Nyhed
Læsetid: 4 min.

Thriller-kapløbet om den grønlandske undergrund

Danske spændingsromaner finder i stigende grad deres brændstof i den grønlandske undergrund. Efter i mange år at have beskæftiget sig med øst-vestkonflikter er råstofindustriens magtpolitiske spændingsfelter stærkt på vej ind i litteraturen
Grønland er kommet i fokus i krimilitteraturen, efter at kampen om landets råstoffer for alvor er blevet indledt på den storpolitiske scene.

Tine Sletting

Kultur
8. november 2013

Virkeligheden trænger sig på for dansk spændingslitteratur. Mens Grønland ophæver sin nultolerancepolitik, og uran er på alles læber, udspiller et globalt minefelt af geopolitiske magtkampe sig i fiktionens univers. En tendens, journalist og mangeårig læser af spændings- og kriminallitteratur Henrik Palle ser som afløser for koldkrigstematikken.

»Våbenkapløbet er ved at tørre ud som guldåre for spændingslitteraturen, og en ny åbner sig i Grønland og Arktis med alle hånde mineralske og magtpolitiske understrømme.«

At den politiske udvikling bliver fulgt tæt af fiktionen, ses eksempelvis med Helle Vincentz’ nye og tredje roman, Nukaakas Kabale, der kom på gaden 1. november. Kun en uge efter Grønlands historiske og kontroversielle ophævelse af nultolerancepolitikken den 24. oktober. Romanens hovedperson, Nukaaka Nielsen, arbejder som chef for Grønlands Råstofdirektorat og afgør, om kineserne skal have adgang til den formodede rigdom i den grønlandske undergrund. Råstofindustrien er oplagt spændingsstof, mener forfatteren.

»Der er milliarder af kroner på spil, masser af korruption på spil, og vi har at gøre med spillere som Kina og Rusland. Men det, der gør emnet ekstra interessant og væsentligt, er Danmarks rolle og historiske dårlige samvittighed over for den tidligere koloni,« siger Helle Vincentz, der i sin research blandt andet har været på besøg hos Råstofdirektoratet.

»De mennesker, der arbejder der, kan ikke sidde til et middagsselskab uden at skulle forsvare sig, og det viser, hvor følelsesladet situationen og dens underliggende konflikter er. Ikke bare magtpolitisk, men også mentalitetshistorisk, og det er det stof, gode spændingsromaner er gjort af.«

The final frontier

Et andet godt råstof er dramatikken omkring Thulebasen, som både Michael Katz Krefeld og Robert Zola Christensen inddrager i deres spændingsromaner, henholdvis Sort sne falder fra sidste år og Is i blodet fra i år. Fælles for dem begge er, at råstofindustrien og kampen om undergrunden først dukkede op som plotsamlende elementer under researchen.

Is i blodet markedsføres som en videnskabskrimi, og det var iskerneboringer, der først satte Robert Zola Christensen på spændingssporet.

»Jeg var oppe at at se iskerneboringerne, hvor man som årringe i et træ kan se, hvordan klimaet har udviklet sig, men jeg fandt undervejs ud af, at jeg manglede en plotmæssig motor,« fortæller forfatteren, der fandt dramaturgisk drivkraft i råstofindustrien og dens potentielt ødelæggende konsekvenser.

»Det var især den miljømæssige agenda, jeg skrev mig op ad,« siger forfatteren, der også fik lejlighed til at leve det grønlandske eventyr helt ud.

»Det lykkedes mig at blive fløjet midt ind på indlandsisen, endda af amerikanske Hercules-fly,« fortæller han.

Holdet af videnskabsfolk landede med ski på en 10 kilometer lang landingsbane, der ikke var, og med minus 40 graders kulde var det et hurtigt kig ned i boringstårnene og så tilbage igen.

»Bortset fra at flyet ikke kunne lette, efter vi havde lastet det. Til sidst bandt de raketter på siden af flyet, der så bragede op gennem luften,« siger Robert Zola Christensen og kalder det »det vildeste, jeg nogensinde har oplevet.«

Det var det også for Michael Katz Krefeldt, der var på Thulebasen for at skrive på et tv-manuskript, men oplevede undergrunden og dens iboende dramaturgiske materiale trænge sig på.

»Jeg oplevede at sne inde med en pensioneret ubådskaptajn, der kunne en masse gode røverhistorier om overlevelse i den arktiske natur, og siden dengang har jeg været fascineret af undergrunden som emne,« siger Katz Krefeld, der netop brugte nultolerancepolitikken som et middel til at binde danske og grønlandske interesser og fælles historie sammen i Sort sne falder.

Grønland er på den måde et prærieland for os danskere, mener han:

»Grønland er alletiders final frontier. I hvert fald i fiktionen.«

Et samfund i skred

En ting er den åbenlyse fascination af Grønlands vilde natur, noget andet er mødet med lokalbefolkningen og mulige forandring fra fiskersamfund til råstofboomende og arbejdsimporterende storindustri.

»De lokale kommer altid under et kæmpe pres, når råstofindustrien kommer væltende. Vi kender det fra Nigeria, og vi ser det nu også i Grønland,« siger Helle Vincentz og kalder Grønlands nuværende situation for en »skillevej«.

»Grønlænderne står på kanten af et råstofeventyr, og grønlænderne har et håb om en ny tid, der vil kunne gøre op med det mindreværd, befolkningen historisk har haft.«

Samtidig lurer frygten for miljøkatastrofer, for at tabe det hele på gulvet eller bliver koloniseret på ny.

Det mærkede Robert Zola Christensen, da han var på Grønland for at lave research på indlandsisen.

»Man frygtede simpelthen at blive opkøbt af kineserne fra undergrunden og ind,« siger han.

Netop Grønlands lille befolkning sammenholdt med det storpolitiske interessefelt, interesserer forfatteren Leif Davidsen.

»Jeg leder altid efter karakterer, der opererer i et samfund i skred, og her har vi at gøre med et lille folk, der sidder på en potentiel rigdom.«

Ruslands udelte interesse i den arktiske undergrund er heller ikke gået forfatterens næse forbi, og som sådan er spændingsforfattere altid forpligtet til at have fingeren på pulsen, mener han: »Det er deres råstof.«

Snowden-effekten

Hvor udviklingspilen peger hen, og hvilke spændingsromaner vi kan se frem til, har flere af forfatterne også et bud på.

»Det er interessant at se, at Anden Verdenskrig tilsyneladende aldrig forsvinder fra fiktionen,« siger Robert Zola Christensen og spår feltet mellem »ny krig og gammel krig« en opblomstring.

»Kombinationen af historien om verdenskrigen og det faktum, at danske soldater er i krig i Afghanistan, rummer klart et potentiale som stof til kriminalromanerne.«

Det er Henrik Palle enig i, men ser i mere østlig retning.

»Kina er godt på vej til at blive ikke bare én, men dén økonomiske stormagt i verden, og når magtbalancen i verden tipper, afspejles det automatisk i den thrillerlitteratur, vi læser,« siger han og tilføjer:

»Som genre er spændingslitteraturen forpligtet på virkeligheden. Ellers bliver det fantasy eller science fiction. Derfor afsøger spændingsforfattere reelle konflikter, og derfor vil vi se flere bøger om Kina og Kinas forhold til resten af verden.«

For Leif Davidsen at se springer et andet spændingsfelt i øjnene, når vi taler fremtidens pageturners:

»Jeg ville blive meget overrasket, hvis ikke vi om få år taler om, hvordan ’Snowden-effekten’ fandt sin vej ind i dansk spændingslitteratur.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

" det mindreværd, befolkningen historisk har haft." ?
Det må stå for egen regning.

Et oprindeligt naturfolk der lever i den gode, unikke, extreme og givende natur, kan ikke føle sig mindre værd. Det er en umulighed, når man i naturen føler sig helt og aldeles hel, sund og stærk.