Interview
Læsetid: 4 min.

Svastikaet skal ind i varmen igen

På ’Lær at elske svastikaet’-dag tilbyder 250 tatovører over hele verden gratis svastika-tatoveringer til alle. Vi skal lære at tage afstand fra nogle få tossers galskab og elske svastikaet som et universelt og godt symbol, mener Peter Walrus fra Meatshop Tattoo, der selv har 30-40 ’positive’ af slagsen op og ned ad armene
Alvaro Blanco fra Spanien er kommet til København for at få tatoveret et svastika-mønster hos Peter Walrus, der selv har adskillige svastika-tatoveringer på armene. Alvaro Blanco synes ikke, at man skal lade være med at lade sig pryde med det mange tusind år gamle tegn, ’bare fordi det blev brugt i en dårlig sammenhæng i nogle år i Europa’.

Tor Birk Trads

Kultur
5. november 2013

»Hvilket tegn blev fundet i oldtidens synagoger? Hvad var drengespejdernes foretrukne badge? Hvad har Coca-Cola, Carlsberg og Rudyard Kipling tilfælles?«

Svastikaet, påpegede kunstner og debattør og ’svastika-bevægelsens godfather’, ManWoman, der døde sidste år. Selv havde han svastikaer tatoveret over hele kroppen. Ryggen var prydet af et kæmpe et af slagsen, fyldt ud med fredsduer, sådan at selv hans jødiske venner ville bryde sig om det.

»Vi erklærer svastikaet for uskyldigt i forbrydelser begået under nazisternes bannere. Fem års krig kan ikke udslette fem tusind års historie,« skrev ManWoman.

Og nu er det altså på verdensplan tid til at bringe kærlighed og ære tilbage til det kontroversielle symbol. Det mener initiativtagerne, ’Friends of the Svastika’, der står bag ’Learn to love the svastika’-dagen den 13. november. Her tilbyder omkring 250 tatovører, heriblandt flere danske og mange tyske, gratis svastika-tatoveringer til alle for at markere årsdagen for ManWomans død.

Den oprindelige mening

For Peter Walrus fra Meatshop Tattoo på Amagertorv i København handler svastika-bevægelsen om at vinde et symbol tilbage til dets oprindelige mening. Vi må ikke lade »få menneskers magtbegær« afmærke det permanent som noget negativt, forklarer han, da Information ringer.

– I skriver i jeres pressemeddelelse, at I ’vil befri det fra nazistiske associationer i så vidt omfang som muligt’. Hvor muligt tror du, at det er i dag?

»Hvis jeg ser et niarmet, sort, rektangulært formet svastika på en hvid cirkel på et rødt flag, så tænker jeg nazisme. Hvis jeg ser det i nogen som helst anden kontekst, så ser jeg det som en positiv ting. Og det gør jeg dagligt, hvis jeg går forbi Københavns Højesteret og kigger op i loftshvælvingen, eller hvis jeg er i Moltkes palæ eller ved elefanterne på Carlsberg. Jo mere man kan sprede det budskab til verden, jo mindre magt får den negative side af symbolet.«

– Men kan man ikke korrumpere et symbol så meget, at det mister sin positive værdi?

»Jeg mener ikke, at det kan korrumperes så meget, at det ikke kan renses igen. Grunden til, at vi har valgt det her symbol, er, at det har eksisteret i 7.000 år og i alle kulturer i hele verden, fra eskimoer og aboriginere over hopi-indianere og Akuntsu-folket i Amazonas til samerne i Skandinavien og keltisk bronzealder. Engelske korsriddere, muslimer og jøder har brugt det. Kinesere og indere bruger det stadig. I Indien, Thailand, Japan og Kina kan man slet ikke undgå at se det, når man rejser rundt. Her er det et symbol på sol, liv, genfødsel, guddommelighed, på sjælen og på de fire årstider. Det forekommer i alle kulturer. Every last one of them. Det er ikke et særligt maskulint eller synderligt feminint symbol. Derfor er det fantastisk at bruge som noget universelt, godt og positivt,« siger Peter Walrus.

I sine tre og et halvt år som tatovør har han lavet omkring 5.000 svastikaer, når man tæller japanske svastikamønstre med, og han har givet omkring 100 individuelle kunder svastikaer. Personligt har Walrus 30-40 stykker op ad armen og en på tommelfingeren, og han kommer til at have mange flere, siger han. Men det er ingenting i forhold til Muffe.

»Muffe fra Copenhagen Body Extreme har et stort lyserødt svastika oven på sit hoved og en hel masse svastikaer i ansigtet, og så har han to scarifications (ar, red.) i panden, som også er svastikaer,« forklarer Peter.

En ny generation

– Men der er jo stadig mange hvide nationalister og neonazistiske grupper – såsom det højrepolitiske, paramilitære Russian National Unity – der bruger svastikaer og lignende symboler. Er det på den måde noget, vi har lagt bag os?

»Min kollegas søn er vokset op med svastikaet som et positivt symbol og ser det ikke som noget negativt overhovedet. Det kræver selvfølgelig et generationsskifte, men på sigt kan det lade sig gøre.«

»Når folk ser et svastika, vækker det både noget positivt og noget negativt i dem, og det gør, at folk sætter spørgsmålstegn ved det. Det betyder typisk også, at der begynder at ske noget inde i dem. Jeg har oplevet hos venner og kunder, at de har set mine svastika-tatoveringer og hørt om mit arbejde og så er vendt tilbage et år efter og har sagt, at det, jeg fortalte om bevægelsen, har hængt fast i dem, og at de nu gerne selv vil have lavet et svastika.«

– Hvad hvis nu der kommer en person med nationalsocialistiske sympatier og gerne vil have lavet et gratis svastika?

»Så ville jeg gerne sætte mig ned og tage en snak med ham og spørge, hvorfor han har de overbevisninger. Men jeg ville aldrig tatovere et svastika af forkerte grunde.«

– Tænker I, at det er på tide at lægge nazismen og dens påmindelser bag os?

»Nazismen er jo lidt en forældet institution, ligesom kommunismen, det er blevet afprøvet i mange forskellige former og fejlede. Hvis folk har et intenst, brændende had i deres hjerte til folk af anden etnisk baggrund eller anderledes religion, så må de være fyldt med had og have et dårligt og negativt liv – så længe de ikke prøver at skade andre. Hvis de vil rende rundt og kalde sig nazister, så kommer de sgu nok til at gøre det, uanset om vi får forandret symbolet eller ej. Vi kan bare gøre, hvad vi kan for bare at få lagt en dæmper på det.«

I P3’s Mads og Monopolet diskuterede de for nylig, om ikke det var på tide at gøre det socialt legitimt at kalde sin søn ’Adolf’ igen – hvad tænker du om det?

»Det er ikke skidegodt at kalde sin søn for Adolf og Hitler samtidig, eller at døbe sin søn Adolf og have et Charlie Chaplin-overskæg. Men navnet Adolf er for mig ikke i sig selv betonet med negativitet.«

Den 13. november inviterer Meatshop Tattoo interesserede indenfor på Amagertorv 17, 1. sal til gratis svastika-tatoveringer kl. 18-21

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Heinrich R. Jørgensen

Claus Oreskov:
"Ordet stammer fra krypt – du kender fra middelalder kirker, som ofte har en krypt skjult under koret."

Din link angiver (korrekt) at præfixet 'krypto' ikke er (kendt) anvendt på dansk før 1985. Ordets anvendelse har højst 28 år på bagen, og intentionen med præfixet tjener naturligvis intet andet formål end at smæde gennem association.

På engelsk er ordet 'crypt' ikke blevet forbundet med underjordiske gravkamre eller kapeller i/under kirkebygninger tidligere end 1789. Ordet er ældre, og betød/betyder 'skjult'. Hvorfor 'begrebet' der betød 'skjult' siden er blevet associeret med huler under kirkebygningers gulve, kan man spekulere over.

Anders Kristensen

Swastika er besudlet. beskidt,grimt og grumt... Prøv igen om nogle generationer!

Når højtiden sætter ind,skal Davidsstjernen atter stå i vindueskarmen og stråle i al sin glans i den mørke tid som på et tidspunkt vender.

Jeg tror man skal se det fra de fleste menneskers synsvinkel. Hvis de ser en person med et Svastika symbol, vil de udelukkende forbinde det med nazisme. Det er der ikke noget forkert i. Problemet ligger i at folk ikke er nok oplyste. Jeg vidste for eksempel ikke at symbolet bruges i andre religioner, før denne artikel.
Det handler ligeledes om omtanke. Hvad vil folk tænke?

Svastikaet er bestemt ikke "skredet", Anders Sørensen. Det lever i bedste velgående. Folk bruger det bare på forskellige måder.

Det handler nok også om et generationsskifte(eller flere), som der bliver nævnt. Jeg mener dog stadig vi har pligt til at oplyse mennesker, om hvad der er positivt og ligeledes negativt.

@Mads Nielsen, 70-80 millioner mennesker dræbt i nazismens navn og under hagekorsets tegn: Slaver, jøder, kommunister, sigøjnere med mange flere, og mindst lige så mange ødelagte liv, må vel være nok til at hagekorset aldrig mere kan rehabiliteres i vores del af verden.

Thomas H. Pedersen

Hvis i mener at man ikke kan bruge hagekorset til noget grundet nazismen hvorfor er det så i intet har imod hammer og segl når det står for langt flere dræbt end nazismen..
og hvorfor bliver spørgsmålet altid affejet med at snakke uden og eller kalde personen for højreorienteret?.

Hvis det er tilfældet så er der også et par andre symboler og tegn vi skal forbyde/ikke bruge bla. korset og halvmånen da de står for ufattelige mange dræbte mennesker i deres navn også i den dag, i dag...

som flere har vist så findes der flere forskellige hagekors, er det så i orden at bruge dem som de brugte i oldtiden eller er det alle hagekors folk er imod?.

Thomas, det specielle ved nazismen er at den har imperialisme, militarisme og racisme indskrevet, som mål i dens politiske skrifter. Det er kernen i nazismens ideologi at slå andre mennesker ihjel.

Bill Atkins, har du læst den lille kolonne øverst til venstre i artiklen? Så vil du vide at symbolet går helt tilbage til tidernes morgen. Hagekorset er dermed ikke en ensartet størrelse.

Mener du dermed at symbolet kun skal forbydes i den vestlige del af verdenen, men stadig gerne må bruges i hinduisme og andre religioner og kulturer? Husk på det ikke var nazisterne der opfandt hagekorset. De misbrugte det bare til deres egen fordel.

Hvis folk gerne vil have lavet en tattoo med et hagekors, så lad dem. Jeg siger bare at så må man også tage konsekvenser for ens handlinger og beslutninger.

Hans Ditlev Nissen

Bill Atkins skriver: " Det er kernen i nazismens ideologi at slå andre mennesker ihjel."

Ja, det er vel et kernepunkt i nazismen som FJENDEBILLEDE at se dem som sådan nogen der bare er ude på "at slå andre mennesker ihjel".
Det betyder måske at det, Bill Atkins og andre kæmper så indædt for her, er at bevare svastikaet som element i et klart FJENDEBILLEDE, der er meget vigtigt for dem.

Men hvis vi vil forstå den fjende, vi skal bekæmpe, og det er som bekendt en forudsætning for at vinde, er fjendebilleder et elendigt udgangspunkt.
Kernen i en ideologi må nødvendigvis være en ide, og dér dur "at slå andre mennesker ihjel" simpelthen ikke.
Jeg vil sige at kernen i nazi-tænkningen må være ideen om 'Blut und Boden'.
Det samme skrev PH i 1938, og han forstod dem bedre end mig:
"Afsky den tugt og ære,
som de kalder retning,
stanken af blod og jord
i hver eneste sætning."

Altså "blod og jord" som ideen der ligger i kernen, og altid stinker fra nazistisk 'tænkning'.
Alle rædslerne, forfølgelserne og drabene på dem der blev stemplet som anderledes, udspringer af denne ide om at en 'sund' stat må bygge på en enhed af territorium (Boden, jord) og så et folk, der vel at mærke defineres biologisk, som en gruppe af fælles afstamning, bundet sammen af 'blodets bånd' eller bare af samme 'blod', som altså hører sammen med denne jord. Plus det de kan erobre for at skaffe sig et Lebensraum der svarer til deres indbildte storhed og bla bla bla ...
Imod dette sætter vi selvfølgelig ideen om folket som statsborgere af blandet herkomst, der bor i og bestemmer over staten og landet gennem demokratiske institutioner og en (tilstrækkeligt) fælles demokratisk kultur.
(Det man måske ku kalde ideen om 'land og folk', et udtryk de brugte under besættelsen?)
Første vers i PH's text lyder i øvrigt:
"Kæmp mod de tanker, der hyldes
med opstrakte hænder og råben.
Men lær det, de folk har forstået:
kultur er våben."

Og under kultur hører som bekendt symboler. Derfor skal vi hverken overlade dannebrog til højrefløjen, eller svastikaet som sådan til nynazi-svinene.
Dem der har brug for klare fjendebilleder må så lære at kende et nazi-kors når de ser det.

@Ditlev Nissen, "Blod og jord" skulle altså være grundsætningen i den nazistiske ideologi. Den grundsætning der skulle betyde at Nazityskland stillede sig i spidsen for den kapitalismens angreb på Sovjetunionen?

Hitler selv bruger ikke udtrykket "Blod og jord", derimod er han sikker på hvem han skriver til i Mein Kampf - nemlig kapitalejerne - og hvem han skriver om - nemlig Sovjetunionen. Allerede på de først sider i Mein Kampf skriver han:

Det tyske Folk har ingen moralsk Ret til kolonialpolitisk Virksomhed, saalænge det ikke engang formaar at samle sine egne Sønner i en fælles Stat. Det gælder tydeligvis om at får kapitalmagten til at lytte.

Iøvrigt vil du, hvis du læser hans Mein Kampf, se at han fra starten af, har et større had til tyske kommunisterne end til jøderne, omend han senere under sit ophold i Wien kommer til den opfattelse at jøderne er drivkraften bag kommunismen både i Tyskland og i Sovjetunionen.

Mere overordnet set er udtrykket "Blod og jord" et tyveri af den nationalfølelse, som er det naturlige grundlag for at "land og folk" høre sammen, og hans mål er en transformation af denne nationalfølelse til nationalisme.

At nationalfølelse heldigvis (på trods af Hitlers omklamring) igen er ved at vokse frem, som et svar på globaliseringen og privatiseringen, ses rundt om, især i Europa og i de forskellige bevægelser der kæmper for oprettelse af regioner med en retfærdig fordelingspolitik og arbejde til alle indbyggere.

Hans Ditlev Nissen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

@Mads Nielsen, jeg går ikke ind for et forbud mod hverken nazister eller hagekors, men for så vidt angår hagekorset så er det en provokation, mod de pårørende til de 70-80 millioner jeg nævner ovenfor, og alle de der har fået deres liv ødelagt af nazismens forbrydelser.

Jeg husker engang i 60'erne jeg var med skolen i London og en af mine kammerater havde i en hippibutik købt et malteserkors, som han, uvidende om signalværdien, bar i en kæde om halsen. Pludselig på vej hjem fra diskotek blev vi standset af en politibil med fire betjente, der spurgte hvor vi var på vej hen, og da den ene så malteserkorset gik han nærmest amok sprang ud af bilen og slog ud efter kammeraten med sin stavlygte, mens han råbte op om vores utilstedelige uvidenhed...

Jeg kan virkelig ikke se hvorfor hagekorset skal rehabiliteres...men jeg er enig i din konklusion:

Hvis folk gerne vil have lavet en tattoo med et hagekors, så lad dem. Jeg siger bare at så må man også tage konsekvenser for ens handlinger og beslutninger.

Og jeg mener at det er vigtigt at der er en konsekvens - nemlig foragt fra dem der bliver berørt.

Hans Ditlev Nissen

@ Bill Atkins, spørgsmålet er i hvilken forstand "det er vigtigt at der er en konsekvens - nemlig foragt fra dem der bliver berørt"
Det ender selvfølgelig med at være vigtigt for dig selv. Du sidder tilbage med den meget ubehagelige følelse som foragt er. Det vil måske på en smertefuld måde understøtte dit ego.
Men nynazister vil sikkert bare føle sig styrket og bekræftet af din foragt.
Den bringer os ikke videre.

Heinrich R. Jørgensen

De omtalte 'konsekvenser' af at lade ens krop udsmykke gennem tatovering med symbolet kaldet 'swastika', er de automat-reaktioner det vækker hos andre, som følge af deres følelsesmæssige præ-disponering.

Det er indlysende, at sådanne voldsomme følelser der leder direkte til ubændigt raseri og dyb afsky, ikke kan være andet end et kultur-produkt. Ikke fin-kultur eller andet selvvalgt og ophøjet, men påtvungen kultur (det modsatte af natur). Et sådant adfærdsmønster kan i 2013 ikke være andet end et produkt at almen, massiv hjernevask og ensretning, udført af de institutioner og organer der er optaget af at forme menigmands verdensanskuelser.

Ergo, har sådanne institutioner (skolevæsen, uddannelsesvæsen, statsmedier) og organer (massemedier, lavpandet underholdning, ...) tydeligvis opdraget eller formet menigmands opfattelser, i en grad så neocortex ikke bliver bragt i anvendelse. Reptilhjernens respons (re-ageren) lukker af, og forhindrer enhver i at undre sig, i at spørge, i at tænke, i at agere frit.

Ergo, er det nærliggende at formode at sigtet med sådanne institutioner og organers virke, har været at udvirke at menigmand ikke skulle udvikle evner til selvstændig og kritisk tænkning, men til at forhindre at det humane, intellektuelle potentiale kunne udfoldes.

@Dietlev, nu gør mine familiemæssige relationer, at min foragt kommer helt naturligt, og den er heldigvis helt i tråd med min politiske holdninger, så den koster mig meget lidt energi.

Noget andet er at jeg som sådan har en vis forståelse for nynazisternes indre frustrationer. Disse politiske mennesker kaster al deres nationalfølelse, dansk ejendom på danske hænder, vi skal alle bidrage til samfundet, ind på et kort - nemlig racismekortet - samtidig med at de skammer sig over, og derfor benægter holocaust. Og så kan jeg se af den lokale graffiti at de dyrker Rudolf Hess - af alle.

Nynazisterne burde se at få ryddet op i deres politiske arvegods hvis de virkelig har nationalfølelser, og prioritere dansk ejendom på danske hænder og spredning af ejendomsretten til gavn for de mindre virksomheder langt højere, end kampen om det er 5000 eller 7000 der skal have asyl i Danmark om året.

Thomas H. Pedersen

"Thomas, det specielle ved nazismen er at den har imperialisme, militarisme og racisme indskrevet, som mål i dens politiske skrifter. Det er kernen i nazismens ideologi at slå andre mennesker ihjel."

Ja det var en stor blanding af alle de politiske partier og holdninger som fandtes dengang.. ikke ligefrem et sundt partipogram..

"Iøvrigt vil du, hvis du læser hans Mein Kampf, se at han fra starten af, har et større had til tyske kommunisterne end til jøderne, omend han senere under sit ophold i Wien kommer til den opfattelse at jøderne er drivkraften bag kommunismen både i Tyskland og i Sovjetunionen.".

Hitlers had til kommunisterne kom af at der var borgerkrigslignede tilstand i flere tyske byer hvor kommunister prøvede efter 1 verdenskrig at omvælte samfundet, så det kom til hårde kampe mellem dem og hæren.. Hitler var f.eks. dybt fascineret over når de hold march gennem byen.. han lånte mange af hans ideer fra bla. kommunisterne.. det er også derfor at propaganda, march og idoldyrkelsen minder så meget om hinanden i Nazityskland og Sovjetunionen.
Nu var det jo også den tyske kejser som finansierede Lenins kamp til magten så der er ikke så langt mellem de to alligevel ;).
Hans had til jøder kom af at man troede jøderne var bag nederlaget i 1 verdenskrig også udover det generelle had som der altid har været til jøderne..

Sider