Læsetid: 4 min.

Lars von Triers samlejer

Menneskets ynkelige besvær med sig selv og andre afslører sig i samlejet. Her er syv eksempler fra Triers filmunivers
Breaking the Waves (1996)

Breaking the Waves (1996)

12. december 2013

Stenaldersex

I en af Triers første sexscener i den stiliserede krimi Forbrydelsens Element (1984) forfører den smukke prostituerede Kim (Me Me Lai) politimanden Fischer (Michael Elphick). »I’m gonna fuck you back to the Stone Age,« siger han til hende. Lidt senere fortsætter hun rollespillet: »You’re a cop, aren’t you?,« spørger hun og lægger sig klar med hænderne på køleren af en bil, så han kan tage hende bagfra, mens hun holder fast i vinduesviskerne. I denne Triers første spillefilm i hans Europa-trilogi, der alle har mandlige hovedroller, fremstilles sex som banal primal magt.

Helbredende perversion

Ikke ulig Stellan Skarsgårds rolle i Nymphomaniac spiller Skarsgård i Breaking the Waves (1996) en mand, Jan, der må lytte til kvindens seksuelle beretninger, men ikke selv kan deltage heri. Og ligesom Joes mand, Jerôme, i Nymphomaniac, sender Jan sin kvinde ud for at afsøge seksualitetens grænser. Før dette er hans unge, mentalt sårbare hustru, Bess’ (Emily Watson), uskyldsrene kærlighed blevet vakt til flammende live af den sex, hun har med Jan. Det er netop den uskyld, der nu, efter hans boreplatformsulykke, driver hende ud i en slags nymfomanisk besættelse, der aldrig er drevet af lyst, men af skyld og kærlighed til Jan. I Breaking the Waves præsenteres først de reneste, mest inderlige samlejescener, der findes i Triers film. Og siden de mest ydmygende og perverse. De er bagsiden af den blinde kærlighedsdrift, som Bess er drevet af.

Spasserkærlighed

Triers dogmefilm Idioterne (1998) arbejder parodisk med den konfrontative idioti som et – ganske vist af lederen Stoffer autoritært styret – alternativ til samfundets borgerlighed. Under et spontant, fjollet gruppeknald, foranlediget af den frivole Nana (Trine Michelsen), og mens alle bliver i rollerne som ’idioter’, sniger Jeppe (Nikolaj Lie Kaas) og den psykisk ustabile Josephine (Louise Mieritz) sig afsides og elsker som spassere, indtil Josephine hvisker »jeg elsker dig« for så at bryde grædende sammen under ham. Næste dag fjernes hun af sin far. Her indpakkes kærlighed og reelt nærvær i, eller muliggøres af, et spasseri, der undsiger sig traditionelle konventioner. Eller også er spasseriet et tegn på, at selve forestillingen om autentisk nærvær er spastisk og forgængeligt.

Ynkelighed og arrogance

Den selvbevidste og ydmyge Grace (Nicole Kidman), der er flygtet til den simple landsby Dogville på flugt fra sin mafiafar, underkaster sig i Dogville (2003) landsbyboerne i selvbevidst godhjertet taknemlighed, men voldtages af familiefaren Chuck (Stellan Skarsgård). En simpel kusk – der vil hjælpe hende ud af den landsby, som er begyndt at udnytte hendes generøsitet – kravler på ladet af sin vogn ind til hende og tiltusker sig så betaling: en ynkelig møffen ind og ud af den desillusionerede kvinde. Til sidst lægges hun i lænker af hele landsbyen og voldtages på skift af byens mænd. Her fremstilles især mandlig seksualitet som ydmygende ynkelighed, som en overgivelse til og erkendelse af menneskets sande, ynkelige natur. Mens Grace selv synes også af historien at blive straffet for sine måske arrogante forestillinger om egen og dermed andres, fuldstændige godhed.

Det imperialistiske underjeg

I den racismespiddende Manderlay (2005) er Grace eksotisk draget mod den sorte, dystre eksslave Timothy i den landsby, Manderlay, som hun med en hvid piges naive arrogance forsøger at omskabe til et frit sted for gårdens tidligere slaver. Først onanerer hun, skamfuldt, over synet af Timothys sorte, glinsende ryg i badet. Siden forenes de to gennem hans afrikanske kulturs seksuelle ritualer. Her bringer filmens didaktiske fortæller os i en vis vildrede med hensyn til den reelle dynamik i situation: »Seksuelt samkvem var ifølge Munsierne baseret på gamle tiders traditioner. ’Det ville ikke behage Grace,’ sagde Flora, ’ikke med Graces moderne idéer om ligestilling mellem mennesker og mellem kønnene’. Men Grace syntes at have efterladt sin progressive side ved middagsbordet. Nu, i selve den situation, hun havde drømt om, var det alt sammen mere bizart end erotisk. I hvert fald havde Grace besluttet sig for at holde fast på den holdning,« lyder det. I scenen ser man Timothy kneppe Grace hårdt og mekanisk, mens hun udtryksløst ligger med et klæde over ansigtet, åbner munden i enten nydelse eller smerte, og så udstøder små rædselsskrig – som blev hun dolket. Så græder hun. Af skam. Eller smertefuld skuffelse. Tolkningen er helt åben.

Autoritetsperversion

Den talentløse skuespiller Kristoffer (Jens Albinus) er i Triers sarkastiske folkekomedie, Direktøren for det hele (2006), blevet hyret til at spille overdirektør i en virksomhed, hvor stedets virkelige chef ikke tør tage ansvar. I den rolle nærmest tvinges Kristoffer af den HR-ansvarlige, Lise (Iben Hjejle), til at tage hende op ad skrivebordet – i lighed med scenen i Forbrydelsens Element. Filmen ironiserer over et ligestillet og autoritetsskræmt dansk samfund, hvor (akavet) sex bliver indikator for en måske fortrængt underkastelsestrang: »Du kan bedst lide, når jeg slet ikke har noget at skulle havde sagt,« befaler Lise.

Misogyniens skyld

Triers nok mest kontroversielle værk, sorggyseren Antichrist (2009), gennemspiller i sin epilog den freudianske urscene: En kvinde (Charlotte Gainsbourg) og en mand (Williem Dafoe) er opslugt af et samleje, da deres lille søn kravler ud af tremmesengen. Han ser de to kopulere, hvorefter han falder ud ad familielejlighedens åbne vindue – og dør. Parrets efterfølgende sorgbearbejdning udspiller sig som en gensidig paranoid kamp – en forestilling om kvindens onde heksenatur, der resulterer i hendes blodige voldtægt af hendes mand – måske som en ironisk manifestation af mandens, og kulturens, fortrængte misogyni.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu