Læsetid: 7 min.

’Venstrefløjen har ødelagt sin evne til at læse verden’

Den såkaldte finanskrise er egentlig en permanent økonomisk nedslidning, der har stået på siden starten af 1970’erne. Men det er gået hen over hovedet på en venstrefløj, der har ofret kritikken af den politiske økonomi til fordel for postmodernismeklicheer om historiens afslutning, mener kunsthistoriker Mikkel Bolt, som med bogen ’Krise til opstand’ vil genaktualisere den marxistiske teori
Mikkel Bolt går i sin bog i rette med nutidens akademiske venstrefløj.

Mikkel Bolt går i sin bog i rette med nutidens akademiske venstrefløj.

Jakob Dall

15. november 2013

Den 26-årige tunesiske gadesælger Mohamed Bouazizi havde fat i den lange ende, da han i 2010 satte ild til sig selv i protest mod, at politiet konfiskerede hans varelager. Det samme havde de græske unge, da de kaldte sig selv for ’700 euro-generationen’.

Ja, faktisk er de forskellige oprør i 2011 udtryk for en langt mere præcis forståelse af krisen end den, som de politiske og økonomiske eksperter fra centrumvenstre lægger for dagen, når de bebrejder grådige bankfolk, uigennemskuelige lånemodeller og en middelklasse, der lever over evne. Det mener kunsthistoriker Mikkel Bolt, som er lektor på Københavns Universitet.

I den aktuelle bog Krise til opstand forsøger han at forbinde de seneste års begivenheder inden for en nymarxistisk begrebsramme. For selv om oprørene stikker i mange retninger, er fællesnævneren, at de forsinket reagerer på den forringelse af levevilkår, som har været undervejs længe:

»Bogen er et forsøg på at komme et spadestik dybere ned end de her enormt mange fortolkninger og billeder, vi har fået af krisen. Jeg forsøger at bruge protesterne som optik. At tage fat i dem som en bedre analyse af krisen end den, der cirkulerer i medierne.«

En 40 år lang nødlanding

Med et billede lånt fra den amerikanske historiker Robert Brenner beskriver Bolt den økonomiske udvikling siden 1973 som en 40 år lang nødlanding. Krise til opstand tegner et signalement af de grundlæggende selvmodsigelser i den kapitalistiske produktionsmåde: Vi befinder os i en historisk situation, hvor kapitalen har voldsomme problemer med at leve op til sine egne præmisser. For finanskrisen udgjorde et brud:

»Jeg prøver at komme med en analyse af krisen som noget, der er systemisk og har at gøre med modsætningerne i den kapitalistiske produktionsmåde. Fordi jeg faktisk mener, at der er i de forskellige protester, på tværs af forskellene fra Sydeuropa til Mellemøsten og USA, blev peget på, at der var et eller andet rivravruskende galt med mindst de sidste 30 års økonomiske udvikling.«

Vi skal med andre ord en tur ned i bibliotekets magasiner og have fat i den gamle læresætning om profitratens fald. I et apokalyptisk leje beskrev Marx nemlig, hvorledes kapitalen tendentielt nedslider sig selv og plaget af indre logiske selvmodsigelser ødelægger sin evne til at udvinde værdi fra de processer, den igangsætter. I dag kommer det til udtryk ved, at de zoner, hvor der stadig finder værdiskabelse sted, bliver stadig færre. Samtidig bliver stadig flere mennesker udstødt fra lønarbejdet, fordi de er ubrugelige i kapitalens øjne, forklarer Mikkel Bolt:

»Pointen er, at krisen ikke startede i 2008, men i 1973. Vi har levet i apokalypsen i 40 år. Det kan vi se allertydeligst i den såkaldte Tredje Verden. Selv de steder, hvor der har fundet en voldsom modernisering sted, har den også haft frygtelige konsekvenser for millioner af mennesker. Det er svært for os at se i den vestlige verden, fordi vi flyver på første klasse. Men katastrofekapitalismen er vendt hjem og gør sig nu også gældende i Europa. Så hvor skellet måske tidligere har gået mellem Europa og Afrika, så går det skel nu ved Alperne.«

Selvkritikken gik for vidt

For at kunne nå frem til de analyser langer forfatteren både ud til højre og, ikke mindst, til venstre. Krise til opstand går i rette med nutidens akademiske venstrefløj, som har opgivet at læse Kapitalen og i stedet bruger sin energi på at anfægte kulturelle og sproglige magtstrukturer som race og køn samt diverse begrænsende forestillinger om subjekt og individ. Ikke nok med, at den drejning er et udtryk for teoretisk og analytisk fattigdom. For når vi på universitet flaskes op med forskellige aftapninger af poststrukturalisme og postmodernismeklicheer om historiens afslutning og opgøret med de store fortællinger, så er det faktisk også en ideologisk manøvre, mener Bolt. Som han skriver i bogens indledning:

»Anliggendet er noget så umuligt på nuværende tidspunkt som den globale sociale proces (…) Umuligt, fordi 30 års postmodernisme effektivt latterliggjorde et sådant foretagende. Umuligt, fordi universitetet i dag består af adskilte specialiserede studier, der sjældent er i stand til at analysere større sociale sammenhænge.«

For da venstrefløjen ofrede kritikken af den politiske økonomi, gav den også afkald på muligheden for at forstå verden i sin totalitet, mener Bolt, der trækker på marxistiske strømninger som kapitallogik, værdikritik og situationisme. Vi skal ikke gøre os nogen forhåbninger om at ændre noget fundamentalt, så længe vi ikke kan forstå kapitalens strukturelle lovmæssigheder og forholde os kritisk til dem.

Som han selv erkender, er den udlægning polemisk. For venstrefløjens brødebetyngede selvransagelse siden 1989 har netop i sin mest karikerede form været en uddrivelse af alle prætentioner om at kunne sige noget definitivt om noget. Og universitetsmarxismen er med rette blevet kritiseret for at være deterministisk og reducere alting til økonomi.

– Men var 1970’ernes opgør med marxismen ikke også på sin plads?

»Den selvkritik, der fandt sted i marxismen allerede omkring 1968, var jo supervigtig. Den var en kritik af stalinismen, som lagde sig som en tung dyne ud over hele efterkrigstidsperioden frem til 1989. Den synliggjorde andre former for dominans som sexisme og racisme. Men venstrefløjens nødvendige selvkritik kammer over og bliver til et knæfald for kapitalen, mener jeg. Man holder op med at bruge det marxistiske vokabularium.«

»Det, der reelt finder sted i 1970’erne, er, at man lægger den kritiske position i graven, simpelthen. Man afvikler forestillingen om emancipation og klassekamp og om forholdet mellem kapital og arbejde. Det modsætningsforhold er jo drivkraften i hele den kapitalistiske produktion, og når du holder op med at tale om det, jamen så går det galt,« mener Bolt.

Marxismens ordforråd ødelagt

Netop det analytiske handicap går hånd i hånd med en alt for vag reformisme i venstrefløjens syn på krisen. Vi undervurderer krisens dybde. Vi kan ikke bare bladre tilbage i kapitalismens historie og genskabe efterkrigstidens keynesianske velfærdsstat, hvilket ellers har været et populært forslag. Og trods rystelserne siden 2008 er det stadig umådelig svært at trænge igennem vækstparadigmet og indtage det, der ifølge Bolt svarer til en egentlig kapitalkritisk position:

»Selv efter protesterne er det stadig helt vildt svært at ytre selv en mere reformistisk kapitalismekritik. Den nuværende regering er jo bare en fortsættelse af de nedskæringer i velfærden, der tidligere har fundet sted. Det samme gælder CEVEA, fagbevægelsen og forskellige intellektuelle. Der er ikke ret mange, der artikulerer den form for kritik – figurer som Preben Wilhjelm eller Curt Sørensen prøver på det, men uden at være nedladende, så er det den gamle garde,« konstaterer Bolt.

Selv om han på venstrefløjen kan lokalisere enkelte, spredte forsøg på at skitsere krisens anatomi, ændrer det ikke ved, at vi overordnet står på bar bund. Og at han endda på mange måder står alene med sit projekt i historisk modvind.

– Meget af det, du siger i bogen, for eksempel om kapitalens modsætninger, er vel egentlig marxistisk børnelærdom. Hvad siger det dig om situationen, at man er nødt til at starte dér?

»Det siger noget om, at vi ikke har ret meget tilbage. I den forstand er bogen jo et eksperiment. Den er et forsøg på at genaktualisere et vokabularium, som egentlig har været levende i en lang periode, men som de sidste 30-40 år næsten er blevet totalt ødelagt, og som i dag fremstår antikveret, outdated og alt for bombastisk.«

»Så det vidner selvfølgelig om den neoliberale ideologis succes – at den nærmest fik bandlyst forestillingen om, at en af de grundlæggende brudflader i det kapitalistiske samfund er modsætningen mellem kapital og arbejde. Det er der ikke nogen, der tror på længere. Der er fundet en radikal nedskrivning sted af evnen til at læse verden,« konstaterer Bolt og henviser til den slovenske filosof Slavoj Žižek, der har sagt, at vi i dag har sværere ved at forestille os en ophævelse af kapitalismen end en klimakatastrofe eller en invasion fra Mars.

I marxismens ruinlandskab

Det, som i dag er udgrænset, er selve vores evne til at kunne forestille os en alternativ indretning af verden. Bolt betegner bogens udsigelsesposition som forsøg på at gribe ud efter brudstykker af marxistisk teori i et apokalyptisk ruinlandskab, hvor ethvert kritisk vokabularium er blevet tilintetgjort.

– Du siger, at marxismen er forsvundet som politisk vokabularium. Hvordan føles det at tale et sprog, som de færreste forstår længere?

»Et svar kunne være, at marxismen allerede har et grundlæggende forhold til krise. Så på sin vis har marxismen altid været et vokabularium i krise, som er nødt til at tage bestik af overmagten og kontrarevolutionen.«

»Men bogen er også et forsøg på at lave en position at tale ud fra. At udøve en selvkritik. Jeg er født i 1973 – det år, som neoliberalismens fremkomst kan dateres til. Det er interessant at overveje hele det lange forløb … Den verden, jeg er vokset op i og har været med til at skabe. Det er tilsyneladende vores historiske opgave at bremse ethvert tilløb til social og materiel omkalfatring af verden,« siger Bolt.

Han konstaterer, at hans generation har fået overleveret den opgave at konstruere en politisk bevidsthed, der bremser alle tilløb til sociale forandringer og fjerner enhver form for solidaritet. Og det gør bogens ærinde desto vigtigere.

– Det en usædvanlig bog på den måde, at det i dag virker overmodigt at skrive en bog, der behandler ’verdenssituationen’?

»Jamen, der er jo nogen, der er nødt til at lave de bøger, og der er tilsyneladende ikke så mange andre, der vil,« siger Mikkel Bolt og ler. Han fortsætter:

»Men det er jo det, den marxistiske tradition gør. Den analyserer den historiske situation med henblik på at forandre den.«

’Krise til opstand’ er udkommet på forlaget Antipyrine.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Palle Yndal-Olsen
  • Philip B. Johnsen
  • Trond Meiring
  • Daniel Mikkelsen
  • Jørn Sonny Chabert
  • Bo Stefan Nielsen
  • Claus Oreskov
  • Tommy Knudsen
  • Dennis G. M. Jensen
  • Carsten Søndergaard
  • Olaf Tehrani
  • Torben K L Jensen
  • Andreas Trägårdh
  • Elisabeth Mouritzen
  • Laust Persson
  • morten andersen
  • Camilla Rasmussen
  • Curt Sørensen
  • Jan Weis
  • Ervin Lazar
  • Espen Bøgh
  • Bill Atkins
  • Brian Pietersen
  • morten Hansen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Martin Olafssen
  • Tina Skivild
  • Simon Trøjgaard Jepsen
  • Levi Jahnsen
  • Mihail Larsen
  • Flemming Scheel Andersen
  • Alan Strandbygaard
  • Jakob Clemen
  • Lasse Glavind
  • Jens Høybye
  • Dennis Laursen
  • Grethe Preisler
  • Mattia Guidarelli
  • Per Torbensen
  • Michael Rasmussen
  • Niels Mosbak
Palle Yndal-Olsen, Philip B. Johnsen, Trond Meiring, Daniel Mikkelsen, Jørn Sonny Chabert, Bo Stefan Nielsen, Claus Oreskov, Tommy Knudsen, Dennis G. M. Jensen, Carsten Søndergaard, Olaf Tehrani, Torben K L Jensen, Andreas Trägårdh, Elisabeth Mouritzen, Laust Persson, morten andersen, Camilla Rasmussen, Curt Sørensen, Jan Weis, Ervin Lazar, Espen Bøgh, Bill Atkins, Brian Pietersen, morten Hansen, Robert Ørsted-Jensen, Martin Olafssen, Tina Skivild, Simon Trøjgaard Jepsen, Levi Jahnsen, Mihail Larsen, Flemming Scheel Andersen, Alan Strandbygaard, Jakob Clemen, Lasse Glavind, Jens Høybye, Dennis Laursen, Grethe Preisler, Mattia Guidarelli, Per Torbensen, Michael Rasmussen og Niels Mosbak anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Ørsted-Jensen

Det er fuldkommen rigtigt set - der har aldrig været mere grund til at være marxist end netop lige nu - og så fjoller såkaldt 'venstreorienterede' mennesker rundt på den mest groteske måde!

Kommunisme vil aldrig udspringe af en altomfattende samtidig menneskelig fornuft. Der vil altid stå en kamp mellem kommunisme og egoismen, og derfor er kommunismen kun gennemførlig med magt - den magt der ligger i argumentet. Mange ting vil gentage sig fra den verden vi kalder realsocialismen, men vi må forsøge at fastholde demokratiet, også det økonomiske demokrati, uden at følge de vildspor der opstod under realsocialismen. Men utvivlsomt vil vi ofte komme til, at skæve til de erfaringer, der blev gjort af DDR.

Tja, når man ser reaktionerne - de reaktionære - ihukommer man jo indledningen til det Kommunistiske Manifest:

"Et spøgelse går gennem Europa – kommunismens spøgelse. Alle magter i det gamle Europa har sluttet sig sammen til en hellig klapjagt på dette spøgelse, paven og tsaren, Metternich og Guizot, franske radikale og tysk politi.
Hvor er det oppositionsparti, der ikke af sine regerende modstandere er blevet skældt ud for kommunistisk, hver er det oppositionsparti, der ikke har slynget den brændemærkende beskyldning for kommunisme tilbage i hovedet på de mere fremskredne oppositionsfolk og på deres reaktionære modstandere?
Denne kendsgerning viser to ting.
Kommunismen anerkendes allerede af alle europæiske magter som en magt.
Det er på høje tid, at kommunisterne giver hele verden klar besked om deres synsmåde, deres mål, deres tendenser, og stiller et manifest fra partiet selv op mod eventyret om kommunismens spøgelse.
Med dette formål mødtes kommunister af de forskelligste nationaliteter i London og gjorde udkast til følgende manifest, som vil blive udsendt på engelsk, fransk, tysk, italiensk, flamsk og dansk."

Der er uendelig megen angst forbundet med det ukendte - mens nogle af de mennesker der har levet under kommunistiske styrer i Jugoslavien bl.a., ikke kan se, at der er sket en forbedring af leveforholdene, efter at man er gået over til "frihed, demokrati og kapitalisme".
Det morer i øvrigt, at mennesker som ikke har noget virkeligt kendskab til kommunismen som styreform, er i stand til at komme med så voldsom kritik, af noget de i virkeligheden intet ved om, andet end fra propagandistiske vestlige medier.

Niels Engelsted, Carsten Munk, Jens Thaarup Nyberg, Per Torbensen, Brian Pietersen, morten Hansen, Bill Atkins, Claus Oreskov, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

@ Bill Atkins

Fornuftigt ræsonnement Bill Atkins, men magten vil bare aldrig ligge i argumentet, men derimod for enden af et geværløb og det er jo desværre kommunismens egentlige problem...

Flemming Scheel Andersen

Mikkel Jensen

Ikke bare kommunismens problem Mikkel, men alle "ismers".

Og dermed er det alle menneskers problem at vi ikke accepterer og tolererer andres holdninger og ret til liv, før det bliver præsenteret som magt fra et geværløb.

John Christensen, Jens Kofoed, Carsten Munk, morten Hansen, Bill Atkins og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Mikkel Jensen

Du har jo ret i det med, at magten vokser ud af et geværløb - den demokratisk valgte chilenske præsident Salvador Allende, der jo var socialist - måtte sande dette, sammen med tusindvis af andre myrdede chilenere, da det CIA-sponsorerede kup indsatte general Augusto Pinochet som statschef.
Men det var måske ikke det du mente?

John Christensen, Mette Hansen, Per Torbensen, Brian Pietersen, Bill Atkins, Claus Oreskov og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Gudsriget is the solution. Lær oldgræsk og hebraisk og russisk og andre kristusoide sprog, join the congregation, og drop alt det politiske pis. "We live in a political world. Icicles hanging down". Roberto Abrihamowitz

@ Flemming Scheel Andersen

Ikke korrekt! Den brutale magt, det kræves for at skabe et kommunistisk system, er i udpræget grad et kommunistisk problem.
Andre ismer er da i mere eller minde grad blevet realiseret igennem historien, uden det nødvendigvis har krævet de samme brutale magtmidler, som det vil kræve at gennemføre kommunismen.
Det helt store problem for kommunismen er, som Bill Atkin skrev, at den som ideologi, er nødt til at blive presset ned over hovedet på folk ovenfra, fordi den grundlæggende strider imod den menneskelige natur. Mennesket vil altså ikke naturligt realisere kommunismen.
Tag istedet ismer som kapitalismen, liberalismen og socialismen. Disse ismer har vist sig, at være i langt større sync med den virkelige verden, fordi de netop tager meget mere hensyn til den egoisme som ligger i den menneskelige natur.
Derved har de også nemmere ved at gro frem fra bunden, istedet for at skulle presses ned over hovedet på mennesket.

Leopold Galicki

Peter Hansen:

"Lenin og Stalin videreførte den nationale russiske tradition for at se stort på menneskeliv, i modstrid med Marx."

Som om du ikke ved, at Marx aldrig var den praktiker, der skulle tage et ansvar for at lede et land under til tider katastrofale forhold og den forandringshastighed som affødes af en samfundsmæssig revolution.

@ Niels Mosbak

Du er virkelig dygtig til de intetsigende analyser.
Hvis hele dit forsvar for kommunismen kan koges ned til kuppet i Chile i 1973, så er der ikke meget at komme efter.
Havde du præsteret den "analyse" til en eksamen, var du sgu dumpet med et brag...

Flemming Scheel Andersen

Mikkel Jensen

Kommunismeforskrækkelse bør dog ikke eksistere i denne højt oplyste tid, hvor vi lever under en ren og ubesmittet kapitalISME, der jo som bekendt næsten ingen dødsfald og voldelige tendenser kan relateres til.

Godt at vi i dag kun har den rene lære og at freden under vor hellige frie marked vil vare evigt.....næsten.

Og det er jo frivilligt for næsten alle........nå ja mindst 50, 1 %

Hvis en ny verden skal skabes af udbryderkommuner, der vil et fællesskabsbaseret bæredygtigt erhvervsliv, så tror jeg vi må gøre op med den borgerlige opfattelse der ligger i begrebet hemmelig afstemning...

...alt for mange udefra kommende interventioner er foretaget i et påstået undertrykt mindretals navn.

Mikkel Jensen

Hvis du gennemgår historien vil du finde langt flere højreorienterede kup, end socialistiske - så din hjemmebryggede tese om, at kommunisme er lig med brutal magt holder vist ikke for en nærmere prøvelse.

Mette Hansen, Claus Oreskov, Brian Pietersen, morten Hansen, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Skal vi lige tage en definition: kommunisme er, ifølge Marx og Engels, en tilstand, hvor statens undertrykkende apparat er totalt ophævet, og mennesket reelt er frit; man kan vel sige, at det nærmest lever i en autonom tilstand. Kommunismen er kun beskrevet i vage vendinger hos Marx og Engels, "fra enhver efter evne, til enhver efter behov.". Og hvor mennesket er frit til at følge sine drømme, om det så er at være hyrde om morgenen, lærer om eftermiddagen og danser om aftenen, eller kunstmaler f.eks.

Kommunisme er den tilstand hvor staten, det undertrykkende statsapparat, er forvitret bort, og ikke længere er tilstede. Og Mikkel, må jeg anbefale dig at lære en smule historie, så vil du se, at staten som undertrykkende system har stået bag stavnsbåndet i 1700-tallet, slaveri, hoveri og det er langt, langt værre, herunder at give herremændene tillladelse til at straffe deres hoveribønder.

Ift. Sovjet har der aldrig været tale om hverken socialisme eller kommunisme; statskapitalisme. Og det handler altså ikke om hvorvidt staten tillader små private firmaer eller ej; statskapitalisme handler om at staten og kapitalen indgår en alliance med hinanden om at der er nogle bestemte mål, der skal nås - især hvis staten skal kunne konkurrere med andre lande.

Jørn Sonny Chabert, Dennis G. M. Jensen, Lise Lotte Rahbek, Brian Pietersen, morten Hansen, Martin Olafssen, Bill Atkins og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

@ Niels Mosbak

Du er da vist i den grad selv kongen af hjemmebryggede lommefilosofiske teser Mosbak, når du prøver at argumentere for, at kommunisme ikke er lig med brutal magt. Har du studeret din historie i et Anders And blad?
Men ok, det er nu altid ganske morsomt at diskutere med den meget meget lille lukkede kreds af kommunismetilbedere, som sjovt nok stort set alle sammen befinder sig på Informations debattråde.
Tilgengæld synes jeg, at det er helt fint, at I har fristed, hvor I endelig kan føle jer lidt i flertal, når det jo ikke just er tilfældet i den virkelige verden.

Steen Erik Blumensaat

Ural, fortsæt øst på Sibirien hedder det, og hvilken krig ødelagde skovene der, Aksepakten nåede 60 km før Moskva.
Lenin blev stemt ned, fik ikke stemmer nok, hvorefter de begik statskup, med magt udøvelse.
Proletariatets diktatur, hedder det, diktering af en elite, Lenin gik ind for det partikulære, ikke det universelle, almene.

Jeg har sejlet som sømand i 1960erne, har haft kollegaer som var medlemmer af Danmarks kommunistiske parti, sømændene.
Selv gik jeg ud af skolen, social-darwinisternes fra soterings-central hvor staten og erhvervslivet finder de bedst tilpasnings dulige, efter 7,5 år.

Folk der er ansat og arbejder ved det de selv kalder det kapitaliske system, er i mine øjne selv piner, at arbejde for en Herre som man betragter som en forbryder fatter jeg ikke, jeres, deres kritik heller ikke.
Staten kræver den totale underkastelse, i, jer underkaster jer, hvorefter i protesterer mod at underkastelsen er total.

Hvis i havde skabt jer et liv selv, som jeg har, og stod på jeres egne ben, og kunne sige, jeg er selvstændig og uafhængig, jeg er min egen far og mor, voksen. Så vil jeg tage arbejder kasketten af for jer.

Mester og jeg har ikke noget problem, problemet er de 10 som sidder på skulderen hver gang jeg arbejder og som vil have del i Mesters og min løn.De Kongelige ansatte, Dronningens udnævnte, hendes universiteter, hendes øreviskere og historie fortællere, skrivere.

Ortodoksi og dogmatik

Jeg har nævnt det før i diverse diskussioner; nu gør jeg det så igen, fordi det er nødvendigt. Der er forskel på ortodoksi og dogmatik. Det første er udtryk for en reflekteret overbevisning; det andet for en fundamentalistisk tro.

Sådan har det været mange gange i historien. Mest kendt er vel på vore længde- og breddegrader kristendommen. Hvad tilhængere af Jesus gradvis fik flikket sammen som hans budskab (testamente), rummer en del original tænkning. Ikke så mærkeligt, når man tænker på, at Palæstina på Jesu tid (senjødedommen) var et multikulturelt samfund med en stærk indflydelse fra græsk filosofi.

Vi ynder i vores humaniserede verden at lægge vægt på Jesu altomfattende og altomfavnende kærlighedsbudskab. Men historisk har man læst Jesus på andre måder, der har givet frit løb for folkedrab, tvangsomvendelser, heksebrændinger og streng censur – hvor den snerpede seksualmoral blot er en blid udgave af en fundamentalistisk dogmatik.

Nogle af denne strengs deltagere (som jeg må opfatte som trolls og plantede sabotører) ignorerer fuldkommen Vestens og kristendommens verdenshistoriske forbrydelser med kolonialisme, imperialisme og racisme, der langt overgår deres delvise medskyld i holocaust.

Skal vi afvise kristendommen af den grund? Naturligvis ikke, for vi kan godt skelne mellem en sandhedssøgende overbevisning og en fundamentalistisk intolerance.

Sådan er det også med marxismen. Nogle har glemt, at Marx selv udtrykkeligt erklærede, at han er var 'marxist'. Han havde en reflekteret – og en gennem mange år seriøs videnskabelig forskning understøttet – overbevisning. Han udmøntede den aldrig i en lærebog. Hans vigtigste værker er kritiske; endog titlerne viser det. Hans hovedærinde var at levere en kritik af den politiske økonomi, som den formede sig i det kapitalistiske samfund på hans tid.

Lige som Jesus blev en slags fødemaskine for en kristen, intolerant ideologi (tænk blot på alle de religionskrige, der har været ført i Europa alene), lige sådan blev Marx taget til indtægt for autoritære, 'halvasiatiske' styreformer (som han igen og igen havde advaret mod i sine egne skrifter).

Hvis Marx skal gøres ansvarlig for Lenins og Stalins og Maos forbrydelser, så skal Jesus også gøres ansvarlig for Vestens kolonialisme, imperialisme og racisme.

Jeg gør mig ingen forhåbninger om, at de personer, der ovenfor har præsenteret deres velkendte og tumpede kritik af Marx i Reader's Digest udgave lader sig anfægte. Men jeg håber, at oplyste mennesker – som f.eks. Informations almindelige læsere – blot trækker på skulderen.

Og lad os så komme videre. For det er jo rigtigt, at det er lykkedes den globale kapitalisme at trænge en kritik af selvsamme i baggrunden. Jeg hælder selv til den antagelse, at det i denne omgang skyldes, at det lykkedes for kapitalismen i den vestlige verden at forsinke sine problemer ved en form for checkrytteri: den finansielle spekulation i virtuelle 'værdier'. Meget sigende udtrykt ved begrebet 'futures'.

Men hvad gør man ved det? Vi står i samme situation som Marx i slutningen af 1800-tallet. Vi må for det første gøre situationen bevidst for mange, og for det andet organisere os politisk i overensstemmelse hermed. Den første del bidrager nogle af os f.eks. ved at skrive i Information og andre medier. Den anden del må nok vente, til der er en større folkelig forståelse for sagen, måske fremmet af en tiltagende, økonomisk krise, der rammer bredt og dybt. Vejen frem er under ingen omstændigheder at gentage de franske og de russiske revolutionæres erobring af magten ved terror.

Der findes ingen sand, socialistisk revolution uden demokrati.

Jørn Sonny Chabert, John Christensen, Dennis G. M. Jensen, Carsten Søndergaard, Olaf Tehrani, Mette Hansen, Ole Henriksen, Karsten Aaen, Jan Weis, Grethe Preisler, Niels Mosbak, Jakob Lilliendahl, Brian Pietersen, Robert Ørsted-Jensen, morten Hansen, Flemming Scheel Andersen, Steffen Gliese, Leopold Galicki og Martin Olafssen anbefalede denne kommentar
Steen Erik Blumensaat

Og så har jeg været medlem af sid, 3f s afdeling a.
og er medlem af Coop.
Jeg er imod religion, politik og filosofer.
Jeg er hetero`doks

Robert Ørsted-Jensen

Men problemet for fornyelse ligger stadig I dem som mener at se solen skinne ud af røvhullet på det sovjettiske fallitbo og ikke evner at se virkeligheden i øjnene og flytte sig fra det lort.

Blumensaat

Hvad end du har infiltreret i, så er du et fjols.

Dine argumenter er så langt ude og hører en svunden koldkrig til – men kører lystigt videre i USA på republikansk viagra – at du kan melde dig ind i Indre Mission og Dansk Røde Kors, uden at jeg ville tro dig over en dørtærskel.

Mette Hansen, Karsten Aaen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

Peter Hansen skriver:

Lenin og Stalin videreførte den nationale russiske tradition for at se stort på menneskeliv, i modstrid med Marx.

Men Karl Marx var dog så realsocialistisk at han vidste når det var nødvendigt at kæmpe:

"In mid-February his mother had belatedly sent him the huge sum of 6,000 gold francs as his share of old Heinrich Marx's legacy, and most of this windfall was immediately put to subversive use ... There is in fact ample evidence - not least from Jenny Marx herself. 'The German workers [in Brussels] decided to arm themselves,' she admitted. 'Daggers, revolvers, etc. were procured. Karl willingly provided money, for he had just come into an inheritance. In all this the government saw conspiracy and criminal plans. Marx receives money and buys weapons, he must therefore be got rid of'" - Jenny Marx, “Short Sketch of an Eventful Life”, quoted in Francis Wheen, Karl Marx, p. 127.

Karsten Aaen, Claus Oreskov og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Steen Erik Blumensaat

Jeg har tidligere skrevet at jeg var til gravfesten i 1974 da kapitalismen døde.
Det samme om kommunismen som blev erklæret død i 1989.

At puste ånde i døde kadavere er ikke gået af mode, gavebringer bringer hver dag mad og drikke til de afdøde, knæler ned foran en genstand og stikker røgelses pinde i sandet
Behovet for en genstand at tilbede er ikke blevet mindre.

Leopold Galicki

Steen Erik Bluemensaat,

Jeg forstår din smerte. Der eksisterer i høj grad i dag - har altid eksisteret - en skillelinje mellem blue and white collar workers, selv om den nok i dag er anderledes end den var før i tiden. Har selv i ca. 12 år arbejdet fysisk, aften/nat arbejde og skiftehold, op oplevede faren for at havne i magtesløsheden, når man er den lille man på gulvet.

Der har dog også været klare lyse og positive udviklinger efter 2. verdenskrig i dette land. Flere og flere har kunnet tage den uddannelse de har ønsket sig og brændt for. Din kritik af Mikkel Bolt er uretfærdig. Det er da godt, at der er nogen der kan og vil bruge sin uddannelse til at se kritisk på samfundet. At der burde være flere, er en anden sag.

Det er da aldrig for sent at forsøge at smage det akademiske køkken. Og når du hævder, at du i dag føler dig som et frit, selvstændigt og 'self made' menneske, så brug denne frihed til at starte et studium. Af det du skriver, fornemmer man du har en kæmpe livserfaring, social og arbejdsmæssigt set. Så en dispensation kunne/burde være mulig.

Niels Engelsted, Levi Jahnsen, Mette Hansen, Per Torbensen, Karsten Aaen, Claus Oreskov, Brian Pietersen og morten Hansen anbefalede denne kommentar

Robert O Jensen Men problemet for fornyelse ligger stadig I dem som mener at se solen skinne ud af røvhullet på det sovjettiske fallitbo

Robert som en trold af æsken springer du evindeligt frem med dine destruktive formuleringer i en konstruktiv debat om socialismens fremtid, som nødvendigvis også skal baseres på de erfaringer der allerede er gjort i socialismens navn.

Hvis vi eksempelvis tager DDR. mener du så det var forkert at DDR forsøgte at forhindre de mennesker, der havde modtaget en højere uddannelse i DDR, i at rejse til Vesten hvor de blev tilbudt fyrstelige lønninger og luksusgoder som det ikke var muligt at opnå for den almindelig DDR borger.

Hvis svaret er et ja, så er du så absolut et af de mennesker, der skal udvises fra de kommende udbryderkommuner, der ønsker at baserer deres fremtid på kollektiv og bæredygtig økonomi, idet intet samfund kan eksistere med systematisk brain drain.

Per Torbensen, Claus Oreskov og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Bill Atkins

Hvis svaret er et ja, så er du så absolut et af de mennesker, der skal udvises fra de kommende udbryderkommuner, der ønsker at baserer deres fremtid på kollektiv og bæredygtig økonomi, idet intet samfund kan eksistere med systematisk brain drain.

Både Stalin- og mur-nostalgi? Har du et par godbidder mere til os?

Information er den mindst ringe

Ja, det har vi jo lært og forholdt os til. Synspunkter og argumenter, der ville være spildt på tilsvarende side på de øvrige medier, har nogle af os ufortrødent luftet i Information som Danmarks mest reflekterede og intellektuelle medie.

Når jeg ser på, hvad diskussionen på denne streng har udviklet sig til, så bliver jeg oprigtigt i tvivl om, hvorvidt jeg ville regeres af Informations skribenter eller af et kedeligt borgerligt samfund.

Hvis man er virkelig interesseret i politik, vælger man sine medier med omtanke. Ikke for at få bekræftet sine egne meninger, men for at møde udfordrende og tankevækkende modspil. Man jagter de gode argumenter, der er fulde af historisk, teoretisk og filosofisk tyngde.

Det kræver en redigering. For strømmen af meninger er uendelig og den oversvømmer debatssider som denne. Resultatet er, at det som regel ender i ukvalificeret skvalder. Og det medfører hen ad vejen, at de tunge og indsigtsfulde debattører giver op og ufrivilligt trækker sig tilbage. De må finde andre medier.

Demokratiet kan på den måde blive demokratiets værste fjende.

Carsten Søndergaard, Mette Hansen, Morten Vifeld Issa, Robert Ørsted-Jensen, Morten Pedersen og jasper bertrand anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Mihail

"Nogle har glemt, at Marx selv udtrykkeligt erklærede, at han er var 'marxist'."

Du henviser vel til dengang Marx blev konfronteret med stiftelsen af et Fransk socialistisk parti der erklærede sig - 'marxistisk' - hvorefter han efter sigende i forbavslese og tilsyneladende også med et vist mål af afstandstagen skal have erklæret - 'ja jeg bliver i alle tilfælde aldrig marxist'

Jeg fornemmer at vi forstår eller fortolke den bemærkning på samme måde, nemlig som en afvisning.

Det er i alle tilfælde en forbandet skidt ide at gøre religion af noget som i essensen er frie tanker og hypoteser som tilstadighed bør afprøves og testes imod virkeligheden og ny viden.

Jep Bill jeg er der og siger hvad jeg siger fordi det tilsyneladnde stadig er nødvendigt at sige noget som igrunden er ret enkelt - og helt i overenstemmelse med Marx tankegang - at hvis noget ikke kan stå og gå selv så er det fordi der er en alvorlig konstruktionsfejl et sted og som man bør lokalisere via grundige analyser, lære af fejlen og derefter lade skidtet falde og derefter begrave det værdighed - men det bør begraves i ærlig jord og ikke i løgn!

Leopold Galicki

Robert O Jensen:

"Men problemet for fornyelse ligger stadig I dem som mener at se solen skinne ud af røvhullet på det sovjettiske fallitbo og ikke evner at se virkeligheden i øjnene og flytte sig fra det lort."

"Røvhullet på det sovjetiske fallitbo" har lugtet.

Problemet for fornyelse ligger dog stadig i dem, der ikke kan de solstråler, som dette afdøde system også udsendte. Dette vil sige de benægter en større eller mindre del af erfaringer og fakta for at male realsocialismen som et totalt negativt og destruktivt system. Man havner i en ideologi og ikke bruger en kritisk tilgang som bygger på erfaringer og kendsgerninger i deres optimalt mulige bredde og dybde.

Bill Atkins, Per Torbensen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Thomas Krogh Både Stalin- og mur-nostalgi? Har du et par godbidder mere til os?

Hov hov Thomas, nu er du dybt nede i en begrebsverden du slet slet ikke forstår. Fra tidligere diskussioner med dig ved jeg at du anser bnp pr. indbygger som udtryk for et folks levestandard. Ovenstående artikel om Mikkel Bolts bog ’Krise til opstand’ arbejder med den for dig usynlige størstedel af befolkningen, som ligger under medianindkomsten og som blandt andet igennem occupy-bevægelsen med flere arbejder med alternativer samfund uden den eksisterende kapitalismes accelererende udbytning af samfundenes fattigste.

For dig er Brain Drain noget det neoliberale Danmark, i strid med henstillinger fra FN, har sat i system for at udnytte flygtningestrømmene fra verdens fattigste lande.

Mette Hansen, Flemming Scheel Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Georg Christensen

Der er nok alt for mange sandheder i den Max´sistiske tankegang til at få magtbegærdet til en form for afslutnings proces. En proces, som desværre vel nok, kun i krisetider, er istand til at finde sine muligheder, og især med "viden om" er istand til at forandre verdens "alkymistiske" værdiløsheder.

Af og til når,jeg tænker på Karl Max, så "så" han "livet" dengang. Hvis jeg,så prøver at finde sammenligninger til "livet" i dag,ser jeg ikke store forskelligheder. I bund og grund, er "det" , "livet", ikke kommet videre. Materialismen hersker stadig, selv om, at de fleste af os nok bare stadig og stædig kun med "håbet" om, ønsker "nytænkning",kan nytænkningen kun få virkning, hvis handlingen følger.

En handling, som jeg desværre ikke er istand til at beskrive, en handling, som kun kan give mening ud fra en helhedsbeskrivelse af meneske "LIVET´s" eksistens berettigelse.

Dinoerne forstod det ikke, nu er de udryddet, er det mon "meneskelivet", som nu står på spil i deres selvsamme overmod?.

Hilsen fra: Ateisten

Georg Christensen

Der er nok alt for mange sandheder i den Max´sistiske tankegang til at få magtbegærdet til en form for afslutnings proces. En proces, som desværre vel nok, kun i krisetider, er istand til at finde sine muligheder, og især med "viden om" er istand til at forandre verdens "alkymistiske" værdiløsheder.

Af og til når,jeg tænker på Karl Max, så "så" han "livet" dengang. Hvis jeg,så prøver at finde sammenligninger til "livet" i dag,ser jeg ikke store forskelligheder. I bund og grund, er "det" , "livet", ikke kommet videre. Materialismen hersker stadig, selv om, at de fleste af os nok bare stadig og stædig kun med "håbet" om, ønsker "nytænkning",kan nytænkningen kun få virkning, hvis handlingen følger.

En handling, som jeg desværre ikke er istand til at beskrive, en handling, som kun kan give mening ud fra en helhedsbeskrivelse af meneske "LIVET´s" eksistens berettigelse.

Dinoerne forstod det ikke, nu er de udryddet, er det mon "meneskelivet", som nu står på spil i deres selvsamme overmod?.

Hilsen fra: Ateisten

Robert Ørsted-Jensen

Galicki -hvis du tror du kan overbevise et flertal på kloden om at der er en ny og bedre måde at gøre tingenede på samt8dig med at du holder stalinismen og GULAG i den ene hånd - er du et slemt fjols. Det er en stensikker opskrift på det totale nederlag - selv jeg foretrækker at leve i selv USA under Reagan hvis det er valget!

Robert Ørsted-Jensen

Steen Erik Bluemensaat, du burde bruge lidt mere tid på at sætte dig ind i hvad det er du snakker om og lytte lidt mindre til dem på strengen her der påstår at Marx of Stalinisme er een og samme ting - for det er ikke tilfældet - det er fuldstændig utænkeligt at at et mennesker der som Marx levede og åndede for det frie ord og var ædel modstander af mindretals diktatur af enhver art - ville have accepteret Sovjetstalinismens om sin arvtager

Revisionisterne hyler "Stalin og massemord" i stedet for at forholde sig til de konkrete vanskeligheder en socialistisk stat, der afskaffer ejendomsretten og overforbruget, bliver budt af den privat kapitalistiske verden.

Hvis man læser Ross Jackson bog Occupy World Street vil man indse at mange af de samfundsmæssige tiltag som gaiabevægelsen planlægger, befinder sig meget tæt på de beslutninger en socialistisk stat må tage:

Må en socialistisk/bæredygtig stat ikke forsvare sig?
Må en socialistisk/bæredygtig stat ikke fastholde sin egen valuta?
Må en socialistisk/bæredygtig stat ikke prøve at forhindre Brain Drain?

Hvis vi forholder os konkret på fænomenet 'Brain Drain' så ser de rige EU-lande misundeligt på USA's evne til at trække verdens bedste hjerne til deres universiteter og forsøger at gøre det samme, og her i Danmark har vi oven i købet tiltag der skal sikre at vi får hentet de klogeste hjerne indenlands når vi alligevel skal opfylde vores humanistiske forpligtigelser overfor verdens flygtningestrømme...

...og det endda selv om vi kan se hvad det betyder for de områder i Danmark, der ikke kan fastholde eksempelvis læger eller erhvervsvirksomheder - de rådner - bliver til udkantsdanmark.

Men revisionisterne vil for enhver pris sabotere den frie diskussion om alternativer til kapitalismen med deres hyl: "Stalin og massemord".

Jørn Sonny Chabert, Mette Hansen, Flemming Scheel Andersen, Karsten Aaen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Men der har jo været et meget vellykket forsøg på et socialistisk samfund, som vi beundrer den dag i dag, og det var oldtidens Athen.

Personligt synes jeg udviklingen i Norden fra krigen og frem til 1973 var noget af det ypperste verden har set... Ok jeg ved godt at det kun kunne lade sig gøre fordi Vesten havde brug for et pyntet butiksvindue ind mod Østeuropa, men alligevel.

Carsten Søndergaard, Niels Engelsted, Flemming Scheel Andersen, Leopold Galicki, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Kommunisme vil givet komme af sig selv, som en naturlig overbygning på kapitalismen, som en udløber af kedsomhed - et alment højt uddannelsesniveau vil give folk andre interesser end det sex-erstattende forbrug og dermed den frihed, der i dag bindes i ikke nødvendigt overgreb på de begrænsede ressourcer med det formål at opretholde sociale skranker mellem mennesker.

Men, Bill Atkins, jo i langt mindre grad i Danmark end andre steder, fordi den danske forbrugslyst helt frem til Foghs totale korrumpering af nationalkarakteren havde et meget begrænset omfang, hvor aktiviteter i det lokale samfund med hinanden talte meget mere, fordi ligheden mellem alle i samfundet blev set som en enorm sejr, en nordisk exceptionalisme, som også har ligget bag den danske venstrefløjs EU-skepsis.

Torsten Jacobsen

Både kapitalismen og marxismen bygger på tanker der blev født i en tid, hvor psykologien som videnskab end ikke havde trådt sine barnesko.

Som sådan forholder de sig ikke til menneskelig trivsel, og derfor bliver deres teorier og svar mangelfulde.
Vi må starte med at spørge hvad vi ved om menneskelig trivsel, og om de forhold der bedst tilvejebringer denne. Psykologiens svar på disse spørgsmål er naturligvis ikke entydige, men der er dog større konsensus end man som udenforstående umiddeæbart kan foranlediges til at tro.

En fremtrædende teori er fremsat af Ryan&Deci, som på en gang stiller sig kritisk over for det kapitalistiske samfunds fokus på forbrug, samtidig med at den understreger det menneskelige behov for at handle frivilligt, efter en egen indre overbevisning.

Man kan altså ikke tvinge folk til at lukke ørene for kapitalismens materialistiske sirenesang. Uddannelse er svaret, og jo før vi kommer i gang jo bedre.

Læs mere her: www.selfdeterminationtheory.org

Jens Thaarup Nyberg, Ruben Michelsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Peter du siger: Kommunisme vil givet komme af sig selv

Jeg er ikke så fortrøstningsfuld som du og jeg tror med Bengt-Åke Lundvall at rejsen kan være meget lang og meget pinefuld:

Mit gæt er, at den næste stabile fase i kapitalismens udvikling vil kombinere global keynesiansk regulering med grøn vækst. Men før vi kommer dertil, skal vi frygtelig meget igennem.
Bengt-Åke Lundvall er professor ved Aalborg Universitet, og tidligere vicedirektør i OECD
http://www.information.dk/288109

Med hensyn til danskernes forbrugslyst så har jeg siden jeg var otte år forbandet danskernes helt uhæmmede og unødvendig tilbedelse af bilismen...

...der må da være nogen der belyser bilismens kulturforvridende indvirkning en dag. Tegneren Erik Ortvad var min barndoms samfundssatiriker…

Mihail siger : "Der findes ingen sand, socialistisk revolution uden demokrati."
Begrænset til norden : Derfor kommer den aldrig !
Her kommer ingen geværløb. Her har befolkningen det "godt".

Her, hvor den del af befolkningen, der i egen interesse (ifølge teoretikere som Bolt) skulle gennemføre socialismen, ikke er i stand til forholde sig til verdens tilstand, vækst, materialisme, rovdrift på natur og mennesker, kan der ikke forventes socialisme.
I et land, hvor befolkningen er passiviseret i forbrugsgoder og velfærd ! Nej.

Her har vi hverken Allende eller Pinochet med støttende CIA. Her har vi snedige frihandelsaftaler på beddingen og det behøver vi ikke socialistisk revolution for at modstå eller regulere, kun andre politikere, indsat på demokratisk vis af en bevidst befolkning.
Hvilket det desværre, jf nævnte beskrivelse af folkesjælen, også ligger lidt tungt med.

Jeg tror, at det tværtimod vil blive temmelig smertefrit, folk er trætte af at knokle for en lille klasse af rigmænd, der intet leverer til helheden og intet eksistentielt sætter på spil.

Det, må man jo håbe, kommer til at udgøre et flertal der kan sætte dagsordenen i det politiske liv, der halter bagefter. A`propos valget - og de kommende valg.
Men hvis du mener, at så kommer socialismen, så nej. Hvis vi og politikerne forstår at regulere slynglerne, omlægge forbrugsvanerne, gennemføre retfærdighed og borgerfrihed, og meget mere, er socialismen overflødig.

Var der ikke noget med at Karl Marx var økonom, og byggede sine udsagn på det han så i produktionen og tilblivelsen af varer, der blev til indtægt for produktionsstedet samt hvordan indtægten blev anvendt.

Lenin var politisk ideolog liges om liberalismen er, og begge har vel i deres grundsubstans en fundamental religiøs grundholdning til deres egne ideologier.

Forskellen på den kommunistiske og den liberalistiske ideologi når det kommer til kapitalen er vel i grunden ret ens, - det er de få der skal eje og bestemme over al kapitalen i samfundet.

Lenin foregiver offentligt den fattige uegennyttige statsleder på mindsteløn i arbejdertøj overfor sine undersåtter, medens liberalister skilter med rigdommen som et let opnåeligt mål for alle, der gider arbejde hårdt.

Politikere i et "moderne demokratisk" samfund er blot sælgere af det folk vil stemme på som demokratisk lyder fornuftigt, og samtidig giver en bedre levestandard.
- Det er drømme der skal opfyldes hos køberne, og de halve sandheders brøkdel lader til at være mindstesandheden, der kan skaffe stemmerne til en politisk stol i demokratiet.

Når vælgernes ligegyldighed overfor den faktuelle politiske virkeligheds indhold bag ordene svigter til fordel for drømmene svinder forståelsen af virkeligheden sandelig også for vælgerne.
- Det er vel også lettere at se og fornemme drømmene, end skulle tage stilling til virkeligheden, som ikke ligner drømmene nær så meget.

Liberalismens dagdrømme er ikke bedre end kommunismens eller statskapitalismens, da begge hviler på "selvopfundne sandheder", der intet bevis kan føres for.

Det har vi ikke mindst set og oplevet under den forrige regering, der med sin dobbeltstandard for arbejde og skat har vist sin ondskabsfulde indstilling til; "de rige skal have skattelettelser som incitament for ar arbejde mere, og som derfor skaber arbejdspladser", og overfor dette står også holdningen om; "at dem der udfører arbejdet skal have yderligere skatter pålagt deres anstrengte økonomi, som incitament for at yde en ekstra indsats for samfundet"!

Det dobbelte forhold i disse teser(selvopfundne sandheder uden bevis) hvor guleroden er den enes incitament for en ekstra indsats kontra den anden part det skal smage pisken for at yde en ekstra indsats, må betegnes det ideologiske vrøvl det er.

To ting springer i øjnene og det er politikerne bevidste uklarhed i deres tale til vælgerne om det de vil og hensigten og indholdet med deres politik som det ene led, - men også den nærmest analfabetiske holdning eller realitet som vælgerne udviser ved ikke at tage stilling til den manglende faktualitet i politikernes udsagn.

Sider