Læsetid: 8 min.

Det handler om penge

Verden har forandret sig, og folk er blevet mere grådige, siger Martin Scorsese, der snart er aktuel med en film om grådighed, ’The Wolf of Wall Street’. Information har mødt den amerikanske filminstruktør til filmfestival i Marrakesh og talt med ham om alt fra De Niro og DiCaprio til kreativ frihed og vanskelighederne ved at finansiere nye film
Illustration: iBureauet/André Leit

Illustration: iBureauet/André Leit

5. december 2013

Verden har forandret sig, og folk er blevet mere grådige, siger Martin Scorsese. Den amerikanske filminstruktør udforsker grådigheden i sin nye film, The Wolf of Wall Street, der har amerikansk premiere til jul og dansk premiere i begyndelsen af januar. Filmen er baseret på virkelige begivenheder og handler om aktiehandleren Jordan Belfort – der også har skrevet bogen bag – som levede det hurtige liv med masser af penge og excesser på Wall Street i 1990’erne, men endte med at blive blandet ind i kriminalitet og korruption.

»En af grundene til, at vi ville lave filmen, var ikke at vise grådigheden, men at være midt i den, være en del af dén og spændingen, morskaben og galskaben omkring den og af den ødelæggelse, som grådigheden forårsager.«

Penge, penge, penge

Martin Scorsese med de italienske aner er født i 1942 i New York, og han husker tiden efter Anden Verdenskrig som mere uskyldig. Kulturelt var USA måske ikke så oplyst, og der var mange ting angående hans land, han ikke blev undervist i i skolen. Men, siger han, »jeg husker dog ikke, at de sagde, at landet kun blev grundlagt, så alle kunne blive rige.«

Sådan er det dog i dag, hvor folk efter Scorseses mening synes at have glemt Den Amerikanske Borgerkrig, borgerrettighedsbevægelsen i 1960’erne og den fortsatte kamp for frihed og lighed for alle.

»Det handler kun om, hvor mange penge et eller andet indbringer, hvor mange penge man kan tjene. Det isolerer én fra resten af verden. Jeg voksede op blandt italienere, neapolitanere, sicilianere, og gaderne var beskidte og barske, og indimellem var det et trist sted. Jeg så mange gode mennesker gøre mange dårlige ting, fordi de ikke havde noget forbandet valg. Jeg voksede op blandt de hjemløse – det er, hvad man kalder dem i dag, hjemløse – og det var fulde og vanvittige – mænd – og kvinder. Man siger, at man kan dømme et land på, hvordan det behandler sine fattige – jeg siger ikke, at jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at hjælpe dem, men jeg var iblandt dem, jeg var opmærksom på dem, jeg kendte dem. Der er stadig lidelse og døende mennesker på gaderne i dag, men det er, som om de ikke optræder i unge menneskers bevidsthed. Det er virkelig skræmmende.«

Tillid og tillidsbrud

Egentlig ville Martin Scorsese slet ikke tale om sin nye film. Han er formand for juryen på filmfestivalen i Marrakech, og den håndfuld journalister, deriblandt en dansker, undertegnede, som sidder over for ham på et velbevogtet luksushotel i byen, har heller ikke set den. Men den 71-årige filminstruktør bliver hurtigt ivrig, og når han taler, vandrer hans tanker og talestrøm fra film til film, emne til emne og frem og tilbage i tiden. Han griner ofte og fremstår som en meget ungdommelig og passioneret 71-årig, der elsker filmhistorie og film, både som kunst og kulturel bølgebryder, hvilket er en af grundene til, at han er i Marrakech.

Det er 40 år siden, at Scorsese brød igennem med Mean Streets, en rå fortælling om to unge mænd og deres liv i den del af New York, Little Italy, instruktøren selv var vokset op i. Det er stadig den film, der betyder mest for ham, forklarer han, fordi den handler om det liv, han selv levede, og minder ham om en vigtig periode i hans liv. Samtidig var det med den film og dokumentarfilmen om hans forældre, Italianamerican (1974), som Scorsese lavede lige bagefter, at grundstenene til hans senere virke blev lagt.

»Måden at fortælle historier på og den afslappede holdning, mine forældre har i filmen, inspirerede mig. De sidder bare der: ’Ja, min søn er lige på besøg og stiller nogle spørgsmål.’ Den har varme og imødekommenhed, og det går igen i resten af mine film. Jeg lærte meget af dem, mine forældre, og de to dage, det tog at optage filmen.«

Scorsese fortæller, at han, når han skal lave en ny film, sjældent ved, hvad han vil fortælle med den – »jeg ved kun, at jeg ikke ved det,« siger han – og at det gør processen både spændende og skræmmende. De fleste af hans nu 22 spillefilm – fra Taxi Driver (1976), Raging Bull (1980) og The Last Temptation of Christ (1988) til GoodFellas (1990), Kundun (1997) og The Departed (2006) – handler dog om mænd på jagt efter en eller anden form for mening med livet og forsoning med sig selv og deres omgivelser. Selv siger Scorsese, at kernen i filmene, der også tegner et portræt af USA, altid er den samme.

»Det er historier om tillid og tillidsbrud og ansvar og uansvarlighed. De handler altid om, hvem og hvad vi er som mennesker, om vi er gode eller onde – og om der overhovedet findes noget sådant.«

De Niro og DiCaprio

I begyndelsen af Martin Scorseses karriere var det især Robert De Niro, der var hans muse og skuespilleren, der inkarnerede hans ideer på lærredet. De Niro og han har lavet otte film sammen og taler stadig om at lave flere. I dag arbejder instruktøren ofte sammen med Leonardo DiCaprio, der også har hovedrollen i The Wolf of Wall Street, hans femte film sammen med Scorsese. De Niro og DiCaprio har begge en sjælden forståelse for Scorsese og hans verden, forklarer instruktøren med et smil og siger, at man lige så godt kan arbejde sammen med mennesker, man kan lide, og som ikke går en på nerverne. De Niro og DiCaprio er som familie for ham.

»Jeg tillader mig at sige, at de ligner hinanden. Det mener de måske ikke selv, men det synes jeg. De Niro er det eneste menneske, der ved, hvor jeg kommer fra, og som kender min familie. Det var en barsk verden. Det var ligesom at leve i en middelalderlandsby stort set uden uddannelse, midt i et sted kaldet Amerika. Den verden er nu forsvundet, men den er stadig her, i mit hjerte, og De Niro kender dens værdier, gode som dårlige.«

Med Leonardo DiCaprio handler det om andre ting, fortæller Martin Scorsese og afslører, at de skiftes til at vælge projekter at arbejde sammen på – DiCaprio har således valgt det seneste, The Wolf on Wall Street. Der er 30 år imellem dem aldersmæssigt, men skuespilleren har den samme passion og dyrker nogle af de samme film og den samme musik, som betyder så meget for instruktøren.

»Han fortæller mig om Tarkovskij og bilscenen i Solaris, som er fantastisk og den samme, som jeg kan se igen og igen. Så dykker han ned i en anden film, som jeg ikke har det samme forhold til, fordi den er lavet i 1990’erne, men for ham er den, som en film lavet i 1950’erne er for mig. Han fortæller om Louis Jourdan og Ella Fitzgerald, og jeg siger, at jeg godt kender dem, jeg voksede op med dem i 1940’erne og 1950’erne. Han har lige opdaget Mills Brothers, som hans figur spiller i The Wolf of Wall Street. Det er fascinerende. Han er så nysgerrig, og vi deler smag og er begge interesseret i at tage chancer med de film, vi arbejder sammen på. Der er faktisk ikke noget, han er bange for at gøre på lærredet, hvis figuren og situationen kræver det.«

En smule gal

Man skulle tro, at det for en instruktør af Martin Scorseses kaliber ville være nemt at skaffe penge til sine film. Det er det ikke, fortæller han – langtfra. Det hjælper, når man vinder en Oscar – som han omsider gjorde for The Departed – og at have stjerner i sine film. Men pengene sidder ikke løst hos hverken filmselskaber eller private investorer, slet ikke efter at finanskrisen ramte i 2008 – ironisk nok en af grundene til, at The Wolf of Wall Street blev forsinket flere år – og det blev svært at få lov til at lave film for voksne mennesker.

Det betyder dog ikke, at man holder op med at lave film, siger Scorsese, der hele tiden har gang i flere filmprojekter, og som mange gange har måttet give op på grund af pengemangel.

»Man finder en måde at få dem lavet på. Jeg er stadig ved at skaffe pengene til min næste film, Silence (om udryddelsen af kristne i Japan i 1700-tallet, red.), men ingen forærer noget væk, de forventer hele tiden noget af én. På en eller anden måde kommer man til at betale (i form af kunstneriske kompromiser, red.). Det er dyrt at lave film, men med Leonardo DiCaprio i hovedrollen kan vi komme så tæt på at lave den film, vi gerne vil lave. Den amerikanske aldersmærkning af film er et problem (fordi den tvinger filminstruktører til at fjerne potientelt kontroversielt indhold, red.), og markedet er anderledes, end da jeg begyndte, og jeg ved ikke, om jeg længere kan lave det, filmselskaberne mener sælger.«

Frihed har Scorsese til gengæld fundet på tv, hvor han sammen med Terrence Winter, manuskriptforfatteren på The Wolf of Wall Street, har skabt tv-serien Boardwalk Empire, der handler om gangstere i Atlantic City i 1920’erne.

»Det, vi prøvede i Californien i 1970’erne, sker nu på tv, og det er her, at den rigtige amerikanske film skal findes,« siger han.

»Der findes bestemt gode filminstruktører, som laver gode film, men i sidste ende handler det om frihed og muligheden for at fortælle komplekse historier og udvikle personer og stil, hvilket er det, der sker på tv for tiden.«

Alligevel bliver Martin Scorsese ved, og hans råd til unge filminstruktører er da også, at de skal være fast besluttede på at lave deres film. Systemet er imod dem fra begyndelsen.

»Man skal være stålsat,« siger han.

»Det er farligt, fordi det også handler om at udelukke alt andet fra ens liv. Intet skal kunne stoppe én. Man skal være dedikeret og en smule gal.«

 

’The Wolf of Wall Street’ har dansk premiere den 9. januar

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu