Læsetid: 7 min.

’Venstrefløjen har ødelagt sin evne til at læse verden’

Den såkaldte finanskrise er egentlig en permanent økonomisk nedslidning, der har stået på siden starten af 1970’erne. Men det er gået hen over hovedet på en venstrefløj, der har ofret kritikken af den politiske økonomi til fordel for postmodernismeklicheer om historiens afslutning, mener kunsthistoriker Mikkel Bolt, som med bogen ’Krise til opstand’ vil genaktualisere den marxistiske teori
Mikkel Bolt går i sin bog i rette med nutidens akademiske venstrefløj.

Mikkel Bolt går i sin bog i rette med nutidens akademiske venstrefløj.

Jakob Dall

15. november 2013

Den 26-årige tunesiske gadesælger Mohamed Bouazizi havde fat i den lange ende, da han i 2010 satte ild til sig selv i protest mod, at politiet konfiskerede hans varelager. Det samme havde de græske unge, da de kaldte sig selv for ’700 euro-generationen’.

Ja, faktisk er de forskellige oprør i 2011 udtryk for en langt mere præcis forståelse af krisen end den, som de politiske og økonomiske eksperter fra centrumvenstre lægger for dagen, når de bebrejder grådige bankfolk, uigennemskuelige lånemodeller og en middelklasse, der lever over evne. Det mener kunsthistoriker Mikkel Bolt, som er lektor på Københavns Universitet.

I den aktuelle bog Krise til opstand forsøger han at forbinde de seneste års begivenheder inden for en nymarxistisk begrebsramme. For selv om oprørene stikker i mange retninger, er fællesnævneren, at de forsinket reagerer på den forringelse af levevilkår, som har været undervejs længe:

»Bogen er et forsøg på at komme et spadestik dybere ned end de her enormt mange fortolkninger og billeder, vi har fået af krisen. Jeg forsøger at bruge protesterne som optik. At tage fat i dem som en bedre analyse af krisen end den, der cirkulerer i medierne.«

En 40 år lang nødlanding

Med et billede lånt fra den amerikanske historiker Robert Brenner beskriver Bolt den økonomiske udvikling siden 1973 som en 40 år lang nødlanding. Krise til opstand tegner et signalement af de grundlæggende selvmodsigelser i den kapitalistiske produktionsmåde: Vi befinder os i en historisk situation, hvor kapitalen har voldsomme problemer med at leve op til sine egne præmisser. For finanskrisen udgjorde et brud:

»Jeg prøver at komme med en analyse af krisen som noget, der er systemisk og har at gøre med modsætningerne i den kapitalistiske produktionsmåde. Fordi jeg faktisk mener, at der er i de forskellige protester, på tværs af forskellene fra Sydeuropa til Mellemøsten og USA, blev peget på, at der var et eller andet rivravruskende galt med mindst de sidste 30 års økonomiske udvikling.«

Vi skal med andre ord en tur ned i bibliotekets magasiner og have fat i den gamle læresætning om profitratens fald. I et apokalyptisk leje beskrev Marx nemlig, hvorledes kapitalen tendentielt nedslider sig selv og plaget af indre logiske selvmodsigelser ødelægger sin evne til at udvinde værdi fra de processer, den igangsætter. I dag kommer det til udtryk ved, at de zoner, hvor der stadig finder værdiskabelse sted, bliver stadig færre. Samtidig bliver stadig flere mennesker udstødt fra lønarbejdet, fordi de er ubrugelige i kapitalens øjne, forklarer Mikkel Bolt:

»Pointen er, at krisen ikke startede i 2008, men i 1973. Vi har levet i apokalypsen i 40 år. Det kan vi se allertydeligst i den såkaldte Tredje Verden. Selv de steder, hvor der har fundet en voldsom modernisering sted, har den også haft frygtelige konsekvenser for millioner af mennesker. Det er svært for os at se i den vestlige verden, fordi vi flyver på første klasse. Men katastrofekapitalismen er vendt hjem og gør sig nu også gældende i Europa. Så hvor skellet måske tidligere har gået mellem Europa og Afrika, så går det skel nu ved Alperne.«

Selvkritikken gik for vidt

For at kunne nå frem til de analyser langer forfatteren både ud til højre og, ikke mindst, til venstre. Krise til opstand går i rette med nutidens akademiske venstrefløj, som har opgivet at læse Kapitalen og i stedet bruger sin energi på at anfægte kulturelle og sproglige magtstrukturer som race og køn samt diverse begrænsende forestillinger om subjekt og individ. Ikke nok med, at den drejning er et udtryk for teoretisk og analytisk fattigdom. For når vi på universitet flaskes op med forskellige aftapninger af poststrukturalisme og postmodernismeklicheer om historiens afslutning og opgøret med de store fortællinger, så er det faktisk også en ideologisk manøvre, mener Bolt. Som han skriver i bogens indledning:

»Anliggendet er noget så umuligt på nuværende tidspunkt som den globale sociale proces (…) Umuligt, fordi 30 års postmodernisme effektivt latterliggjorde et sådant foretagende. Umuligt, fordi universitetet i dag består af adskilte specialiserede studier, der sjældent er i stand til at analysere større sociale sammenhænge.«

For da venstrefløjen ofrede kritikken af den politiske økonomi, gav den også afkald på muligheden for at forstå verden i sin totalitet, mener Bolt, der trækker på marxistiske strømninger som kapitallogik, værdikritik og situationisme. Vi skal ikke gøre os nogen forhåbninger om at ændre noget fundamentalt, så længe vi ikke kan forstå kapitalens strukturelle lovmæssigheder og forholde os kritisk til dem.

Som han selv erkender, er den udlægning polemisk. For venstrefløjens brødebetyngede selvransagelse siden 1989 har netop i sin mest karikerede form været en uddrivelse af alle prætentioner om at kunne sige noget definitivt om noget. Og universitetsmarxismen er med rette blevet kritiseret for at være deterministisk og reducere alting til økonomi.

– Men var 1970’ernes opgør med marxismen ikke også på sin plads?

»Den selvkritik, der fandt sted i marxismen allerede omkring 1968, var jo supervigtig. Den var en kritik af stalinismen, som lagde sig som en tung dyne ud over hele efterkrigstidsperioden frem til 1989. Den synliggjorde andre former for dominans som sexisme og racisme. Men venstrefløjens nødvendige selvkritik kammer over og bliver til et knæfald for kapitalen, mener jeg. Man holder op med at bruge det marxistiske vokabularium.«

»Det, der reelt finder sted i 1970’erne, er, at man lægger den kritiske position i graven, simpelthen. Man afvikler forestillingen om emancipation og klassekamp og om forholdet mellem kapital og arbejde. Det modsætningsforhold er jo drivkraften i hele den kapitalistiske produktion, og når du holder op med at tale om det, jamen så går det galt,« mener Bolt.

Marxismens ordforråd ødelagt

Netop det analytiske handicap går hånd i hånd med en alt for vag reformisme i venstrefløjens syn på krisen. Vi undervurderer krisens dybde. Vi kan ikke bare bladre tilbage i kapitalismens historie og genskabe efterkrigstidens keynesianske velfærdsstat, hvilket ellers har været et populært forslag. Og trods rystelserne siden 2008 er det stadig umådelig svært at trænge igennem vækstparadigmet og indtage det, der ifølge Bolt svarer til en egentlig kapitalkritisk position:

»Selv efter protesterne er det stadig helt vildt svært at ytre selv en mere reformistisk kapitalismekritik. Den nuværende regering er jo bare en fortsættelse af de nedskæringer i velfærden, der tidligere har fundet sted. Det samme gælder CEVEA, fagbevægelsen og forskellige intellektuelle. Der er ikke ret mange, der artikulerer den form for kritik – figurer som Preben Wilhjelm eller Curt Sørensen prøver på det, men uden at være nedladende, så er det den gamle garde,« konstaterer Bolt.

Selv om han på venstrefløjen kan lokalisere enkelte, spredte forsøg på at skitsere krisens anatomi, ændrer det ikke ved, at vi overordnet står på bar bund. Og at han endda på mange måder står alene med sit projekt i historisk modvind.

– Meget af det, du siger i bogen, for eksempel om kapitalens modsætninger, er vel egentlig marxistisk børnelærdom. Hvad siger det dig om situationen, at man er nødt til at starte dér?

»Det siger noget om, at vi ikke har ret meget tilbage. I den forstand er bogen jo et eksperiment. Den er et forsøg på at genaktualisere et vokabularium, som egentlig har været levende i en lang periode, men som de sidste 30-40 år næsten er blevet totalt ødelagt, og som i dag fremstår antikveret, outdated og alt for bombastisk.«

»Så det vidner selvfølgelig om den neoliberale ideologis succes – at den nærmest fik bandlyst forestillingen om, at en af de grundlæggende brudflader i det kapitalistiske samfund er modsætningen mellem kapital og arbejde. Det er der ikke nogen, der tror på længere. Der er fundet en radikal nedskrivning sted af evnen til at læse verden,« konstaterer Bolt og henviser til den slovenske filosof Slavoj Žižek, der har sagt, at vi i dag har sværere ved at forestille os en ophævelse af kapitalismen end en klimakatastrofe eller en invasion fra Mars.

I marxismens ruinlandskab

Det, som i dag er udgrænset, er selve vores evne til at kunne forestille os en alternativ indretning af verden. Bolt betegner bogens udsigelsesposition som forsøg på at gribe ud efter brudstykker af marxistisk teori i et apokalyptisk ruinlandskab, hvor ethvert kritisk vokabularium er blevet tilintetgjort.

– Du siger, at marxismen er forsvundet som politisk vokabularium. Hvordan føles det at tale et sprog, som de færreste forstår længere?

»Et svar kunne være, at marxismen allerede har et grundlæggende forhold til krise. Så på sin vis har marxismen altid været et vokabularium i krise, som er nødt til at tage bestik af overmagten og kontrarevolutionen.«

»Men bogen er også et forsøg på at lave en position at tale ud fra. At udøve en selvkritik. Jeg er født i 1973 – det år, som neoliberalismens fremkomst kan dateres til. Det er interessant at overveje hele det lange forløb … Den verden, jeg er vokset op i og har været med til at skabe. Det er tilsyneladende vores historiske opgave at bremse ethvert tilløb til social og materiel omkalfatring af verden,« siger Bolt.

Han konstaterer, at hans generation har fået overleveret den opgave at konstruere en politisk bevidsthed, der bremser alle tilløb til sociale forandringer og fjerner enhver form for solidaritet. Og det gør bogens ærinde desto vigtigere.

– Det en usædvanlig bog på den måde, at det i dag virker overmodigt at skrive en bog, der behandler ’verdenssituationen’?

»Jamen, der er jo nogen, der er nødt til at lave de bøger, og der er tilsyneladende ikke så mange andre, der vil,« siger Mikkel Bolt og ler. Han fortsætter:

»Men det er jo det, den marxistiske tradition gør. Den analyserer den historiske situation med henblik på at forandre den.«

’Krise til opstand’ er udkommet på forlaget Antipyrine.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Palle Yndal-Olsen
  • Philip B. Johnsen
  • Trond Meiring
  • Daniel Mikkelsen
  • Jørn Sonny Chabert
  • Bo Stefan Nielsen
  • Claus Oreskov
  • Tommy Knudsen
  • Dennis G. M. Jensen
  • Carsten Søndergaard
  • Olaf Tehrani
  • Torben K L Jensen
  • Andreas Trägårdh
  • Elisabeth Mouritzen
  • Laust Persson
  • morten andersen
  • Camilla Rasmussen
  • Curt Sørensen
  • Jan Weis
  • Ervin Lazar
  • Espen Bøgh
  • Bill Atkins
  • Brian Pietersen
  • morten Hansen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Martin Olafssen
  • Tina Skivild
  • Simon Trøjgaard Jepsen
  • Levi Jahnsen
  • Mihail Larsen
  • Flemming Scheel Andersen
  • Alan Strandbygaard
  • Jakob Clemen
  • Lasse Glavind
  • Jens Høybye
  • Dennis Laursen
  • Grethe Preisler
  • Mattia Guidarelli
  • Per Torbensen
  • Michael Rasmussen
  • Niels Mosbak
Palle Yndal-Olsen, Philip B. Johnsen, Trond Meiring, Daniel Mikkelsen, Jørn Sonny Chabert, Bo Stefan Nielsen, Claus Oreskov, Tommy Knudsen, Dennis G. M. Jensen, Carsten Søndergaard, Olaf Tehrani, Torben K L Jensen, Andreas Trägårdh, Elisabeth Mouritzen, Laust Persson, morten andersen, Camilla Rasmussen, Curt Sørensen, Jan Weis, Ervin Lazar, Espen Bøgh, Bill Atkins, Brian Pietersen, morten Hansen, Robert Ørsted-Jensen, Martin Olafssen, Tina Skivild, Simon Trøjgaard Jepsen, Levi Jahnsen, Mihail Larsen, Flemming Scheel Andersen, Alan Strandbygaard, Jakob Clemen, Lasse Glavind, Jens Høybye, Dennis Laursen, Grethe Preisler, Mattia Guidarelli, Per Torbensen, Michael Rasmussen og Niels Mosbak anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flemming Scheel Andersen

Claus Jensen

Det siger sig selv at med ansvar følger ønske om viden, med viden følger mulighed for bedre beslutninger og pligt til at tage større ansvar.

Ret, pligt og ansvar er tre uadskillelige følgesvende, som kun styrker hinanden, men hvor ingen kan undværes hvis balancen skal bevares.

Der er få lande, der ligner hinanden så meget i verden som Schweiz og Danmark; men det har været et tabu, ikke mindst blandt danske politikere, der har forsøgt at fortrænge alle de fordele, et lille overskueligt land, der ikke er afhængigt af råstoffer, har i denne verden. Det er ikke bankvæsen, som myterne går, men innovation og satsning på forskning, der har sikret Schweiz rigdom.

Thomas, der står jo netop at DDR's gæld ikke var specielt stor - sølle 16% af BNP. Ethvert vestligt land ville ønske at have så lav en nationalgæld. Og hertil kommer at hele produktionsapparatet, jord, erhvervsbygninger og hele boligmassen var ubelånt - altså ingen privat gæld.

Det er Østeuropas redning i dag at kommunismen efterlod dem uforgældede, men de får snart vestens lånepolitik at mærke... var det 10-15% renten var i vesten i 80'erne?

...man skal ikke bare læse overskrifterne Thomas.

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Niels Ishøj Christensen citerer Marx:

"Om penge skriver Marx i 1844: "Pengene, dette ydre almene middel og denne ydre almene evne - der ikke stammer fra mennesket som menneske og heller ikke fra det menneskelige samfund som samfund - til at gøre forestilling til virkelighed og virkeligheden til en blot forestilling, forvandler i ligeså høj grad de virkelige og naturlige væsenskræfter til blot abstrakte forestillinger og derfor til ufuldkommen- heder, til pinefuldt hjernespind, ligesom de på den anden side forvandler de virkelige ufuldkommenheder og det virkelige hjernespind, de virkelige afmægtige væsenskræfter - dem som kun eksisterer i individets indbildning - til virkelige væsenskræfter og evner". Som mindre dele af kapitalen ser Marx pengene som universelle og almægtige genstande med en guddommelig kraft, der skyldes "at deres væsen er menneskenes fremmedgjorte væsen. De er menneskehedens formåen gjort fremmed for den selv". Som fordrejende magt fremtræder de vendt mod individet og mod de sociale og andre bånd. De gør troskab til troløshed, kærlighed til had, had til kærlighed, dyden til last, lasten til dyd, trællen til herre, herren til træl, vanviddet til fornuft, fornuften til vanvid".

Det lyder til, Karl Marx her er gevaldig enig med sin endnu mere berømte landsmand Jesus af Nazareth. Han sagde, ingen kan tjene både Gud og pengene.
Faktisk var Mammon den eneste afgud, Han nævnte og advarede imod, så vidt jeg ved.

Robert O. Jensen, Bibler, hvor har du det fra? Jeg taler om Das Kapital og alle de fortolkninger, der udgør den samlede socialistiske teorimasse...en guldgruppe for menneskeheden.

Robert Ørsted-Jensen

Bibler har jeg fra dig kære - du taler om 'som fanden læser biblen' we det her er ikke bibler og det er heller ikke fortolkninger som du nu siger det er dig der ikke fatter hvad det her er - det er enten videnskab eller også er det ikke!

Robert Ørsted-Jensen

og det er hypoteser som skal bekræftes eller afkræftes af virkeligheden det er det det er - dine hypoteser om Sovjet er blevet afkræftet af virkeligheden - men det vil du ikke indse - men når en hypotese er afkræftet så vender man tilbage til og finder ud af hvad der gik galt og rette på det - det er hvis man ikke tror på bibler og mener at det hele bare er et spørgsmål om 'fortolkninger' of store sandfheder og guldgrupper - i den virklige verden Bill er der ingen guldgrupper - der er kun hypoteser om virkeligheden og de muligheder den byder på - der er ikke andet. Jo og så har man lov til at bære på en tro på at tingende kan gøres bedre. Men man er uklog hvis man nægter at se den der vognstang der klart og tydeligt dokumenterer at noget ikke fungerede og man er endnu mere uklog hvis man ikke nøgternt og enkelt undersøger hvad årsagen måtte være - men bare kaster sig ud i benægtelser og fantasier

Robert, jeg kan se at du 1:11 selv kom i tvivl om det du skrev 1:04. Jeg kunne jo bare lade dig kværulere med dig selv, men ofte er det jo sådan at med lidt god vilje kan der hentes skæve, men relevante vinkler ud af selv det rene vås. Jeg vil benytte lejligheden til at berige vores omgivelser med en nøgle til marxistiske fortolkninger:

Stikord til selvstudie:
Klassisk marxisme
Dogmatisk marxisme
- Leninisme
- Maoisme
- Sovjet marxisme
Post-marxisme
Nyklassisk marxisme
Neo-marxismen
Vulgærmarxisme

Eks:
Leninisme er en betegnelse for den socialistiske/kommunistiske retning, som Lenin beskrev i sine værker. De værker, som oftest fremhæves, er Hvad bør der gøres? (1902) og Staten og revolutionen (1917) Lenin fremsatte her en særlig fortolkning af marxismen, hvor Karl Marxs politisk/økonomiske teorier var tilpasset til det økonomisk underudviklede Rusland. (Wiki)

Robert, du afslører dig som vulgærmarxist*) af værste skuffe...

*)vulgærmarxisme, stærkt forenklet fremstilling el. opfattelse af marxismen (uden forankring i marxistisk teori).(Den store danske)

...Og jeg afslutter med det berømte citat af Karl Marx:

”Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men hvad det kommer an på, er at forandre den.”

Robert Ørsted-Jensen

Bill
Jeg ved ikke hvor du har fra at jeg skulle være i tvil om noget. Jeg siger fundamentalt det sam e og har sagt det samme hvad dette angår. Det er snarere dig der har problemer med at du ikke kan leve uden en trosbekendelse af en aller anden art, Bill, det har været tydeligt længe. For dig er politiske opfattelser en form for religionserstatning med bekendelser, bivler og fortolkninger af den rette lærer samt paver og hellige lande og hele svineriet. Du burde have overvejet at blive katolik after at sovjet og østeuropa ophørte at eksisterer :)

Robert Ørsted-Jensen

Vulgær marxisme var den man dyrkede i DKP og andre partier der så et lys i sovjet og østeurope Kina etc

Robert Ørsted-Jensen

men ismer har en drejning over i det religiøse med liturgi etc og det er ikke det dette burde være

ROJ, det er noget vås, for eksempel er kapitalisme som sådan ikke specielt religiøs, den er særdeles nærværende og verdslig.

'-isme' er et suffiks, der bruges til at danne navneord, der som regel betegner større, holdningsprægede tankesystemer, ideologier eller overbevisninger. (wiki)

En verdensanskuelse må om nødvendigt imødegås på alle strategiske punkter ellers bliver modstanden for individualiseret og for nem at skyde ned.

Det kan være svært at rumme for nogen...ROJ du må læse på lektien hvis ikke du altså vælger forsat at flyde med strømmen og fungere som kapitalismens klarkør.

Marx beundrer af den amerikanske konstitution - den der bygger på at du skal stræbe efter egen lykke om så det sker på andres bekostning - ja så tror jeg ikke Marx kan vulgærfortolkes mere obskurt.

Efter kommunevalget og EL`s store fremgang kan sejren bruges til praktisk ledelse af det bestående system - eller passivitet.
Fortsætter dette ved næste folketingsvalg forstærkes denne problematik.
Alle de tilløbne SF`ere er praktikerne og betonsocialisterne bliver de passive.
De kan gemme sig i deres studiekredse og læse Das kapital forfra og bagfra, imens spindelvævet breder sig over dem selv og bogens sider.

Arbejdsopgaverne er mange og væsentlige :
Ejerskabet til naturresurserne, klima og forurening, masseforbruget, finansspekulationen, bankreformen, ejendomsspekulationen, statstyranniet og den manglende personlige frihed.

Intet, Bill - Men i min optik arbejdede de fragmentarisk i regeringssamarbejdet og de blev straffet af vælgerne. Så søgte mange (?) medlemmer/vælgere over til EL.
Problematikken er den samme - med ny partibaggrund.
Og den interne diskussion er den samme - Set herude fra.

...fragmentarisk, individuelt, ustruktureret kald det hvad du vil - som jeg skriver ovenfor så er en marxistisk tilgang til kapitalismekritik det eneste der batter, så velkommen i Enhedslisten til alle der vil - det er ikke så svært - men det er vigtigt at turde bruge de marxistiske begreber, og det er ingen skam at fremføre sin egen fortolkning for så at diskutere sig frem til et fælles los i røven på systemet.

Claus Oreskov og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Ens egen fortolkning kan være indeholdt i et andet parti end det, der beskrives i det nye forslag til principprogram. Dette forholder sig ikke til dagligliv i Danmark - Her og nu.
Efter min ringe mening.

Leo, det er jeg helt enig i. Naturligvis kan man indse, at al erfaring sammenholdt med Rosa Luxemburgs teorier på området tilsiger, at mere og mere magt, afkast og kapital akkumuleres hos de få rige, ...og at det er helt i orden.

Man bliver ikke socialist alene af at kunne forstå marxismens analyser - det kræver et politisk valg.

Visse politiske kommentatorer påstår at den neokonservative bande omkring Bush, har et slægtskab med marxismen baseret på marxistiske studier, men altså kombineret med inhumane politiske valg.

Jeg må oplyse, at jeg ikke analyserer socialismen og den historie.
Men jeg læser gerne EL`s principprogram for her at finde åbninger til samarbejde med andre partier.
På det sidste har det været Basisindkomst, som jeg ser, måske lidt mærkværdigt, som et mødepunkt mellem en social og en liberal indstilling.
Det ligger i trygheden og friheden.
Noget andet mere generelt er statsmagtens tyranni over for borgerne på mange måder, særligt overfor de ledige, som har været objekt for et regelmageri uden lige.
Et tredje er fællesretten til jorden og naturresurserne - af indlysende årsager.
Det er min analyse nu og her.

Alt sammen noget der kan arbejdes med og skabes flertal for, uden først at indføre den samlede "demokratiske revolution". Sætter EL sig udenfor enkeltområder uden at være sart overfor hvem, de samarbejder med, sætter de sig helt udenfor.

Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Atkins or Torbensen en bemærkning til Stalinismen og dens ofre –
Igen må jeg anbefale læsning af venstreorienterede russiske historikere som Roy Medvedev, Antonov-Ovseyenko og andre. Folk med dybe rødder i gamle bolsjevikkiske familier og f.eks. Gorbachov. Alle som en accepterer de at det virkelige tal for indsatte i GULAG kaN konservativt sættes til mellem 12 og 14 millioner mennesker og millioner af disse kom aldrig hjem igen. De samlede tal på stalinistiske massemord fra 1929 til 1953 mener de samme personer kommer op på mellen 12 og 20 millioner mennesker. Det er sgu herimellen tal-debatten kører og ikke om de der 3 millioner som du snakker om i GULAG.

Enhver der havde forsøgt (det skete skam) at lave offentlige protester (en af de mest naive bemærkninger jeg har set i lang tid) arresteredes ofte allerede inden i de kom i gang og forsvandt hvis ikke for evigt (hvad bestem ikke var usædvenligt) så for meget lang tid. Der var ingen fri mediedækning i USSR. det var der sgu mere af i Chile og Argentina – der kunne man gøre sådan noget – det kunne man sgu ikke i Sovjet. Du behøver bare læse Buckharins hustrus kamp i den forbindelse, man forviste hende da hun bare klagede og forsøgte at få hendes mands sag genoptaget et par gange. Du behøver ikke gå til CIA eller USA og forskere der som du påstår er betalte agenter, du kan læse skrifter af gamle bolsjevikker som tilbragte årtier i GULAG folk som f.eks. netop Bukharin’s hustru Anna Larin, som selv ud af en gammel bolsjevikfamilie og en kvinde der som barn ofte legede på gulvet i Lenins lejlighed i Kreml. Hun blev den ulykkelige unge hustru til Bukharin – en af de vigtigste ledere bag oktober rev og ifølge Lenin hele partiets yngling og tydeligvis i Lenins øjne en af hans vigtigste efterfølgere (hvad gjorde ham til en død mand i Stalins øjne). Du kan læse disse menneskers skrifter og beretninger hvis du vil og det var måske på tide at du forsøgte i stedet for at sidde og fedte rundt i de der sort-hvide koldkrigs holdninger. Ingen fremskridt kræver menneskeliv i det omfang eller bør retfærdiggøres med sådanne myrderier (og tvangskollektiviseringen alene statte Sovjets landbrug tilbage med årtier)

Der var ingen fri mediedækning i USSR. det var der sgu mere af i Chile og Argentina

ROJ dine venner i Chile og Argentina sad solidt på pressen og eksempelvis kom mordene på mere end 3000 unge mennesker, som et chok for det bedre borgerskab, blandt andre dommer Juan Guzmán Tapia (Bør læses), som fandt frem til de stumper af jernbaneskinner, der var bundet om halsen på de narkotikabedøvede unge mennesker, der, fra fly blev levende dumpet i Stillehavet - og deres eventuelle børn blev adopteret af juntatilhængere. Du bør tilegne dig viden om dine mønstersamfund inden du går i brechen for dem.

Med hensyn til Stalins anvendelse af zarens traditionelle Gulag system i de forskellige krigsperioder i Sovjets omtumlede historie, skal jeg på ingen måde benægte at der sikkert er begået fejlgreb - der blev flyttet store befolkningsgrupper i stor hast inden Hitlers angreb. Det sker i en tid der er så klassedelt og med et så markant et klassehad fra overklassen mod proletarerne, at eksempelvis en uduelig engelsk general, Haig, ved sin død i 1929 blive hædret med en national sørgedag på trods af at hans kampteknik - oprejst fremmarch mod fjendens maskingeværreder ved højlys dag - kostede generalen mere end 2 millioner dræbte soldater. De zaristiske generaler var ikke et hak bedre.

Det forekommer mig ROJ at situationen i det enorme sovjetiske rige med i en periode 4-5 selvstændige krige og blandt andet en borger/interventionskrig der kostede flere dræbte end 1. verdenskrig og revolutionen tilsammen, at den situation er for kompleks for dig at fatte og tager derfor udgangspunkt i enkeltstående øjenvidneberetninger og ekstrapolere derfra op til de enorme tal - kilderne er iøvrigt selv i tvivl 10, 20 eller 50 millioner dræbte.

I øvrigt kan det undre at billeddokumentationen af dette enorme folkedrab lad os sige 20 millioner mennesker ikke findes. Jeg har forsøgt at fremfinde billeder der bare kan nærme sig den billeddokumentation Hitlers udryddelseslejre kan levere. - se 16. november, 2013 - 23:51 http://www.information.dk/comment/785439#comment-785439

Med hensyn til øjenvidneberetning fra Gulag kan jeg anbefale Rachlins '16 år i Sibirien'. Absolut ingen gyser, men dog heller ingen ferieudflugt.

Men i øvrigt ROJ så er artiklens emne - Venstrefløjens anvendelse af marxismens termer og du og dine professionelle antimarxister kan ikke forhindre os i at genrejse den marxistiske klasseanalyse ved at hyle "Stalin massemord", hver gang en dansker i det 21. århundrede ytre sig om klasseanalyse.

John Christensen, Leopold Galicki, Per Torbensen, Karsten Aaen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
jasper bertrand

@Atkins
Kommunisterne var ikke så ivrige som kommunisterne til at fotografere deres ugerninger. Men nu lå lejrene i Sovjet jo også i meget ugæstfri egne, hvor man som fotogrf nemt risikerede at få forfrysninger. Der findes dog en en del sovjetiske propagandafilm fra Ukraine, hvor man kan se kommisær undermåler typer dømme bønder til døden, for at have gemt lidt korn.
En anden årsag til de manglende film er systemets vilkårlighed. I Sovjet levede alle i frygt, også partimedlemmer, så det kulle være en modig mand, der bad om lov til at fjerne en lejr. Det havde sin pris at myrde eller fordrive intelligentsiaen, endda i flere omgange, ogå den første generation man selv uddannede. Så forfølgelsesapparatet var ret dumt, og arresterede på må og få. Det gav frygt alle steder.
Det var i modsætning til nazisterne, der kun satte folk med forkert race og egentlige systemmodstandere i lejr. Selv hovedparten af kommunisterne sendte de hurtigt hjem, så de kunne bidrage til produktionen. Kun sent i krigen begyndte det at minde om den situation russerne siden Lenins dage havde levet i. Bare tænk på Rachlins som du nævner, hvorfor skulle de deporteres? Og de var i øvrigt ikke i en egentlig fangelejr, de var ikke dømt.
Men den frygt, som ogå prægede Østtyskland var selvf. Med til at dræbe kreativitet og ødelægge den økonomisk og videskabelige udvikling.

Jens Thaarup Nyberg og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Atkins - du burde bare prøve at læse lidt historie ikke mindst havd angår Rusland og sovjet - der har aldrig været et GULAG system før Sovjet. Der var forvisninger til øde lokaliteter, det brugte man også i sovjetidens men det er ikke GULAG og disse forviste er ikke medregnet i GULAG statestikken. Bukharins hustru De havde været bgift i 3-4 år, som måtte tilbringe 20 år i GULAG lejre og den eneste grund var at hun hustru til en mand som kunne og burde havde været enm trussel for Stalin for Bukharin ville have været en bedre leder det er hævet over enhver tvivl. Hende og hendes søn fjenedes til institutioner (bere en todler) og endte siden i pleje og anede ikke hvem han varn for han endelig mødte sin mor 20 år senere. Fandeme et smukt samfund det. Hvis du læser bolsjevikledernes historie vil du med selvsyn kunne se at der ikke er nogen sammenligning mellem GULAG og Zarens forvisninger. De forvisninger var rene sommerlejre i sammenligning. Det var ikke lejre, men bare placering i landsbyer i øst under en vis overvågning af den lokale betrent. De stak af fra de der forvisninger konstant. Alene det forhold at de ved om mødrer til forsviúndne i Argentiner og har set dem på TV dokumenterer forskellen, sådan npget kom ikke pån TV i Sovjet, og enhver der forsøgte at demok´nstrere blev øjeblikkel hentes og sendt til GULAG lejre østpå. Du burde kunne lytte til Gorbatchov og hans folk og du vil hurtigt indse at det jeg siger er korrekt.I øvrigt var det ikke mig der bragte emnet her på banen men derimod dig og Torbensen. Nogen af jer hænger fast in den der fallitfortid og de uhyrligheder i påstår er marxisme og kan bare ikke lægge det bag jer.

Efter Oktoberrevolutionen blev en række eksisterende fængselsfaciliteter/arbejdslejre i Sibirien modificeret og udbygget. Disse lejre, der tidligere husede monarkiets fjender, skulle nu bruges til at huse og ”genopdrage” ”revolutionens fjender”. I begyndelsen blev Gulag-lejrene primært valgt for at isolere fangerne. Øde, forladte klostre blev ofte genbrugt til arbejdslejre.(wiki)

Per Torbensen, Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen, Niels Mosbak og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Vi kan jo så tale om dine gode venner Yezhov eller Beria, ikke Atkins, men du ved sgu nok ikke engang hvem de herrer er.

Robert Ørsted-Jensen

Det frygtelige med sådan nogen som dig Atkins er at vi ikke kan drøfte en reorganisering af venstrefløjen og en nylæsning af Marx uden at I skal møde op med jeres fortabte fortid og manglende evne til at lægge det bag jer og bare erkende at det der ikke duede tilæ noget (at forlange at i skal indse at det var en katastrofe for venstreorenteringen og brugen af Marx, er jo tydeligvis at forlange for meget af jer)

En af mine kilde er som benævnt Rachlin familiens beretning "16 år i Sibirien). Hvad der er overgået en af kompanerne fra den permanente paladsrevolution i Kreml interessere mig af solidaritet med min klase mindre.

Jeg forsøger også at bibringe antimarxismen en snert af "historisk kontekst" ved at bringe eksemplet med overklassens fejring af en klasse-massemorder i England.

Endvidere må jeg henlede flokken antimarxistiske amatørhistorikere på at krige skaber epidemier. Eksempelvis den spanske syge der rasede i i mere end 10 år efter 1. verdenskrig og kostede over 50 millioner døde i Vesteuropa og USA alene.

Leopold Galicki, Per Torbensen, Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Polio og tuberkulose høstede ivrigt unge mennesker blandt almuen inden 2. verdenskrig. Selv det rige neutrale København blev ramt af epidemier, hvordan har det så ikke set ud i hungersnøds- og krigsramt område.

Per Torbensen, Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Kærnepunktet i samtalen - i debatten, burde være afmytologisering; medens Robert O Jensen bruger alle sine kræfter på mytedannelsen dvs. forvanskningen og hans metode er den simpleste af alle nemlig: ”påstanden” i alle dens afskygninger. Nu er påstandens symbolske værd, for intet at regne, hvis ikke der bag udsagnet findes en virkelig magtfaktor og det gør der altid i Robert O Jensens udsagn. Bag ”påstanden” tårner den borgerlige snus fornuft og det engang vedtagende sig truende op. Men lad os se ledt på hans seneste påstande om Gulag og de astronomiske dødslister han presenterne. Mindst 15 – 20 millioner mennesker omkom i Gulag mellem 1929 0g 1953 påstår han. Gulak og Gulak er jo mange ting, som forstandige mennesker også har fremført her på tråden. Der var stor forskel på fangenskabet og sammensætningen af fanger. Nogle fanger arbejdede på almindelige arbejdspladser til samme løn som alle andre og andre fanger befandt sig i lukkede fængsler. Nogle fanger var dybt kriminelle og andre var hvad vi ville kalde politiske. Robert O Jensen har ved flere lejligheder tilkendegivet at han har læst Kevin McDermotts biografi ”Stalin – Revolutionary in an Era of War” (palgrave 2006) men bogen har ikke efterladt noget indtryk. McDermott som er international anerkendt Gulak forsker giver disse tal i den omtalte bog:
I tredverne blev fandtes der omkrig 3,5 – 4 millioner i Gulak og tager vi hele perioden frem til Stalins død kan der være tale om 5 millioner personer (se side 107 – 108). Vil man studere hvor mange som var kriminelle og hvor mange som var politiske fanger og hvor mange som døde skal man læse Robert W. Thurstons bog ”Life and Terror in Stalin´s Russia 1934 – 1941”. Ser vi f.eks. på året 1934 var der i Gulak 205,173 fanger hvoraf 90,417 var politiske fanger. Vi skal bare huske at politiske fanger også omfattede terrorister og folk som angiveligt planlæge et kup imod samfundet. Ud af denne fange masse blev 2056 henrettet. Gulak var ingen ”konstant”, hele tiden skete nye ting som forandrede situationen. Periodiske amnesti ect.. spillede også en rolle når vi skal bedømme hvad som virkelig skete. Imidlertid er det svært at få øje på Robert O Jensens 15 – 20 millioner myrede ud af de faktisk 5. millioner indsatte over hele perioden!

Leopold Galicki, Per Torbensen, Flemming Scheel Andersen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Jasper der var flere epidemier i København i 50'erne og 60'erne en stor i 1952 der kostede 3000 unge livet og de skyldtes primært de åbne kloarker og udløb i Københavns havn. Jeg kan oplyse dig at ved den rigtige vindretning så kunne du observere en ca. 15 m2 stor samling af brugt kondomer i vandoverfladen ved Slusen i Sydhavnen.

Flemming Scheel Andersen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

"Jasper der var flere epidemier i København i 50'erne og 60'erne en stor i 1952 der kostede 3000 unge livet og de skyldtes primært de åbne kloarker og udløb i Københavns havn."

Bill Atkins:

Jeg må ligeledes spørge dig, hvor har du dette fra?

Tallene fra wiki og Paul Warwickers bog "Polio Historien om den store polioepidemi i København i 1952"

Smittekilderne kommer Warwicker desværre ikke nærmere ind på udover Københavns ekstreme befolkningstæthed og dårlig sanitære forhold eksempelvis toiletter i gåden. Men ellers var der den almindelig snak mellem de sygdomsramte i eksempelvis Sydhavnskvarteret. Tilfældene koncentrerede sig om den åbne kloak Gåsebækrenden - kaldet lorteåen. Indimellem løb den over og oversvømmede de brakmarker der de mange børns legeområde. Og så altså også de mange uhumskheder og kondomer der flød rundt i havnen, ikke så langt fra amager strand hvor uhumskheder ved pålandsvind ramte stranden.

Jens Thaarup Nyberg, Per Torbensen, Karsten Aaen, Claus Jensen, Niels Mosbak og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

@ Robert O Jensen. Besynderligt som du kan mytologisere Zarens fangelejre til rene sommerlejre! Har du glemt Dostojevskijs beskrivelse af livet i Zarens fangelejer i bogen ” Minder fra dødens hus”? Zarens fangelejre var sammensatte ligesom senere i Sovjetunionens. Der var forskellige fængsels straffe til forskellige tider, men tro bare ikke det var ren idyl. Er man interesserede i dette mørke kapitel at menneskehedens historie skal man læse George Kennan som havde et godt kendskab til emnet. På dansk findes George Kennan: ”Sibirien”. Bogen er udgivet i 1898 men skulle nok kunne skaffes.
Her et særligt studie af forskellige måder at lænke fangerne på i zarens Rusland. Hele vejen fra europæisk Rusland til Sibirien var fangerne lænket. Dostojevskij beskriver hvordan fangerne end ikke fik lænkerne af ved det årlige bad til påske.
http://murders.ru/gnida_7_06_2003.html

Og her en link med billeder fra en af zarens mange arbejdslejre:
http://statehistory.ru/4002/Fotografii-Nerchinskoy-katorgi/

Leopold Galicki, ulrik mortensen, Per Torbensen, Bill Atkins, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Well, well - det er formentlig undgået Robert O Jensens opmærksomhed, at hans hadefigur nr. 2 Lenin, tilbragte et ufrivilligt ophold som Zarens gæst i Sibirien. Så glem alt om at dissidenter under Zaren, blot afsonede i landbyer under overvågning af den lokale betjent. Mageløst sludder og vrøvl.

Claus Jensen - der var en stor epidemi af polio i Danmark (og resten af Europa) i 1950'erne - i Grækenland, der på daværende tidspunkt blev betragtet som et u-land af bl.a. USA, var der ingen vaccine at få - det delte man ikke ud til u-lande.
Og for lige at sætte 1950'erne i yderligere perspektiv, blev den sidste spedalskhedskoloni i Grækenland lukket i 1956 - den lå på Spinalonga.

Bill Atkins, Claus Oreskov, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Lenin hadefigur - hvor har du det fra Mosbak. Manden er stendød med alt det han stodfor - det er ikke fem potter piss værd - me det er ikke nogetd er lægger op til had. Han begik en forbrydelse mod demokratiet - det er hævet over enhver tvivl. Det gjorde de alle i deres enøjethed og dermed banede de vejen for Stalin og kontrarevolutionen,

Lenin var fanatiker og hans optræden kan ikke bruges til andet - der er intet tilbage af hans livsværk - end til at lære hvad man ikke skal gøre. Men der er ingen grund til at hade ham, han var ikke ond, bare fanatiker af den enøjede slags, og den forkerte mand på det tidspunkt i Ruslands historie!

Men ta og gravlæg ham - han kan ikke bruges til noget og da slet ikke hvis Marx skel genopdages - og den der evindelige helgengørelse er sgu dødsyg og i øvrigt i total uoverenstemmelse med Marx tanker og ideer

Robert Ørsted-Jensen

Der er meget meget få som det lykkedes for at undslippe fra GULAG - for Stalin og stort set alle andre vidste hvad der skulle til hvis man skulle sørge for at ingen uundslap. Politiske forviste under Zaren deimod behendles langt bedre og de rente fra deres forvisninger i et væk. Zarens straffesystem er sgu ikke anbefalelsesværdigt - det er politisk undertrykkelse aldrig - men det var stadig en søndagsskole i sammenligning med GULAG. Jers historiekse uvidenhed og enøjethed skriger til himlen!

"Tilfældene koncentrerede sig om den åbne kloak Gåsebækrenden - kaldet lorteåen. Indimellem løb den over og oversvømmede de brakmarker der de mange børns legeområde"

Bill Atkins:

Er det noget, du har fra Warwick - bogen er vist ikke online?

Bo Stefan Nielsen

Man må sige, at Mikkel Bolt har ramt en nerve, når artiklen her har kunnet afføde snart 300 læserkommentarer. Så hermed en invitation til at komme og diskutere videre, når Mikkel Bolt deltager som oplægsholder på Marxisme 2013, et seminar for venstrefløjen den sidste weekend i november i København. Hvis det har interesse, så se programmet her: http://socialister.dk/marxisme/

Bill Atkins, Philip B. Johnsen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Bo S. Nielsen 21. november, 2013 - 16:39

Som tidligere nævnt, mener jeg at Ideologiernes tid er forbi, men det er vigtigere end nogensinde, at få belyst økonomien, produktionen, indflydelsen finanssektorer har på samfundet, klimaet og udviklingen generelt, så ja Mikkel Bolt har ramt en nerve og tak for indbydelsen.

jasper bertrand

@Claus Jensen
Allerede Salk,opfinderen af polio-vaccinen, konstaterede at sygdommen opstod blandt amerikanske soldater, udstationeret i mere primitive omgivelser, fordi de manglede den naturlige immunitet, fra mild smitte hos deres mor eller i barndommen. Og I nyere tid har mange artikler fokuseret på problemet ved et ikke trænet immunforsvar. En populær fremstilling er her:
http://hubpages.com/hub/Polio-Virus-and-Its-Odd-History
Og det passer præcis med at vi netop fik de store epidemier i vesten på et tidspunkt hvor levestandard og hygiejne var løftet. I Kina fx var man ikke berørt af den store epidemi i start 50.

jasper bertrand

polio: Wikipedia
Prior to the 20th century polio infections were rarely seen in infants before 6 months of age and most cases occurred in children 6 months to 4 years of age.[16] Young children who contract polio generally suffer only mild symptoms, but as a result they become permanently immune to the disease.[17] In developed countries during the late 19th and early 20th centuries, improvements were being made in community sanitation, including improved sewage disposal and clean water supplies. Better hygiene meant that infants and young children had fewer opportunities to encounter and develop immunity to polio. Exposure to poliovirus was therefore delayed until late childhood or adult life, when it was more likely to take the paralytic form.[16]

Robert O Jensen

Tja, nu var Lenin jo fængslet i et år - og derefter landsforvist i 3 år til Sibirien. Hans ældste bror var knap så heldig, da han blev henrettet.
Og ja, Stalin der selv blev deporteret 7 gange til Sibirien, har jo nok vidst hvordan man forhindrede folk i at stikke af.

Men et lands straffesystem kan næppe forstås helt af udefrakommende - vi synes jo selv at det er helt normalt, at danske fanger skal opholde sig i bygninger fra 1859 som f.eks. Vridsløselille Statsfængsel - det fortæller jo netop noget om konservatismen i straffesystemet, hvor man hele tiden bygger på det tidligere kendte - og det har man givetvis også gjort i Sovjet.
Vridsløselille Statsfængsel er i øvrigt bygget 2 år før livegenskabet i Zarens Rusland blev ophævet - af navn men ikke af gavn.

Jens Thaarup Nyberg, Claus Oreskov og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Claus Jensen, nej det var almindelig opfattelse blandt folk, at smittekilden var den åbne kloak, idet sygdomstilfældene var hyppigere hos familier der boede i nærheden. Om stadslægen var inde over mener jeg at huske, men jeg er ikke sikker. Jeg havde faktisk tænkt at undersøge det ved lejlighed, idet jeg mener at Københavns bystyre dengang forsømte de fattige boligkvarterer på flere områder, sundhed, bolig, trafik, skoler osv.

At Jasper som sædvanligt ikke aner hvad han taler om er en kendsgerning:

Polioviruset som har forårsaket utbruddet i Syria, kan stamme fra Pakistan, ett av de få landene der sykdommen fortsatt er utbredt. Rutinesjekk av kloakk i Israel har fått landets myndigheter til å trappe opp vaksinasjonsprogrammet der.

Viruset spres ofte med forurenset vann, sykdommen smitter lett mellom mennesker og barn er spesielt utsatt. Dette gjelder ikke minst under dårlige sanitære forhold som mange syriske flyktninger sliter med.

http://www.vg.no/nyheter/utenriks/artikkel.php?artid=10153142

Bill Atkins

Polio smitter via virus - og der udskilles netop store mængder virus i afføringen. Da jeg var barn - lige efter epidemien - kan jeg huske at mine forældre gjorde meget ud af at forklare, at man skulle sørge for ikke at spise grøntsager og frugt der ikke var vaskede, og det hænger naturligvis sammen med, at selv afføring i ganske små mængder, der indeholder virus kan smitte andre, både via vand og fødevarer.

Sider