Interview
Læsetid: 7 min.

’Venstrefløjen har ødelagt sin evne til at læse verden’

Den såkaldte finanskrise er egentlig en permanent økonomisk nedslidning, der har stået på siden starten af 1970’erne. Men det er gået hen over hovedet på en venstrefløj, der har ofret kritikken af den politiske økonomi til fordel for postmodernismeklicheer om historiens afslutning, mener kunsthistoriker Mikkel Bolt, som med bogen ’Krise til opstand’ vil genaktualisere den marxistiske teori
Mikkel Bolt går i sin bog i rette med nutidens akademiske venstrefløj.

Mikkel Bolt går i sin bog i rette med nutidens akademiske venstrefløj.

Jakob Dall

Kultur
15. november 2013

Den 26-årige tunesiske gadesælger Mohamed Bouazizi havde fat i den lange ende, da han i 2010 satte ild til sig selv i protest mod, at politiet konfiskerede hans varelager. Det samme havde de græske unge, da de kaldte sig selv for ’700 euro-generationen’.

Ja, faktisk er de forskellige oprør i 2011 udtryk for en langt mere præcis forståelse af krisen end den, som de politiske og økonomiske eksperter fra centrumvenstre lægger for dagen, når de bebrejder grådige bankfolk, uigennemskuelige lånemodeller og en middelklasse, der lever over evne. Det mener kunsthistoriker Mikkel Bolt, som er lektor på Københavns Universitet.

I den aktuelle bog Krise til opstand forsøger han at forbinde de seneste års begivenheder inden for en nymarxistisk begrebsramme. For selv om oprørene stikker i mange retninger, er fællesnævneren, at de forsinket reagerer på den forringelse af levevilkår, som har været undervejs længe:

»Bogen er et forsøg på at komme et spadestik dybere ned end de her enormt mange fortolkninger og billeder, vi har fået af krisen. Jeg forsøger at bruge protesterne som optik. At tage fat i dem som en bedre analyse af krisen end den, der cirkulerer i medierne.«

En 40 år lang nødlanding

Med et billede lånt fra den amerikanske historiker Robert Brenner beskriver Bolt den økonomiske udvikling siden 1973 som en 40 år lang nødlanding. Krise til opstand tegner et signalement af de grundlæggende selvmodsigelser i den kapitalistiske produktionsmåde: Vi befinder os i en historisk situation, hvor kapitalen har voldsomme problemer med at leve op til sine egne præmisser. For finanskrisen udgjorde et brud:

»Jeg prøver at komme med en analyse af krisen som noget, der er systemisk og har at gøre med modsætningerne i den kapitalistiske produktionsmåde. Fordi jeg faktisk mener, at der er i de forskellige protester, på tværs af forskellene fra Sydeuropa til Mellemøsten og USA, blev peget på, at der var et eller andet rivravruskende galt med mindst de sidste 30 års økonomiske udvikling.«

Vi skal med andre ord en tur ned i bibliotekets magasiner og have fat i den gamle læresætning om profitratens fald. I et apokalyptisk leje beskrev Marx nemlig, hvorledes kapitalen tendentielt nedslider sig selv og plaget af indre logiske selvmodsigelser ødelægger sin evne til at udvinde værdi fra de processer, den igangsætter. I dag kommer det til udtryk ved, at de zoner, hvor der stadig finder værdiskabelse sted, bliver stadig færre. Samtidig bliver stadig flere mennesker udstødt fra lønarbejdet, fordi de er ubrugelige i kapitalens øjne, forklarer Mikkel Bolt:

»Pointen er, at krisen ikke startede i 2008, men i 1973. Vi har levet i apokalypsen i 40 år. Det kan vi se allertydeligst i den såkaldte Tredje Verden. Selv de steder, hvor der har fundet en voldsom modernisering sted, har den også haft frygtelige konsekvenser for millioner af mennesker. Det er svært for os at se i den vestlige verden, fordi vi flyver på første klasse. Men katastrofekapitalismen er vendt hjem og gør sig nu også gældende i Europa. Så hvor skellet måske tidligere har gået mellem Europa og Afrika, så går det skel nu ved Alperne.«

Selvkritikken gik for vidt

For at kunne nå frem til de analyser langer forfatteren både ud til højre og, ikke mindst, til venstre. Krise til opstand går i rette med nutidens akademiske venstrefløj, som har opgivet at læse Kapitalen og i stedet bruger sin energi på at anfægte kulturelle og sproglige magtstrukturer som race og køn samt diverse begrænsende forestillinger om subjekt og individ. Ikke nok med, at den drejning er et udtryk for teoretisk og analytisk fattigdom. For når vi på universitet flaskes op med forskellige aftapninger af poststrukturalisme og postmodernismeklicheer om historiens afslutning og opgøret med de store fortællinger, så er det faktisk også en ideologisk manøvre, mener Bolt. Som han skriver i bogens indledning:

»Anliggendet er noget så umuligt på nuværende tidspunkt som den globale sociale proces (…) Umuligt, fordi 30 års postmodernisme effektivt latterliggjorde et sådant foretagende. Umuligt, fordi universitetet i dag består af adskilte specialiserede studier, der sjældent er i stand til at analysere større sociale sammenhænge.«

For da venstrefløjen ofrede kritikken af den politiske økonomi, gav den også afkald på muligheden for at forstå verden i sin totalitet, mener Bolt, der trækker på marxistiske strømninger som kapitallogik, værdikritik og situationisme. Vi skal ikke gøre os nogen forhåbninger om at ændre noget fundamentalt, så længe vi ikke kan forstå kapitalens strukturelle lovmæssigheder og forholde os kritisk til dem.

Som han selv erkender, er den udlægning polemisk. For venstrefløjens brødebetyngede selvransagelse siden 1989 har netop i sin mest karikerede form været en uddrivelse af alle prætentioner om at kunne sige noget definitivt om noget. Og universitetsmarxismen er med rette blevet kritiseret for at være deterministisk og reducere alting til økonomi.

– Men var 1970’ernes opgør med marxismen ikke også på sin plads?

»Den selvkritik, der fandt sted i marxismen allerede omkring 1968, var jo supervigtig. Den var en kritik af stalinismen, som lagde sig som en tung dyne ud over hele efterkrigstidsperioden frem til 1989. Den synliggjorde andre former for dominans som sexisme og racisme. Men venstrefløjens nødvendige selvkritik kammer over og bliver til et knæfald for kapitalen, mener jeg. Man holder op med at bruge det marxistiske vokabularium.«

»Det, der reelt finder sted i 1970’erne, er, at man lægger den kritiske position i graven, simpelthen. Man afvikler forestillingen om emancipation og klassekamp og om forholdet mellem kapital og arbejde. Det modsætningsforhold er jo drivkraften i hele den kapitalistiske produktion, og når du holder op med at tale om det, jamen så går det galt,« mener Bolt.

Marxismens ordforråd ødelagt

Netop det analytiske handicap går hånd i hånd med en alt for vag reformisme i venstrefløjens syn på krisen. Vi undervurderer krisens dybde. Vi kan ikke bare bladre tilbage i kapitalismens historie og genskabe efterkrigstidens keynesianske velfærdsstat, hvilket ellers har været et populært forslag. Og trods rystelserne siden 2008 er det stadig umådelig svært at trænge igennem vækstparadigmet og indtage det, der ifølge Bolt svarer til en egentlig kapitalkritisk position:

»Selv efter protesterne er det stadig helt vildt svært at ytre selv en mere reformistisk kapitalismekritik. Den nuværende regering er jo bare en fortsættelse af de nedskæringer i velfærden, der tidligere har fundet sted. Det samme gælder CEVEA, fagbevægelsen og forskellige intellektuelle. Der er ikke ret mange, der artikulerer den form for kritik – figurer som Preben Wilhjelm eller Curt Sørensen prøver på det, men uden at være nedladende, så er det den gamle garde,« konstaterer Bolt.

Selv om han på venstrefløjen kan lokalisere enkelte, spredte forsøg på at skitsere krisens anatomi, ændrer det ikke ved, at vi overordnet står på bar bund. Og at han endda på mange måder står alene med sit projekt i historisk modvind.

– Meget af det, du siger i bogen, for eksempel om kapitalens modsætninger, er vel egentlig marxistisk børnelærdom. Hvad siger det dig om situationen, at man er nødt til at starte dér?

»Det siger noget om, at vi ikke har ret meget tilbage. I den forstand er bogen jo et eksperiment. Den er et forsøg på at genaktualisere et vokabularium, som egentlig har været levende i en lang periode, men som de sidste 30-40 år næsten er blevet totalt ødelagt, og som i dag fremstår antikveret, outdated og alt for bombastisk.«

»Så det vidner selvfølgelig om den neoliberale ideologis succes – at den nærmest fik bandlyst forestillingen om, at en af de grundlæggende brudflader i det kapitalistiske samfund er modsætningen mellem kapital og arbejde. Det er der ikke nogen, der tror på længere. Der er fundet en radikal nedskrivning sted af evnen til at læse verden,« konstaterer Bolt og henviser til den slovenske filosof Slavoj Žižek, der har sagt, at vi i dag har sværere ved at forestille os en ophævelse af kapitalismen end en klimakatastrofe eller en invasion fra Mars.

I marxismens ruinlandskab

Det, som i dag er udgrænset, er selve vores evne til at kunne forestille os en alternativ indretning af verden. Bolt betegner bogens udsigelsesposition som forsøg på at gribe ud efter brudstykker af marxistisk teori i et apokalyptisk ruinlandskab, hvor ethvert kritisk vokabularium er blevet tilintetgjort.

– Du siger, at marxismen er forsvundet som politisk vokabularium. Hvordan føles det at tale et sprog, som de færreste forstår længere?

»Et svar kunne være, at marxismen allerede har et grundlæggende forhold til krise. Så på sin vis har marxismen altid været et vokabularium i krise, som er nødt til at tage bestik af overmagten og kontrarevolutionen.«

»Men bogen er også et forsøg på at lave en position at tale ud fra. At udøve en selvkritik. Jeg er født i 1973 – det år, som neoliberalismens fremkomst kan dateres til. Det er interessant at overveje hele det lange forløb … Den verden, jeg er vokset op i og har været med til at skabe. Det er tilsyneladende vores historiske opgave at bremse ethvert tilløb til social og materiel omkalfatring af verden,« siger Bolt.

Han konstaterer, at hans generation har fået overleveret den opgave at konstruere en politisk bevidsthed, der bremser alle tilløb til sociale forandringer og fjerner enhver form for solidaritet. Og det gør bogens ærinde desto vigtigere.

– Det en usædvanlig bog på den måde, at det i dag virker overmodigt at skrive en bog, der behandler ’verdenssituationen’?

»Jamen, der er jo nogen, der er nødt til at lave de bøger, og der er tilsyneladende ikke så mange andre, der vil,« siger Mikkel Bolt og ler. Han fortsætter:

»Men det er jo det, den marxistiske tradition gør. Den analyserer den historiske situation med henblik på at forandre den.«

’Krise til opstand’ er udkommet på forlaget Antipyrine.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Robert Ørsted-Jensen

Der er ingen tvivl om at det er korrekt - det var normal praksis at deportere koner og børn

Robert Ørsted-Jensen

Det er bestem både rimeligt og rigtigt så længe at der stadig er folkk der mener at stalin er lig med marxime

Robert Ørsted-Jensen

Atkins skriver
"Ved at betvivle ulandssocialismen som en mulighed, forkaster Robert OJ, jo Lenin, Mao, Che Guevara, Fidel Castro og alle øvrige bondeoprør med et slag."
Det er godt set Atkins - omend den med Lenin faktisk ikke holder - Lenin var mange ting men han var ikke stalinist

Robert:
det var normal praksis at deportere koner og børn

ja den danske journalist Samuel Rachlin er født under hans forældres internering i 1941 i Gulag og familien kom til Danmark i 1959.

og
Lenin var mange ting men han var ikke stalinist

Det er ikke det der er pointen, men det at du igen igen ikke kan skelne de mest almindelige socialistiske begreber fra hinanden. Men Stalin ham kan du sgu ikke li - det er noget jeg ved Robert. ....hvis det kan berolige dig lidt.

Leopold Galicki og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

...og uanset om Lenin vat stalinist eller ej så troede han - i modsætning til hvad du påstår - altså på agrarsocialisme. Det er pointen.

Claus Oreskov, Per Torbensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Rachlin og hans familie var aldrig i GULAG! Det de var udsat for var forvisning - forvisning Atkins er ikke GULAG - forvisninger tælles ikke med når vi opgør personer i GULAG

Robert Ørsted-Jensen

Nej det gjorde Lenin ikke Atkins - det er der intet der tyder på - du kan ikke finde han sige eller skrive sådan noget noget sted - men du kan jo gøre et forsøg.

Robert Ørsted-Jensen

Lenin var en arg modstander af agrasocilisme- derfor hans modstand mod det socialrevolutionære parti og derefor hans og andre bolsjevikkers ideer om at industrialisere landbruget

Robert Ørsted-Jensen

Stalin var også modstander af agrasocialisme så du er nok lige nød tiul at få styr på dine begreber her. Ulandssocialisme er noget andet. Det er en ide om at ulande kan blive socialistiske, det kan de ikke,

Robert du skriver selv: Der er ingen tvivl om at det er korrekt - det var normal praksis at deportere koner og børn og med hensyn til gulag og interneringslejre så er det min opfattelse efter at have læst Solsjenitsyns Gulag at disse lejre mere eller mindre flød sammen. De frie bosættelser ("volnoye poseleniye") var lejre, hvor fangerne levede sammen med deres familie og havde en vis bevægelsesfrihed. De måtte rejse frit inden for bestemte områder, men de var under konstant overvågning af NKVD.

Robert nu vrøvler du igen.

Begrebet 'udviklingsland' er først kendt fra 1957, så der kan ikke stampes noget som helt op om hverken Lenins eller Marx' syn på udviklingslande.

Marx og især Lenins betænkeligheder gik på agrarsocialisme og Lenin var nød til at lave fornuftsanalyse på agrarsocialismens muligheder idet Rusland var et agrarland i 1917 hvilket han gør i sin imperialismeteori.

Dogmatisk vulgærmarxisme er som ti tosser osv

Ruben Michelsen

Atkins skriver: "ganske uhørt at Katyn skal præge debatten ....... o.s.v."

Det kan du have en vis ret i. Men hvorfor tror du det sker. Har du tænkt over det.
Kunne det hænge sammen med, at kommunisterne har kørt efter devisen "målet helliger midlet", hvor vi andre vattede siger "målet helliger ikke midlet; hvis midlet skal helliges er målet ubrugeligt".

Robert Ørsted-Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Ruben, jeg tror nu stadig at det skyldes antimarxismens manglende argument i bestræbelserne på at afvæbne marxismen...

Claus Oreskov og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Leopold Galicki

Ruben Michelsen:

"Målet helliger midlet", hvor vi andre vattede siger "målet helliger ikke midlet; hvis midlet skal helliges er målet ubrugeligt".

Er f.eks. arbejdsløshed ikke det helliggjorte middel mhp. det hellige mål at kunne holde profitraten/indtjeningen på et "forsvarligt" helliggjort niveau? Fordi ellers, og naturligvis ifølge den hellige økonomilære som vi tilbeder, kan vi uden dette hellige middel ikke arbejde og producere, så vi kan have både velfærd og velstand?

Og var München aftalen ikke velsignet og helliggjort i sin tid som netop det hellige middel der for enhver pris skulle opretholde fred og holde krigen væk fra vores grænser?

En anden sag: hvem er dette "vi"? Vesten? Fornuftens højborg? Hvad er Vesten? Hvad står de vatterede for?

Tak Ruben for inspirationen til disse lige stillede spørgsmål.

Niels Mosbak og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

FSA (Bill Atkins og Robert O):

Wikisiden om historical materialism er ret nyttig - og man får også øvet sit engelsk :-)

Marx siger, at grundlæggende sætter vi os ikke bare ned og bestemmer, hvordan samfundet skal se ud. Der er nogle givne produktionsvilkår og -relationer, som er bestemmende for samfundets økonomiske indretning - ikke fuldstændigt men dog nok til, at man kan udlede visse fællestræk. F, eks finder man ikke sofistikeret kapitalisme i primitive samfund, og heller ikke primitiv kommunisme i fremstormende industrinationer. Den økonomiske indretning er i sin tur i høj grad bestemmende for, hvordan samfundets politiske og legale institutioner m. m. ser ud.

Vi kan uddrage af dette f. eks., at uanset hvor kristne vi ideologisk set synes vi er, så er vi dog først pg fremmest kapitalister, og hvor meget vi end bilder os ind, at Grundloven er inspireret af de ti bud, så adlyder vi i praksis en højere autoritet, nemlig buddet om privat ejendomsret. Den økonomiske indretning af samfundet som helhed trumfer til hver en tid ideologi uden rødder i den økonomiske realitet (Robert O).

Jeg tror, det er her FSA og Robert O, går fejl af hinanden. Selvfølgelig Kan vi tage til et uland og overbevise dem om, at kommunisme er vejen frem, men vi skal samtidig sørge for, at de økonomiske relationer og naturvilkår svarer hertil, og at de er rustet til at klare sig i en verden, der er aggresivt kapitalistisk (Bill Atkins).

Det betyder, som Marx fremfører om muligheden for at springe kapitalismens negative konsekvenser over i Rusland, at man må finde en måde at føre den "primitive Russian peasant's commune" frem til en moderne form, men dette vil være en styret udvikling, man kan ikke forlade sig på en spontan sådan, fordi:

From the historical point of view the only serious argument put forward in favour of the fatal dissolution of the Russian peasants’ commune is this: By going back a long way communal property of a more or less archaic type may be found throughout Western Europe; everywhere it has disappeared with increasing social progress. Why should it be able to escape the same fate in Russia alone?

Men Marx anser ikke dette dogmatisk for en umulighed

in Russia, thanks to a unique combination of circumstances, the rural commune, still established on a nationwide scale, may gradually detach itself from its primitive features and develop directly as an element of collective production on a nationwide scale. It is precisely thanks to its contemporaneity with capitalist production that it may appropriate the latter’s positive acquisitions without experiencing all its frightful misfortunes. Russia does not live in isolation from the modern world; neither is it the prey of a foreign invader like the East Indies.

Vi ser således, at Marx lægger til grund for sin analyse en hidtidig, "spontan" økonomisk og social udvikling, som har gennemgået bestemte, genkendelige faser i en bestemt, genkendelig rækkefølge i forhold til bestemte, genkendelige sociale og økonomiske interrelationer.

Men denne guide til historien betyder ikke, at ethvert historisk øjeblik og specificitet ikke fortjener sin egen vurdering og praktiske analyse, ej heller at historien er prædetermineret hinsides enhver menneskelig indflydelse, hvilket ville være antitetisk til marxisme. Således understreger Marx, at udviklingen i Vesteuropa kun skal ses som en guide til udviklingen i Rusland (og andre steder), ikke som et ufravigeligt blueprint.

John Christensen, Robert Ørsted-Jensen, Bill Atkins og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Men overser man ikke den udvikling, der foregik i Rusland imellem Marx's analyser og den russiske revolution? Forandringen af Rusland fra et land med livegenskab (ophævet 1861) http://da.wikipedia.org/wiki/Zemstvo.

Flemming Scheel Andersen

Claus Jensen

Meget smukt udtrykt, jeg var helt nervøs på det første stykke, men du fik det fint rettet op.*Blink*

Marx var uden tvivl en stor tænker.
Ghandi, Budda, Muhammed, Lennon, Kristus, Einstein i vilkårlig rækkefølge var også gode tænkere på deres felt.

Alle har de givet os vejledninger, ikke forbud imod at tænke selv.
Disse vejledninger er ikke den sikre vej, men det er summen af vejledningerne, det der er udtrykt i ånden og det der tilpasses den virkelighed vi lever i, der er .

Vi vil, aldrig nogensinde, heldigvis, komme til at finde svarene på alt i andres skrifter eller vejledninger, for så var alt oplevet og havde ændret sig fra tro til viden.

Robert Ørsted-Jensen, Claus Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ruben Michelsen

Galicki.
Er ret stolt over at have kunnet inspirere dig. Den havde jeg ikke lige set komme. (ha-ha)
OK - jeg skifter "vi" ud med "vattede personer som mig". Tilfreds ?
Jeg er sikker på du godt ved, hvad jeg mener med "midler".

Ruben Michelsen

Atkins.
Jeg tror ikke du har ret.
Hvis nu den yderste venstrefløj klart og utvetydigt tog afstand fra Sovjet og DDR (for nu at holde os til Europa) og formulerede en politik med afsæt i Marx, der indeholdt frie demokratiske valg, ytringsfrihed, og overholdelse af menneskerettighederne, så tror jeg at det ville tiltrække mange mennesker.
Og så slap venstrefløjen og EL for ustandselig at få stukket "voldelig revolution", Gulag, Katyn, og Berlinmuren i næsen.

Robert Ørsted-Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Peter Hansen:

Russisk historie er ikke min stærke side, og jeg er faktisk også ret blank på adskillige områder ar Marx's skriverier, men analysen jeg refererer til er fra 1881 eller deromkring.

Marx havde bl. a. haft lejlighed til at studere antropologi og Irokesersamfundet i Amerika, som han fandt var lang højere udviklet end noget det industrialiserede kapitalistiske Europa eller det unge USA kunne fremvise på trods af fuldstændigt manglende industrialiserinng; det var end ikke feudalt.

Niels Mosbak og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Ruben Michelsen

"Og så slap venstrefløjen og EL for ustandselig at få stukket "voldelig revolution", Gulag, Katyn, og Berlinmuren i næsen."

Nej der tror jeg helt du undervurderer det faktum, at et demokrati fordrer en fri og uafhængig presse, som er i stand til at videregive ufarvede oplysninger.
Et vué ud over mediebilledet gør at den mulighed hurtigt kan afskrives.

De forbrydelser vil hænge ved EL og kommunismen i mange år endnu, som ROJ siger, og kan simpelthen ikke afsværges for tiden, hvor beklageligt det end er.
De kræfter der ønsker at bekæmpe andre muligheder end kapitalismen er ikke hverken svækkede eller begrænset af større kærlighed til sandheden end de nogensinde har været.

Eks. med de to forskellige udlægninger af Katyn-hændelsen i Wiki taler deres tydelige sprog om, hvor store muligheder der er for, med en lille smule røg, at sløre alt totalt.

Kan du afgøre antallet af ofrene ud fra de oplysninger der er tilgængelige??
Jeg kan ikke.

Ruben Michelsen

Flemming SA
Jeg er enig med dig i, at det er en stor udfordring, men det må da være en befrielse, hvis man ikke hele tiden skulle svare på spørgsmål om Sovjet/DDR.
M.h.t. Katyn er det selvfølgelig evigt aktuelt for de efterladte, hvor mange der blev dræbt.
For mig er det mindre aktuelt om antallet var 15.000 eller 60.000. Forbrydelsen er så stor, at den er hinsides min fatteevne.

Flemming Scheel Andersen

Ruben Michelsen

For mig at se, er opgaven at forstå at elementet i forbrydelser ikke er koblet til ideologier.
Mennesket har desværre evnen til, uanset hvilken undskyldning man kan finde, at begå uhyrlige forbrydelser, hvis lejlighed gives.
Kan man konstruere regeringssystemer der umuliggør dette magtmisbrug, er der åbnet op for reel tænkning over resten af samfundssystemts mest gavnlige indrettelse.
Så kan man kalde systemet hvad man vil for min skyld.

Peter Hansen

Ophævelsen af det russiske livegenskab var mere formelt end praktisk, forstået på den måde, at de tidligere "private" livegne, skulle købe deres jord af herremanden, hvorved det i stedet for livegne blev gældsslaver.
Det gik lidt bedre for den del af de livegne, der var tilknyttet Zarens eller statens jord - de fik deres frihed på lempeligere vilkår, herunder også jorden, så for i hvert fald en tredjedel af de tidligere livegne, nemlig de der hørte til "private" herremænd, var der såmænd ingen forskel - de var gældsslaver bundet til deres jord.

Bill Atkins, Claus Oreskov og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

@ Claus Jensen. Marx havde sin viden om Irokesersamfundet fra Lewis H. Morgan og dennes afhandling ”Ancient society”. Det var jo i antropologiens barndom og nogle misforståelser har sneget sig ind i Morgans ellers banebrydende værk. Friedrich Engels udviklede tanke i ”Familiens privatejendommens og statens oprindelse”. I den danske udgave af bogen på ”politisk revy serien” fra 1971 kommenteres værket, set fra et antropologisk fagligt perspektiv, af Asger Christensen og Peter S. Aaby. Der er desværre noget ”studentikost” og en del selv overvurdering over de to antropologers kommentarer – men alt i alt kan det være meget interessant at læse. Antropologer er jo meget smålige når andre våger sig ind på deres fagområde! Det skete også for Freud da han udgav ”Totem & Tabu” noget antropologerne aldrig tilgav ham – men Freuds analyse er skarp og ikke lige til at gendrive.
PS: Ideen fra ”Familiens privatejendommens og statens oprindelse” har Jan Toftlund omsat i lyrik & sang på LP´en Vejen til Byen. Sangen hedder det samme nemlig ”Vejen til Byen”. Jeg søgte den på Youtube men den findes kun sammen med hele Lp´en. Imidlertid er det 3´nummer på Lp´en – eller gå frem til 14:34 der starter nummeret ”Vejen til Byen”. Man må sige at den unge Jan Toftlund har fanget ideen, om urkommunism og udviklingen derfra og frem til det kapitalistiske samfund, rigtig godt. Men lyt selv: http://www.youtube.com/watch?v=p5SVO8UQ8oA

Bill Atkins, Claus Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Claus Oreskov:

Rigtigt morsomt med den LP, og endda så sent som 1978. Jeg mindes ikke at have hørt om Jan Toftlund.

Leopold Galicki

Ruben Michelsen,

Der er millioner mennesker i dette demokratiske Europa, der får uønskede sorte huller i deres livshistorie, med mulige alvorlige følger for deres sociale liv, herunder familieliv og parforhold. Alt dette alene fordi der er mål som helliger midler, hvor det helliggjorte middel er disse menneskers lediggang.

Der er europæiske demokratiske lande, der nu i en årrække har haft en skyhøj arbejdsløshed, som bl.a. kan betyde, at i hvert fald en del af disse menneskers løsning på at ikke ende som åbenbare psykiske vrag, ligger i lykkepillen.

Der er mennesker i dette demokratiske Europa, også i en afstand 300 km fra Danmark, der skal overleve med en indkomst på 450 kr. om måneden, hvoraf de skal betale husleje, varme og el. Prisniveauet på de allernødvendigste varer (brød, mælk) er højest 30 procent lavere end i Danmark, på el og varme er højere end i DK.

Jeg tror, at de mennesker, der politisk og rent menneskeligt accepterer denne tilstand slet ikke er vattede, hvilket du også nok mener betyder 'naive', som du hævder. De er derimod hårde bananer, der holder andre nede idet de ideologisk mener; sådan er det jo. Vores mål: voksende velstand og magt, helliger de bestemte midler.

Gør det dig ikke bekymret, at din form for socialisme kan betyde en socialisme med menneskelig ansigt, men bare inden for Danmarks nationale grænser?

Ruben Michelsen, jeg ved ikke hvad du præcist mener med den yderste venstrefløj, men Enhedslisten kan vist ikke regnes som henhørende dertil. Men i og med at du altså placerer EL på den yderste venstrefløj så kan det vel ikke være helt forkert at henregne dig til kapitalismens højrefløj, og jeg beder da ikke dig om at tage stilling til: arbejdsulykker, elendige boligforhold eller Vietnamkrigen, napalmbobninger af fattige bønder, Chile; Argentina, Brasilien, Bolivia eller for den sags skyld nazisterne og deres udryddelse millioner af slaviske mennesker i Østeuropa, her midt under en debat om marxismens fremtid. Hva' fa'en mener du i grunden.

Katyn er det selvfølgelig evigt aktuelt for de efterladte, hvor mange der blev dræbt.
For mig er det mindre aktuelt om antallet var 15.000 eller 60.000. Forbrydelsen er så stor, at den er hinsides min fatteevne.

Ja, det kan jeg forstå - hvis ikke du magter at sætte dig ind i større forbrydelse, så når du sgu aldrig til frem til mere end starten af kapitalismens generalieblad.

Jamen Robert O Jensen dog – Stalins ynglings bandeord var agrasocilisme - & som du ved nøjes den herre ikke med at bande, han gennemførte agrareformerne i virkeligheden. Se artiklen: ”Svar til vore kammerater kollektivbønderne” (fra Pravda 3. april 1930) J.Stalin: Leninismens Problemer” Forlaget Tiden. Kbh 1949.

Ruben Michelsen

Galicki og Atkins.
OK - jeg kaster håndklædet i ringen.
Jeg er en naiv miljøskadet bonderøv, der ikke fatter noget som helst.
Jeg må så leve med min lallede holdning om, at intet i verden kan legitimere, at man likviderer et andet menneske.

Lad os forestille os, at vi tre stod på kanten af massegraven i Katyn og fik ordre på at skyde de håndjernbeklædte polske officerer i nakken.
Hvad ville du gøre Galicki ?
Hvad ville du gøre Atkins.

Jeg ved ikke hvad jeg ville gøre, men jeg håber, at jeg ville nægte at trykke på aftrækkeren. Med de konsekvenser det så måtte have.
Hvis jeg havde pareret ordre og trykket på aftrækkeren tror jeg ikke at der ville gå lang tid før jeg trykkede på aftrækkeren igen - mod min egen tinding.

Giver det nogen mening for jer ?

Per Torbensen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

Ruben nu er jeg militærnægter og vil derfor aldrig komme til at stå i en sådan situation. Men jeg kan med samme ret spørge dig om du ville åbne bombelemmen i en B52 over Hanois boligkvarterer

Leopold Galicki

Ruben Michelsen,

"Lad os forestille os, at vi tre stod på kanten af massegraven i Katyn og fik ordre på at skyde de håndjernbeklædte polske officerer i nakken.
Hvad ville du gøre Galicki ?
Hvad ville du gøre Atkins."

Jeg forstår det humanistiske budskab/det forfærdelige dilemma som ligger i den tænkte situation. Og det er inspirerende til en sikker lang og spændende diskussion.

Men når vi forsøger at diskutere, som Atkins igen i sit sidste indlæg understreger, forbrydelser i både Øst og Vest, fordi den helt dominerende tendens/fortælling er , at de kollektive forbrydelser i den moderne historie (undtaget Nazityskland) næsten udelukkende er sket øst for Vistulafloden, så kan man improvisere over dit udsagn

:"Lad os forestille os, at vi tre sad i det amerikanske bombemaskine B52 som lige var fløjet ind over Hiroshima,og fik ordre at trykke på at knappen som udløser den lille men effektive A-bombe som nu skal kastes på uskyldige civile.
Hvad ville du gøre Michelsen?
Hvad ville Atkins, hvad ville jeg gøre?"

"

Per Torbensen, Claus Oreskov og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Flemming antallet af ofre afgøre
Hør her betyder det fatkta at du ikke ved præsist hvor mange der gik ned med Titanic at Titanic ikke gik ned? Betyder det faktum at ingen kende det præsis tal for hvor mange jøder hitlerregimet lod myrde, at mordene ikke fandt stde. At det faktum at vi ikke kender det præsise tal for Pol Pots myrderier, Pinochets myrderie antallet af omkomne under Vitnakmrigien etc ted Vi kunne blive ved og ved. Nej Flemming det officielle tal på Katyn massacren er at minimum 21768 blev henrettet, formentlig lidt flere hvorfor man siger omkring 22 000. Det er et ufattelig præsist tal og det er man nået fremtil via grundige informationsindsamlinger.

Den eneste grund der er til at kommunismens forbrydelser ’simpelthen ikke kan afsværges’ er - at de ikke bliver det! Men at så mange stadig er villige til vedblivende at fedte rund i detaljer for derigennem at søge at minimere eller afværge, krybe uden om det simple fakta at uhyrlige forbrydelser fandt sted i venstreorienteringens navn. Forbrydelser så uhyrlige at det vil tage os mange årtier at befri os fra lortet. Men ’kammeraterne’ Flemming vil ikke beklage. De vil hellere tale om noget andet. Eller de vil hellere tale om at de der gode sider de altid var så villige til at lade overskykke alt andet for derved at undgå at se det enhver seende kunne se.

Now jeg har anbefalet flere bøger her, skrevet af leninister og overbevbiste marxister, en af den af Bukhariuns hustru. Jeg kunne anbefale bøger af andre nære slægtninge til grundlæggere af Sovjetunionen, ja hele series af dem er i dag tilgængelige. De fortæller hvordan millioner af mennesker blev slået ihjel. I Bukharins tilfælde, manden Lenin beskrev som hele partiets yngling og som en mulig fremtidig leder,

Jeg vil personligt gå skridtet videre og sige at jeg mener at Bukharin (i modsætning til Trotsky) havde fat i den rigtige ende med sin støtte til NEP og afvisning af tvangskollektiviusering, det der kostede ham livet.
Cohen beskriver i detaljer hvordan NKVD knuste Bukharin så han kunne gøres til en dukke for stalins moskvaprocesser, hvordan hans forhørsleder Kotim efterfølgende selv brød sammen og personligt bad Bukharisns hustru om tilgivelse hvorefter han selv blev skudt og hans hustru og børn fik 10 år i GULAG (uskyldige mennesker men der skulle jo dækkes over forbrydelsen ikke sandt). Bukharins unge hustru fik 20 år efterfulgt af 10 års forvisning, man fjenede parrest femårige søn, man hentede Bukharins ekshustru og alle børn – de fik også 20 års tvangsarbejde og sidstnævnete omkom alle til hobe. Det bør bemærkes at den væsentligste grund til at Bukjharin accepterede at lade sig være udstillingsdukke var at han havde fået lovning på fra Stalin selv at hans hustru og børn og andre slægtninge ville kunne leve videre uden represalier. Bukharins bror Vladimir (aldelse upolitisk) og alle familiemedlemmer, gamle og unge og helt uanset deres aktivuiteter sendtes 20 år i GULAG med hårdt straffearebejde, alle børn over 12 år inklusive.

Dette er bare et eneste tilfælde og dette rettet mod en fremtrædende kommunist og grundlæøgger af Sovjetuniuonen, en mand som senere hyldes af Gramci, blev opfattet som Eurokomminsmens grundlægger af andre, set som Ruslands håb af mange ikke mindst Gorbachov var inspireret af netop Bukharin etc etc.

Dette i sig selv dokumenterer forbrydelsernes omfang og dybde. Det er indlysende at når man behandler fremtrædende sovjetgrundlæggere og deres familier på den måde, familier som stadig den dag i dag ærer Lenin, så er der sgu ikke grund til at betvivle at tilsvarende sting var rutine med alle andre også og flere heres evindelige forsøg på at optræde på samme måde som tyrkernes regering hvergang vi nævner ordet armeniere, eller David Irving når vi taler om nazisternes jødeudrydelser - er sgu til at blive syg af. Det er ydermere beklageligt for det vil forblive en blokade mod udvikllingen af et demokratisk og marx inspireret venstre, det besudler Marx navn og dette helt uden grund.

Robert Ørsted-Jensen

Vasili Blokhin - manden der var ansvalig for denne operation - og personligt begik et stort antal af de vigtigste af mordene i Katyn skoven og i øvrigt også personligt skød Bukharin - levede højt bagefter som dekoreret NKVD man med stor pension - det var indtil Nikita Khrushchev fik ham i unåde, til Suslov og Breschnevs vrede

John Christensen

Giv den bare gas, vi følger debatten.......og byder ind hvis i giver op, eller bare stopper af andre grunde. Thumps up! Sikke en debatlyst, FEDT

Er enhed i Arbejderbevægelsen et glemt kapitel?

Hvad skal vi enes om??

Per Torbensen, Robert Ørsted-Jensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Ruben Michelsen

Atkins.
Aldrig (som i aldrig)

Ruben Michelsen

Galicki.
Jeg ville aldrig (som i aldrig) trykke på knappen. Jeg ville hellere springe ud uden faldskærm.

Ruben, på det punkt er vi altså enige. Og så har jeg to forbehold. Hvad to uniformerede korps inklusiv deres civilstab i krig gør mod hinanden, herunder clearingdrab, lader jeg ikke påvirke min holdning, også selv om Geneve konventionen er overtrådt. Og jeg skelner skarpt mellem civile, der omkommer på grund af manglende regeringsmæssig indsats, eller om de omkommer på grund af direkte militær indsats og terror. Det sidste er helt uacceptabelt.
Og så tæller jeg naturligvis antal dræbte - proportionerne er ikke uden betydning. Alene forskellen på tallene og bedømmelse af hvad der opfattes som krigsforbrydelser i den danske wikipedia (25. november, 2013 - 18:55) i den polske wikipedia (26. november, 2013 - 00:04) viser at propagandaen er en vigtig fejlkilde ved undersøgelse af de faktiske forhold.

... og hvad beslutningstagerne gør ved hinanden og deres egen elitære klassemedlemmer, bedømmer jeg ikke moralsk kun politisk. ...i modsætning til ROJ der mener det er historiens indhold.

Krig er krig.

...men civile og krigsfanger er civile, og derfor var den situation at kapitalismens imperialistiske overfaldstropper i tre omgang lod grupper på mellem 500.000 og 1.000.000 krigsfanger - i alt 1.500.ooo mand - fryse og sulte ihjel på den bare jord. For slet ikke at tale om de 22 millioner slaviske mennesker, der blev dræbt ialt i Sovjet. Forbrydelser der fuldstændig overskygger Sovjetkommunismens henrettelse af mellem 15.000 og 20.000 i det vestlige Sovjet. Ca. 8.000 var officerer i den polske hær, og resten blev beskyldt for at være gendarmer, spioner, landejere, fabriksejere, præster eller advokater.

Jeg har naturligvis spurgt mig selv hvorfor Kreml tog den beslutning, og jeg kan ikke finde anden årsag end at de henrettede udgjorde en potentiel trussel om, at etablere en fascistisk antisovjetisk modstandshær.

Den polske fascistiske regering og den polske Hærs øverste ledelse med Rydz Smigly i Spidsen var flygtet til Rumænien. Denne regering havde til det sidste afvist ethvert samarbejdstilbud fra Kreml, og denne afvisende politik forsatte de med under hele krigen i rollen som eksilregering i London.

Flemming Scheel Andersen

Robert O Jensen

Jeg siger ikke at forbrydelserne ikke er fundet sted, hvor kommer du på den ide??
Den er vist grebet ud af den blå luft??

Jeg siger at det der har været nogle forbrydere, der har kunnet udnytte et svagt opbygget regeringsystem, til at rage så meget magt til sig at deres forbrydelser kunne finde sted.
Jeg siger at det ikke er noget der har at gøre med hvilken ideologi, de påstod at gøre det under, eller for.
Det er den kobling der altid er farlig og kan misbruges og bliver misbrugt så det klodser.

At et menneske ikke automatisk bliver forbryder af en overbevisning som kommunist, leninist eller sågar Stalinist eller Nazist??
Men en forbryder sagtens kan være både kommunist, leninist og Stalinist og Nazist.

Forbrydelser er begået af mennesker ikke af ideologier.
Forbrydelser er begået i millionvis af f.eks. kristne mennesker uden at vi laver en kobling imellem kristendom og forbrydelse, selvom mange af dem er begået i kirkers navn og med deres velsignelse.

Forbrydelser er begået af mennesker der var konger, kejsere, gejstlige, adellige, kapitalister, fascister, islamister, jøder , sorte, røde , gule , hvide, alle de grupperinger du kan nævne men ingen af dem fordi de var medlem af denne eller hin gruppe.

De har dækket sig ind under forskellige religioner, stammer, ideologier eller familier, men har ikke begået deres forbrydelser p.g.a. disse.
De har først og fremmest gjort det fordi det kunne lade sig gøre og de havde dette magt, grådigheds, eller mindreværds-gen det skulle have sit stålpund kød.
I sidste ende bliver forbrydelser begået fordi det kan lade sig gøre og af personlige grunde.

Alligevel er man lykkes med at lave stater onde, ideologier eller religioner onde, ondskabens akse husker vi o.s.v.
Ren demagogi

Det er den kobling vi skal af med.
Kommunisme, socialisme, Lenin eller Marx bliver ikke ringere teorier af at være udnyttet af forbrydere, i så fald skulle kongedømmer have været en parantes og kapitalismen død i fødslen, religioner skulle være forgået.

Men kommunisme, socialisme o.s.v. skal selvfølgeligt forbedres løbende hele tiden, på det grundlag nutiden giver at arbejde på.
Hemmeligheden i livet er at næste generation ikke gentager de samme fejl, ikke at den ikke laver fejl, for så forbedres intet.

Ja nogle mennesker begik forbrydelser i Katyn og de var kommunister, men havde de været kapitalister eller romere, så havde de begået de samme forbrydelser, hvis de kunne.

I så fald er alle ideologier, religioner, overbevisninger underlagt de samme fordomme.

Niels Mosbak, Bill Atkins, Claus Oreskov og Leopold Galicki anbefalede denne kommentar

John Christensen spørger Hvad skal vi enes om??

At beskatning af de stadig stigende arbejdsfri indkomster i verden skal øges.

Vi skal sikre et retfærdigt fordelingssamfund og fastholde at de der er uden for arbejdsmarkedet, også er en omkostning, der skal dækkes af hele samfundet.

Hvis liberalisterne får held til at skrue skattetrykket helt i bund, så er der kun lønoverenskomsterne, der flytter penge fra kapitalisterne og over i civilsamfundet.

Per Torbensen, Claus Oreskov, Robert Ørsted-Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Flemming
Forbrydelser er bestemt begået af ideologier. Bare se nazismen, den ideologiske tankegang er en forbrydelse per definition, i modsætning til leninismen i ørvrigt. Det er her forskellen ligger, det er ikke i antallet af overgreb for her er jeg bange for at stalinismen slår alt også nazismen, ikke mindst fordi den var længere tid ved magten (jeg taler ikke om slagmarker men om mord på civile). Jeg mangler stadig denb ubetingede erkendelse af forbrydelsernes omfang og uden besmykning or udenomssnak Flemming - ren luft her!

Christensen
Jeg tror ikke på at vores enhed er meget værd hvis vi ikke også evener det vi på engelsk kalder for reconciliation, og den handler om fortidens uhyrligheder og den starter med rå sandhedssøgen og evne til at lytte til dissidenter til de regimer her! Derefter tror jeg langt hen vi vil kunne blive enig om de fleste ting. Men vi er nød til at konfrontere fortiden, der blive ingen reconciliation og vi kan ikke argumentere vors sag i offentligheden hvis ikke vi evner - Sandhed - og det uden bortforklaringer og figenblade! Først da kan vi også tale om hvad der for alt i verden ikke må ske igen! Først da bliver vi igen troværdige!

Flemming Scheel Andersen

Robert O Jensen

Ideologier har ingen tankegang , mennesker har tankegang og har skabt og udtænkt Nazismen.

Ingen tanke er ulovlig i sig selv, handlinger er.

"Jeg mangler stadig denb ubetingede erkendelse af forbrydelsernes omfang og uden besmykning or udenomssnak Flemming - ren luft her!"

Hvis du gør så har du ikke læst ordentligt.

Robert Ørsted-Jensen

Stephen Chone har ret når han skriver i sin bog om de hjemvendte fra GULAG at hovedproblemet for forneylsen og hovedårsagn til at Krutchev faldt var ikke de fejl han begik i andre områder - men det faktum at han var indstillet på at rydde helt op og også erkende sin egen brøde. Krutchv havde selv blod op til albuerne. Suslov var endnu mere nedænket i blod, han havde titusinder af liv på sin samvittighed og ville ikke stå frem. Breshnev var lige som ufattelig mange andre ikke selv skyldige i andet end at de fik deres karriære på grundlag af at så mage blev skudt og omkom i GULAG.

Men den kæmpemæssige byrde blev den livsvigtige fornyelse umulig og rehabitaliseringen af folk som Rakovsky og Bukharing kom først da klokken var et minut før 12 og for trotskys vedkommende først år efter at toget var kørt.

Men forneyelse var afhængig at at man tog et oppgør med fortiden, at der blev etn seandhedkommission og et sted hvor man kunne tilgive hinanden og derefter begynde at genopbygge projektet. Genopbygningen kom aldrig, der blev bare lagt låg på lige ind til lortet faldt sammen. De ødelagde det sidste håp for et ægte socialistisk forår for sovjet og den glashnost der kunne have reddet skidtet hvis den var kommet i tide. De turde ikke, de var bange for selv at falde i forløbet, de foretrak derfor løgn og status quo - resultatet blev at da vi nede 1991 var sympatien for stalin nede på 10% ifølge alle meningsmålinger. Det var først efter Jeltzins sælgen ud af arvetøjet at længslen efter Sovjetunionen greb om sig og nåede de der dimensioner Oreskov fabler om. Men ikke engang det ærke stalinistiske såkaldte russiske kommunistparti fremkommer med forslag der inikere at de ønsker stalins metoder tilbage.

Atkins har nævnt vor Jugoslavioske ven og Frankfurter intelektuelle Slavoj Zizek her, Det er på sin plads at understrege at Slavoj Zizek var systemkritiker selv i Jugoslavien, og blev straffet for det. Han har selv understreget fler gange at han mener at man som Marx inspireret nødvendigvis måtte være systemkritiker også i SDovjet og de andre østlande og at stalinismen var en ubetinget katastofe. Så der er ikke nogen støtte at hente det Atkins, du se lige lugt ned i et dybt hulo der. Slavoj Zizek var inspireret af frankfurterskolens 'marxisme' og det er han stadig - det er også her kapitallogikken kom fra og den havde sin rod i Roman Rosdolsky en trotskyist og filosof.

Flemming Scheel Andersen

Jeg konstaterer at debatten fortaber sig i en kamp om at grave i gamle skriftsteder og smide indholdet i hovedet på hinanden.
Jeg foretrækker en mere konstruktiv tilgang, så jeg slutter her.
God fornøjelse

Robert Ørsted-Jensen

Ja Flemming nu var det ikke kun dig jeg talte om da jeg skrev det. Men vi er stadig alt for ofte ude i noget (og det gælder også dig) med en fedten rundt i om tallene nu også er prælcise nok og alt det fims.

Vi taler om millioner af omkomne her, nøjagtige tal er ligegyldige.

Flere generationer af sovjetledere fra 1953 og frem har sendt hemmlige kommissioner ind i arkiverne og der bevidst ødelagt arkiveret materiale der kunne inkriminere dem selv, så alene derfor vil du aldrig kunne få nøjagtige tal.

Der burde have været en Nürnberg-process mod Stalin og dennes vigtigste håndlangere i 1950erne. Mange ville det, selv Krutchov var positivt indstillet trods egen skyld og det taler til hans ære synes jeg) og han mente at der derfter skulle opstilles mindesmærker for de faldne og myrdede.

Men det skete som bekendt ikke. Istedet opstillede Breshnev og Suslov etc en Statuer over Stalins grav, de skyldta ham jo deres karriære. Hande Bukharin og de andre vundet, var der ikke blevet de der udrensninger som gav de der folk så meget magt!

Robert Ørsted-Jensen

ok Flemming - jeg har ikke bemærket gamle skriftstede i noget af det jeg skriver (kun en del typos som skyldes at jeg skrive direkte og der ikke er dansk retning på) men det være. Vi nsakkes en agang sikkert. Lad mig sige til dig at jeg egentlig kan li dig som modstander, lidt på samme måde som Tiorbensen, for det er muligt at gå lidt i clinch og få noget ud af det

Robert Ørsted-Jensen

Det var en slags kærlighederklæring LOL - go vind

John Christensen

ROJ skriver
Men vi er nødt til at konfrontere fortiden, der blive ingen reconciliation og vi kan ikke argumentere vores sag i offentligheden hvis ikke vi evner - Sandhed - og det uden bortforklaringer og figenblade! Først da kan vi også tale om hvad der for alt i verden ikke må ske igen! Først da bliver vi igen troværdige!

Nogen søger sandheden og imens arbejder andre for staus quo, eller forandring - efter temperement.

Jeg lærte igennem politisk kamp at der ikke findes, ret mange sandheder - selv om det naturligvis ville være bekvemt. Det sete/skete genfortælles af forskelige interessenter med vidt forskellig dagsordener.
Sandhedsøgen ender ofte i dogmatisme, og fører ikke noget fremadrettet med sig.

Emnet i tråden her VAR oprindeligt: ’Venstrefløjen har ødelagt sin evne til at læse verden’’Venstrefløjen har ødelagt sin evne til at læse verden’.

Vi kan ikke slå en streg over historien, og det samfund vi lever i nu, er et resultat af de landvindinger og fejl der er begået af vore forfædre - og af os selv.

At vedblive med at piske os selv op og ned af rygstykkerne med Sovjets vederstyggeligheder - virker på mig den dag idag som bestillingsarbejde for at modvirke "at det rykker noget". At vi når til andet første skridt.

Jeg trådte ind på den politiske scene da Sovjet havde invaderet Afghanistan, for at støtte regeringen i Kabul imod Mujahedin og Klansystemet´s modstand imod forandring.
Alle venstrefløjens daværende renegater, revisionister, opportunister, revanchister.....you name it!
Bar dengang badges med teksten "Sovjet ud af Afghanistan".
Tankevækkende nu med den viden vi har i 2013 på vej ind i 2014.

"Støt Solidarnosc" badgets smykkede de samme venstreorienterede sig med i den tid, og det lykkedes. Siden har de borgerlige og småborlige ikke talt mere om det emne. Nu er det igen du er din egen lykkessmed og konkurrence om privilegierne der er i fokus.

Informeren idag har fokus på om universitetsverdenen har for ensidigtgt fokus på økonomisk teori, der understøtter bestemte vækststrategier - der understøtter én bestemt udvikling. De bredere teoretiske tilgange til emnet er gjort valgfrie, og lægges sidst i overbygningsuddannelsen (smart!).

Tak for rundgangen i forbrydelserne i 100 år forud for vores tid og frem, og tilkendegivelse af at enighed ikke ligger lige rundt hjørnet - med mindre at vbi finder sandheden.

Sandheden er, at der ikke er nogen sandhed - vi har aldrig før været i en lignende situation som den vi står i netop nu, blandt andet derved at vi har et næsten fuldt udbygget globalt økonomisk samarbejde - som vi bare skal tage magten over.
Så kan saglig Lenin blive i skuffen, med sine teorier om socialisme i ét enkelt land, og vi kan arbejde på at bevidstgøre arbejdere i alle lande om et fælles mål. Et mål som i første omgang må formuleres som en fortælling om at virksomhederne skal arbejde i samfundets interesse, og ikke nødvendigvis omvendt - dog skal virksomhedernes evne til at opfylde samfundsmæssige behov holdes velsmurte.
Samfundet træller altså ikke bare for at opfylde virksomhedernes krav om profit.
Virksomhedernes overskud er samfundskabte, og skal tilgodese samfundenes behov - andet giver ikke mening.

Tak Bill Atkins for svaret på, hvad vi skal enes om (på den korte bane her og nu).

Jeg har mødt kommunister og revolutionære i mange perioder af mit liv, og i mange forskellige lande - aldrig har jeg mødt nogen, der gik ind for krig og drab!

Selv har jeg som revolutionær været aktiv i fredskampen siden min ungdom, og ikke bare fordi det var partiparolen - NEJ fordi det og kun det mening.
Bemærk at jeg altid hænger AFR ud for hans krigsforbrydelser - det kan du så bidrage til ROJ, i din søgen efter sandheden.

Uden fred ingen fremtid. Så enkelt er det.

Tillid er godt, kontrol er bedre.....nakkeskud dog det sikreste. Skal vi ikke videre?

Bill Atkins og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
John Christensen

kun det GAV mening.

John Christensen

I betragtning af den udvikling som jeg fornemmer at flere frygter i forhold til udviklingen skulle vi måske støve saglig Georgi Dimitrov af og involvere emnet "Fascismen er fjenden"?

Se lige hvordan fagbevægelsen vånder sig - her dagen efter at et rødt kabinet har indgået en blå Finanslov. Ikke underligt at det er svært med en enhed.

Fradrag for fagforeningskontingent på skattebilletten, var vigtigere end kampen for velfærden!
Kædeansvar imod socialdumping og fusk - aldrig har vi været tættere på, og dog så fjernt.

Personligt synes jeg - at der er aktuelle emner nok til, at lade historiske forbrydelser være alert i vores bevidsthed - og så forholde os til "læsningen" af den verden vi lever med, i egen tid.

Marxisme er ikke sandheden, marxisme er værktøjer til at forstå sammenhænge og finde veje til løsning af udfordringer mod målet: Befrielse af arbejderklassen fra kapitalismens åg, ved at skabe et samfund der er hævet over udbytning og med fælleseje af produktionsmidlerne.
Det kan jeg stadig støtte, og jeg mener at kampen på ny har fået aktualitet - nu med krisen der ikke rigtig vil slippe os!
Har vi - arbejderklassen - set de sidste regninger for finanskapitalens og staternes skalten og valten?

Hvad fanden gør vi?

Per Torbensen, Bill Atkins, Flemming Scheel Andersen og Leopold Galicki anbefalede denne kommentar

Sider