Læsetid: 7 min.

’Venstrefløjen har ødelagt sin evne til at læse verden’

Den såkaldte finanskrise er egentlig en permanent økonomisk nedslidning, der har stået på siden starten af 1970’erne. Men det er gået hen over hovedet på en venstrefløj, der har ofret kritikken af den politiske økonomi til fordel for postmodernismeklicheer om historiens afslutning, mener kunsthistoriker Mikkel Bolt, som med bogen ’Krise til opstand’ vil genaktualisere den marxistiske teori
Mikkel Bolt går i sin bog i rette med nutidens akademiske venstrefløj.

Mikkel Bolt går i sin bog i rette med nutidens akademiske venstrefløj.

Jakob Dall

15. november 2013

Den 26-årige tunesiske gadesælger Mohamed Bouazizi havde fat i den lange ende, da han i 2010 satte ild til sig selv i protest mod, at politiet konfiskerede hans varelager. Det samme havde de græske unge, da de kaldte sig selv for ’700 euro-generationen’.

Ja, faktisk er de forskellige oprør i 2011 udtryk for en langt mere præcis forståelse af krisen end den, som de politiske og økonomiske eksperter fra centrumvenstre lægger for dagen, når de bebrejder grådige bankfolk, uigennemskuelige lånemodeller og en middelklasse, der lever over evne. Det mener kunsthistoriker Mikkel Bolt, som er lektor på Københavns Universitet.

I den aktuelle bog Krise til opstand forsøger han at forbinde de seneste års begivenheder inden for en nymarxistisk begrebsramme. For selv om oprørene stikker i mange retninger, er fællesnævneren, at de forsinket reagerer på den forringelse af levevilkår, som har været undervejs længe:

»Bogen er et forsøg på at komme et spadestik dybere ned end de her enormt mange fortolkninger og billeder, vi har fået af krisen. Jeg forsøger at bruge protesterne som optik. At tage fat i dem som en bedre analyse af krisen end den, der cirkulerer i medierne.«

En 40 år lang nødlanding

Med et billede lånt fra den amerikanske historiker Robert Brenner beskriver Bolt den økonomiske udvikling siden 1973 som en 40 år lang nødlanding. Krise til opstand tegner et signalement af de grundlæggende selvmodsigelser i den kapitalistiske produktionsmåde: Vi befinder os i en historisk situation, hvor kapitalen har voldsomme problemer med at leve op til sine egne præmisser. For finanskrisen udgjorde et brud:

»Jeg prøver at komme med en analyse af krisen som noget, der er systemisk og har at gøre med modsætningerne i den kapitalistiske produktionsmåde. Fordi jeg faktisk mener, at der er i de forskellige protester, på tværs af forskellene fra Sydeuropa til Mellemøsten og USA, blev peget på, at der var et eller andet rivravruskende galt med mindst de sidste 30 års økonomiske udvikling.«

Vi skal med andre ord en tur ned i bibliotekets magasiner og have fat i den gamle læresætning om profitratens fald. I et apokalyptisk leje beskrev Marx nemlig, hvorledes kapitalen tendentielt nedslider sig selv og plaget af indre logiske selvmodsigelser ødelægger sin evne til at udvinde værdi fra de processer, den igangsætter. I dag kommer det til udtryk ved, at de zoner, hvor der stadig finder værdiskabelse sted, bliver stadig færre. Samtidig bliver stadig flere mennesker udstødt fra lønarbejdet, fordi de er ubrugelige i kapitalens øjne, forklarer Mikkel Bolt:

»Pointen er, at krisen ikke startede i 2008, men i 1973. Vi har levet i apokalypsen i 40 år. Det kan vi se allertydeligst i den såkaldte Tredje Verden. Selv de steder, hvor der har fundet en voldsom modernisering sted, har den også haft frygtelige konsekvenser for millioner af mennesker. Det er svært for os at se i den vestlige verden, fordi vi flyver på første klasse. Men katastrofekapitalismen er vendt hjem og gør sig nu også gældende i Europa. Så hvor skellet måske tidligere har gået mellem Europa og Afrika, så går det skel nu ved Alperne.«

Selvkritikken gik for vidt

For at kunne nå frem til de analyser langer forfatteren både ud til højre og, ikke mindst, til venstre. Krise til opstand går i rette med nutidens akademiske venstrefløj, som har opgivet at læse Kapitalen og i stedet bruger sin energi på at anfægte kulturelle og sproglige magtstrukturer som race og køn samt diverse begrænsende forestillinger om subjekt og individ. Ikke nok med, at den drejning er et udtryk for teoretisk og analytisk fattigdom. For når vi på universitet flaskes op med forskellige aftapninger af poststrukturalisme og postmodernismeklicheer om historiens afslutning og opgøret med de store fortællinger, så er det faktisk også en ideologisk manøvre, mener Bolt. Som han skriver i bogens indledning:

»Anliggendet er noget så umuligt på nuværende tidspunkt som den globale sociale proces (…) Umuligt, fordi 30 års postmodernisme effektivt latterliggjorde et sådant foretagende. Umuligt, fordi universitetet i dag består af adskilte specialiserede studier, der sjældent er i stand til at analysere større sociale sammenhænge.«

For da venstrefløjen ofrede kritikken af den politiske økonomi, gav den også afkald på muligheden for at forstå verden i sin totalitet, mener Bolt, der trækker på marxistiske strømninger som kapitallogik, værdikritik og situationisme. Vi skal ikke gøre os nogen forhåbninger om at ændre noget fundamentalt, så længe vi ikke kan forstå kapitalens strukturelle lovmæssigheder og forholde os kritisk til dem.

Som han selv erkender, er den udlægning polemisk. For venstrefløjens brødebetyngede selvransagelse siden 1989 har netop i sin mest karikerede form været en uddrivelse af alle prætentioner om at kunne sige noget definitivt om noget. Og universitetsmarxismen er med rette blevet kritiseret for at være deterministisk og reducere alting til økonomi.

– Men var 1970’ernes opgør med marxismen ikke også på sin plads?

»Den selvkritik, der fandt sted i marxismen allerede omkring 1968, var jo supervigtig. Den var en kritik af stalinismen, som lagde sig som en tung dyne ud over hele efterkrigstidsperioden frem til 1989. Den synliggjorde andre former for dominans som sexisme og racisme. Men venstrefløjens nødvendige selvkritik kammer over og bliver til et knæfald for kapitalen, mener jeg. Man holder op med at bruge det marxistiske vokabularium.«

»Det, der reelt finder sted i 1970’erne, er, at man lægger den kritiske position i graven, simpelthen. Man afvikler forestillingen om emancipation og klassekamp og om forholdet mellem kapital og arbejde. Det modsætningsforhold er jo drivkraften i hele den kapitalistiske produktion, og når du holder op med at tale om det, jamen så går det galt,« mener Bolt.

Marxismens ordforråd ødelagt

Netop det analytiske handicap går hånd i hånd med en alt for vag reformisme i venstrefløjens syn på krisen. Vi undervurderer krisens dybde. Vi kan ikke bare bladre tilbage i kapitalismens historie og genskabe efterkrigstidens keynesianske velfærdsstat, hvilket ellers har været et populært forslag. Og trods rystelserne siden 2008 er det stadig umådelig svært at trænge igennem vækstparadigmet og indtage det, der ifølge Bolt svarer til en egentlig kapitalkritisk position:

»Selv efter protesterne er det stadig helt vildt svært at ytre selv en mere reformistisk kapitalismekritik. Den nuværende regering er jo bare en fortsættelse af de nedskæringer i velfærden, der tidligere har fundet sted. Det samme gælder CEVEA, fagbevægelsen og forskellige intellektuelle. Der er ikke ret mange, der artikulerer den form for kritik – figurer som Preben Wilhjelm eller Curt Sørensen prøver på det, men uden at være nedladende, så er det den gamle garde,« konstaterer Bolt.

Selv om han på venstrefløjen kan lokalisere enkelte, spredte forsøg på at skitsere krisens anatomi, ændrer det ikke ved, at vi overordnet står på bar bund. Og at han endda på mange måder står alene med sit projekt i historisk modvind.

– Meget af det, du siger i bogen, for eksempel om kapitalens modsætninger, er vel egentlig marxistisk børnelærdom. Hvad siger det dig om situationen, at man er nødt til at starte dér?

»Det siger noget om, at vi ikke har ret meget tilbage. I den forstand er bogen jo et eksperiment. Den er et forsøg på at genaktualisere et vokabularium, som egentlig har været levende i en lang periode, men som de sidste 30-40 år næsten er blevet totalt ødelagt, og som i dag fremstår antikveret, outdated og alt for bombastisk.«

»Så det vidner selvfølgelig om den neoliberale ideologis succes – at den nærmest fik bandlyst forestillingen om, at en af de grundlæggende brudflader i det kapitalistiske samfund er modsætningen mellem kapital og arbejde. Det er der ikke nogen, der tror på længere. Der er fundet en radikal nedskrivning sted af evnen til at læse verden,« konstaterer Bolt og henviser til den slovenske filosof Slavoj Žižek, der har sagt, at vi i dag har sværere ved at forestille os en ophævelse af kapitalismen end en klimakatastrofe eller en invasion fra Mars.

I marxismens ruinlandskab

Det, som i dag er udgrænset, er selve vores evne til at kunne forestille os en alternativ indretning af verden. Bolt betegner bogens udsigelsesposition som forsøg på at gribe ud efter brudstykker af marxistisk teori i et apokalyptisk ruinlandskab, hvor ethvert kritisk vokabularium er blevet tilintetgjort.

– Du siger, at marxismen er forsvundet som politisk vokabularium. Hvordan føles det at tale et sprog, som de færreste forstår længere?

»Et svar kunne være, at marxismen allerede har et grundlæggende forhold til krise. Så på sin vis har marxismen altid været et vokabularium i krise, som er nødt til at tage bestik af overmagten og kontrarevolutionen.«

»Men bogen er også et forsøg på at lave en position at tale ud fra. At udøve en selvkritik. Jeg er født i 1973 – det år, som neoliberalismens fremkomst kan dateres til. Det er interessant at overveje hele det lange forløb … Den verden, jeg er vokset op i og har været med til at skabe. Det er tilsyneladende vores historiske opgave at bremse ethvert tilløb til social og materiel omkalfatring af verden,« siger Bolt.

Han konstaterer, at hans generation har fået overleveret den opgave at konstruere en politisk bevidsthed, der bremser alle tilløb til sociale forandringer og fjerner enhver form for solidaritet. Og det gør bogens ærinde desto vigtigere.

– Det en usædvanlig bog på den måde, at det i dag virker overmodigt at skrive en bog, der behandler ’verdenssituationen’?

»Jamen, der er jo nogen, der er nødt til at lave de bøger, og der er tilsyneladende ikke så mange andre, der vil,« siger Mikkel Bolt og ler. Han fortsætter:

»Men det er jo det, den marxistiske tradition gør. Den analyserer den historiske situation med henblik på at forandre den.«

’Krise til opstand’ er udkommet på forlaget Antipyrine.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Palle Yndal-Olsen
  • Philip B. Johnsen
  • Trond Meiring
  • Daniel Mikkelsen
  • Jørn Sonny Chabert
  • Bo Stefan Nielsen
  • Claus Oreskov
  • Tommy Knudsen
  • Dennis G. M. Jensen
  • Carsten Søndergaard
  • Olaf Tehrani
  • Torben K L Jensen
  • Andreas Trägårdh
  • Elisabeth Mouritzen
  • Laust Persson
  • morten andersen
  • Camilla Rasmussen
  • Curt Sørensen
  • Jan Weis
  • Ervin Lazar
  • Espen Bøgh
  • Bill Atkins
  • Brian Pietersen
  • morten Hansen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Martin Olafssen
  • Tina Skivild
  • Simon Trøjgaard Jepsen
  • Levi Jahnsen
  • Mihail Larsen
  • Flemming Scheel Andersen
  • Alan Strandbygaard
  • Jakob Clemen
  • Lasse Glavind
  • Jens Høybye
  • Dennis Laursen
  • Grethe Preisler
  • Mattia Guidarelli
  • Per Torbensen
  • Michael Rasmussen
  • Niels Mosbak
Palle Yndal-Olsen, Philip B. Johnsen, Trond Meiring, Daniel Mikkelsen, Jørn Sonny Chabert, Bo Stefan Nielsen, Claus Oreskov, Tommy Knudsen, Dennis G. M. Jensen, Carsten Søndergaard, Olaf Tehrani, Torben K L Jensen, Andreas Trägårdh, Elisabeth Mouritzen, Laust Persson, morten andersen, Camilla Rasmussen, Curt Sørensen, Jan Weis, Ervin Lazar, Espen Bøgh, Bill Atkins, Brian Pietersen, morten Hansen, Robert Ørsted-Jensen, Martin Olafssen, Tina Skivild, Simon Trøjgaard Jepsen, Levi Jahnsen, Mihail Larsen, Flemming Scheel Andersen, Alan Strandbygaard, Jakob Clemen, Lasse Glavind, Jens Høybye, Dennis Laursen, Grethe Preisler, Mattia Guidarelli, Per Torbensen, Michael Rasmussen og Niels Mosbak anbefalede denne artikel

Kommentarer

@Bill

Hvad er en "revisionist" egentligt?

Er der en der tager Marx, Lenin og Trotski's advarsler mod magtkoncentration og personkult alvorligt? Jeg er ikke leninist eller trotskist, men deres bekymringer og advarsler var velfunderede.

Stalinisme var ikke socialisme. Stalinisme var en kræftsvulst på socialismen. For uden demokrati og uden en indbygget og forankret modstand mod magtbegær og persondyrkelse, ingen socialisme.

Flemming Scheel Andersen, Ole Henriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steen Erik Blumensaat

Jeg lærte at være min egen lærer og elev, jeg har selv betalt for den viden jeg har, min bog-samling har jeg selv betalt.

Jeg er her på siden ikke for bifald og tilslutning, men tværdigmod at forurolige og ruske op.

Marx og Lenin, Robespierre, Hitler, reparerede blot lidt på eksisterende borgerlige samfund og var i virkeheden bundet af dette samfunds holdninger og styret af vrangforestillinger om økonomi, nationalisme eller moralsk blændeværk.

Socialisme (og kommunisme) handler netop, som Pia Madsen påpeger, om at opløse magt og gøre initiativet institutionelt og skiftende, så det aldrig lander permanent hos nogen enkeltperson.

Carsten Søndergaard, Thomas Krogh og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Steen Erik Blumensaat

Retfærd er ikke en tro eller en teori, men et begreb som handler om hvordan vi skal leve og handle, være og blive, det er Kunst, Kunsten at leve Livet!

Steen Erik Blumensaat

Fælle, fælles.
græsk: kommunard.
latin : socio.
Om man er til græsk eller romersk er blot ordspil blandt nasserøve der ikke kan brødføde sig selv og patter på Mor Danmark og gemmer sig under hendes skørter, barnerøve der nægter at blive voksne. Som tilbringer deres tid i amme stuen og kun kan amme stue historierne.

Steen Erik Blumensaat

I begyndelsen af kritik af den politiske økonomi, skriver Karl Marx om den falske bevidsthed, i lyder ikke som i har læst bogen.
Min kritisk af den politiske økonomi er svær at sluge for de der ikke er deres egen Husholder.

Steen Erik Blumensaat

I begyndelsen af kritik af den politiske økonomi, skriver Karl Marx om den falske bevidsthed, i lyder ikke som i har læst bogen.
Min kritisk af den politiske økonomi er svær at sluge for de der ikke er deres egen Husholder.

Der skal en revolution til for, at forandre det danske samfund..intet mindre. ;an kan IKKE skriftligt artikulere sig til et bedre samfund...desværre...

Jens Thaarup Nyberg

Peter Hansen:
"Men der har jo været et meget vellykket forsøg på et socialistisk samfund, som vi beundrer den dag i dag, og det var oldtidens Athen."
Hvordan var det lige det endte ?

Jens Thaarup Nyberg

Torsten Jacobsen:
"Både kapitalismen og marxismen bygger på tanker der blev født i en tid, hvor psykologien som videnskab end ikke havde trådt sine barnesko.
Som sådan forholder de sig ikke til menneskelig trivsel, og derfor bliver deres teorier og svar mangelfulde."
Bortset fra at Marx havde proletariatets trivsel for øje, og iøvrigt menneskehedens videre trivsel , så er psykologien vist nok ældre end såvel A. Smith og K. Marx - ganske vist ikke i den moderne udgave, vi kalder videnskabelig.

@Thomas Krogh. Jeg syntes ikke Per Dørup ukritisk hvidvasker Stalin. I det hele taget er det de personer, der altid hiver Stalin op af hatten, der forfladiger og indskrænker debatten. En hel epokes komplekse økonomiske, sociale, personlige og politiske historie forsimples til et symbolsk skramme billede! Et skrammebillede ”made in USA” som i dag har normativ værdi, overalt i verden hvor USA's mentale overherredømme dominere – ikke mindst i udkantsområdet Danmark!

Flemming Scheel Andersen, Leopold Galicki, Karsten Aaen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

@Pia Madsen. ”Stalinisme var ikke socialisme”. Et besynderligt udsagn i og med, at det var under Stalin og hans regering at den økonomiske socialisme blev gennemført (ikke som et perfekt system men som et system tilpasset tiden og konteksten). Millioner og atter millioner af mennesker blev løftet ud af fattigdom og trældom. Et tilbagestående feudalt samfund blev på få år forvandlet til et moderne industri samfund. Et industrisamfund som blev i stand til at imødegå Tysklands militærmaskine og sejre over nazismen. Kollektiv farmene i Sovjetunionen er nok noget af det nærmeste man indtil nu har set, at virkelig socialisme, som du sikkert ved længtes de fleste russere tilbage til den tid hvor kollektiverne fungere se f.eks. : http://www.information.dk/195937
PS: På dansk findes faktisk en udmærket bog om Stalins økonomiske mirakel & kære venner den er udgivet på ”Berlingske Leksikon Bibliotek”, så ingen behøver at være bange for at læse bogen:
Johan Peter Noack ”Den Stalinistiske revolution”.

Flemming Scheel Andersen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Centralisme er korporatisme; socialisme er kun reel, når lige mennesker sammen træffer beslutninger af betydning for fællesskabet.

jan henrik wegener

Eller måske er det blot forestillingen om at der findes en "entitet" der kaldes "venstrefløjen" i grunden en fiktion, der dækker over så store interne modsætninger at det der kaldes "samfundets" eller "kapitalens" "indre modsigelser" blegner ved siden af. Man kan opstille og analysere problemerne herfra og til månen, men har man ingen svar der duer er det blot en kilde til frustration. De overlevende i navnet "socialistiske" styrer, der endnu findes må vist anses for potentielt langt mere udsatte for snarlige omvæltninger end "vores" systemer. Dermed ikke sagt at sidstnævnte er imune overfor forandring, men om disse eventuelt vil gå i den ene eller anden retning, mod det bedre eller værre, virker helt usikkert. Men vil der være nogen til at "fejre" et "100-årsjubilæum" for de styrer, der bygger på arven fra "Lenin"?
Vi kan ikke være sikre.

De ideologiske fronter står i vejen for sandheden. Vi hører vel altid om de repressive systemer fra dem, som kom i karambolage med de opstillede rammer. Måske var det materielt lettere for store dele af Ruslands befolkning at leve under kommunismen end under feudalismen; men vi kan aldrig få et svar på det, vi kan tro på.

Carsten Søndergaard, Flemming Scheel Andersen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Steen Erik Blumensaat:

"Og var det i orden af Karl Marx at kneppe stuepigen tyk, når man tænker på tiden dengang, og hvad det betød for en kvinde at være gravid og ugift."

Så, så rolig; historien fortæller, stuepigen forblev hos familien, til deres dages ende - og barnet, en dreng, blev bortadopteret.

Torsten Jacobsen

@Nyberg

Karl Marx's intentioner om at skabe trivsel for proletariatet kan vist ikke drages i tvivl, nej. Men hans indsigt i hvad der skaber trivsel for mennesker kunne nok være styrket af den viden psykologien (som videnskab) har genereret de sidste 100 år.

Hvorfor dog tage udgangspunkt i en tænker der udviklede sine teorier på et tidspunkt, hvor helt basale indsigter i den menneskelige psyke ikke eksisterede som andet end idiosynkrasier?

Marx er lige så forældet kapitalismen er det. Arvegods fra et paradigme som vi er nødt til at lægge bag os.

Jørn Sonny Chabert, Niels Ishøj Christensen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Thomas Krogh.

"Bill Atkins,Per Torbensen,Claus Oreskov,"
"Støtter i Per Dørups helt ukritiske hvidvask af Stalin.

Du ved jo lige så godt som undertegnet,at i enhver kommentar kan der forekomme ting,man ikke er helt enige i og andre ting hvor man er enige i,Per Dørups kommentar fandt jeg overordnet set i orden,derfor en anbefaling.

Personlig -nej Stalin skal ikke hvid vaskes på nogen måde,men gerne sættes ind i en historisk kontekst så korrekt som muligt,hvis det kan lade sig gøre,men farvet er vi jo alle sammen med den forskellige baggrund vi bringer med i baggagen,selv om katte i mørke
alle er grå.

Udrensningerne i 30 erne og hele person kulten var en tragedie,hvor alle svigtede i de
sociale lag i Sovjet ,ingen enkelt person eller personer må nogen sinde få sådan en magt.

Kommunisterne i Sovjet var faktisk dem som i procent af befolkningen blev hårdest ramt til din orientering,selv om det ikke skal være en behændig undskyldning.

Der hvor jeg har rykket mig i de diskussioner som vi har haft igennem snart 3 år om Stalin og Sovjet her på trådene er følgende.

Stalin som praktiker fra 1928 formåede at sparke det gamle feudale Rusland ind i den moderne tidsalder på record tid og forbedre livet for befolkningen på alle planer i samfundet-det var en historisk bedrift af dimensioner,aldrig set før i verdens historien.

1928 var skæbne året,11-12 år gik med revolution og borgerkrig og nød fra 1917 af,det fremad eller enden på det hele med en fjende som ikke ville tøve,hvis den fik chancen igen,hvilket den så fik igen den 22 juni 1941.

Det man altid skal huske på,tiden og livsbetingelserne dengang og nu kan slet ikke sammenlignes,teori og praxis stemmer ikke altid overens med virkeligheden-men vi skal lære af historie og komme videre,ud over bakkerne .

Levi Jahnsen, Flemming Scheel Andersen, Claus Oreskov, Leopold Galicki og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Torsten Jacobsen
"... på et tidspunkt, hvor helt basale indsigter i den menneskelige psyke ikke eksisterede som andet end idiosynkrasier?"
Ka´du kvalificere den lidt.

Leopold Galicki

Robert O Jensen:

"Galicki -hvis du tror du kan overbevise et flertal på kloden om at der er en ny og bedre måde at gøre tingenede på samt8dig med at du holder stalinismen og GULAG i den ene hånd - er du et slemt fjols. Det er en stensikker opskrift på det totale nederlag - selv jeg foretrækker at leve i selv USA under Reagan hvis det er valget!"

Robert, hvad så hvis du boede i USA i en sydstat, men ikke var den skandinaviske hvide mand, men en sort mand der dagligt var udsat faren for at blive lynchet fordi en eller anden hvid mand efter sit forgodtbefindende kunne finde din opførsel som ikke passende?

Hvad hvis du under 1. verdenskrig havnede i en interneringskamp enten hos et af Ententens magter eller på den anden side, hos tyskere/østrigere? Din risiko for at dø af underernæring og horrible hygiejniske forhold ville da have været skyskraber høj.

Hvad så hvis du havde flere børn og var en arbejdsløs i USA i 1930erne?

Hvad så hvis du var en af de irere der døde af sult under én af de økonomiske kriser i det 19. årh.?

Hvad så hvis du i dag var blandt de mange hjemløse i USA?

Hvad så hvis jeg forleden, da jeg om natten gik gennem Trommesalen i København, fandt dig blandt de 8 hjemløse der fandt sig "risten" for at holde nattens novemberkulde ud?

I din bevidsthed findes der kun en form for Gulag, den sovjetiske. Den var en tragisk og beklagelig følge af samfundsomvæltninger og turbulens forårsaget af krige og interventioner, men også af Stalins psykologi. Denne Gulag var begrænset til en bestemt periode i det ellers i et historisk perspektiv, kortvarige sovjetiske eksperiment.

Nu har det markedsøkonomiske/kapitalistiske demokrati mange flere år på bagen, end sovjeteksperimentet, og alligevel: man den dag i et samfund som i verdens øjne - fortsat?! - er et af de bedst fungerede markedsøkonomiske demokratier, finder menneskeskæbner som er havnet på risten, i et scenario af et individualiseret Gulag.

Hvis det som jeg nu påpeger, er et udtryk for fjolseri, kald mig verdens største fjols.

Carsten Søndergaard, Olav Bo Hessellund, Niels Engelsted, Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen, Bill Atkins, Claus Oreskov, Niels Mosbak og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Torsten Jacobsen:
Vi behøver ikke være de store psykologer for at vide, fred og sikkerhed beroliger sindet.

Der er det morsomme ved Robert O Jensens forståelse af virkeligheden, at han hele tiden kun tager udgangspunkt i sin egen hvide, middelklasse forståelsesramme.
Hvis Robert nu i stedet tog udgangspunkt i de oprindelige folks historie i Australien eller USA og sammenligner med hvad kapitalisme har gjort mod disse mennesker helt op til i dag - og det fortsætter stadig - så virker det ærligt talt lidt hult at blive ved at tale om skueprocesser i 1930'erne - hvor det meste af Europa i øvrigt var under fascistisk herredømme.

Men her er en lille godbid til Robert - fra John Pilger:

http://www.theguardian.com/film/video/2013/oct/22/john-pilger-utopia-wat...

Carsten Søndergaard, Niels Engelsted, Flemming Scheel Andersen, Per Torbensen, Claus Oreskov, Karsten Aaen og Leopold Galicki anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

@Nyberg:

Med hensyn til den 'idiosynkratiske psykologiske indsigt':

Jeg mener med dette at vi må skelne mellem en videnskabelig psykologi, som grunder sine teorier i empiri, og så den almindelige psykologiske indsigt, som vi alle i en vis grad er udstyret med, og navigerer i vores tilværelse med.

Denne skelnen er ekstrem vigtig, fordi vores intuitive, erfaringsbaserede psykologiske indsigt jo netop udspringer af objektet for sin egen undersøgelse og indsigt. En ikke-videnskabelig psykologisering bliver dermed implicit idiosynkratisk, som jeg ser det.

Ikke dermed sagt at vores idiosynkratiske forestillinger er uden værdi, men de er ikke dækkende. Og i nogle tilfælde står vores forestillinger om hvad vi har behov for, i direkte modstrid med hvad den psykologiske forskning viser at vi har behov for. Kapitalismen som system støder på grund på nogle af de indsigter, som den psykologiske forskning de sidste 20-30 år er nået frem til. Desværre forbliver mange af disse indsigter gemt væk på fakulteterne, mens 'statskundskabere' og sociologer ordinerer strukturel medicin, som ikke har en døjt med det individuelle menneskes trivsel at gøre.

Og så vil jeg da lige til sidst nævne at et liv der ikke er kendetegnet ved andet end fred og sikkerhed, lyder såre utilfredsstillende. Det er et godt grundlag, men der mangler ligesom noget :)

Karsten Aaen, Steffen Gliese og Leopold Galicki anbefalede denne kommentar

Pia, jeg anvende revisionist om personer der laver en illegitim ændring af historiske fakta med et politisk formål.

eksv. når kommunismens sortbog, der er lidt upræcis med hensyn til sine talopgivelser på kommunismens påståede ofre, skriver 85 millioner står der ét sted, 100 mio. ét andet... men formålet er at få kommunismen til at fremstå, som værende værre end Nazismen, som jo havde en hel anden teoretisk ideologisk tilgang til folkemord.

Flemming Scheel Andersen, Per Torbensen, Claus Oreskov og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Leopold Galicki

Torsten Jacobsen,

Det er spændende, når du bringer psykologien på banen, når man diskuterer perspektiver og alternativer for de samfundsmæssige forhold vi lever under i dag.

Når du skriver:

"Og i nogle tilfælde står vores forestillinger om hvad vi har behov for, i direkte modstrid med hvad den psykologiske forskning viser at vi har behov for. Kapitalismen som system støder på grund på nogle af de indsigter, som den psykologiske forskning de sidste 20-30 år er nået frem til."

bliver man/jeg nysgerrig på at få at vide få eksempler på den psykologiske forskningsindsigter, som kan berige forståelsen af de menneskelige behov i dag? Især i 1960erne diskuteredes begrebet "falske behov", ikke mindst på basis af Agnes Hellers tekster.

Når sociologer for længst ved, at et af de primære behov er behov for social anerkendelse, hvis basiskilde er strukturelle forhold, hvad kan de hente hos psykologien mhp. en bedre forståelse af de menneskelige behov i det 21. århundrede?

Stephan Paul Schneeberger

jeg vil lige sig at Bold har fat i noget,fordi jeg har oplevet sammenbruddet af venstreradikale grupper fra 1990'erne til midten af 00'erne.

Problemer at ved hans analyse er at det postmoderne kritik er rigtig nok udviklet i en meget defensiv tid og har en masse akademisk vrøvl at byde på; men på mange måder kan det modsætning mellem em marxistisk diskurs og postmoderne diskurs følge i den intellektuelle konflik mellem Marx og Stirner.. Sirners egoisme forgriber mange af det postmoderne tænker og det fik også Marx ond i røven af i sind tid, men er vigtig at sige at Marxes analyse om fremmedgørelse vil have været utænkeligt uden et disse to dialektikers sammenstød.

Jeg syns Bolts projekt er vigtig forsåvidt der er tale om et projekt der kritisk, fordi kun en sønderlemmende kritik af Marx kan realisere Marxs kommunistiske projekt. Jeg syns bare at det ikke rigtig lykkedes for ham når han kalder sig Marxist, situatonister eller kræver at man tager begreben som klasser, kapital osv. uden videre at spørg hvor meget reale indehold der er i disse begreber, fordi der er mange kommunister som grundigt sætter spørgsmålstegn ved Marxs begreber som Boldt ikke gør som Castoriadis, Burdeu, Negri , vaneigem eller min yndlings forfatter somJean-Pierre Voyerpopulistisk tager for givet.

Det vis sig feks. at Bold kun reffere

Jens Thaarup Nyberg

Torsten Jacobsen:
to spørgsmål:
Skulle det være umuligt at have dækkende indsigt i sig selv.

"Kapitalismen som system støder på grund på nogle af de indsigter, som den psykologiske forskning de sidste 20-30 år er nået frem til."
Hvilke forhold er det indsigt i, som ikke allerede er varskoet af Marx ( opløsning af familie, fællesskaber etc,, fremmedgørelse, ødelæggelse af miljø ).

Jeg køber gerne dén, at få gode ideer om mine behov, af andre, men plejer at dyrke den blandt bekendte og venner.

Jens Thaarup Nyberg

Torsten Jacobsen

"Og så vil jeg da lige til sidst nævne at et liv der ikke er kendetegnet ved andet end fred og sikkerhed, lyder såre utilfredsstillende. Det er et godt grundlag, men der mangler ligesom noget :)"

Ja, men så må du lave lidt ballade 8-]

Robert Ørsted-Jensen

Galicki
Nej - der eksisterer ikke kun et men mange GULAGs på denne planet - (omend der ikke er mange der overgår det sovjettiske) det ved enhver - ikke mindst jeg der skriver om sådanne ting og kan beskrive et rædsels GULAG også her hvor jeg er.

Og - hvad angår en amerikansk sydstat - JA da i særdeleshed - og også hvis jeg var sort! Du har vist ikke været i USA i mange år hva?

Ja jeg ville helllere være på røven i USA end leve under stalinisme og hvad et angår er de fleste amerikanere endog enig med mig. Jeg ved godt at du så vil sige at bare er propaganda. Men det er det ikke kun - for ingen har være dårligere propagandister for USSR end lige netop stalin og stalinismens virkelighed.

Men tilbage står fakta at hvis du vil slæbe alt det der fallerede lort med dig ind i noget som du i din enestående enfold mener er en ny marx-inspireret venstrefløj, så er dit projektet en dødsejler fra første dag og den vil forblive en dødsejler dit liv ud. Smid alt dette nostalgiske lort overbord - det er ren dødvægt! Med det vil du kæntre og drukne, uden det vil du og vi andre kunne sejle igen.

Virkeligheden er at du vil aldrig kunne mobilisere et flertal andet end blandt en lille gruppe af ligesindede nostalgikere og gamle kammerater og dem er der sgu ikke mange af og de vil aldrig få et flertal de vil end ikke kunne samle så mange stemmer at de vil kunne blive repræsenteret i folketinet.

Det turde idag være indlysende for ethvert tænkende individ at ikke kun stalinismen men leninismen og trotskismen og næsten alt hvad dette stod aldrig har bidraget til andet end nederlag. Dette ikke mindst fordi dette projekt svigtede idealerne på en afgørende antidemokratisk måde og ideen om uladssocialime var ganske enkelt venvittig - ulande kan ikke komme til nogen mulig socialisme uden igennem en kapitalistisk opbygning af produktionsmidlerne - det var leninismen tåbeligste ide - og det er yderst usansynligt at selv Marx ville have accepteret end sige have accepteret Sovjet som værende socialistisk (det er helt utænkeligt). Den sidste virkelige marxist var Rosa Luxemburg - det var ikke hverken Lenin eller Trotsky!

End ikke arbejderklassen ville isoleret set noget sted på kloden kunne vindes for den der centralistiske leninisme du og ligesindede har så hede nostalgiske drømme om. Det projek er endegyldigt slut. Det førte kun til ulykker. At der også var gode ting imellem er der overhovedet ingen tvivl om -en af mine nærmeste i disse dage er tidligere sovjettisk KGB-ansat af den slags der boede i DDR så efter lange samtaler og udveksling af synspunkter kan jeg jeg endog pludselig tale med her også på det nære plan. Men det er ikke det der er pointen. Der er gode ting at hente i enhver samfundsform ikke mindst også i USA. Selv den forbandede nazisme producerede goder - ikke mindst producerede den i perioden 33 til 42 en form for velfærd der så sandelig var bedre for etniske tyskere det er - end noget sovjet nogensinde kunne mønstre for sine borgere.

Hvis EL gik åbent ud og sagde og støttede de ting du siger og støtter her ,så ville EL være ude af tinget til næste valg. Det er kun og udelukkende kun - fordi de netop er kloge nok til at lade være med det og endog sige det modsatte, at de er gået stemmemæssigt frem og i øvrigt ville få også min stemme hvis jeg var hjemme lige nu.

Leopold Galicki

Robert:

"Og - hvad angår en amerikansk sydstat - JA da i særdeleshed - og også hvis jeg var sort! Du har vist ikke været i USA i mange år hva?"

Hvornår har du, Robert, sidst været i Sovjetunionen? For når jeg ser dig som en sort mand i USA, så henviser jeg til tiden for mange mange år siden.

Nej, det er jo dig der er en slags nostalgiker, som igen og igen, ved enhver lejlighed, tilkalder det afdøde sovjetiske system, til skræk og advarsel. Jeg er ikke nostalgisk hvad angår dette system, men reagerer simpelthen på det som jeg finder som historiefordrejninger. Er der noget forkert i det?

Hvem siger, at jeg er for, at man skal kopiere Lenins eller Trotskis politiske løsninger? De levede og udøvede deres autoritet i en anden tid. i et andet samfund. Men hører jeg nogen at udtale sig om den virkelighed som disse mennesker på godt og ondt var med til at skabe, og strider disse udsagn mod min erkendelse, reagerer jeg.

Hvorfor gør du så det, at du kommer med sådanne betegnelser som: nostalgiker, dogmatiker og lign..? Og dit sprog du anvender på andre menneskers virkeligheder: "fallerede lort" "stinkende fallitbo" eller lignende. Hvordan kan du hade realsocialismen så meget, når du selv aldrig har levet i den? Hvad har den gjort dig?

Taler du på vegne af f.eks. Karol Modzelewski, en stor skikkelse inden for det polske Solidaritet, som direkte bekæmpede realsocialismen, der i dag siger, at hvis han i forvejen vidste, at omvæltningen i 1989 ville have ført til den virkelighed han ser i dag, ville han aldrig støtte omvæltningen?

Claus Oreskov, Per Torbensen, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Robert nu hyler du op igen, men kunne du ikke prøve at forklare mig hvad forskellen er på disse to links - du skal jo påtænke at i følge vestlig dokumentation ombragte Stalin mere end 15 millioner i Gulag hvor Hitler "kun" ombragt ca. 6 millioner mennesker i KZ-lejrene.

Gulag

Og

KZ-lejre

Claus Oreskov, Per Torbensen, Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen og Leopold Galicki anbefalede denne kommentar
morten andersen

Bortset fra alt det andet peger artiklen på nødvendigheden af at finde alternativer til kapitalismen. Kun enfoldighed eller dogmatisme ser ikke at vi er på vej til at ødelægge denne verden med det maniske krav om vækst for enhver pris.

Angående ytringsfrihed og pluralisme. Kvaliteter der skulle være i vort samfund. Vel kun for de rige. Tag radioen. Hvor mange pop og reklame kanaler er der imod socialistiske, samfundskritiske røster?

Flemming Scheel Andersen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Galicki jeg har ikke brugt ordet dogmatiker - det er vist Mig´hail der anvendte det ord - for folk der stadig ser et eller andet i leninisme er ikke i mine øjne dogmatiker overhovedet! Men I er så sandelig nostalgikere al den stund at i vedblivende hænger fast i noget som ikke er og ikke kunne stå selv - det er det ordet nostalgi står for og betyder. At denne hængen ved så også er skadelig er en anden sag men det kan i jo ikke se vel. Intet har gjort m,ere skade på marxismen end sovjeteksperimentet det var vi mange der indså fpr flere årtiers siden og vi klassificerede fra da af DKP som tilhørende en slags højrefløj så sandelig ikke noget til venstre (det samme gjlæadt for mig maoister og de af mine trotskistiske venner der stadig gik rundt og mente at der var et eller andet vundet i sovjet - det var alle i mine øjne på en slags højrefløj)

Leopold Galicki

Så må jeg igen fastslå: jeg mener ikke at jeg hænger fast i "noget som ikke er og ikke kunne stå selv".

Reagerer på sådanne holdninger, som du sammen med mange andre i disse år står for, nemlig at når noget ikke er der mere, og ikke kunne stå selv, så er det ensbetydende med at det var en 'looser', noget svagt. elendigt, et misfoster, som man helt ustraffet kan spytte og sparke på.

Claus Oreskov, Karsten Aaen, Bill Atkins og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Atkins jeg synes det er uinteressandt sammenligning - rædslen kan ikke gøres op i antal mord. Der er ikke tvivl om at hvad mord på anderledes tænkende og terror mod egen befolkning så bære stalinismen på de største tal i bøde tyngde og vægt. Noget andet er så hvad krigen kostede i menneskeliv.

Men den virkelige pointe er at det at være kommunist IKKE er eller var en forbrydelse i soig selv - det var en dumhed og en fejltagelse.

Derimod er det at være nazist ensbetydende med at man var indstillet på at der skulle begås forbrydelse mod menneskeheden og at man var OK med det.

Nazismen som viner på anden verdenskrig ville have været et mareridt som ville få selv stalinismen under denne s værste udskejelser til at ligene en søndagsudflugt.

Men valget for progressive mennesker var aldrig et valg mellem enten Stalin eller Hitler - heller ikke et valg mennel bUSA og vSovjetr (det er kun i dit og andre koldkrigeres hoved verden ser sådan ud). Vi ande mener at det bedste samfund vi har haft til dato var den nordiske velfærdstatsmodel - lang bedre end noget noget andet land har formået - men det blev desværre ikke videreført med det omsigribende demokratiske europæiske opgør med kapitalismen som samfundsmodel. Måske det var for tidligt, jeg ved det ikke, men givet er at der var mange grunde til dette, den væsentligste er den at ændringer i den retning skal være Europæiske (de er ikke mulige i små lande alene) det andet er at Sovjet var et gigantisk propagandistisk selvmål for hele venstrefløjen. Vi tabte arbejderklassen på den konto. Der er ikke og har aldrig været et flertal i arbejderklassenh der mente at solen skinnede ud af røvhullet på hverken Stalin eller sovjet, jo før fyre som dig og Bill etc ser dette i øjnene jo bedre. Det er ganske enkelt ikke tiltrækkende som alternativ til dansk eller bare tyusk velfærd (det ´pis i altid komme med om USA er fuldkommen irrelevant USA er ikke alternativet - velfærdstaterne i Europa var og er det enste alternativ Sovjet havde og der tapte Sovjet stort i den europæiske arbejderklasse - den stemte med fødderne!

Bill
Ja udfra de 2 sites er svaret jo ret enkelt.

Nazismens udryddelser i lejre og ned skydninger cirka 11 millioner ofre,6 millioner jøder og 5 millioner romaer-krigsfanger og politiske modstandere-tal de allierede nåede frem til ved retten i Nurnberg.

I gulag har du selv angivet i tidligere kommentar angivet 3 millioner indsatte som ikke er det samme som dræbte.

Hvilke kilder angiver egentlig omkomne i gulag,svaret svæver i luften?

Claus Oreskov, Karsten Aaen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Robert, må en selvstændig Stat forhindre hjerneflugt? Oprette en valutacentral for at afvise fjendtlig spekulation mod nationen? Oprette et varedirektorat for at forhindre uhensigtsmæssig eksport og import. Lade Staten overtage landets produktionsmidler?

Og hvad er det for konkrete stalinistiske tiltag du frygte fra Enhedslisten og ytringsglade mennesker som bekender sig kommunismen?

Robert du undviger alle de konkrete spørgsmål om socialisme og økologisk bæredygtighed i din iver for at tilsvine socialismen og protesterne mod kapitalismen. Man kunne jo blot ignorere dig, men i mangel af en reel opposition i debatten, om den socialistiske fremtid, så har du dog en vis berettigelse ...nemlig som et eksempel på det første forsvar kapitalismen mobiliserer når der opstår kritik.

Claus Oreskov, Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Altså det er jo en debat vi har taget mange gange og I tager stadig fejl og fejlene bliver ikke bedre af det (latter) -

Sovjet faldt i 1991 Okay fint nok,der er mange forklaringer på dette fænomen,det kan vi tage senere,men en lille smule vedholdenhed vedrørende ofre i Gulag er nu påkrævet for det spøger altid i baggrunden,åben pande og rank holding,dette spørgsmål er aldrig blevet ende vendt i fuld offentlig debat,kun som propaganda.

Hvis jeg som Sovjetborger-russer i 1991 oplevede det totale kollaps med Jeltsin og flere,havde familie som forsvandt I Gulag,skulle der jo stå en kø af millioner af på rørende og af kræve et svar,hvor er mine pårørende-ligesom lidt a la de pårørende i Argentina hvor 30.000 forsvandt-mødrene mødtes hver fredag i flere år og de fik svar.

I Rusland skete der ikke noget som tilnærmelsesvis modsvarer Argentina og nu bliver det mærkeligt,rigtigt mærkeligt-i min tid som kommunist fra 14 dage efter kuppet i Chile til få år før sammen bruddet i 1991,har jeg hørt på 17 millioner-30 millioner deporterede til Gulag også som døde.Bent Jensen I 1970-erne var overbevist så vidt undertegnet husker det med mindst 30 millioner døde,plus fædrelandskrigen med 22 millioner døde-astronomiske
tal på område 1 på historisk institut i 1977.

En artikel her på bladet hvor Bent Jensen udtaler,at han fortryder at han ikke gik i de sovjettiske arkiver allerede i 1991 for at afsløre den store forbrydelse.

Jamen gab-det er jo scoop hvis virkeligheden virkelig forholder sig sådan-selv for Rusland i dag må det være sådan-intet sker,den samme traver fiskes op til hver en lejlighed når det passer til argumentationen mod socialisme a la Sovjet.

Når Bent Jensen åbent fortryder,men intet har fortaget sig ifølge ham selv,er der måske den sandhed,at det nok ikke var de tal og dimensioner han selv talte for?

Modsat Robert og flere andre anerkender jeg faktisk Bent Jensen som en dygtig historiker og har læst med begejstring værket:Delo no 1-g-23 Stalin Hitler Dossier.

Bent Jensen har selv fortalt mig,at han tog fejl som DKP er i 1977 på historisk institut ved nogle opgave gennemgange-som gammel kommunist ved han måske inderst inde godt hvad der er falsk og sandhed.

Sandheden mangler ihvertfald,at blive ordentlig belyst vedrørende Gulag,kommunismens sorte bog overbeviser ikke undertegnet vedrørende kilder-den evige propaganda der bare tæsker løst i en uendelighed.

Den russiske stat og tidligere sovjettiske stat,sløser ikke med deres kilde materiale,det er de alt for intellektuelle til,alt gemmes de kender alt for godt til begrebet historie.

Ja tak for i aften eller snarere nat.

Claus Oreskov, Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen, Bill Atkins og Leopold Galicki anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Torbensen læs gode historikere ogh ikke lige Bent Jensen - selvfølgelig stå pårørende ikke i kø - de fleste og de værste forbrydelser forgik i tredverne - de pårørende er døde - manga af dem sendtes to GULAG og kom aldrig tilbage - de flrste der sendtes til GULAG kom ikke hjem igen

jasper bertrand

Det er jo grinagtigt at læse folk der forsvarer Stalin med at han leverede store økonomiske resultater, og at hans lejre slog færre ihjel end Hitlers. Rusland var før revolutionen et rigt land i god fremgang, bare gå en tur i Sk. Petersborg og se de enorme kvarterer med bedre lejligheder end Østerbro, eller se fotografier af bondehuse i to etager med 12 vinduer, eller se status for universiteter. Under borgerkrigen var et af de store problemer i Sibirien manglen på reservedele til Ford motorer. Det tog kommunisterne 10 år at komme op på Czarens stålproduktion. Uden revolutionen havde Rusland været langt rigere i 1940, og pga sin størrelse været vanskeligt at angribe for Tyskland. Nazisterne havde ikke haft magten i Tyskland, da de kun fik magt pga Stalins ordre til de tyske kommunister om at ødelægge Weimar demokratiet. The Hitlers come and go, sagde han, da han ligesom hr. Bolt troede på historiens uundgåelighed. Nu er hans system selv gået!
Og hvad angår hvor mange der døde i lejrene, så har Hr. Stalin et lignende antal på samvittigheden fra den af ham skabte ukrainske hungersnød.
Men han så sød ud som Che Guevara.
Folk burde læse lidt mere historie.

jasper bertrand

Og i øvrigt var der jo omkommet mange flere i Gulag, hvis ikke Stalin selv var død i 53, og man lukkede de fleste lejre kort efter. Og at Stalin levede så længe skyldtes jo kun fejheden hos hans intellektuelle følgesvende, der hellere ville se den ene efter den anden af deres venner blive myrdet, end de ville tage en stol og smadre den i hovedet på tyrannen.
Det er jo det eneste positive ved Lenin og Stalin, at de slog alle de svagpissere, der havde bragt dem til magten, ihjel. Løn som forskyldt.

jasper bertrand, den europæiske elite der sad på magten i 1914 lod i ren menneskeforagt Europa kaste ud i den mest blodige krige verden endnu havde set, og dem forsvarer du med at de jo 'var rige'. Du er virkelig grinagtig.

Overklassen lod rask væk 20 millioner arbejdsduelige mænd i deres bedste alder slagt i en fuldstændig unødvendig krig. Det var kravet om en varig fred der drev revolutionen frem og hvis ikke USA og den russiske borgerkrig, samt den spanske syge på hver sin måde havde blandet sig i den europæiske arbejderklasses revolutionære kraft, så havde også Tyskland haft sin revolution, der dog som bekendt blev svigtet i 1919 af socialdemokraterne.

Den europæiske overklasse var før revolutionen så menneskeforagtende, magtfuldkommen og dekadent at man lod en totalt inkompetent adel styre krigsløjerne:

England stillede eksempelvis op med en general, Douglas Haig, der mente at maskingeværet var voldsomt overvurderet og han formåede at tilrettelægge det ene slag efter det andet hvor arbejdere og bønder i uniform blev slagtet i 10.000 vis. Hans største enkelt bedrift var slaget ved Somme hvor der på en dag blev slagtet 60.000 mand uden at fronten flyttede sig. I alt formåede han at få slagtet 2 millioner af sine egne folk. Da manden "Butcher Haig" døde i 1929 blev der erklæret national sørgedag.

Blot for lige at give dig en fornemmelse af at forholdene for at et samfunds lavere klasser ikke kan bedømmes på elitens rigdom. Hvilket dog er ret almindeligt blandt reaktionære.

Carsten Søndergaard, Leopold Galicki, Niels Mosbak, Claus Oreskov, Per Torbensen, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Per Torbensen, jeg tror det hjalp gevaldigt på Bent Jensens motivation som historisk revisionist, at han fik en statsbevilling på 11 millioner kroner plus det løse, til sit forehavende. Betaleren bestemmer jo som bekendt musikken.

Claus Oreskov, Per Torbensen, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Sider