Læsetid 6 min.

Hør engang: Lydbogen er fremtiden

Engang var lydbøger for børn og svagtseende. Men på fem år er det digitale lydbogsmarked vokset eksplosivt uden endnu at have nået sit lytteleje. ’Man kan jo lige så godt bruge tiden på at opdatere den indre harddisk i stedet for at glo ud ad vinduet,’ siger en ivrig lytter, lastbilchaufføren Svend Erik Knudsen
Svend Erik Knudsen er langturschauffør og en ivrig bruger af lydbøger til de lange dage på Europas motorveje. Lydbøgerne får han fat i på ’truckerbiblioteket’ – en ’filial’ af Bov Bibliotek på tankstationen IDS i Padborg.

Svend Erik Knudsen er langturschauffør og en ivrig bruger af lydbøger til de lange dage på Europas motorveje. Lydbøgerne får han fat i på ’truckerbiblioteket’ – en ’filial’ af Bov Bibliotek på tankstationen IDS i Padborg.

Maria Tuxen Hedegaard
13. december 2013

Når lastbilchauffør Svend Erik Knudsen propper en mp3-lydbog i afspilleren, sætter han samtidig den blå Volvo F12 i gear. Turen til Sydfrankrig er lang, og fortællingen skal kunne holde, kilometer efter kilometer.

»Jeg går efter dem, der rækker til mellem 20 og 30 timers kørsel,« siger den 60-årige langturschauffør, der for et speditionsfirma i Herning kører mod Toulouse og er i bilen fem til seks dage ad gangen. Derfor når han ofte at kværne tre lydbøger på en uge. Både Kim Leines Profeterne i Evighedsfjorden, John Irvings Sidste nat i Twisted River og Henrik Strubes Violinbyggeren har fyldt førerhusets lydrum ned ad den tyske Autobahn.

»Pludselig er der gået fire timer,« som han siger.

Litteraturen er ikke nyt land for Svend Erik Knudsen. Da han kørte kølebiler, brugte han ventetiden på at læse bøger, men den nuværende jobbeskrivelse passer bedst til lyttelæsning. Lydbøgerne låner han på truckerbiblioteket, nærmere betegnet tankstationen IDS i Padborg. Her tre kilometer fra den dansk-tyske grænse kommer chauffører fra det meste af Europa og tanker op med hjemmesko, jumbobøger og wunderbaum.

Reolen med tilbud om ’kør og hør’, der har lydbøger på både dansk og tysk, står lige bag kaffen og ved siden af de fire hyldemeter med pornofilm.

Kvinderne kommer

Lydbogsudlånet i Padborg hører under Bov Bibliotek. Der er 600 chauf-fører registreret som lånere, og det kan i juni næste år fejre ti års jubilæum.

En niche og en bekræftelse af det, vi ifølge forlægger Aksel Bech Christensen fra lydbogsforlaget Bechs Forlag samt indehaveren af ennybog.dk hidtil har vidst om lydbogslæserne. At flere mænd end kvinder hører lydbøger, og at det primært er et trafikmedie. Men lydbogsbilledet ændrer sig i disse år. Flere unge og flere kvinder downloader lydbøgerne digitalt, noget der endnu ikke er nået til ’kør og hør’-segmentet i Padborg. Og selv om markedet i Danmark har den store brugerundersøgelse til gode, mener både seniorredaktør hos Lindhardt & Ringhof Digital Lasse Horne og indehaveren af distributionsfirmaet Publizon, Steffen Sørensen, at den næste store gruppe af lydbogsdedikerede er kvinder. Noget som den svenske grundlægger af streamingtjenesten Storytel, der kom til Danmark i sommer, bekræfter:

»Vores typiske abonnent er en kvinde over 30, og 80 procent af dem læser jævnligt bøger i forvejen,« siger Jonas Tellander, »altså ligner lydbogslæseren hende, der læser flest printbøger, nu kan hun blot lytte, mens hun laver noget andet.«

Dette andet kan altså sagtens være inden for hjemmets fire vægge, tilføre noget så profant som rengøring lidt kolorit eller peppe en løbetur, man egentlig ikke har lyst til, op.

Redaktøren af det danske bogbrancheblad BogMarkedet, Bjarke Larsen, er en af dem, der lytter til mange bøger, og han mener, at lydbøgerne øger folks bogforbrug. Historisk set var de tunge kassettebånd på bibliotekerne ellers forbeholdt de blinde og de svagtseende, og selv om det er lykkedes enkelte forlag – siden forlaget Per Kofoed forsøgte sig med lydbøger i 2004, efterfulgt af Gyldendal i 2005 – at skabe en efterspørgsel blandt private købere, er det danske lydbogsmarked stadig udpræget et biblioteksmarked.

»Jeg tror ikke, der er mange markeder som det danske,« siger Lasse Horne, der især sammenligner med det svenske og tyske marked.

I Sverige har man længe haft tradition for lyttebogklubber, og i Tyskland findes der flere magasiner, der kun beskæftiger sig med lydbøger, lige som der satses på hørespil og dramatiseringer. Her er man til gengæld kun så småt begyndt at finde frem til mp3-filerne. Men dels har de to lande større rejseafstande, dels dækker det tyske sprogområde 100 millioner mennesker. Det påpeger Lasse Horne fra Lindhardt og Ringhof, der som et forlag under Egmont Koncernen er i gang med at lave lydbogsudgivelser til netop det tyske marked.

»Vi satser på en stærk nordisk profil med kvalitetstitler som Kim Leines Tunu, bøger af Leif Davidsen og børnebøger af Kim Fupz Aakeson.«

Hvad den nye tids lytteklub, Storytel.dk, hvor abonnenter for 99 kroner om måneden frit kan streame mp3-filer fra deres smartphone, angår, ser de lyst på fremtidens lydbogsmarked i Danmark.

»Det er kun fire år siden, at vi havde 3.000 svenske abonnenter til downloads af lydbøger, og i dag har vi 60.000, mod et par tusinde i Danmark,« siger administrerende direktør, Jonas Tellander, der mener, at man skal give det tid og tænke på, at folk kun har kendt lydbogen siden walkman’ens opfindelse.

At der er grøde i lydbogsmarkedet, bekræfter de hos Forlæggerforeningen.

Det digitale salg af både e-bøger og digitale lydbøger er steget med 88 procent i tredje kvartal i år sammenlignet med sidste år.

»Man kan derfor roligt estimere en stigning i lydbogssalget på 80 procent,« siger lydbogsforlægger Aksel Bech, der har succes med at udgive klassikere og i samarbejde med forlaget Batzer & co også nyere prisvindende litteratur som digital lyd. Han ønsker sig større litterær anerkendelse af lydbøgerne i julegave:

»Man er ikke for alvor begyndt at anmelde lydbøgerne, og det er sjældent, det overhovedet nævnes, at der er findes en lydbogsudgave,« siger han.

Taktile udgivelser

En salgsucces på papir er ikke nødvendigvis en titel, der gør sig godt på lyd. Derimod giver det forlagene et pust fra det nyhedsorienterede marked og en anledning til at gå om bord i bagkataloget.

»For at blive til lydbog skal det være en evergreen af en titel. En, der også er interessant om fem år,« siger Lasse Horne.

Biografier er generelt ikke interessante, hvis det er ’her-og-nu’-stjerner, men en biografi om Dirch Passer kan godt bestå lydbogstesten.

I den hårde kamp om forbrugernes tid har bøgerne nu en ekstra fordel i at kunne komme på flere platforme. Læsningens rum er med andre ord blevet udvidet. Begrænsningerne ligger i de dyre produktionsomkostninger, der kommer af en 40 timer lang indlæsning, lydstudie og redigering. Men også der sker der små tegn på ændringer, påpeger Steffen Sørensen fra distributionsplatformen Publizon:

»Vi ser flere små forlag, der begynder at indtale selv hjemme på computeren og med en mikrofon, men vi ved ikke, hvad det vil gøre ved lydbogsmarkedet og de kvalitetsprodukter, der er derude i dag.«

For Lasse Horne at se er det vigtigste fortsat at satse på kvalitet og professionelle indlæsere. Og på trods af de optimistiske tal er det ikke ren mp3-filer og digitale downloads det hele.

Som Lasse Horne siger det:

»Jo mere digitalt vores kulturforbrug bliver, desto mere vil vi også længes efter nogle taktile produkter.«

Han mener, at vi præcis – som vi har set det med musikbranchen, hvis salg af LP’er i en digital tid er legendarisk – vil se forlagene udgive flere fantatisk flotte bøger til det sansende menneske.

»Vi producerer e-bøger til børn, hvor oplæsning og illustration spiller sammen. Vi udgav Forfatterskolens Afgangsantologi som lydbog i efteråret, og køber man den fysiske udgave, kommer den i en vinyludgave med original kunst på coveret.«

Den digitale udgave med 246 minutters oplæsning af forfattere som Cecillie Lind, Lea Løppenthin og Molly Balsby koster den nette sum af 995 kroner og kan downloades via saxo.com. Vinyludgaven koster 299,95 kroner.

Noget tyder på, at Pamela Varley, p.hd. fra With Plymouth University i Storbritannien havde fat i en interessant pointe, da hun i artiklen »As Good as Reading? Kids and the Audiobook Revolution« bragt i The Horn Book Magazine i 2002, skrev, at lydbogsfolket »reserverer deres trash-reading« til print. At lydbogen for nogle er en æstetisk oplevelse, som man ynder at bruge på de mest slidstærke og måske også mest stilistisk interessante værker.

For lastbilchauffør Svend Erik Knudsen kommer det med indlæsningen og stilistikken sig ikke så nøje. Det skal bare være en medrivende og stærk historie, og den skal kunne tåle flere dages selskab i førerhuset. Til gengæld kunne han godt ønske sig langt flere titler at vælge imellem, eftersom han allerede har været truckerbibliotekets udvalg igennem og nu er begyndt forfra.

»Jeg kunne egentlig også godt tænke mig at prøve kræfter med klassikerne. Man kan jo lige så godt bruge tiden på at opdatere den indre harddisk i stedet for at glo ud ad vinduet,« siger han. Så mens lydbogsforlagene forventer et tredobbelt salg i december, håber Svend Erik Knudsen, at biblioteket i Bov vil indfri hans lytteønsker.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu