forklare os at vi så sandelig ikke har brug for Kvindekamp men Klassekamp.

Kære venner.... "Walk a mile in my shoes....".
I er enten bevidst blinde for de faktiske forhold, eller oprigtigt uvidende om hvor lidt reel ligestilling vi har i Danmark.
Love er regler er meget godt, men så længe samme love og regler ikke er andet end en samling hensigtserklæringer der anses som noget man kan springe op og falde ned på som det passer, så er Kvindekampen (undskyld mig) gu'dødeme noget vigtigere for mange kvinder end jeres højt besugne klassekamp.
Sandt nok... klassekampen ER nødvendig, og mere nødvendig nu end den har være i mange årtier. Tro mig... som kvinde er jeg fuldt ud klar over dette. For som kvinde ender jeg nemlig nederst i bunken af dem der ligger nederst i samfundet.
Dvs... med mindre jeg har rige forældre, det rigtige navn eller har en ukontrollerbar fetich for asskissing,så har jeg nemlig ingen mulighed for at stå på skuldrene af de mænd der udgør min fars/brors/mands/chefs netværk og råbe ud over verden at jeg som kvinde føler mig fuldt ligestillet.

- Kvinder får gennemsnitligt 20% (ca) mindre i løn for arbejde af samme værdig som mænd udfører.
- Danmark har den vestlige verdens mest kønsopdelte arbejdsmarked (og en del udviklingslande har også overhalet os), og kvinder bliver fastholdt i de "traditionelle" kvindejobs af "den offentlige mening" og af at "det kan kvinder ikke da de ikke er fysisk/mentalt stærke nok" (det sidste argument døde da automatiseringen og motoriseringen af samfundet blev standard frem for undtagelsen, men den er ikke sunket ind endnu)
- Overfalder en mand en anden mand så bliver han straffet... hårdt. Overfalder sammen mand en kvinde og banker og voldtager hende, så er risikoen for at blive straffet minimal. Helt galt er det hvis kvinden er, eller har været, i et forhold med samme mand. Og der er stort set straffrihed for en mand der er bor sammen med, eller er gift med sit offer. Der er det en henvisning fra politiet om at "opføre sig ordentligt" og i grelle tilfælde en høflig anmodning om at holde sig fra det fælles hjem indtil samme mand er kølet nok af til ikke at banke sin kæreste/kone i tide og utide,.
- Kvinder har i århundrede faciliteret mænds karriere, men ser vi samme villighed fra størstedelen af den danske mandlige befolkning til at facilitere kvinders karriere nu hvor vi rent lovmæssigt har fået lov til at have en karriere. Næh nej... den må vi sandelig klare selv. Ønsker vi karriere så skal det ikke være på "bekostning" af MANDENS frihed til at leve et liv uafhængigt af bagagen (bestående af børn og kvinde) derhjemme. Du må stå på egne fødder søster.
- Der er mere brug for Kvindfo nu end der har været i mange mange år. Ligestillingen er på tilbagegang.

Sidst... men ikke mindst.
Jeg har INGEN, og dermed mener jeg ABSOLUT ingen, intentioner om at bakke mine påstande op af links, lange diskurser og forklaringer og hårde facts.
Af 3 årsager:
1) Det er gjort så mange gang før, også af undertegnede, på disse debatsider at man nærmest skal være blind, døv, totalt ude af stand til at læse og klikke på links, (og dum som en dør) hvis ikke man har set forskningen, statistikkerne og de relaterede facts.
2) I langt de fleste tilfælde ville en mand ikke blive bedt om det samme. Hans ord ville, i langt de fleste tilfælde, blive taget for gode varer. Jeg tiltager mig samme rettighed. Den har jeg lovhjemmel til at tage.
3) Langt de fleste mænd er alligevel ikke interesserede i samme facts, links og forklaringer da de kontravenere og udfordrer det livs- og samfundssyn de har. Og er der noget mennesker (læg mærke til det kønsneutrale i den sætning) ikke bryder sig om er det at få stukket facts i ansigtet der ikke passer med ens personlige og politiske overbevisning.

Hans Larsen, Birgit Kraft, Dana Hansen, Inger Sundsvald og Ingrid Uma anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Majbritt Nielsen 20. november, 2013 - 03:31:
"At mænd kan få ligestillingsrådets afgørelse for at det er for galt at "de første X antal kvinder fik en gratis drink". At swingerklubber har forskellige priser.-Men kvinder generalt har stadig minus på lønsiden. Og der sku ikke rigtig nogen pip fra ligestilings-nævnet. De tager sig vist kun af sager med gratis drinks og billerterings-priser i swinger-klubber. "

Nej, ligestillingsnævnet tog også følgende sag op, hvor en vred kvinde klagede (og fik ret) over prisforskellen på herre - og dameklip hos frisører:
http://www.bt.dk/danmark/korthaaret-kvinde-fik-ret-frisoerer-maa-ikke-la...