Læsetid: 2 min.

Vovemod blev ikke belønnet

Sublimt forsvarsspil af Anand sikrede verdensmesteren remis
15. november 2013

Så kom den fjerde remis ud af fire mulige – alt tyder på, at jeg får ret i min spådom om, at remiserne vil være i overtal, når det endelige regnskab for skak-VM i Chennay skal gøres op. Men der er ingen grund til at være skuffet over det fjerde parti, hvor Anand havde hvid, for der var virkelig tale om ypperligt spil af begge kombattanter, og kapaciteter som Garry Kasparov og Nigel Short gav udtryk for begejstring over, hvad der udspillede sig på de 64 felter:

1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.Lb5 Sf6 4.0–0 Sxe4 5.d4 Sd6 6.Lxc6 dxc6 7.dxe5 Sf5 8.Dxd8+ Kxd8 ...

’Berlinmuren’, som denne variant af spansk parti kaldes, har siden VM i London 2000 været et populært forsvar.

Dengang brugte Kramnik den med succes til at afmontere Kasparovs ’hvide’ fordel.

9.h3 Ld7 10.Td1 Le7 11.Sc3 Kc8 12.Lg5 h6 13.Lxe7 Sxe7 14.Td2 c5 15.Tad1 Le6 16.Se1 Sg6 17.Sd3 b6 18.Se2 Lxa2!?

Carlsen har aldrig lidt af frygtsomhed: Han tager imod bondeofferet, selvom de efterfølgende komplikationer kan blive farlige for ham.

19.b3 c4 20.Sdc1 cxb3 21.cxb3 Lb1 22.f4 Kb7 23.Sc3 Lf5 24.g4 Lc8 25.Sd3 h5 26.f5 Se7 27.Sb5 hxg4 28.hxg4 Th4 29.Sf2 Sc6 30.Tc2 a5! 31.Tc4 - muligheden a5-a4 måtte jo bremses - g6!

Heromkring begyndte både eksperter og computer-evalueringer at pege på sort fordel.

32.Tdc1 Ld7 33.e6 fxe6 34.fxe6 Le8 35.Se4 Txg4+ 36.Kf2 Tf4+ 37.Ke3 ...

Se diagrammet ...

Måske kunne sort her have fået større fordel med 37. - g5, idet 38.Sxg5 jo ville blive gendrevet med det enkle 38. - Tf5, og begge hvide springere står i slag. Men Carlsen valgte det mere forsigtige:

37. - Tf8 38.Sd4 Sxd4 39.Txc7+ Ka6 40.Kxd4 Td8+ 41.Kc3 – (måske var 41.Ke3 mere logisk) - Tf3+ 42.Kb2 Te3 43.Tc8 Tdd3 44.Ta8+ Kb7 45.Txe8 Txe4 46.e7 Tg3 47.Tc3 Te2+ 48.Tc2 Tee3 49.Ka2 g5 50.Td2 Te5 51.Td7+ Kc6 52.Ted8 Tge3 53.Td6+ Kb7 54.T8d7+ Ka6 55.Td5 Te2+ 56.Ka3 Te6 57.Td8 g4 58.Tg5 Txe7 59.Ta8+ Kb7 60.Tag8 a4 61.Txg4 axb3 62.T8g7 Ka6 63.Txe7 Txe7 64.Kxb3 ...

Carlsen har i næsten 30 træk presset hårdt for at vælte den indiske vogn, men Anands sublime forsvarsspil har holdt partiet inden for remisgrænsen, og det opståede tårnslutspil er dødt remis. Dermed var stillingen 2-2 inden fredagens 5. matchparti, hvor det var Carlsens tur til at have de hvide brikker. Vil han mon for tredje gang i træk indlede med 1.Sf3 – eller venter han lidt med at trække den hest ud af stalden?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu