Læsetid: 6 min.

Dansk film dumper i mangfoldighed

Dansk film var i 2013 hvid, heteroseksuel og mandsdomineret med få kvinder, der meget sjældent taler til hinanden om andet end mænd. Information tester årets 19 danske spillefilm for repræsentation af køn, race, seksualitet, kroppe, klasse og demografi
Illustration: Marie Boye/iBureauet

Illustration: Marie Boye/iBureauet

31. december 2013

Den danske films dominerende figur er en hvid, heteroseksuel mand. Han kommer sandsynligvis fra Sjælland, men ikke nødvendigvis fra hovedstaden. Han kan både slå sine dramatiske folder i arbejderklassen, i middelklassen og i overklassen, og som oftest i vores moderne samtid. Og så kan han, modsat dansk films kvinder, være overvægtig fra tid til anden, især hvis han er spillet af Nicolas Bro eller af Rasmus Bjerg. Han har muligvis en sindslidelse, men han har aldrig et fysisk handicap. Og så snakker han gerne med andre mænd om meget andet end det modsatte køn. Det gør kvinderne til gengæld ikke. Med undtagelse af Lars von Triers Nymphomaniac.

Information har, med inspiration fra den omdiskuterede feministiske filmtest, Bechdel-testen, der i Sverige i år er gjort til forbrugervejledning i flere biografer, kigget årets 19 danske spillefilm igennem for deres repræsentation af køn, men også af race, seksualitet, krop og klasse.

Bechdel-testen er opkaldt efter den amerikanske tegneserieskaber, Alison Bechdel, som i 1985 lod en feministisk figur i en tegneseriestribe om at formulere følgende tre krav til en film:

1. Filmen skal indeholde mindst to (navngivne) kvinder.
2. De to kvinder skal tale sammen.
3. Og de skal tale sammen om noget andet end mænd. Den test dumper overraskende mange film.

Kritikere og filmskabere har på det seneste flittigt diskuteret, hvorvidt testen er en effektiv måde at udpege ulighed mellem kønnene på, eller hvorvidt den forfladiger synet på films faktiske kvaliteter.

Blandt årets 19 danske spillefilm dumper Nicolas Winding Refns Only God Forgives for eksempel testen, selv om Kristin Scott Thomas i den stærke birolle som Julians (Ryan Goslings) stride mor to gange taler med et andet hunkønsvæsen. Først skælder hun en kvindelig receptionist ud, men receptionistens navn er os ukendt og dermed er første krav ikke opfyldt. Anden gang fører Crystle en samtale med Julians date under en middag. Dialogen går som følger:

Crystle: »Fortæl mig, Mai, hvilket felt arbejder du indenfor?«

Mai: »Jeg er entertainer.«

Crystle: »Entertainer? Og hvor mange pikke kan du så underholde med din lille sædcontainer?« Hernæst snakker Crystle mere direkte om Julian. Information skønner, at samtalen, set i sin kontekst, handler om Julian og mænd. Den består derfor ikke Bechdeltesten. Faktisk består kun seks af årets 19 danske spillefilm.

Brun ener

Information beskrev i en række artikler i 2012, hvordan ASA Film fik støtteafslag af Det Danske Filminstitut til børnefilmen MGP Missionen med bl.a. den begrundelse, at »film med et cast med anden etnisk baggrund ikke har vist sig at være specielt salgbare i provinsen.« Filmen blev trods alt til noget, fik nogenlunde anmeldelser, klarede sig ret fint i biografen med over 100.000 solgte billetter. Mens mange af årets film foregår i provinsen, så er det den eneste med en hovedrolle af anden etnisk baggrund.

Årets 19 danske spillefilm testet for køn, krop, race og klasse

Jagten (Thomas Vinterberg):

40-årig, hvid mand fra middelklassen i provinsen udsættes for et lille sjællandsk samfunds pædofilianklager, men støttes jovialt af hvid ven fra overklassen. Han har enkelte samtaler med kvinder, men kvinderne interagerer ikke med hinanden. Billetsalg: 672.512

✓ Består:
Perkertesten: Lucas (Mads Mikkelsen) dater en kvinde af anden etnisk baggrund end dansk.

Min søsters børn i Afrika (Martin Miehe-Renard):

Hvid middelklassefamilies børn fra Storkøbenhavn tager med deres enlige, hvide onkel til Afrika på ferie og passer eksotiske dyr. Billetsalg: 414.662

✓ Består:
Bechdeltesten: Tante Flinth (Mille Dinesen) sludrer med sin niece i løbet af filmen, dels om mænd, men også om at slippe væk fra naboens børneflok.
Perkertesten: I Afrika taler familien med den flinke, mørke safarihjælper, Nelson (Josef W. Nielsen), som til onklens komiske overraskelse er pæredansk.

Alle for to (Rasmus Heide):  

Tre hvide, heteroseksuelle mænd fra arbejderklassen sysler med et bankkup i København. Billetsalg: 392.118.

✓ Består:
Tykketesten: Rasmus Bjergs rolle som Timo.

Otto er et næsehorn (Kenneth Kainz):

To hvide drenge af lavere middelklasse i uspecificeret provinsby prøver at håndtere et gult næsehorn. Billetsalg: 190.226.

✓ Består:
Tykketesten: Bl.a. den gamle politimester er tyk. Der optræder også en parodisk tyk kvinde i en bagerbutik, men hun har intet navn.

Skytten (Annette K. Olesen):

Hvid, single politikvinde fra middelklassen forfølger hvid mands terroraktiviteter i København, alt imens hun skal adoptere et barn fra Afrika. Billetsalg: 45.675.

✓ Består:
Bechdeltesten: Mia (Trine Dyrholm) taler med sin søster om adoption og work-life balance.

Nordvest (Michael Noer):

To hvide unge arbejderklassebrødre fra København infiltreres i et bandeopgør mod en gruppe indvandrere. Hovedpersonen dater en indvandrerpige og handler med østeuropæiske prostituerede, hvis navne vi ikke kender. Billetsalg: 104.196.

✓ Består:
Perkertesten: I Københavns Nordvest-kvarter både dater, samarbejder og slås filmens to hvide brødre med danskere af anden-etnisk herkomst.

I lossens time (Søren Kragh-Jacobsen):

Hvid middelklassekvinde og præst prøve at hjælpe en kvindelig psykolog med at hjælpe en hvid, psykisk syg arbejderklassefyr. Billetsalg: 91.474.

✓ Består:
Bechdeltesten: Præsten Helen (Sofie Gråbøl) taler med en kvindelig psykolog Lisbeth (Signe Egholm Olsen) om den indsatte unge mand, men også om bl.a. Lisbeths forskning generelt.
Handicap-testen: Filmens centrale dreng er psykisk syg og afsoner på en forvaringsanstalt.
Tykketesten: Drengens gamle morfader, spillet af Börje Ahlstedt, har en del fedt på sine gamle sideben.

Only God Forgives (Nicolas Winding Refn):

Hvid amerikansk mand i det kriminelle overklassemiljø i Bangkok må hævne sin hvide brors død ved at slå en asiatisk mand ihjel. Billetsalg: 26.424

✓ Består:
Perkertesten: Hovedpersonen befinder sig i Bangkok og er altså omgivet af ikke-hvide karakterer.

The Weight of Elephants (Daniel Joseph Borgman):

Hvid arbejderklassedreng i fattig provins i New Zealand prøver at leve med sin skrøbelighed og angst. Billetsalg: 1542.

✓ Består:  Ingen tests.

Player (Tomas Villum Jensen):

Hvid overklassemand hænger ud med anden hvid overklassemand i ferieparadisiske Nice. Billetsalg: 100.966.

✓ Består:
Tykketesten: Rasmus Bjerg er en smule buttet i rollen som revisor Michael-Helge.

MGP Missionen (Martin Miehe-Renard):

Jysk kristen dreng og københavnsk, muslimsk pige fra arbejderklassen sniger sig til Jylland for at deltage i et talentshow. Billetsalg: 104.538.

✓ Består:
Bechdeltesten: De to børns bekymrede fædre og mødre mødes i København, da deres børn er forvundet derfra.
Perkertesten: Sawsan (Malika Sia Paul) er muslim og andengenerationsindvandrer.

Spies & Glistrup (Christoffer Boe):

En tyk, mandlig bornholmer og mandlig københavner etablerer virksomhed, men vokser i deres egomani fra hinanden. Den ene mand er godt gift, den anden køber sine kvinder. Ingen af disse kvinder taler til hinanden. Billetsalg: 330.107.

✓ Består:  
Tykketesten: Nicolas Bro spiller Mogens Glistrup, hvis store korpus man bl.a. ser halvnøgent i et badekar, mens han kysser sin hustru.

Det grå guld (Shaky González):

Et ældre, hvid, heteroseksuelt par fra arbejderklassen planlægger et bankrøveri for at få råd til et sted at bo. De taler med en kvindelige Billetsalg: 27.212.

✓ Består:
Tykketesten: I filmens ene hovedrolle spiller Lars Knutzon en gammelmandstyk ægtemand.

Antboy (Ask Hasselbalch):

Hvid middelklassedreng i provinsen forsøger, sammen med en hvid dreng og en hvid pige, at bekæmpe en hvid og overvægtig skurk med særlige loppekræfter. Billetsalg: 174.084.

✓ Består:
Tykketesten: Nicolas Bro spiller den runde skurk, Loppen.

Kvinden i buret (Mikkel Nørgaard):

Hvid middelklassemand og politibetjent samarbejder med assistent af anden-etnisk baggrund end dansk på at genåbne en hvid overklassekvindes suspekte selvmordssag. Billetsalg: 716.560 (årets mest sete danske film)

✓ Består:  
Handicaptesten: Mikkel Fønsgaard spiller en psykisk syg bror til en kidnappet minister.
Perkertesten: Fares Fares spiller hovedpersonens trofaste assistent, Assad.

Olsen Banden på dybt vand (Jørgen Lerdam):

Tre hvide mænd over 40 år fra arbejderklassen planlægger et kup. Billetsalg: 200.066.

✓ Består:
Tykketesten: Kjeld (Poul Bundgaard) har mave.

Tarok (Anne-Grethe Bjarup Riis):

Hvid, jysk arbejderklassefamilies liv centreres i årtier om en sort konkurrencehest. Billetsalg: 104.538.

✓ Består:
Bechdeltesten: Hovedpersonens hustru fører en enesamtale med hovedpersonens mor om familiens dårlige økonomi.

Sorg og glæde (Nils Malmros):

En hvid middelklassemand tænker tilbage på et liv med en hvid kvinde af lavere middelklasse og taler med en hvid, mandlig psykiater om årsager til drabet på hvid baby. Billetsalg: 235.742.

✓ Består:
Handicaptesten: Hovedpersonens hustru, Signe, er diagnosticeret maniodepressiv.
Tykketesten: Psykiater Birkemose spilles af Nicolas Bro, der er en smule overvægtig.

Nymphomaniac (Lars von Trier):

En hvid middelklassekvinde på 50 år, Joe, tænker tilbage på sit erotiske liv med en lang række hvide mænd fra alle klassetrin og med to sorte mænd og med en enkelt ung, hvid kvinde.
Billetsalg: Filmen havde først premiere 25. december.

✓ Består:
Bechdeltesten: Joe taler med sin elskerinde, den unge P.
Homotesten: Joe og den unge P indleder et seksuelt forhold i filmens anden del.
Perkertesten: Joe har sex med to afrikanske emigranter.
Tykketesten: Nicolas Bro spiller en af Joes mest kompatible elskere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Simone Bærentzen
  • Pia Qu
  • Brian Rosberg
  • Finn Årup Nielsen
  • M. Behnke
  • David Zennaro
  • Inger Sundsvald
  • Jørn Vilvig
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ivan Gullev
Simone Bærentzen, Pia Qu, Brian Rosberg, Finn Årup Nielsen, M. Behnke, David Zennaro, Inger Sundsvald, Jørn Vilvig, Lise Lotte Rahbek og Ivan Gullev anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kunne dansk film blot beskæftige sig med, hvad der sker imellem ørene og ikke imellem benene, kunne dansk film måske komme sig.
Er der nogen der tør, der findes dog stadig og udkommer stadig, sindssyg god litteratur, hvor billederne står knivskarpe og hvor bogen ikke lægges før ved 3 tiden om natten.

Dennis Laursen, Karsten Aaen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar

At dømme ud fra de to billeder Information har bragt af Filmskolens nye rektor, hvor hun så sødt dobbelthælder med ansigtet, skal man virkelig være i nytårsforsæthumør for at tro på at manuskriptafdelingen får vendt bøtten, som den har trængt til i alt for mange år.

Brian Pietersen

der har ikke været én film jeg gad se... det bliver så ik bedre af at det er homoer det handler om.

Hugo Pieterse, Claus E. Petersen og Benny Jensen anbefalede denne kommentar

Man fornemmer harmdirrende indikation over at årets sølle nitten danske film ikke når hele vejen rundt om samtlige repræsentationer af køn, race, seksualitet, krop og klasse – og det påstås endda at dansk film mangler mangfoldighed.

Skal vi nu lige komme ned på jorden og konstaterer at årets produktion af danske film er dybt imponerende, vort lillebitte sprogområde og spinkle sprogområde taget i betragtning.

Intet andet land i verden har en national filmproduktion, som i den grad, procentuelt i forhold til indbyggertallet, er i stand til at samle landets indbyggere og samtidig hjemtage baljer af filmpriser. Dansk film er nu for fjerde år i træk en film shortlistet til Oscar i kategorien ”Bedste fremmedsprogede film”.

Medtages skal det da også, at det i det hele taget er lykkes vort lille land at producerer nitten danske spillefilm, til trods for finanskrise, hvor bankerne har smækket kassen i og filmbranchens indtægter er i frit fald, pga. de nye digitale mediers indtog.

Dét burde hyldes, i stedet for en dissekering af årets danske film, som er så beskedent i antal, at det må være udtryk for snotforkælelse at forlange at artiklens mange krav om køn, race, seksualitet, krop og klasse skal være repræsenteret.

Derudover nævnes Bechdel testen. En test som ikke engang fremmer sit eget formål. Når film med meget markante og stærke kvinderoller, som f.eks. ”Gravity”, ”Lola Rennt”, “The Girl with the Dragon Tattoo”, “The Long Kiss Goodnight” og “Misery” ikke består testen, ja, så kan den test vist ikke bruges til ret meget.

Og sidst, men ikke mindst, står artiklens forfatter fastsmeltet i sin opfattelse af omstændighederne bag ”MGP Missionen”, til trods for denne sag er blevet belyst forfra og bagfra.

Der var i Filminstituttets afslag en lang række øvrige faktorer, end den medierne satte fokus på – og Filminstituttet har beklaget til hudløshed – blandt andet at filmen, når den søger i Filminstituttets støttegren ”Markedsordningen”, fordres en forventning om et salg på over 200.000 billetter i biograferne. Det lykkes som bekendt ikke, hvorfor instituttets afslag var helt legitimt.

Der er ingen grund til at hænge med mulen over dansk film. Tværtimod!

Med venlig hilsen

Kim Pedersen, Formand, Brancheforeningen Danske Biografer

Mikkel Madsen, Karsten Aaen, Jan Hansen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar

Øhh:

"3. Og de skal tale sammen om noget andet end mænd. Den test dumper overraskende mange film."

Er det virkelig en valid målestok? Jeg er lettere rystet. Jeg har besluttet, at se artiklen som et muntert indslag.

Mikkel Madsen, Hugo Pieterse, Claus E. Petersen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

bioraferne er helt generelt ensporet i filmvalg.. de handler stort set alle om mig mig mig..og rigtig mange af dem er voldelige.

Henrik Danstrup

Det var da en udelikat form for politisk korrekthed at skulle checke for den slags ting. Det er sgu da fløjtende ligegyldigt, hvor mange, der er af hver slags mennesker i filmene, bare de er gode.
Helt ude i hampen......

Mikkel Madsen, Morten Balling, Christian Pedersen, Claus Jørgensen, Jan Hansen, Brian Pietersen og Thomas H. Pedersen anbefalede denne kommentar
Thomas H. Pedersen

Den dag danske film bliver så politiske korrekte at de kan bestå den test, er den dag hvor det ikke længere kan betale sig at producere dansk film mere...

Mikkel Madsen, Claus E. Petersen, Claus Jørgensen og Sven Felsby anbefalede denne kommentar

Virkeligheden dumper ikke i mangfoldighed, men mangler balance og det handler film så ofte om, så den danske hvide, heteroseksuelle og mandsdomineret film er vel en slags frihedskæmpere på egne og vore vegne, hvor Bechdeltesten bliver til et slags frihedsmanifest.

Er det et problem, hvis man ikke er en tyk, handikappet, homoseksuel perker?

Mikkel Madsen, Hugo Pieterse, Morten Pedersen, Peter Ole Kvint og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar

Nej, men hvis man er en tyk, handicappet homosexuel perker, så kan man være forvisset om, at man ikke bliver portrætteteret i en dansk film. Hverken i år, eller de sidste mange. Og sikkert heller ikke i de kommende.

Hvor er det trættende at høre folk med privilegier - her at blive portrætteret i film - tale nedsættende om os andre.

Peter Andersen, Cecilie Nissen Jøhnk, Simone Bærentzen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Der mangler en parameter:
Dansk film har nærmest altid kun repræsenteret den pæne, hvide, midterorienterede, politisk korrekte middelklasse. Bare se på DR's dramaserier, jeg ved ikke hvor mange årtier tilbage...
Hvornår er en film f.eks. blevet optaget i en lejlighed på Vestegnen? Der er den relativt nye Fighter* - som jo på alle måder var ikke-gennemsnitlig i forhold til normen af danske film. Den solgte heller ikke så meget - ærgerligt, for det er faktisk en ganske udmærket (ungdoms)film.

*http://da.wikipedia.org/wiki/Fighter

Undskyld, men at betegne mennesker af en given etnisk oprindelse som sorte, gule, røde og brune er i vore dage mig bekendt særdeles politisk ukorrekt. Graden af politisk ukorrekthed synes i øvrigt at stige, jo mørkere kuløren er. Dette gælder dog ikke for kuløren "hvid", der åbenbart fortsat er politisk korrekt, hvilket efter min mening er politisk ukorrekt. ;-) Betegnelsen "tyk" er vist også politisk angribelig. I dag hedder det "overvægtig" eller "svært overvægtig" - eller - for sarte kvinders vedkommende - "fyldig" eller "buttet".

I øvrigt tvivler jeg på, at Poul Bundgaard spillede rollen som Kjeld i "Olsen Banden på dybt vand".

Endelig er jeg ret ligeglad med, om en film omhandler kraftige, handicappede, homoseksuelle kvinder af anden etnisk oprindelse, der gennem hele filmen kun taler om politik, erhvervslivet og rumraketter, eller om den handler om en arisk konge, der myrder sine koner, hvis de bliver for fyldige, er lesbiske eller handicappede, taler dårligt om afrikanere og i øvrigt afskyr andre religioner end sin egen. Jeg ser filmen, hvis jeg tror, den er god, og det agter jeg at fortsætte med at gøre.

Godt nytår - også til dansk film. I gør det skide godt.... ligesom Egon!

Problemet med danske film er også, at det mangler originalitet. Daske film er utrolig ensformige. Er det ikke omkring 9 ud af 10 danske film, der har været udgivet de sidste 10-15 år, der enten har været en kedelig, Hollywood-inspireret dramafilm, eller en halvtam komediefilm? Hvornår er der f.eks. en dansk instruktør, der eksperimenterer med noget science-fiction, eller en original dramafilm a'la Ben X eller Mary and Max? Jeg kunne også godt tænke mig at se noget dansk The Walking Dead-agtig noget.
Antallet af danske film, der har overrasket inden for de sidste 10 år, kan jo tælles på én hånd: To Verdener, Hvidsten Gruppen, Rene Hjerter, Drømmen... Jeg er gået lidt i stå nu. Og så har jeg også en forkærlighed for letfordøjelige action-komedier, så derfor nød jeg også film som Alle for En+To, Sorte Kugler, Terkel i Knibe samt Spang-Olsen-film.
Ud over på dokumentarområdet, så syntes jeg ikke rigtig, at der har været nævneværdig mange danske instruktører, der har gjort sig bemærket. Nåja, så er der Lars von Trier - men det bliver han jo ikke bedre af (kom jeg til at sige noget blasfemisk der?).

Steffen Gliese, Brian Pietersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Og så er der 'Tissetesten' – som forbavsende mange film består:
Filmen skal indeholde en scene, hvor man (bagfra!) ser en eller flere mænd urinere.

Mikkel Madsen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

Endnu en avisside, der kunne have rummet relevant information, men i stedet blev brugt til at argumentere for en naiv illusion om politisk korrekthed som vejen til frigørelse.

Jesper Hansen, Morten Pedersen og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar

Hvor blev geografitesten af?

Næsten alle danske film, hvor lokaliteten ikke i sig selv er en pointe, andet end at der er tale om et bymiljø, foregår i København. Bort set altså fra film, hvor det netop er pointen, at man er ude i provinsen. Den eneste undtagelse fra denne regel, som jeg kan komme i tanke om, er de film som Malmros laver. Til gengæld kan jeg f.eks. ikke huske nogensinde at have hørt om en film optaget i Danmarks tredje største by Odense.

Mikkel Madsen, Peter Andersen, Dennis Laursen og Sven Felsby anbefalede denne kommentar

Ang. den såkaldte bechdeltest, så er det som filmene primært dumper på nok, at kvinderne hele tiden taler om mænd. Det er da også træls, men det modsvarer sjovt nok også dem der især kritiserer dette, eftersom de netop synes at være overmåde optaget af, at diskutere køn og mænd.

Maj-Britt Kent Hansen

Bliver nu overrasket over antal solgte billetter. Til de fleste over 100.000. Men det er måske ikke mange? Har ikke set nogen af filmene, men Nordvest og Sorg og Glæde vil jeg se. Resten? Nej, absolut ingen interesse.

Apropos alderstesten, kvindetesten, men dog også "tissetesten" må man til Chile og filmen "Gloria", som går i København p.t.
http://www.imdb.com/title/tt2425486/

@Brian

Efter kommunalreformen er Aalborg Kommune den tredje største kommune, men hvad angår selve byerne, er Odense stadigvæk klart større end Aalborg.

Personligt synes jeg den her model er snæver. Der mangler ret mange andre ting i dansk film end en eller anden samtale mellem to kvinder, der handler om vasketøj eller så noget, der nok i sidste kunne drejes til at handle om mænd alligevel. Har alle interessante samtaler (eller portrætteringsværdige for et bredt publikum) generelt ikke udsæt eller afslutning i menneskelig tilstand eller relation? Om det er mænd eller kvinder der taler, er vel i og for sig ligegyldigt. Dertil kommer repræsentationen af afvigende seksualiter, andre etniske herkomster mv. - hvorfor skal der polariseres så meget imellem mennesker? Det er min egen holdning, men jeg føler ikke vi er så anderledes fra hverandre. Og jeg er selv del af en minoritet.

Hvad jeg synes mangler i dansk film er fantasi. Der er ligesom opstået en eller anden idé om, at fuldkommen klar "realisme" er det mest ypperste filmkunsten kan opnå. Jeg er lodret uenig. De mest underholdende film, for mig, er dem der viser os en ny vinkel (visuelt), smadrer vores forståelse for personlige narrativer, er fantasifulde og med et univers der er markant anderledes end virkeligheden. At de udfordrer os. Skaber nytænkning. Nye forbindelser i hjernen.
Alt dette kulminerede for mig da jeg overværede "Sorg og Glæde". Den insisterede på at holde sig så tæt på virkeligheden som muligt. Og nøøj, hvor jeg kedede mig. Ligesom jeg gjorde med en lang række andre danske film. Alle personernes udsagn og filmenes narrativ var ligeså forudsigeligt og forventeligt som jeg troede. Sorg og Glæde tager prisen med dens manglende brug af underlægningsmusik, stemning, stil og hvad man ellers kunne bruge af begreber til at at forklare, hvorfor nogle værker står klarere frem end andre.

Det er ikke en generel ting for den danske fiktion. Årets litteratur, stort som småt, bragte mig til skyhøjder. Det er så nemt at adskille én stilistik fra én anden i litteraur, og burde det samme ikke gøre sig gældende i film? I mit hoved er dansk film, anno 2013, en pærevilling af grålige, lydløse, ensformige nuancer, der slår med en konstant, langsommelig og dødsfast takt der nægter at ændre sig.

Men det er bare min helt ekstremt subjektive vurdering. Jeg håber på større kreativ frihed, fantasi og mere en langt mere innovativ tilgang til selve mediet i år 2014.

Peter Andersen, Jesper Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Artiklen må vist betegnes som et studentikost og humoristisk indslag i den almene debat.

Tænk hvis der i Danmark kun måtte laves film, der opfyldte politisk korrekte "mangfoldighedskrav" og havde politisk korrekte "budskaber" ??????

Lad os prøve at "leve med" , at kunstnerisk frihed ( og frihed i øvrigt) ikke altid fører til det, som eliten ( filosofferne, ideologerne, meningsdannerne, de religiøse forkyndere, levebrødspolitikerne m v) anser for "korrekt" og "ønskværdigt".

Brian
Kommunalreformen har i det hele taget givet noget ubalance i opfattelsen af byernes størrelser. Værst er det med København, hvor den politisk/administrative inddeling ikke længere har noget at gøre med, hvad der reelt udgør storbyen København. Københavns Kommune udgør kun en begrænset andel af den reelle by, mens Region Hovedstaden til gengæld omfatter en del mere.

Claus E. Petersen

Jeg troede at den danske kulturarv per 2013 var sikret da Trier lavede en dårlig pornofilm som per automatik blev ophøjet til kunst.
At dansk film, altså de film som danskere faktisk orker at se, ikke lever op til visse ophøjede idealer for det finkulturelle publikum er jo dårligt en overraskelse.
Jeg må indrømme at jeg efter at have læst artiklen ikke helt forstår hvorfor der er et "problem".

Den mærkværdige "test" er vist er et unikt svensk fænomen og påpeger vel blot at radikale feminister, hvis de får fri snor, ikke har nogen hæmninger.
I Sverige leder de med lys og lygte efter "kønsmagtsordninger" i spisebestik og vejskilte.

Claus E. Petersen

@Dennis Baggers Laursen

"Hvornår er der f.eks. en dansk instruktør, der eksperimenterer med noget science-fiction, eller en original dramafilm a'la Ben X eller Mary and Max? "

Sci-fi kræver enorme resourcer. I USA er der rigtig mange firmaer der kan lave den grafiske baggrund der kræves til en hel film, men i lille Danmark (og europa generelt) ligger det lidt lavt.
Sci-fi er per definition lavkulturelt og ikke noget som en anstændig instruktør beskæftiger sig med i europa.
Så hellere lave en skod film der handler om to svedige mennesker med filipenser som ævler om deres ligegyldige liv og barndom, som 110% sikkert har været et mareridt af seksuelle overgreb og stofmisbrug og "konfrontationer".
Det er nemlig kultur!
Det er noget som de rigtige mennesker kan "forholde sig" til på "det kunstneriske plan".

Det tætteste Danmark er kommet på "Independence Day" er "Reptilicus", hvad film angår.
Hvad spil angår er vi heldigvis længere fremme i skoene, men det skyldes vist at filmskolen ikke har nedværdiget sig til at overhovedet have en holdning til noget så lavt, plebejerisk og, yrdrk, folkeligt, som computerspil.

Claus E. Petersen

@Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

"Hæhæ kommentarsporet består vist heller ikke bechdel testen. Sådan er det i øvrigt tit når Information nævner køn i en artikel."

Det er vel ikke så underligt.
Lige så snart kønnet bliver genstand for debat bliver tonen så skinger at man skal holde sig for ørerne.
På den ene side har du de velstillede hattedamer der altid er ømme på vegne af deres "køn" og klar til at bedømme og fordømme andre kvinder, og på den anden side har du kvinder som bare syntes at offer rollen er dybt patetisk og bare sænker kvinder dybere ned i en sump af patetisk hjælpeløshed, som kun ydmyger deres køn.

Steffen Gliese

Claus Petersen, har du et problem med, at nogen synes, man skal bruge det indvendige af hovedet? "Vi gider ikke lave lektier." "Vi gider ikke læse bøger." Det går ikke!

Steffen Gliese

Jeg ser kun ganske få film, næppe en om året, fordi jeg ikke er så interesseret i, hvordan en instruktør ser på sagerne, men hvordan mennesker i mødet med hinanden reagerer og interagerer - og det ser man bedst på teater, hvor tingene jo i sagens natur må foregå i realtime.
Men skal jeg pege på, at vi godt kan lave gode danske film, også ikke-biografiske, så er der jo f.eks. "Frygtelig lykkelig", som jeg vel ser en gang om året. Det er en type film, vi laver godt. Jeg har en fornemmelse af, at "Jagten" også er en god film, og jeg skal bestemt se "En kongelige affære", men mest for skuespillerne (selvom de altid er bedre på scenen). Vi mangler nogle markante film af Anders Peter Jensen.
Ellers er det rigtigt, at dansk film lider under det, dansk litteratur til dels lider under: for meget formskæring og for lidt præcision.
Jeg kan huske en debat, der udspillede sig om radio- eller tv-teatret tilbage først i 90erne, hvor daværende chefdramaturg Sidsel Jakobsen krævede dramatikernes accept af de dramaturgiske modeller; men hvor hun heldigvis fik svar på tiltale: at dramaturgernes rolle i forløbet var at teoretisere over de modeller, dramatikerne eksperimenterede sig frem til. Det er det, vi savner, og jeg græder derfor tørre tårer over, at folk nu ikke længere gider en serie som TV2s nye.
På teatret er eksperimenterne i fuld gang, meget opløftende, det moderne publikum kan på en anden måde end det tidligere forlige sig med moderne kompositionsmusik, men filmen hænger fast i en banal og pædagogiserende "naturalisme". Vi kommer bare ikke virkeligheden tættere ved at forsøge at vise den 1:1 på et stort lærred.

Nåh, mon ikke vi kan se frem til, at computeranimation i løbet af nogle får år vil give os det drama, der konstrueres undervejs uden forudsigelig slutning? Det kunne da være skægt. Måske!

jens peter hansen

Ingen tvinges i biffen, men det er da interessant at der så mange her på tråden der går der og hidser sig op over at det de ser er noget skidt. Så gå en tur i stedet.

Claus E. Petersen

@ Peter Hansen

"Claus Petersen, har du et problem med, at nogen synes, man skal bruge det indvendige af hovedet? "

Hvad i alverden mener du?

Brian Pietersen

jens peter hansen

jeg kunne gi dig ret hvis ikke det lige var fordi du er et sted hvor man prøver at debaterer... det lykkedes ikke altid...nogle gange er det så min mening der kommer ud istedet..som her.

jens peter hansen

I 50'erne og 60'erne blev der lavet mange film i DK. De fleste var og er så tæerkrummende dårlige at man tvivler på at der er lavet et manuskript. De skal med djævelens vold og magt vises for 117. gang hver lørdag fra kl. 20.00. Så slipper jeg da også for at se fjernsyn. Selv om der er nogle svipsere i den danske filmproduktion lige nu, så er kvaliteten på mange film da rigtig god, når der ses bort fra min søsters børn, far til fire og andet ragelse der er fornærmelse mod børn og voksne.
Den ovenstående test er jo helt igennem vanvittig, når fx Sorg og Glæde består testen, da der forekommer en psykisk syg kvinde i filmen.
Hvis dette er et kriterium, så kunne et barn i 1. klasse jo bare krydse af i skemaet og derefter konstatere at Min søsters børn i Afrika er bedre end ovenævnte film.
Skam dig Malmros, hvor er de homoseksuelle, indvandrerne, de fysisk handikappede, de tykke ?

Brian Pietersen

**film er dårlige fordi der ikk er lavet et manuskript**...

der afhænger det så helt og holdent af skuespillernes evne til at kunne improvisere eller ??

jens peter hansen

Stor set samtlige såkaldte lystspil med Dirch Passer, med undtagelse af Vi er alle sammen tossede, de flest Morten Korch film, Soldaterkammerater film m.m.

Brian Pietersen

Jens Peter Hansen

hvorfor er eksempelvis Morten Korch filmene dårlige ???

*for mit vekommende synes jeg de tager mange samfundsmæssige ting op, der er stort set hele spektret af mennesker med fra samfundet.
De kunne måske være mere kritiske, være mindre idyliserende, eller "ende godt" hva livet jo langt fra altid gør....ellers synes jeg grundlæggende ikke de er så dårlige, heller ikke skuespillernes prsætationer, de spiller de roller godt, jeg kan ihvertfald tydeligt genkende de mennesker overalt omkring mig, så hvis det er målet er det opfyldt.*

Jesper Hansen

"Mustapha, hey Mustapha, du går for langsomt, vis nu hvad du ka'."
kaas ryg passer, det var altså ikke dansk films guldalder?

Jesper Hansen

Den mest elendige og idiotiske danske film gennem tiderne er formentlig "I kina spiser de hunde".
.
Den første Pippi Langstrømpe-film holder vel nok stadig pladsen som den ultimativt bedste skandinaviske film nogensinde.

Vibeke Rasmussen

"Lige så snart kønnet bliver genstand for debat bliver tonen så skinger at man skal holde sig for ørerne."

Ja, og denne debattråd er såmænd ingen undtagelse. Hvilket sikkert også er forklaringen på, at mange, i stedet for at holde sig for ørerne, vælger at holde sig … væk.

Sider