Læsetid: 8 min.

At skaffe og skaffe sig af med børn i den globale ulighed

Tre kunstnere går fra hver sit udgangspunkt i kødet på det globale marked for reproduktion. Forfatterne Maja Lee Langvad og Kristina Nya Glaffey og sceneinstruktør Ditte Maria Bjerg i samtale om dem, der bliver hentet i Kastrup, og dem, der spiller den af for en tusse, om ansvar over for andre kvinder, om surrogatmoderskab og pengetransaktioner
Kristina Nya Glaff ey, Ditte Maria Bjerg og Maja Lee Langvad har alle skabt værker, der behandler temaet: familieskabelse på den globale markedsplads. Foto: Tor Birk Trads

Kristina Nya Glaff ey, Ditte Maria Bjerg og Maja Lee Langvad har alle skabt værker, der behandler temaet: familieskabelse på den globale markedsplads. Foto: Tor Birk Trads

11. november 2013

Det er jo på en måde ydmygende at føde børn,« siger Kristina Nya Glaffey. »Virkelig. Tænk hvad man ikke udsætter sig for af risiko for blodstyrtninger, moderkager, der river sig løs, strækmærker og for tidlig ælde. Det er ubegribeligt, at kvinder overhovedet stadig bliver gravide.«

»Hvem skulle ellers?« spørger sceneinstruktør Ditte Maria Bjerg.

»Ja, man kunne jo lade være,« foreslår Kristina Nya Glaffey og fortsætter: »I det mindste burde man få betaling for at gøre samfundet den tjeneste – der har indiske surrogatmødre fat i den lange ende. Vi hvide vestlige kvinder lever i en syg forestilling om biologiske ure og moderfølelser, og at det er en ære at føde et barn uden at få penge for det.«

»Men så får de noget andet for det,« bryder forfatterkollega Maja Lee Langvad ind. »Status, normalisering, privilegier.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kalle Nielsen
  • ole eising
Kalle Nielsen og ole eising anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alexander Nørup

Nogen der kan opsummerer hvad denne artikel handler om?
Tror jeg har forstået at mænd er lidt skurke(og lidt ynkelig) og, at adoption er lidt skidt.

Frank Högfeldt, Karsten Aaen og Troels Kirk anbefalede denne kommentar

Miljø og arbejdsrettigheder, er noget af det vigtigste verden har som udfordring, uden det giver resten ingen mening. Udmærket artikel, jeg er dog mest enig med Maja.

Hvis man giver 1000 kr til en narkoman, må man forvente han køber stoffer, det samme gør sig gældende med en sæddonorer. Det er prioriteringen der er nuancen, som går igen i Indien, med afbetaling på gæld. Det handler desværre nok om fordomme i høj grad, når forventningsafstemningen svæver.

Internationale lovgivninger er den eneste løsning, på de nævnte elementer - i den globaliserede verden, ellers nærmer vi os kolonitiden igen, og rendyrket udbytning. Det er den vej, verden har diskurs mod. Forskellen er bare den ikke er national, men global, og klasseorienteret.

Det handler om valget og fravalget om at få børn. Om at kunne selv, betale sig til et barn eller få det gratis - med eller uden mand.

Med andre ord, manden er sat uden for indflydelse i denne sammenhæng - fordi det er kvinderne der bestemmer.

Hans Ditlev Nissen

Jamen jeg syns både der siges virkelig rædselsfulde og virkelig gode ting her.

Bunden nås vel med Kristina Nya Glaffey's fantasi-forestillinger om mænd:
"sæddonoren er en helt, en fandens karl, der kan sprede sin sæd over det hele. Men ærligt talt, så sidder den her stakkels idiot og er nødt til at spille den af 20 gange i et eller andet lille rum for et par tusind kroner, jamen herregud. Hvad er det dog, der driver dem ud i det? Og så sidder jeg her, en middelklasselesbisk, og har købt hans klat, for at han kan få råd til et par øl med vennerne"
Har hun et mere end almindeligt problematisk forhold til folk som os andre?

Men heldigvis kommer så det her, afklaret og meget tankevækkende fra Ditte Maria Bjerg:
"Og det er jo her, gammeldags arbejderrettigheder kommer ind"
"Interessant nok mødte vi under arbejdet med Made in India surrogatmødre, som var skiftet fra tekstilindustrien og sagde: ’Her på klinikken er der rent, i modsætning til fabrikken. Her på klinikken er kun kvinder, i modsætning til fabrikken, hvor man kan blive udsat for seksuelle krænkelser. Og her producerer vi noget, som folk ikke smider ud efter en måned, men faktisk beholder’."

Arbejderrettigheder er kun "gammeldags" i betydningen 'gennemprøvede og evigt aktuelle'.

Sören Tolsgaard

" Og hvis man skal se på, hvor problemet er, er det ikke i selve ydelsen eller pengetransaktionen, men i den strukturelle og globale ulighed."

- som befordrer tvangsbaseret adfærd.

Majbritt Nielsen

Sten Victor
11. november, 2013 - 19:21 #
"Med andre ord, manden er sat uden for indflydelse i denne sammenhæng "

Æhh, hvor kom det lige ind henne?
Som jeg læser det var det et kritisk blik, på at i nogen dele af verden er det ikke i lovligt at bære et andet menneskes barn og blive betalt for det. Og i andre dele, der betales de måske, men behandles på en måde der burde få os til at stille højere krav til behandlingen af og friheden til rugemoren.
Som åbent bart nogen steder, i eksempelvis Indien, nærmest holdes indespærret til den dag barnet er født.

Men så vendte du det til det var synd for manden????

Interessant artikel.

Men i al stilfærdighed, så er der en bunke mennesker af begge køn, som har det fint med deres seksualitet og forholdet til deres kærester, ægtefæller, partnere, familie , kolleger o s v
- det glemmes ofte, når de "elitære" sætter tingene på spidsen og "lufter" egne fordomme og overbevisninger.

Troels Kirk, Christian Pedersen og Tino Rozzo anbefalede denne kommentar

"Tænk hvad man ikke udsætter sig for af risiko for blodstyrtninger, moderkager, der river sig løs, strækmærker og for tidlig ælde."

- Hvad laver 'strækmærker' i den der sammenhæng? Risiko for strækmærker.. Det kan jeg altså ikke tage alvorligt. Og "ydmygende at føde børn"? Gu' er det da ikkenikke nej.

Så megen vrede og fortørnelse. Det gør da inderlig ondt at høre. Her er vist ikke megen glæde.

Dog godt at høre Dittes kommentar om arbejderrettigheder, at høre om de indiske såkaldte surrogatmødres værdsættelse af "klinikken". Et glimt ind i et samfund.

Kristina, "selv mor til to børn skabt via anonym donor", men ikke et ord om børnene, ikke noget om livet med børnene, ikke noget om livet, men "Tænk hvad man ikke udsætter sig for..." og "Tænk på alle de bleer, man fyrer ud". Og der er utvivlsomt kloge, spekulative økonomiske betragtninger.

"Desuden lever hvide heteroseksuelle kernefamilier i den vrangforestilling, at der ikke er pengetransaktioner involveret i deres eget privatliv". Jeg ved ikke lige, hvor det her passer ind, men det holder vi da op med fra nu af (den vrangforestilling).

Og "der er penge i alt, og det er det, som folk her i Vesten bilder sig ind, at der ikke er" - sorry, det skal ikke ske mere. Der er penge i alt. I hvert fald i denne artikel.

En provokerende og derfor god artikel. Og det gør mig stadigvæk - uironisk - ondt for de kvinder, der har det så skidt.