’Venstrefløjen har ødelagt sin evne til at læse verden’

Den såkaldte finanskrise er egentlig en permanent økonomisk nedslidning, der har stået på siden starten af 1970’erne. Men det er gået hen over hovedet på en venstrefløj, der har ofret kritikken af den politiske økonomi til fordel for postmodernismeklicheer om historiens afslutning, mener kunsthistoriker Mikkel Bolt, som med bogen ’Krise til opstand’ vil genaktualisere den marxistiske teori

	Mikkel Bolt går i sin bog i rette med nutidens akademiske venstrefløj. Foto: Jakob Dall

Mikkel Bolt går i sin bog i rette med nutidens akademiske venstrefløj. Foto: Jakob Dall

15. november 2013

Den 26-årige tunesiske gadesælger Mohamed Bouazizi havde fat i den lange ende, da han i 2010 satte ild til sig selv i protest mod, at politiet konfiskerede hans varelager. Det samme havde de græske unge, da de kaldte sig selv for ’700 euro-generationen’.

Ja, faktisk er de forskellige oprør i 2011 udtryk for en langt mere præcis forståelse af krisen end den, som de politiske og økonomiske eksperter fra centrumvenstre lægger for dagen, når de bebrejder grådige bankfolk, uigennemskuelige lånemodeller og en middelklasse, der lever over evne. Det mener kunsthistoriker Mikkel Bolt, som er lektor på Københavns Universitet.

I den aktuelle bog Krise til opstand forsøger han at forbinde de seneste års begivenheder inden for en nymarxistisk begrebsramme. For selv om oprørene stikker i mange retninger, er fællesnævneren, at de forsinket reagerer på den forringelse af levevilkår, som har været undervejs længe:

»Bogen er et forsøg på at komme et spadestik dybere ned end de her enormt mange fortolkninger og billeder, vi har fået af krisen. Jeg forsøger at bruge protesterne som optik. At tage fat i dem som en bedre analyse af krisen end den, der cirkulerer i medierne.«

En 40 år lang nødlanding

Med et billede lånt fra den amerikanske historiker Robert Brenner beskriver Bolt den økonomiske udvikling siden 1973 som en 40 år lang nødlanding. Krise til opstand tegner et signalement af de grundlæggende selvmodsigelser i den kapitalistiske produktionsmåde: Vi befinder os i en historisk situation, hvor kapitalen har voldsomme problemer med at leve op til sine egne præmisser. For finanskrisen udgjorde et brud:

»Jeg prøver at komme med en analyse af krisen som noget, der er systemisk og har at gøre med modsætningerne i den kapitalistiske produktionsmåde. Fordi jeg faktisk mener, at der er i de forskellige protester, på tværs af forskellene fra Sydeuropa til Mellemøsten og USA, blev peget på, at der var et eller andet rivravruskende galt med mindst de sidste 30 års økonomiske udvikling.«

Vi skal med andre ord en tur ned i bibliotekets magasiner og have fat i den gamle læresætning om profitratens fald. I et apokalyptisk leje beskrev Marx nemlig, hvorledes kapitalen tendentielt nedslider sig selv og plaget af indre logiske selvmodsigelser ødelægger sin evne til at udvinde værdi fra de processer, den igangsætter. I dag kommer det til udtryk ved, at de zoner, hvor der stadig finder værdiskabelse sted, bliver stadig færre. Samtidig bliver stadig flere mennesker udstødt fra lønarbejdet, fordi de er ubrugelige i kapitalens øjne, forklarer Mikkel Bolt:

»Pointen er, at krisen ikke startede i 2008, men i 1973. Vi har levet i apokalypsen i 40 år. Det kan vi se allertydeligst i den såkaldte Tredje Verden. Selv de steder, hvor der har fundet en voldsom modernisering sted, har den også haft frygtelige konsekvenser for millioner af mennesker. Det er svært for os at se i den vestlige verden, fordi vi flyver på første klasse. Men katastrofekapitalismen er vendt hjem og gør sig nu også gældende i Europa. Så hvor skellet måske tidligere har gået mellem Europa og Afrika, så går det skel nu ved Alperne.«

Selvkritikken gik for vidt

For at kunne nå frem til de analyser langer forfatteren både ud til højre og, ikke mindst, til venstre. Krise til opstand går i rette med nutidens akademiske venstrefløj, som har opgivet at læse Kapitalen og i stedet bruger sin energi på at anfægte kulturelle og sproglige magtstrukturer som race og køn samt diverse begrænsende forestillinger om subjekt og individ. Ikke nok med, at den drejning er et udtryk for teoretisk og analytisk fattigdom. For når vi på universitet flaskes op med forskellige aftapninger af poststrukturalisme og postmodernismeklicheer om historiens afslutning og opgøret med de store fortællinger, så er det faktisk også en ideologisk manøvre, mener Bolt. Som han skriver i bogens indledning:

»Anliggendet er noget så umuligt på nuværende tidspunkt som den globale sociale proces (…) Umuligt, fordi 30 års postmodernisme effektivt latterliggjorde et sådant foretagende. Umuligt, fordi universitetet i dag består af adskilte specialiserede studier, der sjældent er i stand til at analysere større sociale sammenhænge.«

For da venstrefløjen ofrede kritikken af den politiske økonomi, gav den også afkald på muligheden for at forstå verden i sin totalitet, mener Bolt, der trækker på marxistiske strømninger som kapitallogik, værdikritik og situationisme. Vi skal ikke gøre os nogen forhåbninger om at ændre noget fundamentalt, så længe vi ikke kan forstå kapitalens strukturelle lovmæssigheder og forholde os kritisk til dem.

Som han selv erkender, er den udlægning polemisk. For venstrefløjens brødebetyngede selvransagelse siden 1989 har netop i sin mest karikerede form været en uddrivelse af alle prætentioner om at kunne sige noget definitivt om noget. Og universitetsmarxismen er med rette blevet kritiseret for at være deterministisk og reducere alting til økonomi.

– Men var 1970’ernes opgør med marxismen ikke også på sin plads?

»Den selvkritik, der fandt sted i marxismen allerede omkring 1968, var jo supervigtig. Den var en kritik af stalinismen, som lagde sig som en tung dyne ud over hele efterkrigstidsperioden frem til 1989. Den synliggjorde andre former for dominans som sexisme og racisme. Men venstrefløjens nødvendige selvkritik kammer over og bliver til et knæfald for kapitalen, mener jeg. Man holder op med at bruge det marxistiske vokabularium.«

»Det, der reelt finder sted i 1970’erne, er, at man lægger den kritiske position i graven, simpelthen. Man afvikler forestillingen om emancipation og klassekamp og om forholdet mellem kapital og arbejde. Det modsætningsforhold er jo drivkraften i hele den kapitalistiske produktion, og når du holder op med at tale om det, jamen så går det galt,« mener Bolt.

Marxismens ordforråd ødelagt

Netop det analytiske handicap går hånd i hånd med en alt for vag reformisme i venstrefløjens syn på krisen. Vi undervurderer krisens dybde. Vi kan ikke bare bladre tilbage i kapitalismens historie og genskabe efterkrigstidens keynesianske velfærdsstat, hvilket ellers har været et populært forslag. Og trods rystelserne siden 2008 er det stadig umådelig svært at trænge igennem vækstparadigmet og indtage det, der ifølge Bolt svarer til en egentlig kapitalkritisk position:

»Selv efter protesterne er det stadig helt vildt svært at ytre selv en mere reformistisk kapitalismekritik. Den nuværende regering er jo bare en fortsættelse af de nedskæringer i velfærden, der tidligere har fundet sted. Det samme gælder CEVEA, fagbevægelsen og forskellige intellektuelle. Der er ikke ret mange, der artikulerer den form for kritik – figurer som Preben Wilhjelm eller Curt Sørensen prøver på det, men uden at være nedladende, så er det den gamle garde,« konstaterer Bolt.

Selv om han på venstrefløjen kan lokalisere enkelte, spredte forsøg på at skitsere krisens anatomi, ændrer det ikke ved, at vi overordnet står på bar bund. Og at han endda på mange måder står alene med sit projekt i historisk modvind.

– Meget af det, du siger i bogen, for eksempel om kapitalens modsætninger, er vel egentlig marxistisk børnelærdom. Hvad siger det dig om situationen, at man er nødt til at starte dér?

»Det siger noget om, at vi ikke har ret meget tilbage. I den forstand er bogen jo et eksperiment. Den er et forsøg på at genaktualisere et vokabularium, som egentlig har været levende i en lang periode, men som de sidste 30-40 år næsten er blevet totalt ødelagt, og som i dag fremstår antikveret, outdated og alt for bombastisk.«

»Så det vidner selvfølgelig om den neoliberale ideologis succes – at den nærmest fik bandlyst forestillingen om, at en af de grundlæggende brudflader i det kapitalistiske samfund er modsætningen mellem kapital og arbejde. Det er der ikke nogen, der tror på længere. Der er fundet en radikal nedskrivning sted af evnen til at læse verden,« konstaterer Bolt og henviser til den slovenske filosof Slavoj Žižek, der har sagt, at vi i dag har sværere ved at forestille os en ophævelse af kapitalismen end en klimakatastrofe eller en invasion fra Mars.

I marxismens ruinlandskab

Det, som i dag er udgrænset, er selve vores evne til at kunne forestille os en alternativ indretning af verden. Bolt betegner bogens udsigelsesposition som forsøg på at gribe ud efter brudstykker af marxistisk teori i et apokalyptisk ruinlandskab, hvor ethvert kritisk vokabularium er blevet tilintetgjort.

– Du siger, at marxismen er forsvundet som politisk vokabularium. Hvordan føles det at tale et sprog, som de færreste forstår længere?

»Et svar kunne være, at marxismen allerede har et grundlæggende forhold til krise. Så på sin vis har marxismen altid været et vokabularium i krise, som er nødt til at tage bestik af overmagten og kontrarevolutionen.«

»Men bogen er også et forsøg på at lave en position at tale ud fra. At udøve en selvkritik. Jeg er født i 1973 – det år, som neoliberalismens fremkomst kan dateres til. Det er interessant at overveje hele det lange forløb … Den verden, jeg er vokset op i og har været med til at skabe. Det er tilsyneladende vores historiske opgave at bremse ethvert tilløb til social og materiel omkalfatring af verden,« siger Bolt.

Han konstaterer, at hans generation har fået overleveret den opgave at konstruere en politisk bevidsthed, der bremser alle tilløb til sociale forandringer og fjerner enhver form for solidaritet. Og det gør bogens ærinde desto vigtigere.

– Det en usædvanlig bog på den måde, at det i dag virker overmodigt at skrive en bog, der behandler ’verdenssituationen’?

»Jamen, der er jo nogen, der er nødt til at lave de bøger, og der er tilsyneladende ikke så mange andre, der vil,« siger Mikkel Bolt og ler. Han fortsætter:

»Men det er jo det, den marxistiske tradition gør. Den analyserer den historiske situation med henblik på at forandre den.«

 

’Krise til opstand’ er udkommet på forlaget Antipyrine

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for John Christensen

Det bliver op ad bakke, eller ned af bakke - same same!

Den selvfede og selvoptagede store danske middelklasse bliver umådelig svær at få til at støtte andet, end forsøg på at bevare status quo. Det har de seneste 30 år lært mig.

I det mindste så længe, at størsteparten stadig har et arbejde - så de kan holde showet kørende (nuvel med småjusteringer - vi må jo alle spare lidt, i denne svære tid!).

Salamimetoden en skive ad gangen, men dog stadig ret stressende. 35.000 i Danmark sygemelder sig hver dag pga stress (ifølge DS). Huhej hvor det går!

Stoffer lykkepiller, sprut og galare er hvad vi har at dulme os med.

Fedt med en debat om hvor vi er på vej hen, og hvordan vi får vendt skuden.

Altså får sat en dagsorden der imødegår den stigende udstødelse og forarmelse, for at nogle få kan berige sig eksponentielt på vores bekostning.

Eftertanke:
Sjovt hvorfor det lige skulle være 1973, der skulle være skelsættende for den nuværende krise? (Husker da udmærket de bilfri søndage, men det løste sig jo :-)).

Skal vi gense eller gendrive det Kommunistiske Manifest (opråb om at forene sig i kampen!), som må siges at være ret grundlæggende for ideen med Marxismen - kan næsten ikke vente :-)

Her er lige en godbid:

Lad kun
de herskende klasser skælve for en kommunistisk revolution.
Ved den har proletarerne kun deres lænker at tabe. De har en
verden at vinde.
Proletarer i alle lande, foren jer!

http://oktobernet.dk/artikler_marxistisk_bibliotek/marx/Det_kommunistisk...

"Krise til opstand" som - Julegaveidé?

Brugerbillede for Aleksander Laursen

"»Jamen, der er jo nogen, der er nødt til at lave de bøger, og der er tilsyneladende ikke så mange andre, der vil,« siger Mikkel Bolt og ler."

Nej Mikkel, ingen vil kigge ud fra deres firkantede liv og interessere sig for verdens fællesskab og fremtid før de mærker konsekvenserne selv. Der er ikke andet at gøre end at vente og håbe. Men tror at den dag befolkninger vågner op vil klimaet være ødelagt og regeringer have så godt fat om deres befolkninger at jeg inderst inde tror Kapitalismen er den ideologi som ender med at køre jorden i sænk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Curt Sørensen

Jeg glæder mig også over de nye kræfter der melder sig ( og som man ser pible frem de mest uventede steder i det ellers så eendimensionale samfund). Det er hårdt at gå mod strømmen, men hvor er det dog nødvendigt. Hold gejsten oppe. Hilsen fra en gammel 'gardist'.

Brugerbillede for jasper bertrand

hvis man søger sandheden om verden i dag i en 150 år gammel bog kan man jo godt komme til at overse at oprøret i den arabiske verden ikke så meget var et oprør mod kapitalismen, som et oprør mod de halv- og helsocialistiske (og derfor korrupte) regimer der baserede sig på tankegods fra 50'ernes kolde krig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Ideologiernes tid er forbi, hvad mennesket rummer af solidariet, med sine medmennesker, vil definere menneskelighedens fælles fremtid.

Hvis der er nogen der tror, det ikke får konsekvenser, at Wall Street gav sig selv 20 mia. dollar "i bonus" i kriseåret 2008, har de ikke lært af historien.

Mikkel har ret, ’Venstrefløjen har ødelagt sin evne til at læse verden’ men der har højrefløjen og alle andre fløje også, for nu er det sådan at det, at leve over evne, i sagens natur, er en tids afgrænset foreteelse.

Når realiteterne træder frem, overblikket over den verden finanssektoren og magteliten efterlader, til dine og mine børn, så er det for sent, det er nu verdens ledere og finanssektoren har den sidste chance, mit råd til magt eliten brug den!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Petersen

Når op mod 30% af befolkningen i følge diverse meningsmålinger vil stemme enten på Dansk Folkepart eller Enhedslisten, så er det et tegn på, at noget ikke er som det skal være. Og det er et tegn på, at folk er ved at opdage det.

Ja, der er endnu mange som sidder og håber på at det hele holder deres tid ud. Men en kombination af udstødning fra arbejdsmarkedet, bistandsreform, efterlønsreform og dagpengereform vil snart overbevise en del om, at det gør det ikke.

I dag breder en lille frygt sig: "bare det ikke er mig det rammer....". Det vil snart ændre sig til: "det rammer langt flere end vi troede". Det vil sætte bevægelsen igang.

Personligt håber jeg, at det kan klares uden brændende biler i gaderne.

Brugerbillede for Mikkel Nielsen

No shit Sherlock!

Det er vel næppe en nyhed at økonomien især i den vestlige verden har haft det frygteligt dårligt side midten af den kolde krig.

For USA økonomi er gået en vej og det er nedad og var det ikke for den kortvarigt pukkel i 90'erne ville det have stået endnu værre til. USA er så forgældet at stikket for længst burde være trukket ud af falitboet. Men ak nej de fik lov til at fortsætte deres gældsrytteri og på et eller andet tidspunkt så må mulighedernes land jo løbe tør for muligheder for deres måde at føre fortagende på holder ikke i længden. Så derfor er al tale om krise også lettere stupidt fordi det er taget ud af den kontekst det bør ses i, nemlig den at flere af de vestlige lande har haft en langsom økonomi nedsmeltning faktisk siden 60'erne.

Jo før vi acceptere at der er tale om økonomisk nedsmeltning og ikke en krise jo bedre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

jasper bertrand, angående gamle tekster.
Jeg havde engang en professor, der sagde, at alt der var mere end 10 år gammelt ikke var værd at læse. Manden var idiot.

Niels Bohrs afgørende tekst fylder i år 100 år, Einsteins er 7 år ældre. Jeg tør slet ikke nævne Newtons. Darwins er 154 år gammel, dvs. fem år ældre end Marx' Kapital.

Brugerbillede for Asbjørn Berg

@Mikkel Bolt (eller andre hvis de mener de kan svare på mikkels vegne)

Hvad er egentlig din definition af 'kapital (en)'

Og hvis man nu gik ind på dine præmisser, har du så nogle løsnings eller forbedringsforslag?

Mvh. Asbjørn

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Imens ismernes forkæmpere befinder sig i diverse dogmatiske grøfter, tilsidesættes fornuften og skadedyrene fortsætter deres ødelæggelse af økonomi og natur.
Vores egen politiske ledelse medregnet - styret af egoisme og stræben efter magt - ved hjælp af flertallet kompakte majoritet.
Majoriteten er undskyldt. Den kan ikke gennemskue spillets konsekvens, trods det, at mange mærker det på egen krop.
Mikkel Bolt er en af striben af nytteløse teoretikere.
Vi kan tales ved til næste folketingsvalg.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen

Alle har manglet et socialistisk modspil til kapitalismen, siden østblokkens kollaps i 1989, ikke mindst de borgerlige kræfter der er blevet selvfede og korrupte.
Ikke bare i handlinger, men i tanke.

En af sandhederne i liberalismen er at konkurrence skærper indsatsen og denne mangel på politisk konkurrence ses tydeligt på den borgerlige sides dovne måde at tænke på. Et par eks. kan let nævnes.
At Venstre ikke engang magter at lytte efter sit forargede bagland og sine rødder, men i magelighed fastholder en formand, der for mange gang har vist sit ikke at kunne nøjes med at forbruge sine egne , alt for rigelige midler.
At socialdemokraterne ikke evner at tænke een eneste selvstændig tanke i de sidste tyve år, men glad stjæler af det neoliberalistiske tankegods når de skal lægge deres politiske strategier, med nedskæringer, vækstdrømme og socialudstødelse som svar på helt andre spørgsmål end de er i stand til at kapere.

Det er heller ikke nogen tilfældighed at mangelen på kvalificeret modspil til kapitalismen, har betydet at socialdemokraterne nu helhjertet må accepteres at tilhøre den borgerlige fløj, som ikke længere ser deres opgave at omfordele fra rig til fattig, men blot at forsøge at bevare status qou, uden at kunne videregive deres vælgere nogen form for håb og en bedre tilværelse i fremtiden.

Derfor må det se smukt ud i alle fremadskuende menneskers øjne, at nye mennesker tager faklen op, hæver den og lyser en smule op i mørket for alle os andre, socialister som borgerlige, for det har vi alle gavn af.

Derfor tak til Mikkel Bolt

Brugerbillede for jasper bertrand

@Niels Engelsted,
det er meget godt med et billede fra naturvidenskabens verden. Der bruger man netop ikke tid på at læse de gamle mestre selv, da deres viden er indkorporeret i nyere resultater og ikke at forglemme bedre forklaringer. På Newtons tid var det kun ham og Leibniz der forstod integralregning, som flertallet af gymnasieelever dog forstod, da jeg blev student. Det er vel i høj grad de bedre forklaringer der har gjort at verden er gået fremad.
Newton sagde selv, når jeg ser langt er det fordi jeg står på skuldrene af kæmper, han sagde ikke mit forskningsområde er Tycho Brahe. Og når man kigger på mange inden for soicologi, humaniora, og teologi så oplyser de direkte deres forskningsområde som fx Marx, Foucault, Bourdieu, Adorno, Luhmann, Habermas etc.
Her vil en naturvidenskabsperson nok tænke at hvis folk skrev så uklart, at man mange år efter deres død, kan "forske" i hvad de skrev, så er det nok fordi det enten er uklart eller ubrugeligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Marx og hans tro apostle Engels og Lenin står for en nærmest religiøs tilgang til forventningerne om den historiske udvikling - enten er man troende og tror betingelsesløst på denne treenigheds profetier eller også udråbes man til kætter.

Det ligner lidt den form for kristendom, man finder i den katolske kirke og denne kirkes verden af dogmer og "fine ord".

De troende marxister har jævnligt forudsagt deres systems umiddelbart forestående sejr over den såkaldte kapitalisme - og hvad er det blevet til ? - Det bliver heller ikke til noget fremover.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Aleksander Laursen

Jasper Bertrand:

"hvis man søger sandheden om verden i dag i en 150 år gammel bog kan man jo godt komme til at overse at oprøret i den arabiske verden ikke så meget var et oprør mod kapitalismen, som et oprør mod de halv- og helsocialistiske (og derfor korrupte) regimer der baserede sig på tankegods fra 50'ernes kolde krig."

Det da den største omgang vås jeg længe har hørt. Du kæder socialisme sammen med korruption? Danmark er verdens mest moderne socialistiske land, økonomisk, kun økonomisk! Men vi har blandt verdens laveste korruptionsrater. Ingen af de regimer som blev væltet under det arabiske forår var socialistiske, okay måske Gadaffi, han blev så ikke væltet af hans befolkning men af klaner støttet af vesten.

Mubarak derimod var et levende bevis på kapitalismen, man betaler diktatorer for at opfylde ønsker, marionetdukker. Støttet af USA over 40 år og blandt verdens mest grådige diktatorer (sammen med Saudierne, USA's tætteste allierede).

Nu er hele spørgsmålet måske også hvordan vi måler korruption. Kaution samt lobbyisme er i USA lovliggjort ved lov, men er i mine øjne dybt kriminelt og udemokratisk. At have mere at sige end alle andre fordi man har flere penge, dét er menneskelig og social korruption uanset hvilken politik eller ideologi man støtter.

Brugerbillede for Dennis Berg

Kroll:
Historien er ikke færdigskrevet og de kan godt nå at få ret endnu. På den lange bane er 100 år fra eller til intet.

Her tænker jeg på verdensrevolutionen som forudsætning for kommunisme.

Jeg ved ikke hvor du får fra, at de gamle ophavsmænd til marxismen skulle være at sammenligne med religiøse. Jeg kender ingen historier, hvor Marx eller Engels har lyst nogen i band som kætter.
Lenin kan du slet ikke putte i det selskab.

Brugerbillede for Steen Erik  Blumensaat

Boligboblen i 1906.
Finanskrisen i 1907.
bankkrisen i 1908.
Og denne Mikkel Bolt påstår at han er historiker, ingen kontrol på universitetet om de ansatte er deres løn værd, disse nye Moses,er der vil føre sultens slavehær ind i det forjættede land der flyder med mælk og honning er blot nasserøve af den klasse som de siger de taler for, arbejderklassen.

Ja baat-partierne var-er socialistiske, Mubarak regeringen var medlem af socialistisk internationale ligesom social-demokraterne i Danmark.

Proletariatets diktatur bliver indført af konservativ Dansk Folkeparti i samarbejde med social- demokratiet i regeringen efter valget om nogle år.

Og Sovietstaterne var de største miljø-forurener i moderne tid, fældningen af skovene i Sibirien er større end den i syd-Amerika.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

Ærgerlig Mikkel Bolt spiller Stalin kortet ud. Jovist lykkedes det CIA samt deres nyttige idioter, at splitte den europæiske venstrefløj på dette emne, dengang i tresserne. Graver man ledt ned i problematikken viser sig en deling mellem arbejderne og de intellektuelle socialister. Er arbejderne så dummere end de intellektuelle? Nej tværtimod, de intellektuelle tænkte overvejende borgerligt eller kulturradikalt, som er et andet navn for borgerligt frisind. Arbejderne så anderledes på mangt og meget, som følge af deres specielle livserfaring. De intellektuelle var og er manipulerbare, og de blev som smør mellem CIAs klamme hænder. De kommunistiske arbejdere lod sig ikke ligeså let infiltrerer, hånden på hjertet, så var det meget bekvemt for de unge intellektuelle socialister, der alle kom fra borgerlige hjem, at kunne distancere sig fra disse smudsige personager. Med socialdemokraterne var det anderledes kompleks, så løsningen blev latterliggørelse. Jeg husker endnu dengang i tresserne og halvfjerdserne, der var ikke noget mere lavtstående end en socialdemokrat (skulle man tro de unge intellektuelle socialister) – læs arbejder!
Splittelsen mellem såkaldte stalinister og ”rene (i betydningen hvidvaskede)”, ”ærlige”, ”hæderlige” socialister, gik ikke på indholdet af gensidige beskyldninger, men på modsætningen mellem en borgerlig tankegang og en proletarisk tænkegang.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

Steen Erik Blumensaat:

Find 16 små runde sten, læg 4 sten i hver af de to forreste bukselommer og 4 i hver af de to skjorterlommer. Tag nu en sten fra højre skjortelomme i munden og sut på den, mens du flytter en sten fra højre bukselomme op i højre skjortelomme, flyt derefter en sten fra venstre bukselomme til højre bukselomme, og derefter en sten fra venstre skjortelomme til venstre bukselomme, alt mens du sutter videre. Når du er færdig, lægger du stenen, du suttede på, i venstre skjortelomme, således at du igen har præcis 4 sten i hver lomme forskudt med en. Gentag proceduren, indtil du har suttet mindst en gang på hver sten og føler dig rolig og afslappet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Matthias Hansson

Åh nej, genoplivning af Karl Marx, et håbløst nekrofilt projekt. Og endnu et intellektuelt fjols har gjort sin entre på scenen.

Hvad hverken den tids marxister eller dem, der forsøger at sætte elektroder til det lig, som det 20. århundrede efterlod, og som en slags intellektuelle dr. Frankenstein'er forsøge at vække det til live, forstod eller forstår, at stalinismen, totalitarismen og de uhyre grusomheder ikke var et uheldigt sideskud, altså 'noget der løb af sporet' for socialismen. Det var en fuldstændig logisk følge af det frø, der blev sået. Det marxistisk-leninistiske projekt var i selve sin oprindelse allerede barbari. Bare sig ordet: proletariatets DIKTATUR.

Lenin og Trotskij beordrede og bevidnede personligt henrettelsen af poliske modstandere. De jødiske bolsjevikker arrangerede et holocaust på 10 millioner russere, en lille 'detalje', som synes at være udeladt eller i bedste fald kraftigt underbetonet i historiebøgerne. Stalinismen udviklede sig direkte fra dette afsæt.

Dernæst er der den fuldstændig udeladte side af historien om selve funderingen af den russiske revolution. Det britiske imperium, the City of London og den britiske elite + deres metastase i form af det transatlantiske projekt og Wall Street havde med 1. verdenskrig smadret al konkurrence på kontinentet, hvorefter de først finansierede den russiske revolution og dernæst nazisterne. Professor Anthony Sutton dokumenterede det 100% allerede i 1970'erne ved at gennemgå alle regnskaber og følge alle pengestrømme i forhold til de to 'socialismer', nationalsocialismen og intenational-socialismen = kommunismen/socialismen. Der er simpelthen ikke noget at rafle om. Hans arbejde var simpelthen så grundigt, at det eneste, man kunne stille op, var pure benægtelse.

Eliten, der iscenesatte alle de kollektivistisk bevægelser i forrige århundrede, har følgende svar og skift af strategi efter at være blevet afvist og fanget med bukserne nede (folk vidste det egentlig godt, så dumme er de heller ikke): fabiansk socialisme og velfærds-socialisme. De nye totalitære systemer, der udvikles og implementeres lige nu, arbejder indenfor rammer af demokratiet. Eller rettere post-demokratiet. For folk skal blot opleve og have en fornemmelse af demokrati, for i virkeligheden er det ved at blive sat ud af drift. EU er et eksempel. De kalder det for EUSSR, og russerne slår sig lige nu på låret af grin, for europæerne er ved at gentage deres historiske brøler - BigTime.

Men at tro, at man kan koge mere suppe på kadaveret af Karl Marx, er noget af det dummeste, man kan høre disse dage. Lad dog staklen hvile på Egyptian Avenue, Highgate Cemetary i hjembyen for den britiske elite, der skabte ham og lad os komme videre med vore liv. Og få så for h...... røven ud af det 20. århundrede og begynd at tænke selv i stedet for at bekende sig til pseudoreligiøse ideologier.

Brugerbillede for Claus Oreskov

@Steen Erik Blumensaat. Angående fældning af skove i Sovjetunionen er du grumme misinformeret. Sovjetunionen gennemførte verdenshistoriens største genplantning af skov i årene efter 2. verdenskrig. Sjostakovitj blev inspireret af dette genplantnings projekt (genplantning af skove som var blevet ødelagt af krigen) og skrev sin 5. symfoni som sit kunstneriske bidrag og hyldest til skovene. Sæt dig i din bedste stol, skænk dig så en god russisk vodka og lyt til musikke:
http://www.youtube.com/watch?v=i-rKP7yewnU

Er man umusikalsk eller bare mere nysgerrig kan jeg anbefale følgende bog:
Douglas R. Weiner: ”A littel Corner of Freedom Russian Nature Protection from Stalin to Gorbachev”.

Brugerbillede for Per Dørup  Jensen

Ok, Mikkel Bolt. Men det er altså bare for let at give "stalinismen" og "den sovjetiske statskapitalisme" skylden for realsocialismens sammenbrud.
Forestillede man sig en ny socialistisk revolution, nok mest realistisk, igen i Rusland, der atter truede den interne og internationale kapitalismes magt, ville forsøget på at genopbygge socialismen (og dermed bekæmpe den voldelige modstand fra de, der blev frataget magten), blive mødt af nøjagtig de samme modforanstaltninger og anklager fra den altdominerende, internationale borgerlige presse om socialistisk totalitarisme, undertrykkelse, Gulag osv.
Og så har vi altså igen en ny version af klassekampen/klassekrigen, som nok vil blive kaldt "neo-Stalinismen."
Hvad angår "statskapitalisme" var det forbudt at eje produktionsmidler i Sovjet- indtil Gorbachev i slutningen af 1980´erne ophævede denne lov. Så heller ikke holder dine Trotskistiske grundpræmisser, Bolt.
Lige så lidt som Milosevic, Saddam, Gaddafi og pt. Assad "slagtede/slagter" civilbefolkningen", som den imperialistiske presse hele tiden indoktrinerer opinionen med - men målrettet bekæmpede/bekæmper islamistiske terrorister i forskellige afskygninger.
- Lige så lidt "myrdede" Stalin den "sovjetiske civilbefolkning" - men bekæmpede målrettet den voldelige modstand fra interne femte-kolonne, der ved hjælp af sabotage og massemyrderier, og med massiv hjælp udefra, ville genoprette udbytningen af den sovjetiske bonde/arbejderbefolkning.
At Lenin og Stalin havde nok at gøre med defensivt at forsvare de sovjet- socialistiske landvindinger, og derfor ikke fik videreudviklet de socialistiske ideer, er så et andet vigtigt og vanskeligt spørgsmål.

Brugerbillede for Ruben Michelsen

Karl Marx var en stor tænker/teoretiker.
Det er fuldt forståeligt, at mange mennesker blev fascineret af ham. Det var jeg sikker også blevet, hvis jeg havde levet på den tid.
Men nu skriver vi 2013.
Små halvdelen af jordens befolkning har prøvet at leve under kommunisme.
Alle steder - uden undtagelse - har et kommunistisk styre udviklet sig til en brutal og ondskabsfuld politistat.
Karl Marx tog altså fejl. Han var en skrivebordsteoretiker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Jensen

@ Peter Hansen

"Tværtimod, Ruben Michelsen, har ingen prøvet at leve under kommunismen"

Og det er netop det fede ved kommunismen Peter! Den er som en regnbue, ligegyldigt hvor meget man prøver at komme hen til enden og derved guldkrukken, så fjerner den sig hele tiden og man kommer aldrig rigtig i nærheden af den. Et smart forsvar af kommunismens tilbedere, for på den måde bliver den jo aldrig rigtig testet og har således "rene" hænder.

Men laaaaaaaaangt de fleste andre vil jo nok istedet kalde den for et blændværk...

anbefalede denne kommentar

Sider