Læsetid: 1 min.

Nomineret: Anders Abildgaard

For ’Din fjendes fest’, digte
Anders Abildgaard

Anders Abildgaard

Tor Birk Trads

15. november 2013

Anders Abildgaard vender i mere end en forstand læseren ryggen med sin suveræne Din fjendes fest. Bogens første del består af fire tekster, hvor de to første er en samling fragmenter, hårdt klippede, men ikke vilkårligt, det er ikke collage, ting sker med selvfølgelighed, men uden styring og kronologi.

Allerede på side et er jeget ydmyget, udspillet, »Jeg må ikke pille ved min kyse«, og så tager andre pronominer og figurer over, vi, en, nogen, Talsmand Et og To, Kvinde Et og To m.fl., og et forløb tegner sig: Et selskab er i Frederikshavn, Ukraine, Barcelona, Basel, hvor situationer forsøges rekonstrueret, hvem gjorde hvad og hvordan?

Der bliver slikket på tarme og maskiner, der er øretæver i luften, der dyrkes sex, drikkes terpentin, kroppe er manipulér- og partérbare, man græder, griner. Men det sidste er vist dåselatter!

De to næste tekster, begge betitlet »Din fjendes fest (jeg har mælk til dig)«, er tætte blokke, mere fremadskridende, men stadig syret, springende og indforstået.

Anden del er lidt mystificerende en gendigtning, Abildgaards egen, af noget Wittgenstein-dagbog fra Cambridge.

W er også anfægtet af nære relationer. Er det forfatteren, der igen vælger at lade andre tage over, fordi han har meldt sig ud? Og hvad er det for en fest, vi er med til, hvad er det for et scenarie? En ond polterabend? En grum sci-fi temapark? Og hvem er fjenden?

Anders Abildgaards Din fjendes fest er stærkt foruroligende og udfordrende, og under det hele løber vrede, anfægtelse og et intenst og dybtfølt ubehag over for det sociale.

Video og klip: Martin Pedersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu