Læsetid: 6 min.

Som en skattejagt med næb og klør

Medlemskurven hos Dansk Ornitologisk Forening stiger, og fuglebøgerne er blandt de mest sælgende håndbøger. Fuglekiggeri er populært som aldrig før. Information tog med ornitologerne Erik og Stig til Skåne for at finde ud af, hvorfor de bruger så mange timer med deres kikkerter
Stig Jensen og Erik Mølgaard er på  rundtur i Skåne for at kigge på fugle, og deres interesse for fugle er ikke enestående. Dansk Ornitologisk Forening har i dag 16.100 medlemmer

Tor Birk Trads

27. december 2013

Musvåge!« Stig kaster overkroppen ind over Erik, mens pegefingeren stritter mod sideruden i den grå Volvo.

Med et sikkert tag i rattet løfter Erik blikket fra den regnvåde vej. Og ganske rigtigt.

På himlen over pløjemarken hænger en lille sort plet. Vi befinder os på landevejen lige uden for Malmø, med madpakker og termokande i bagagerummet, mumificerede i de store mængder af vintertøj, som skal værne os mod efterårsvinden.

Vi skal finde en kongeørn, forklarer Erik, og Skåne er det perfekte fuglekiggersted.

Lige for tiden er Erik Mølgaard ude hver dag. Han har taget fri fra sit arbejde hos SAS i to måneder for at kunne holde øje med flokkenes rejse fra Nordeuropa til Afrika.

Stig Jensen kan ikke holde fri fra sit arbejde som leder på Afrika Studier på Københavns Universitet. Til gengæld bruger han de fleste weekender og ferier på at kigge efter sjældenheder, som han kalder dem.

»Fuglekiggeri er ligesom skattejagt,« siger Stig.

»Vores mål i dag er at se ørne. Derfor opsøger vi heldet lige som skattejægerne ved at tage ud i et godt område på en rigtig god dag. Det gode ved fugle er, at de er der hele året samtidig med, at de er let tilgængelige.«

Erik og Stig er vilde med fugle, og deres interesse er bestemt ikke enestående. Dansk Ornitologisk Forening har oplevet stigende medlemstal de seneste år: Fra 13.183 medlemmer i 2006 til 16.100 medlemmer i 2013, hvilket svarer til en stigning på 22 pct. Også forlagene mærker fuglefascinationen. Hos Gyldendal holder fuglebøgerne deres oplag, og på Politikens Forlag overgår fuglene alle andre dyr i popularitet.

Livslang fascination

Erik hiver et overdimensioneret camouflageindpakket objektiv ud af bagagerummet.

»Det er vigtigt med godt kram,« siger han og stikker journalisten en kikkert, der koster det meste af en månedsløn.

Første stop er en rasteplads med udsigt over en lille sø. Iført armygrønne Haglöf-bukser og strik falder Erik næsten i et med efterårsskoven.

Stig derimod er i blåt fra top til tå og har viklet et batikmønstret tørklæde om halsen. Han har lædersandaler på, selv om vinden bider.

»Når man er ude med Erik, kommer man alligevel aldrig særlig langt væk fra bilen. Han er kuldskær,« smiler Stig, mens han spejder ud over landskabet.

»Der er en ordentlig basse lige der, over masten!« afbryder han sig selv og peger ud i horisonten. Det er en havørn. Erik og Stig har kendt hinanden i over 30 år. De mødtes på et aftenskolekursus om fugle. Men interessen går endnu længere tilbage. Erik har været fascineret af fugle, lige siden hans biologilærer tog klassen med til Sverige for at studere ørne. Det var i 1972.

»Jeg stod der på Lindholmfærgen, og dengang kom jeg ikke så tit ud, for mine forældre havde ingen bil. Vi skulle se på ørne, og min biologilærer var vildt begejstret. Det smittede af på mig,« siger han.

Hjemme hos Stig rejste faderen Europa tyndt for at se på fugle.

»Far og mor sparede sammen til fars eksotiske rejser, og jeg kan huske, hvor ked af det jeg var, når han tog af sted. Den gang føltes middelhavsområdet virkelig som utrolig langt væk,« siger han.

I dag rejser Stig selv ud flere gange om året. Vi sætter os tilbage i bilen.

Fuglekonger

Fuglekiggerne kan ifølge Dansk Ornitologisk Forening inddeles i tre grupper:

- Havefuglefolket.

- De politiske fuglefolk.

- Fugle-i-felten-folket.

Erik og Stig tilhører den sidste gruppe, dem der tager ud i naturen for at se fugle, og konkurrencen om at se flest er hård. Der findes både en globalliste, en danmarksliste og lokallister for de forskellige landsdele. Her kan ornitologerne registrere de fugle, de ser og holde øje med hinandens bedrifter, forklarer Stig.

»Det kan sammenlignes med frimærkesamlere. Folk går mindst lige så meget op i det,« siger han.

Stig tæller ikke selv fugle, men det gør Erik til gengæld.

Han ligger aktuelt nummer ét på listen over danske ornitologer, der har set flest forskellige fugle i verden. Han har set 7.000 ud af verdens i alt 10.000 arter. Ifølge eget udsagn går han ikke op i listerne.

»Jeg rejser i hvert fald ikke for at være nummer ét,« siger han.

Stig betragter ham afventende. Han ikke enig i, at det er korrekt.

»Selv om Erik ikke vil stå ved det, så vil han gerne bevare sin plads som nummer ét,« siger han og skæver over på Erik, der ikke flytter blikket fra vejen.

»Erik ligger i strid med nummer to på listen, fordi nummer to i modsætning til Erik kun går op i, hvilke fugle han har set. Det vil sige det visuelle bevis, mens Erik både registrerer de fugle, han ser, og dem han hører,« siger Stig.

Den slags forskelle kan godt give kurrer på tråden i ornitologmiljøet, men det er ingenting sammenlignet med konkurrencen på danmarkslisten, forklarer Stig. Erik nikker samtykkende.

Nummer ét på listen er en mand fra Lyngby.

Til sin 50 års fødselsdagsfest inviterede han ifølge Stig de 10 øverstrangerende fra listen og placerede dem rundt om bordet i rækkefølge efter, hvor mange forskellige fugle de havde set. Nummer to på listen bor i Skagen, hvor han lever på en sten, fortæller Erik. Han er så glad for fugle, at han sparer penge sammen, så han kan tage en taxa og være først på pletten, hvis en sjælden fugl lander i den anden ende af landet.

»Senest tog han en taxa til Tirstrup Lufthavn, fløj videre til Kastrup, og tog en taxa til Helsingør, hvor en meget sjælden måge havde slået sig ned på havnen,« siger Stig, og Erik fortsætter.

»Det handler hele tiden om at se noget, de andre ikke har set.«

Ornitologforeningen har nedsat et listepoliti, så konkurrencen ikke løber løbsk. Hvis de ser noget mistænkeligt, melder de det til ’Sjældenhedsudvalget’, der tager stilling til ornitologens bevisbyrde. I gamle dage skød ornitologerne de sjældne fugle og lagde dem frem som bevis, men i dag er bevisbyrden lidt sværere at løfte, siger Stig og læner sig frem mod ruden.

»Se, det er en kongeørn,« siger han og peger ivrigt. »Se de firkantede vinger!«

Spændingen

Jagten på fuglene fylder meget for både Erik og Stig. Og enkelte gange har deres hobby været lige ved at koste mere end bare dyrt udstyr og frosne tæer.

I 1986 var de sammen i Peru. Det var på det tidspunkt, hvor guerillagruppen Den Lysende Sti spredte skræk og rædsel med deres kidnapninger og drab. Stig havde undersøgt området hjemmefra, og de vidste, at der var en risiko, hvis de ville se sjældne fugle.

»Pludselig står der to soldater foran os og retter deres maskinpistoler direkte mod forruden,« fortæller Stig.

Erik er ikke helt sikker på, hvorvidt soldaterne havde maskinpistoler, men de stod der i hvert fald.

»Jeg fandt min kniv frem og gemte den i skødet, men så gasser Erik pludselig op sætter kurs direkte mod de to mænd, der springer for livet,« siger Stig og smiler.

De har mange af den slags historier: I 1987 var Stig af sted uden Erik sammen med en anden ornitolog i Flippinerne.

De var på jagt efter en sjælden mejse. Efter at have kørt i flere timer ad dårlige veje med en gruppe filippinske skovhuggere, der var på vej ud i junglen, blev de holdt tilbage af en filippinsk guerilla og deres leder, kammerat Kris.

»De begyndte at udspørge os, fordi vi havde amerikanske stempler i vores pas. De troede, vi var amerikanske spioner,« siger Stig.

I to dage blev ornitologerne afhørt.

»Jeg fik bind for øjnene og blev afhørt i en hytte med maskinpistoler på alle sider,« fortæller Stig.

Til sidst blev de købt fri af en filippins-kineser, der ejede tømmerindustrien i området.

Han var bange for at få problemer med myndighederne, hvis udlændingene kom noget til. Som en kompensation for strabadserne blev de sat til at se pornofilm sammen med nogle af soldaterne. Mejsen fandt de aldrig ...

I dag sætter Stig og Erik ikke længere livet på spil for de sjældne fugle, og man behøver ikke være en vovehals for at blive en god ornitolog, forsikrer Erik.

»Nogle går efter specialiteterne, andre kan godt lide at se fugletræk eller bestemte arter såsom vadefugle,« siger han. Stig bakker ham op.

»Alle kan være med: direktører, overlæger, arbejdsløse. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvem du er, blandt os handler status om, hvor mange fugle du har set eller hvilke.«

De strækker begge halsen mod himlen.

»Måge?« spørger Stig.

»Nej, musvåge,« siger Erik.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Rasmussen
  • Kurt Lindy Hansen
Jens Rasmussen og Kurt Lindy Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer