Læsetid: 2 min.

’Magnus Carlsen har genopfundet skakspillet’

Nordmanden vandt også det sjette VM-parti og fører nu 4-2
18. november 2013

Sjette parti i skak-VM i Chennai i Indien blev en katastrofe for den forsvarende mester Viswanathan Anand. Bagud 2-3 efter nederlag i det femte parti måtte han forsøge at udnytte den hvide fordel til at udligne, men frem for alt undgå at tabe igen:

1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.Lb5 Sf6 4.d3 Lc5 5.c3 0–0 6.0–0 Te8 7.Te1 a6 8.La4 b5 9.Lb3 d6 10.Lg5 Le6 11.Sbd2 h6 12.Lh4 Lxb3 13.axb3 Sb8 14.h3 Sbd7 15.Sh2 De7 16.Sdf1 Lb6 17.Se3 De6 18.b4 a5 19.bxa5 Lxa5 20.Shg4 Lb6 21.Lxf6 Sxf6 22.Sxf6+ Dxf6 23.Dg4 Lxe3 24.fxe3 De7 25.Tf1 c5 26.Kh2 c4! Magnus Carlsen har udlignet og begynder herfra at drømme om mere – 27.d4 Txa1 28.Txa1 Db7 29.Td1 Dc6 30.Df5 exd4 31.Txd4 – hvid har pådraget sig et par dumme dobbeltbønder, men det burde ikke betyde så meget: Te5 32.Df3 Dc7 33.Kh1 De7 34.Dg4 Kh7 35.Df4 g6 36.Kh2 Kg7 37.Df3 Te6 38.Dg3?!

Anand går ind i et tårnslutspil med en bonde mindre. Det ser stadig remisagtigt ud, men det er som at stikke en hånd ned i nordmandens kværn. Den begynder at male nu, og snart knaser det i inderens knogler.

38.–- Txe4 39.Dxd6 Txe3 40.Dxe7 Txe7 41.Td5 Tb7 42.Td6 f6 43.h4 Kf7 44.h5!? – for at svække den sorte bondestilling, men nu har Magnus ’plus 2’– gxh5 45.Td5 Kg6 46.Kg3 Tb6 47.Tc5 f5 48.Kh4 Te6 49.Txb5 Te4+ 50.Kh3 Kg5 51.Tb8 h4 52.Tg8+ Kh5 53.Tf8 Tf4 54.Tc8 Tg4 55.Tf8 Tg3+ 56.Kh2 Kg5 57.Tg8+ ... (Se diagrammet)

Her får Anand sig en fæl overraskelse. Han må have anset 57. – Kf4 for umuligt, for det kan jo besvares med Tc8, og sort mister bonden på c4. Jojo, men:57. – Kf4 58.Tc8 Ke3 59.Txc4 f4!

Her må det være gået op for Anand, at den sorte f-bonde er livsfarlig, og det virker, som om han går i panik: 60.Ta4? – (60.b4 havde muligvis reddet remisen) – h3 61.gxh3 Tg6 62.c4 f3 63.Ta3+ Ke2 64.b4 f2 65.Ta2+ Kf3 66.Ta3+ Kf4 67.Ta8 Tg1 ...

Og Anand opgav. Nordmændene var oppe at køre over deres helts syleskarpe slutspilsteknik.Jeg minder om, at Magnus efter 44 træk førte med to bønder. Han ofrede de tre af dem og vandt. På den norske hjemmeside sjakkfantomet.blogg.no jublede man: »En føler nesten, at Capablanca nikker anerkjennende fra sjakkstjerne himmelen sin«.

Dansk Skak Unions formand, LarsHenrik Bech Hansen, udtrykte det anderledes: »Efter min mening har Magnus genopfundet skakspillet.«

Ja, Carlsen spiller alle stillinger helt ud og kan vinde de mest lige stillinger ved fantasifuldt og præcist slutspil. Det er svært at se Anand komme tilbage i matchen, og han må i dag satse benhårdt på at vinde det 7. parti, hvor han igen har hvid. Stillingen må han være smerteligt bevidst om: Den hedder bagud 2-5.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Stillingen må han være smerteligt bevidst om: Den hedder bagud" 2-4 ...og ikke 2-5

Fantastisk slutspiller ham Magnus.

Engang sagde man om skak: Åbningen skal man spille som efter en bog, midtspillet som af en troldmand og slutspillet som af en maskine.

Efter i dag må vi omformulere til; Slutspillet skal spilles som af en supercomputer ...og det gør Magnus. Tillykke.