Læsetid: 8 min.

Zentropas storhed og udsalg

Fra at definere sig selv som dansk films selvbestaltede fornyer er Zentropa blevet synonym med kommercielle blockbustere og begrænsede kunstneriske ambitioner
Hvor Peter Aalbæk tidligere gik ud som farverig og fandenivolsk klovn med overskud og charme, er han nu blevet mere aggressiv og har udtalt, at andre decideret skulle fjernes, påpeger Claus Christensen fra Filmmagasinet Ekko.

Søren Bidstrup

6. november 2013

Der var to store begivenheder for Zentropa i oktober. Præmieren på filmatiseringen af Jussi Adler-Olsens Kvinden i buret og en større strid om et notat, BT var kommet i besiddelse af. Et notat, der indikerede, at Zentropa havde brugt offentlig filmstøtte til at finansiere dyre middage og fisketure. Kontroverser har helt fra begyndelsen været en del af Zentropa, men kan man tillade sig at have høj cigarføring, når man ikke længere er dem, der kunstnerisk går forrest, men i stedet satser på at lave de sikre film?

Guldalderen 1992-2006 – Opposition, drive og rummelighed

I Avedøre står der i mange år en kampvogn, hvis geværløb peger mod Valby og Nordisk Film. Afsenderen af den subtile hilsen er filmopkomlingene Peter Aalbæk og Lars von Trier og deres produktionsselskab Zentropa. Senere bliver kampvognen fjernet, og Zentropa bliver en del af Nordisk Film i det, nogle opfattede som en pragmatisk måde at drive virksomhed på, og andre så som Zentropas endegyldige aflevering af den kunstneriske stafet til nye generationer. Men før historien om Zentropa bliver historien om blockbusters, bilagsskandaler og fraternisering med fjenden, sker der så meget andet.

Lars von Trier og Peter Aalbæks første spillefilmssamarbejde er von Triers Europa. Et samarbejde, der har Nordisk Film som pengetank. Ægteskabet ender med en film, men også med en skilsmisse, hvis sår først heles mange år senere.

Von Trier sværger efter produktionen aldrig igen at ville arbejde for Nordisk Film, og resultatet af det fejlslagne samarbejde med Nordisk Film bliver, at han fremover betinger sig uindskrænket kunstnerisk frihed i arbejdet med sine film. Det er noget, Aalbæk kan levere, og han og von Trier stifter sammen produktionsselskabet Zentropa.

Ifølge direktøren for Det Danske Filminstitut, Henrik Bo Nielsen, er netop evnen til at gentænke forholdet bl.a. forholdet mellem instruktør og producer det afgørende bag Zentropas succes.

»Noget af det, der lykkes, er at skabe et mere teambaseret samarbejde mellem hovedkræfterne, der gør op med en gammeldags ren auteur-tradition eller en tilsvarende meget stærk producentdrevet tilgang,« siger han.

Filmkritikeren Morten Piil noterer sig, at man samtidig har skabt et miljø, hvor instruktører og producere er i øjenhøjde, og som giver nye talenter indtrykket af, at tingene kan lade sig gøre, uden at man bliver begrænset af bureaukrati. Den decentrale virksomshedsstruktur er noget af det, der gennem tiden skal komme til at definere Zentropa.

Eventyret

På trods af stjerneinstruktøren Lars von Trier og Peter Aalbæks opportunistisk entusiastiske ledelsesstil er Zentropa var dog ingen succes fra dag et.

»De fleste af de film, de lavede i begyndelsen, blev fiaskoer både kommercielt og kunstnerisk, før Lars von Trier med Riget skabte den første store succes,« siger Morten Piil.

Men netop evnen til vedholdende at tro på sine ideer og sine instruktører er ifølge Morten Piil en af hemmelighederne bag successen.

»En instruktør som Susanne Bier er interessant i den sammenhæng. Hun startede med at lave Det bli’r i familien. En kæmpe fiasko. Men de holdt fast i hende, og jo flere film, hun lavede, jo bedre blev de. Generelt har man haft en god fornemmelse for kvindelige instruktører, f.eks. også Lone Scherfig, hvilket også har hjulpet.«

Ifølge Henrik Bo Nielsen er historien om Zentropa også historien om et klassisk industrieventyr:

»Der skal være tilstrækkeligt med råstoffer, kapital og virkelyst. Zentropa har haft gavn af de massive investeringer i Danmark i talentudvikling fra helt tilbage i 1970’erne gennem Filmskolen. Kapitalen har været til stede bl.a. som følge af stor offentlige interesse for området. Den tredje faktor – virkelysten – er den, de selv eminent har drevet frem og har dermed tiltrukket både råstofferne i form af talenter og kapitalen, fordi de har leveret projekter, der har været værd at støtte.«

Fra Riget begynder succeserne at komme med jævne mellemrum. I 1995 introducerer man Dogme 95-manifestet, der skal komme til at revolutionere måden at tænke billig filmproduktion på, og i den anden ende af skalaen producerer man med Breaking the Waves i 1996 den til dato dyreste danske film.

Tre år senere er Zentropa blevet for stort til kontorlokalerne i Ryesgade på Østerbro, som hidtil har huset selskabet, og i samarbejde med Hvidovre Kommune indretter man sig den på gamle Avedøre Kaserne sammen med andre filmselskaber, ikke mindst Nimbus Film. ’Filmbyen’ bliver stedet kaldt. Her producerer man successer som Per Flys trilogi, Bænken, Drabet og Arven, Lone Scherfigs Italiensk for begyndere og Lars von Triers Dancer in the Dark. Aalbæk og von Trier er kongemorderne, der efter at have konspireret mod tronen op igennem 1990’erne i 2000’erne endelig kan smække stængerne op i den sofa, hvorfra de regerer Filmbyen, og skue ud over det filmlandskab, de har lagt for deres fødder.

Udsalget 2006– Bilag, blockbusters og excesser en masse

Da det i slutningen af 2000’erne begynder at trække op til finanskrise, har krisen allerede luret over Zentropa i nogle år. Et planlagt generationsskifte i 2006 bliver i sidste øjeblik aflyst, og i perioden frem mod 2010 forsvinder centrale produktionskræfter som Meta Louise Foldager og Vibeke Windeløv, mens instruktører som Per Fly m.fl. søger andre filmgræsgange. Det hele kulminerer, da Nimbus Film opsiger samarbejdet med Zentropa og Filmbyen, og Nordisk Film et år senere køber 50 procent af Zentropa. Kampvognen er på det tidspunkt for længst pakket væk, og en ny epoke kan begynde.

I 2011 vedtages det, at Zentropa nu i højere grad skal gå efter sikre kommercielle succeser, og eventyret som dansk films pionerer er ved at være slut.

»På et tidspunkt stivnede projektet, bølgen toppede, hvilket er forståeligt: Man kan ikke revolutionere i det uendelige. I dag er Zentropa et mainstreamselskab, der ikke producerer noget kunstnerisk nyskabende udover Lars von Triers film,« siger Anne Mette Lundtofte, der i tre år fulgte livets gang på Zentropa og ud fra sine oplevelser skrev bogen Zentropia, der udkom på Gyldendal tidligere i år. I stedet laver Zentropa nu brede film som Kvinden I buret, Klovn, Den skaldede frisør og En kongelig affære.

Henrik Bo Nielsen kan godt nikke genkendende til den udvikling, men understreger samtidig, at det er et generelt billede i dansk film: »Det er klart, at man i 2012 og 2013 kan afkode en satsning på mere massmarket og mindre sær feinschmeckerkunst hos Zentropa, men det er også en generel udvikling på det hjemlige biografmarked. Man gennemgår en blockbusterficering, der betyder, at flere ser de samme få store film, mens det store midtermarked forsvinder. Zentropa er bare et billede på, at man for at få sin virksomhed til at hænge fornuftigt sammen også indimellem er nødt til at tænke sig om.«

Chefredaktør for filmmagasinet Ekko, Claus Christensen, mener, at Zentropas ændrede fokus er et betydeligt tab for talentudviklingen i dansk film: »Zentropa var jo et sted, hvor nye unge filmfolk kunne gå hen og få chancen. Nogle af dem lykkedes, andre lykkedes ikke, men mange fik chancen. I dag er der også masser af talent, men de har ikke noget indlysende sted at gå hen, hvilket har gjort det sværere at lave det generationsskifte, som skal komme på et tidspunkt i dansk film.«

Flad struktur

Det er dog ikke kun det kunstneriske fokus, der skifter, fortæller Anne Mette Lundtofte. Også den flade struktur, som mange fremhæver som et af de vigtigste elementer i Zentropas success er efterhånden blevet en hæmsko: »Mens jeg interviewede folk på Zentropa i perioden 2009-2011, virkede det meget kaotisk, hvem og hvad og hvor ledelsen var. Aalbæk sagde til pressen, at han trak sig, men det gjorde han så ikke – og han sagde, at der kom en ny ledelse, men det gjorde der så heller ikke ikke,« siger hun.

Men selv om kampvognen er pakket væk, og piratskibet er begyndt at sejle under Nordisk-flag, er retorikken fra hovedbroen stadig krigerisk. Peter Aalbæk har de senere år været involveret i en række større mediesager. Senest den omtalte tvist med Det Danske Filminstitut, hvor Zentropa har været anklaget for at have brugt filmstøtte til andre formål end at lave film. Peter Hanke, ekstern lektor i art management ved Københavns Universitet, har også noteret sig en vis træthed i Zentropametallet, men mener samtidig, at det er lykkedes at opretholde den gode fortælling omkring selskabet, selvom man er gået fra at være en outsider til at være en del af det etablerede filmmiljø.

»At være en del af Zentropa er det samme som at være en del af et meget stærkt narrativ og et meget stærkt fællesskab. Hele historien om en af verdens førende filmskabere, der slår sig ned på en bar mark, er meget stimulerende for en masse mennesker. Samtidig har man fra et organisatorisk synspunkt en meget stor kriger i Peter Aalbæk, der formår at være talsmand for hele stammen, selvom vi ofte ser hans udtalelser som personlige statements.«

Claus Christensen, der selv har haft en fejde med Peter Aalbæk, mener, at den stadig vildere retorik fra Zentropa og Peter Aalbæks side skyldes, at man kompenserer for den manglende vildskab i Zentropas film i dag: »Tonen har ændret sig. Hvor Peter Aalbæk tidligere gik ud som farverig og fandenivolsk klovn med overskud og charme, er han nu blevet mere aggressiv og har udtalt, at andre decideret skulle fjernes. Først Biografklub Danmark, siden mit eget blad og nu Filminstituttets direktør.«

En udvikling, der ifølge Claus Christensen kan komme til at gå ud over Aalbæks eget eftermæle: »Det er ærgerligt, hvis hans eftermæle ikke bliver den elskede klovn, men en løs kanon, som ingen endte med at kunne forstå.«

Efter intern uro sidst i 2000’erne, kommercialisering og fornuftsægteskabet med Nordisk Film står spørgsmålene ’hvad nu’ og ’hvorhen?’ tilbage. Først skal det dog ifølge Anne-Mette Lundtofte vise sig, om Zentropa kan overleve det generationsskifte, man første gang forsøgte at gennemføre i 2006. Men et generationsskifte er en svær ting i en virksomhedsstruktur, der er så personafhængig som Zentropa, mener Peter Hanke: »Peter Aalbæk udtalte på et tidspunkt, at han gerne ville gøre sig selv undværlig. Min vurdering er, at det kun kan lade sig gøre, hvis han trækker sig helt ud af organisationen.«

Stærke personligheder til trods har Zentropa dog den fordel, at dets brand altid vil være interessant, påpeger Henrik Bo Nielsen:

»En instruktør som Trier vil blive fulgt, uanset hvor og under hvilke omstændigheder han lavede film. Men det er ikke så mange selskaber forundt at være interessant qua deres firmalogo.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

»En instruktør som Trier vil blive fulgt, uanset hvor og under hvilke omstændigheder han lavede film«
især når han skal have tilfredsstillet og udstillet sine seksuelle tilbøjeligheder, med et publikum som information segmentet som observatører.

Niels - jeg formoder, at det er kvindemennesket fra Island du omtaler (hendes navn staves ikke med dansk ø).
Beklager; jeg kan ikke udtale mig, om hun er blevet brugt/misbrugt.

Micheal du har ret, intet over eller under janteloven – eller er man kommet dertil , at Sandemoses udsagn begynder at få en smag af offer?

Jens Christensen

@Niels Engelsted, hvem er mon den store primadonna i det her spil? Det var vist altsammen ethvert billigt ugeblad værdigt. ;-)

Catherine Deneuve om Björk ifm Dancer: wild and unique, irrational and unmanageable. There's no point in expecting logical behaviour from her. You have to accept her as she is.

Brian Pietersen

han har en fremtoning som gør jeg ikke gider se de film der kommer fra hans hånd uanset om de kan være gode, der er jo så meget andet godt at vælge imellem.

Jens H. C. Andersen

"De fleste af de film, de lavede i begyndelsen, blev fiaskoer både kommercielt og kunstnerisk,.. - siger Morten Piil."

Er det ikke en fejl, skulle der ikke stå alle film!?

Folk får ikke støtte fordi de er dygtige, men fordi de kender de rigtige.

Og så husker jeg stadig en artikel fra Information, hvor de forsøgte at tvinge en medarbejder med i poolen nøgen.

Anders Sørensen

Sidst jeg var i biografen, sad vi i en jordhule, og så var der en, der tegnede streger i leret (det lidt ler, der nu var), og så når vi rystede med hovedet, så var det lissom at stregerne bevægede sig.

Søren Kristensen

Jens H.C.A.
Svar: noget andet. Som jeg ikke ved hvad er før jeg ser det og så ved jeg måske stadig ikke hvad det består af, kun at det virker. Lidt ligesom Coca Cola :) Forfriskende og forførende.

anker fjeld simonsen

Zentropas film er nok et interessant emne, fordi firmaet definerer sig og handker om gennemsnittet af dansk-international mellemklasse=>overklasse, og har fået succes med det. Men det er altså - og jeg kan overhovedet definere mig som seriös filmkritiker, ud over den forudsätning jeg fik nogle år i Delft i Holland, da jeg gik til kvalitetsfilm söndag aften som "SNEAK PREVIEVV", dvs. uden at vide hvad jeg så, og her også så et par danske dogmefilm - med risiko for at ta fejl, for et filosofisk anlagt gemyt som mig langt fra så interessant som Dreyers Jeanne D'Arc eller Pasolinis Kristusfilm at se et overklassepars forsög på at nå frem til kopulationsakten, eller lignende i ihöjbudgetfilm. Jeg så mig vist lidt trät af det, i franske nouvelle vague, lidt efter puberteten.
Det tenderer for mig det ligegyldige, men kan som sådant sagtens väre af höj,meget höj kvalitet. Film skal for mig at se ramme een helt specielt som en bevidsthedsudbidelse, et eller andet man hat brug for lige på det tidspunkts af ens liv hvor man ser filmen, et meget subjektivt krav, eller måske efterlade en gåde for een, noget väsenyligt jeg ikke kan forstå, velsagtens, for at blive mere end det flimmmer, jeg pt ofte har som baggrund til at oversätte böger.

@Anders Sørensen

Man kan med fordel se nogle moderne litteräre tekster som skulpturer hvor man ved hjälp af et snedigt tvärgäende mönster har fjernet smä men vigtige detaljer som giver beskueren en chance for at slippe for öjets og logikkens diktatur. At forsöge at oversätte disse skulpturer til objektive universalt forstäelige kvalitative udsagn svarer til at forklare at man har fundets Rembrandt genialitet i den nøjagtige kemisnke sammensætning af de terpentindampe som maleren var udsat for.

Jens H. C. Andersen

Søren: Erika Lust, måske og den stil? Men altså så gode og realistiske er historierne nu heller ikke, det er stadig lidt plat, men dog mere interessant end Digitalplaygrounds forsøg på at lave længere film med gentlige fortællinger, men stadig bare traditionelle kedelige sexscener.