Læsetid: 6 min.

Kom, sæt dig ved ilden, så skal vi fortælle en historie om julemanden – og om religion, migration og kommercialisme

Julemanden er i dag en selvfølgelig del af julen i Danmark, hvor man i december måned kan møde ham i storcentret, i institutionen og selv på landets børneafdelinger. Hvad børnene ikke ved er, at en græsk helgen, en nordisk gud, en politisk tegner og et amerikansk sodavandsfirma alle har sat deres præg på den lattermilde gamle gavegiver
... så skal vi fortælle en historie om julemanden – og om religion, migration og kommercialisme

Rasmus Fly Filbert

21. december 2013

Den julemand, vi kender i Danmark, har ikke mere end 115 år på sin røde buksebag. Han optræder for første gang i Louis Moes Julemandens Bog fra 1898, der fortæller den velkendte historie om julemanden, der i sit værksted på Nordpolen laver legetøj, som han bringer ud til de artige børn juleaften.

Men egentlig starter julemandens historie et helt andet sted, nemlig i den græske landsby Patara i det nuværende Tyrkiet. Her fødtes i slutningen af 200-tallet en dreng ved navn Nikolaos. Nikolaos var barn af velhavende forældre, som døde, mens han endnu var ganske ung. Han voksede derfor op hos sin onkel, som var biskop, og fulgte som voksen i dennes fodspor som biskop i Myra. Ifølge legenden var Nikolaos en meget troende og gavmild mand. En fortælling beretter om en far, der havde tre døtre, som han på grund af manglende penge til medgiften ikke kunne få giftet bort. Da de unge kvinder derfor stod til at skulle prostituere sig, afleverede Nicolaos i ly af natten tre poser med guld, som afgjorde deres skæbne. Nikolaos var især kendt som børnenes og sømændenes beskytter, og takket være søens folk blev hans virke snart kendt i store dele af verden, hvor han har lagt navn til utallige byer og kirker. Nicolaos døde den 6. december 343 og fejres stadig på denne helgendag blandt kristne på mange kontinenter.

Fra biskop til børneven

I flere europæiske lande fastholdt man efter reformationen dyrkelsen af den populære Sankt Nikolaj. Her forvandlede den religiøse praksis sig efterhånden til en folkefest med helgenen som hovedperson, og i dag har forskellige lande hver deres særegne Sankt Nikolaj-tradition. I Holland ankommer en fiktiv ’Sinterklaas’ med dampskib under stor festivitas sammen med sin hjælper, Sorte Piet. Parret rejser herefter land og rige rundt, indtil festlighederne kulminerer med gavegivning den 5. december. I de mellemliggende uger ridder helgenen og hans hjælper rundt på tagene og lægger via skorstenen søde sager i børnenes sko. Denne tradition minder til forveksling om den julesok, som børn i Nordamerika hænger frem til julemanden.

Og på flere andre punkter kan den hollandske ’Sinterklaas’ betragtes som en hybrid mellem biskoppen fra 300-tallet og den julemand, som vi kender i Danmark. Som biskoppen er ’Sinterklaas’ en hellig mand med bispehue og en fornem gylden stav. Og som julemanden er han klædt i en voluminøs rød dragt, bærer langt hvidt skæg og giver børnene gaver i ly af natten.

Arven fra Odin og Bedstefar Frost

Da Europa blev kristent, overtog den græske helgen efter al sandsynlighed elementer fra den germanske midvinter-fest jól, der danner baggrund for det danske ord ’jul’. Ifølge mytologien red også den langskæggede Odin i jól-tiden over himlen på sin hest Sleipner og delte gaver ud til de børn, som havde stillet en sko frem til ham.

I europæisk litteratur finder vi senere en anden gammel, langskægget skikkelse, som kommer til at sætte sit præg på nutidens julemand. Den russiske Bedstefar Frost, den tyske Hr. Vinter og den engelske Fader Jul er alle personificeringer af vinteren og julen. En lignende figur ser vi i Danmark i Johan Krohns toneangivende børnebog Peters jul fra 1866, hvori ’Den gamle Jul’ går igennem byen for at tænde juletræet hos de artige børn. I modsætning til ’Sinterklaas’ er ’Den gamle Jul’ ikke en gavegiver, for i Danmark var det på dette tidspunkt nissen, der kom med gaverne. Den rolle havde han overtaget fra Jesus-barnet, som havde fået tildelt den af Luther efter reformationen. Den folkelige Sankt Nikolaj nåede altså aldrig til Norden, og helgenen måtte en tur over Atlanten, før han i slutningen af 1800-tallet vendte tilbage til Danmark i form af julemanden.

Amerika tur-retur

Det vides ikke med sikkerhed, om det var hollandske emigranter, der i 1600-tallet videreførte Sankt Nikolaj-traditionen i New York, det daværende New Amsterdam. Alligevel var det den historie, som blev skabt blandt de af New Yorks indbyggere, som efter USA’s uafhængighed fra Storbritannien i 1776 søgte tilbage til deres hollandske rødder. Blandt dem var John Pintard, en antikvar som i 1804 grundlagde The New York Historical Society. Et medlem heraf, forfatteren Washington Irving, skrev nogle år senere en satirisk version af New Yorks historie, hvori Saint Nicholas er afbildet som en hollandsk sømand med lerpibe. Hermed mistede helgenen sin hellighed, og Amerikas kreative kræfter havde frit slag til selv at forme figuren.

I et anonymt digt fra 1821 møder vi for første gang ’Gamle Sante Claus’, som nu kommer kørende i det lokale transportmiddel, en kane. Inspireret af Irvings karikatur udkommer nogle år senere Clement Clark Moores berømte digt A visit from Saint Nicholas, hvori denne fremstilles som en lille tyk alf med klukkende latter og lerpibe. Alfen går igen i en række Santa Claus-portrætter af den politiske tegner Thomas Nast, som i en periode på 30 år iklæder ham alt fra skindtøj til det amerikanske flag og en dukke ved navn Jeff. Det sidstnævnte billede fra 1862 er en kommentar til den amerikanske borgerkrig, hvor Nast var på Unionens side mod de sydlige slavestater, som anført af Jefferson Davis kæmpede for selvstændighed. Nasts Nicholas antager efterhånden menneskestørrelse og får sit første røde sæt tøj.

I hænderne på en række andre billedkunstnere og forfattere tilføres den amerikanske julemand efterhånden de elementer, som fuldender eventyret: Et hus højt mod nord, ni flyvende rensdyr og en skov af alfe-assistenter. Da julemanden i slutningen af 1800-tallet vender tilbage over Atlanten, udkonkurrerer han snart nissen som gavegiver. Og fra da af er det stort set amerikansk kultur, der dikterer, hvordan julemanden ser ud i Danmark.

Religion og reklame

Thomas Nast var hverken den første eller den sidste til at anvende julemanden strategisk. Mange forældre har igennem tiden brugt ham som opdragelsesmiddel. Og da børnene var blevet forbrugere, fik blandt andre det amerikanske sodavandsfirma, Coca-Cola snart øje på julemandens markedsføringspotentiale.

Det var reklametegneren Haddon Sundblom, der i en Coca-Cola-reklame fra 1931 for første gang tegnede julemanden, som vi kender ham i dag. Ligesom sine forgængere fandt Sundblom inspiration hos Clement Clark Moore. Men i modsætning til dem lagde Sundblom vægt på julemandens menneskelighed. Derfor brugte han dels sin ven Lou Prentiss og dels sig selv som model til de Coca-Cola-reklamer, som han tegnede hvert år frem til 1964.

Det er en velkendt vandrehistorie, at det var Coca-Cola, der skabte den røde og hvide julemand som det perfekte match til firmaets eget logo. Men selv om Coca-Cola ikke har været ene om at tegne julemandens portræt, er det reelt det multinationale firma der står bag det standardiserede billede af ham, som i dag florerer overalt i den julefejrende del af verden. Mens Coca-Cola på sin hjemmeside gerne tager æren for nutidens julemand, ærgrer andre amerikanere sig over kommercialiseringen. En af dem er Carol Myers, stifter af Saint Nicholas Center i staten Michigan, som hvert år har mere end en million besøgende. Centret, hvis formål er at udbrede kendskabet til Sankt Nikolaj, tilbyder blandt andet gratis undervisningsmateriale om helgenen til kirker og skoler. Carol Myers fortæller, at også mange forældre finder materialet nyttigt, når deres børn begynder at stille spørgsmål omkring julemanden. Selv fortalte hun tidligere sine børn, at det er Sankt Nikolaj, der er den virkelige julemand. For hende handler både Sankt Nikolaj og julen nemlig »mere om medfølelse end forbrug og mere om at give end om at modtage«.

Hver mand sin julemand. Der er nok at tage af. Snip snap snude.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Søren Rehhoff
  • Mikael Witte
  • Sølvi Domsten
Pia Qu, Søren Rehhoff, Mikael Witte og Sølvi Domsten anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi kan godt nøjes med Faber og H.C.Andersen-julemanden er forretning og stor halløj for ingen ting,syng nogle gode danske jule sange fra den danske sangskat og hold nogle dage med ro og fællesskab med familie og venner-gerne over lidt god mad og drikkelse.

Brian Pietersen, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Mon ikke de fleste godt ved det, siden historien bliver serveret hvert evigt eneste år?!

Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Ja, ja Peter Hansen, men nu er det således at deltagerne i debatten har yderligere at tilføje;-)
I Grækenland er det nemlig slet ikke Agios Nikolaus der kommer med gaver - og heller ikke den 24/25. december som i andre Vest-Europæiske lande.
Det er Agios Vasilis, der har navnedag den 1. januar, som deler gaver ud og det gør han den 31. december om aftenen, så græske børn må altså vente en uges tid på at gaverne - der af gode grunde er små og nyttige - deles ud.

Lone Christensen, Jakob Silberbrandt og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Og i Italien er det vist en flyvende heks? som kom lidt for sent afsted? der deler gaver ud? Og i Afrika sker der noget helt helt andet end i Europa....Og så må vi jo ikke glemme at i den ortodokse kristne kirke i Serbien og i Rumænien, ja der får man først gaver den 6.januar, altså den dag vi kalder for Hellig Tre Konger dag...

En lille tilføjelse omkring juletræet....det set ud til at vikingerne også havde grankogler og grangrene(måske endda et træ? enten inde i huset eller ude på pladsen; symbolisere evigheden skulle det, eller måske endda LIvstræet; Ask Yggdrasil, da det jo ikke taber bladene/nålene mv.

Skikken synes i hvert fald også være kendt i 1200-tallets eller 1500tallets Tyskland (og såmænd også i Litauen); herfra er skikken så vandret til Danmark mv. Og således er næsten hvert eneste af de danske traditioner, eller dem vi tror, er danske, kommet til os udefra. Adventskransen er f.eks. også tysk....

Mht. til at det er Julemanden som kommer med gaverne juleaften, så har man da vist glemt at de fleste bærn i dag har en pakkekalender hvor nisserne kommer med noget til dem...

Karsten Aaen

Ja, vikingerne havde deres Yule-log, som det stadig hedder i Yorkshire og omegn - de hev en ordentlig kævle ind som blev brændt og den var stor nok til at kunne holde alle juledagene - i nutidens England, er det blevet til en chokolade eller en fransk version "bûche de Noël" - men der er formentlig tale om en tradition af mere Central-europæisk oprindelse.

randi christiansen

Også interessant at den oprindelige nordiske fest er vintersolhverv den 21. december - og derfor blev den nye kristne skik placeret den 24. december for således at foretage en 'friendly takeover'. Jesus' fødselsdag er efter sigende om sommeren.

Det, vi nordboere altså egentlig fejrer nu på årets mørkeste tid, er at dagene bliver længere og lysere. Lad os tage vor højtid tilbage, befri den for sæsonbestemt overforbrug og i stedet fokusere på ægte glædesfyldt generøsitet - at mestre sidstnævnte ville kunne give et vækstboom i neurolingvistiske, mindfulness kurser. Sving ikke dankortet til glæde for big business men for en sund økonomi.

Voyager er nu ? km ude i rummet, der er ikke sendt noget tilbage hverken om julemanden,Gud eller hvad vi nu tror på, ,beklager.
Men det kan måske komme?.

"Den julemand, vi kender i Danmark, har ikke mere end 115 år på sin røde buksebag."
Nonsens. Han var kendt i århundrede under navnet "Nissen".
.
"Men egentlig starter julemandens historie et helt andet sted, nemlig i den græske landsby Patara i det nuværende Tyrkiet."
Nonsens. St. Nicolai har absolut intet med julemanden at gøre. Den påståede forbindelse, er blot et udtryk for en europæisk fascinativ fortolkning, baseret på en fascistoid social strategi, også kendt som "interpretatio".
.
"Da Europa blev kristent, overtog den græske helgen efter al sandsynlighed elementer fra den germanske midvinter-fest jól, der danner baggrund for det danske ord ’jul’."
Selvfølgelig. Dansk (gotisk) var det mest talte sprog i Europa i jernalderen. Betegnelsen "germansk" giver faktisk slet ikke mening før det højtyske konsonantskift og sprogreformation. Oldjysk er en bedre betegnelse. Det er noget sludder at påstå, at jól er baggrunden for det danske ord jul. Det er nemlig det samme ord, kun notationen er forskellig. Det har man nok svært ved at forstå hvis man er blevet hjernevasket i den europæiske "sprogvidenskab"s leksikale integretet, og dermed har en tilbøjelighed til at overse at Dansk er et logisk integreret sprog, og altså ikke et sprog, der defineres ved skrivemåder.
.
"Ifølge mytologien red også den langskæggede Odin i jól-tiden over himlen på sin hest Sleipner og delte gaver ud til de børn, som havde stillet en sko frem til ham.".
Total nonsens. Saxo skriver tværtimod i bog 6, at danskerne faktisk besejrede de "nordiske" guder (Odin var blot en østangliansk konge, som de stupide englændere og islændinge gjorde til en ny gud helt i overenstemmelse med de romerske interpretatio-traditioner). Men det kan de europæere (folk som Alma Milthers) selvfølgelig ikke lide at høre, som Saxo skriver, for det er jo netop de falsktalende europæere der ved brug af deres falske sprog (kauderwelsk) har opfundet guderne, og ifølge deres begreber kan mennesker ikke besejre guder. Muligt, skriver Saxo, men så var de altså slet ikke guder, for det ligger fast at danskerne besejrede dem. Saxo konkluderer derfor, at de kun er blevet kaldt guder, af hensyn til den europæiske vanetænkning og selvfølelse. De febrilske forsøg hos Alma Milthers med at opfinde og påstulere en forbindelse mellem nissernes konge og en kristen helgen er et udtryk for præcis samme fænomen. Det fortæller os en hel del om Alma Milthers livssyn og mere generelt om europæernes og amerikanernes jubelagtige fortolkninger og primitive traditioner, men absolut intet om julemanden.
.
"I modsætning til ’Sinterklaas’ er ’Den gamle Jul’ ikke en gavegiver, for i Danmark var det på dette tidspunkt nissen, der kom med gaverne. Den rolle havde han overtaget fra Jesus-barnet, som havde fået tildelt den af Luther efter reformationen."
Nissen og Julemanden er samme væsen. At den danske nisse har overtaget "rollen" fra jesusbarnet er udokumenteret vås!
.
"Da julemanden i slutningen af 1800-tallet vender tilbage over Atlanten, udkonkurrerer han snart nissen som gavegiver."
Nonsens. Nissen og julemanden er den samme. Santa Claus derimod er en europæisk "gud" der er, og altid vil være helt og aldeles irrelevant i Danmark.
.
"Og fra da af er det stort set amerikansk kultur, der dikterer, hvordan julemanden ser ud i Danmark."
Absolut nonsens. Haddon Sundblom's forlæg var jo netop den skandinaviske nisse og det er derfor omvendt den skandinaviske kultur der har dikteret hvordan Santa Claus ser ud i resten af verden.

Hvordan kan man overhovedet tillade sig at sammenligne den amerikanske cola-drikkende Santa Claus med den danske julemand. I modsætning til julemanden er Santa Claus jo fed som et svin.
.
Wikipedia's udmærkede artikel om julemanden modsiger iøvrigt fuldstændigt al det sludder, vi bliver præsenteret for i Alma Milthers artikel.
.
http://en.wikipedia.org/wiki/Tomte

Uha - der er godt nok mange formodninger og gætterier i spil her. Hvad med nogle kilder som IKKE tager udgangspunkt i sagaer og krøniker som er skrevet i en anden tid og en anden kultur, eksempelvis duer sagaer skrevet i kristen tid ikke til at sige noget om jernalder og vikingetid som ligger flere hundrede år forud og er en hedensk tid.

randi christiansen

Vi fejrer lysets komme. På flere tidspunkter i vestlig kulturhistorie tilraner nogen sig pladsen som Guds selvbestaltede talerør, for ved således at kontrollere sjælene at forstærke deres politiske magt. Et ældgammelt krejlertrick at misbruge folkets naturlige ærefrygt for det ukendte og enorme kosmos med præsters og vismænds ærværdige embede som folkets bevidsthedsmæssige frontarbejdere til at slavebinde og udnytte.

Jakob Silberbrandt, Tove Lodal og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Lone Christensen

Tak, Jesper Hansen!
Så jeg fik lige løst gåden om den strå ged, som svenskerne er så glade for. (Yule Goat på wiki).

Vi har nu også haft en julebuk her i landet. I 1500-1800 tallet kom der en ung mand klædt ud som en julebuk og gik ind i de pæne stuer i folks hjem. Og sagde alle de ting man ellers ikke talte om, den og den lå i med den og med smeden var til præstens datters søn og den slags ting.

Meningen var at alle hemmelighederne og løgnene skulle ud, og der skulle lys på dem. Kun på den måde kunne man begynde året påny og kun på måde kunne det blive et virkeligt godt nytår.