Rappere tørrer støvet af den danske lyrikskat

Lyrikken lever i bedste velgående over et firetakters hiphopbeat. Men rap bliver sjældent taget seriøst som kunstnerisk udtryksform. Nu danner rappere og gymnasielærere forenet front mod stereotyperne
Pede B ser en klar forbindelse mellem de to genrer, rap og lyrik, som han er i færd med at forene.

Pede B ser en klar forbindelse mellem de to genrer, rap og lyrik, som han er i færd med at forene.

Tor Birk Trads
17. december 2013

Peter Bigaard vipper utålmodigt med sin venstre gummisko. Nakken vipper med, mens hans egen stemme blæser ud af høretelefonerne i det klejne lydstudie på ydre Nørrebro. Stroferne manifesterer sig som savtakkede kurvediagrammer på computerskærmen foran ham.

»Der plejer at skulle mere til, før jeg er tilfreds,« bemærker han og rejser sig for at indspille verset endnu en gang.

Den perfektionistiske unge mand med det tættrimmede karseklip går til daglig under navnet Pede B. Han er kendt som en af de hårdest arbejdende rappere i dansk musik, og sammen med ti andre kunstnere fra den danske rapscene fletter han fingre med den nationale lyrikskat på en ny udgivelse, der udkommer næste år og bærer titlen Rødder.

Nummeret, han er ved at indspille, er inspireret af Tove Ditlevsens digt »De tyske soldater« fra 1947. Teksten tager udgangspunkt i hans egen morfars familie og deres aktive kamp mod den tyske besættelsesmagt under Anden Verdenskrig. På samme måde har de andre rappere i projektet valgt sig et enkelt digt ud af et kompendium med 77 tekster, der spænder fra Kingo og Oehlenschläger til Rifbjerg og Onkel Danny. Hver især har de sakset essensen af digtet og fortolket det forfra i deres egen version. Ideen med udgivelsen er at introducere en ny generation for den klassiske lyrik i et velkendt format, samtidig med at rapgenren måske kan opbløde forholdet lidt til den udstrakte arm, den ofte bliver holdt i.

Pede B rejser sig fra stolen med computer i hånd, sætter beatet i gang og stiller sig til rette foran mikrofonstativet. Han rømmer sig et par gange og varmer op ved at recitere omkvædet:

»Min familie gjorde ord til handling/

og valgte med den satsning at risikere alting/

Ved ikke, om det var sådan, jeg havde tacklet det/

men jeg ønsker det brændende«

Rapperen har ikke noget særligt forhold til hverken Tove Ditlevsen eller klassisk digterkunst som sådan. Ærligt talt betragter han sig selv mere som en håndværker, der bestandigt forfiner sit håndværk, end som en decideret kunstner. Alligevel ser han en klar forbindelse mellem de to genrer, han er i færd med at forene. Begge udtryksformer kan i sidste ende koges ned til en platform, hvor man kan udtrykke sine følelser.

»Og hvis du er så god til at formidle det, du føler indvendigt, at andre mennesker også kan føle det, så har du løst din opgave,« mener Pede B.

Den nordjyske forbindelse

Ideen til Rødder kommer imidlertid hverken fra Pede B eller de andre kunstnere på albummet. Udgivelsens ophavsmand er gymnasielæreren Claus Nivaa fra Aalborg. Han har undervist i dansk i både Danmark og Grønland og mener, at musikken er et godt værktøj, når det kommer til at undervise i lyrik. Især i lyset af det øgede optag på de almene gymnasier og det faktum, at mange unge ikke interesserer sig nævneværdigt for hverken »sakral lyrik« eller »konfrontationsmodernismen«, som er blandt kategorierne i Claus Nivaas pensum til de 11 rappere. Han mener, at rapformatet kan bygge bro mellem de unge og den klassiske lyrik.

»Man kan ikke bare smide Adam Oehlenschläger i hovedet på dem og sige: ’Det her skal I kunne, og det her skal I vide.’ Man bliver simpelthen nødt til at forstå, at de kommer med nogle andre baggrunde,« siger han og tilføjer:

»Der er klang i sprog, og sprog er musik. Der ligner rap og lyrik jo hinanden. Og den naturlige dannelse har alle børn sgu også med, uanset hvor fucked up et hjem de kommer fra.«

Ud over en fysisk albumudgivelse i begyndelsen af det kommende år vil Rødder også munde ud i en digital udgivelse og en hjemmeside, som gymnasielærere i Nordjylland kan bruge i deres undervisning. Her bliver både de originale digte og rappernes fortolkninger gjort tilgængelige og kan indgå i et undervisningsforløb. Det er Region Nordjylland, der har besluttet sig for at poste penge i projektet.

Netop tanken om, at resultatet skal bruges til at undervise elever i gymnasiet og på hf, tiltalte rapperen Danni Toma, som bidrager med sin egen version af Benny Andersens digt »Damer«. Han syntes selv, at det var »noget af det sjoveste« at læse og fortolke digte i sin egen skoletid. Den følelse vil han gerne være med til at formidle videre.

»Hvis man ikke går så meget op i digte, kender man måske ikke Benny Andersen. Men hvis en ung rapper som Danni Toma, som de måske har hørt eller set, lige pludselig fortolker det, så kan det ligesom lede dem hen på, hvem han er. Så det er ligesom en dobbeltscoring, de får,« forklarer han.

Ligesom Pede B ser han et nært slægtskab mellem rappere som ham selv og digtere som Dan Turèll eller Søren Ulrik Thomsen.

»Rapperen prøver også at fortælle noget med sin musik. Og der er også mange rappere, som i mine øjne er digtere,« siger Danni Toma.

Tekster der stinker

Men slægtskabet mellem de to udtryksformer bliver alt for ofte negligeret, mener Claus Nivaa. Den klassiske lyrik bliver typisk betragtet som værende af højere kunstnerisk værdi. Det ses for eksempel i de eksisterende lærebøger, hvor rap som regel behandles som noget lettere eksotisk, man kan prikke lidt til på behørig afstand.

»Ideen er, at man for en gangs skyld anskuer raptekster som egentlig lyrik. Det er ikke noget med at løfte rappen op på parnasset. Det er mere bare for at vise, at der ikke er så store forskelle,« siger han.

Ifølge Claus Nivaa har lyrikken indtil for ganske nylig levet en lettere hengemt tilværelse. Men nu har en ny generation af lyrikere entret scenen med en mere performativ tilgang til teksten. Versene er ikke længere bundet til papiret. De unge digtere vil læse højt af lyrikken, råbe den ud og stille sig selv til skue. Lidt som rapperne har gjort det herhjemme i et kvart århundrede. Han vil gerne se, hvad der kan ske, når rapperne udsætter den klassiske lyrik for den energi og attitude, han kender fra hiphopkulturen. Han håber, det kan udviske grænserne mellem den elitære kunst og den folkelige underholdning en smule.

»Men selvfølgelig mener jeg også, at der er noget, der hedder kvalitet. Selvfølgelig er der også raptekster, der stinker,« siger Claus Nivaa.

Folk har for travlt

Rapperen Kasper Spez er en af dem, der har aftjent sin værnepligt i den konkurrence- og attitudebårne del af rapsfæren. Men i løbet af de seneste år har han vendt blikket længere indad og orienteret sig mod et mere melankolsk tekstunivers. Han bidrager til Rødder-udgivelsen med en opdateret fortolkning af Tom Kristensens »Angst«, som stammer fra Kristensens klassiske roman Hærværk.

Kasper Spez ser en spæd tendens til, at flere rappere tør åbne panseret på klem og være mere ærlige omkring deres liv.

»Så er der selvfølgelig også rigtig mange, der laver ’her kommer jeg-rap’, som jeg plejer at kalde det. Også når jeg selv laver det. Men der er da nogen, der er begyndt at lave rap om, at det går skidt,« siger han.

Rapperen, der oprindeligt kommer fra Langeland, nær Tom Kristensens elskede Thurø, har ikke noget imod, hvis folk vil kalde ham for digter.

»Men det virker stadig sådan en smule provokerende. Det klinger sådan … mondænt eller … du ved, hvad jeg mener.«

Til gengæld er han knap så optimistisk som projektets ophavsmand, når det drejer sig om de fremtidige generationers interesse for den klassiske lyrik.

»Hvis målgruppen er gymnasieelever, tror jeg, den hedder 80/20. Til den negative side. Jeg tror, folk har for travlt. Jeg tror ikke, de gider.«

Netop derfor er lyrikken nødt til hele tiden at udvikle sig, mener Pede B, der stadig sidder og nørkler med sin stemmeføring på det andet vers. Lyrikken er ikke truet eller på vej ud, siger han. Den har bare formeret og forgrenet sig i et virvar af afarter, hvor den lever i bedste velgående.

»Men hvis folk tror, at poesien skal genrejses med præcis den samme opskrift og så bare få fornyet liv helt automatisk, så tror jeg, at de er nogen fantaster. Men hvis du derimod kan få opgraderet opskriften på en måde, der får folk til at stoppe op og have lyst til at beskæftige sig med det, så er det klart, at den nok skal komme igen.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Rapperne og digtene

Danni Toma

Digt: Benny Andersen – ’Damer’

’Jeg valgte ’Damer’, fordi det stod i god kontrast til mit debut­album ‘Kvinde’, som handlede om kærlighed til det andet køn. Jeg havde brugt lang tid på at øve mig i at udtrykke mine følelser omkring det at være i et forhold, og jeg syntes, det vil slutte hele kapitlet omkring ’Kvinde’ rimelig godt! Mit næste projekt vil højst sandsynligt være noget helt andet end kærlighedssange, så det stod mig nært netop at vælge det digt.’

’Jeg har stadig til gode at læse alt Benny Andersen. Men jeg har altid vidst, at han har været en af Danmarks mest læste poeter, så ’Damer’ var et godt sted at starte. Jeg glæder mig til at dykke længere ned i hans univers. Lige nu læser jeg ’Nye Digte’ af Søren Ulrik Thomsen og ’Det’ af Inger Christensen. Benny Andersens samlede digte står øverst på min ønskeliste til jul i år.’

Kasper Spez

Digt: Tom Kristensen – ’Angst’

’Jeg har fået et lidt personligt forhold til Tom Kristensen, fordi jeg engang har nævnt ham og ’Hærværk’ i et nummer, der hedder ’Pigen på væggen’. Så det var lidt som at komme tilbage.’

’Det er ellers overhovedet ikke mig at skulle analysere digte på den måde. Som så mange andre blev jeg også skræmt i gymnasiet. Og jeg havde virkelig ikke en særligt forstående dansklærerinde.’

’Jeg startede med at sidde og prøve at finde ud af, hvad det var, han mente med digtet. Og så tænkte jeg faktisk på at påtage mig rollen som Tom Kristensen. Han flyttede til Sydfyn og boede dernede ad. Så prøvede jeg at sætte mig i hans sted og forestillede mig, at jeg sad dernede. Og jeg ved, at han skulle have en whisky hver dag klokken fire. Og så tog jeg den derfra.’

’Der skete dog det, at ’jeg’ konstant blev ved med at dukke op, så det endte med at blive en blanding og sammenligning af vores ligheder under et overordnet, men meget omfattende begreb.’

Pede B

Digt: Tove Ditlevsen – ’De tyske soldater’

’Jeg følte, at det, der ville give mest mening for mig, var at vælge noget, der inspirerede noget fra mit eget liv. Digtet handler om, at alle hadede de tyske soldater, men inde bag ved det var der jo nogle rigtige mennesker, som også havde det forfærdeligt og også havde familier.’

’Min morfars storebror døde for ti år siden, og da han lå på hospitalet og vidste, at det var hans sidste stund overhovedet, forklarede han, hvor de skulle bryde gulvbrædderne op i hans barndomshjem, fordi dér lå maskinpistolen stadig fra hans tid som modstandsmand. Og det gjorde de så, og der lå en maskinpistol.’

’I første vers fortæller jeg hans historie, og i andet vers fortæller jeg, at min bedste ven, som jeg boede sammen med i fem år, havde en oldefar, der døde på tyskernes side på Østfronten. Så jeg vil gerne perspektivere det til, at der jo var normale mennesker på begge sider.’

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Hjalte Jensen

Et okay initiativ.
Kan bare ikke helt forstå hvorfor, lærer vil gøre moderne rap til bindeled mellem gammelt poesi og unge danskere.
Som artiklen selv fortæller, så er meget moderne rap, poesi, så hvorfor tager man ikke udgangspunkt i det i stedet?
Det ville da også i sandhed være at tage rap alvorligt!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Jørgensen

SYNKOPERING. I den her sammenhæng er det afgørende vigtigt at indse, at rappere fungerer i en musikalsk sammenhæng. Og musikalsk set har de fleste danske rappere et meget alvorligt problem, fordi de ikke har forstået brugen af synkopering. De befinder sig på march-stadiet, fordi deres rytmik er så gumpetung og rytmisk entydig, at den musikalske oplevelse udebliver.

anbefalede denne kommentar