Læsetid: 6 min.

Striden om julemandens hjælper Sorte Piet

Julemanden St. Nicolaas’ hjælper Sorte Piet er i år centrum for en ophedet racismedebat i Holland i den søde juletid. For er hans figur et grimt levn fra kolonitiden, eller kunne han faktisk tilpasses til det moderne multietniske samfund?
Julemandens forløber, St. Nicolaas i Holland, (Santaclaus i den angelsaksiske verden) ankommer med sin pludselig politisk ukorrekte hjælper, Sorte Piet . Det er dog Piet, der har gaver med  til alle børn. Illustration: Rie Cramer, 1929, Courtesy of St. Nicholas Center, Holland, Michigan. www.stnicholascenter.org
7. december 2013

St. Nicolaas ankomst markerer for mange hollændere begyndelsen på en festtid, hvor helgenen og hans hjælper lægger søde sager i børnenes støvler og putter gaver i skorstenen. Fejringen af Sinterklaas den 5. december er en central del af julen i Holland.

Derfor var Amsterdams gader, også i år, fulde af forventningsfulde børn. Tronende på sin hvide hest vinkede julemanden til folkemængden, mens hundredvis af hans hjælpere ved navn Sorte Piet spillede musik og delte pebernødder ud.

Men mens børnene jublede, stod aktivister ubevægelige, mange med plaster for munden, da St. Nicolaas og hans følge passerede forbi. Demonstranterne var iført en trøje med påskriften »Sorte Piet er racisme«. Trøjen er skabt af kunstneren Quinsy Dario, der i 2011 blev arresteret for at bære den offentligt.

Quinsy Dario ser det som sin opgave at gøre opmærksom på forbindelsen mellem Sorte Piet og slavetiden – et kapitel i europæisk historie, som også er på dagsordenen i Danmark.

Men mens de tre Dansk Vestindiske Øer, der i dag er Jomfruøerne, blev solgt til USA i 1917, har Holland i dag statsborgere, der stammer fra landets tidligere kolonier, Antillerne i Caribien og Surinam på Sydamerikas nordkyst.

En del af disse hollændere betragter Sorte Piet-figuren med det kulsorte klovneansigt og de store røde karikerede læber som et levn fra slavetiden, som nu bør afskaffes. Det samme mener Verene Shepard, lederen af den arbejdsgruppe under FN, der i januar satte spørgsmålstegn ved Sorte Piet.

I sit brev til den hollandske regering, kaldte gruppen Sorte Piet for en »stereotyp fremstilling, der kan være med til at gøre mennesker med afrikanske rødder til andenrangsborgere«. Også afrikanere i Holland, erklærer sig enige i kritikken.

»Hvis det signal, vi sender til børn, er, at sorte mennesker er de hvides hjælpere, kan det være med til at skabe en forskel mellem sorte og hvide i samfundet,« siger Laurence Mukandakazi fra Rwanda, som er gift og har børn med en hollandsk mand.

»Børn, der vokser op i Holland associerer sorte mennesker med Sorte Piet,« konstaterer hun, der som mange andre voksne oplever at blive kaldt Sorte Piet på gaden. I skolen bliver børn med afrikansk oprindelse kaldt ’Piet’ af deres klassekammerater, og det vækker bekymring hos forældrene, der frygter, at figuren skal give børnene et negativt selvbillede.

»Problemet er, at påvirkningen foregår ubevidst,« mener en ung mand i en tv-debat, hvis niece engang efter Sinterklaas-festen kom grædende ud fra toilettet, hvor hun havde forsøgt at skrabe sin sorte hud af.

Lad vores børnefest være i fred!

På trods af denne kritik, er der blandt hollænderne massiv modstand mod at afskaffe julemandens sorte hjælper.

»Vi er ikke racister! Vi elsker jo Sorte Piet,« er budskabet på en Facebook-side, som har fået stor opbakning i befolkningen. Fortællingen om St. Nicolaas, der er forløber for den julemand, vi kender i Danmark, udspringer af legenden om en børnevenlig biskop fra Myra i nutidens Tyrkiet. Det var Jan Schenkman, der med sin læsebog Sint Nicolaas og hans tjener i 1850 først introducerede hollænderne for biskop Nicolaas sorte page, der i følge en af mange forklaringer oprindeligt var en frikøbt slavedreng fra Etiopien.

Siden dengang har tjeneren været en fast del af en højt skattet højtid, og mange opfatter debatten om Sorte Piet som en trussel mod den hollandske kulturarv. Anklagen om racisme kommer tilsyneladende bag på hollænderne.

»Indtil for nylig har jeg ikke skænket Sorte Piets farve en tanke,« siger Matilda van Triest, hvis datter er adopteret fra Afrika.

»Der kom mange afrikanske venner i mit barndomshjem, og jeg har aldrig forbundet dem med Piet,« siger hun.

Mange generationer af hollændere har kun lykkelige barndomsminder om makkerparret Sinterklaas og Sorte Piet.

»Hvad ville Sinter være uden Piet,« spørger de. Hertil spørger kritikerne, hvad Holland ville have været uden de afrikanske slaver, der med deres arbejde i kolonierne bidrog betragteligt til landets økonomiske velstand.

Denne historiske dimension bliver de hollandske børn forskånet for, og mange forældre fortæller dem, at Piets farve skyldes soden fra de skorstene, han forcerer for at bringe gaver ud den 5. december. Hos de yngste er julemandens hjælper, ikke mindst på grund af gaverne, en meget populær person. Og overalt hvor Sinterklaas og hans hjælper kommer frem, bliver de modtaget med jubel af børn, som ser til fra forældrenes skuldre iført Sorte Piet-kostume.

Sort støtte og hvid modstand

Striden om Sorte Piet er ikke så sort-hvid, som man måske skulle tro. Blandt de børn, der venter på at få et håndtryk af Sinterklaas og en pebernød af Sorte Piet, er der mange som er mørke huden. Og diskussionen deler tilsyneladende befolkningen på tværs af hudfarve.

Voksne med afrikansk baggrund udtaler til tv, at de med glæde fejrer Sinterklaas, og ikke har noget problem med Sorte Piet.

Ifølge Genelua Rigters, der stammer fra Surinam, deltager mange sorte reelt i festlighederne for at undgå konflikter.

»Tidligere holdt jeg også min mund, men nu er det slut!« siger hun, der var en af deltagerne ved demonstrationen i Amsterdam. Selv fejrer Genelua Rigters Sinterklaas med sin familie uden Sorte Piet, som får besked på at blive i bilen, når et Sinterklaas-firma kommer forbi hendes hus.

Det er dog umuligt helt at undgå Sorte Piet, oplever hun. For da hendes fireårige datter i skolen tegnede Sinterklaas, udbrød læreren:

»Hov, der mangler nogen, du skal også tegne Sorte Piet!«. Og hvis hun vælger at holde datteren hjemme, når Sinterklaas og Sorte Piet kommer forbi skolen, udløser det en bøde på 75 euro (ca. 550 kr.). Alligevel mener Genelua Rigters, at den sorte befolkning må begynde at stå fast på deres rettigheder. De, der vover at bryde tabuet, bakkes op af et voksende antal hvide hollændere. En skuespiller, som plejede at male sig sort i ansigtet og optræde som Piet, udtrykker sin sympati.

»Når to børn leger sammen, plejer vi at sige, at hvis den ene ikke synes, det er sjovt længere, så skal legen stoppe. Sådan må vi også forholde os til Sorte Piet.«

En figur til forhandling

Modstandere af Sorte Piet taler for at indlede en proces, som gradvist skal tilpasse figuren til det multietniske samfund og dermed gøre Sinterklaas til en fest for alle. Men det bliver tilsyneladende ikke de hollandske politikere, der kommer til at stå i spidsen for forhandlingerne om Piets fremtid.

»Navnet Sorte Piet siger alt, han er sort,« har regeringschefen, Mark Rutte, udtalt. Og selv om viceregeringschef Lodewijk Asscher sagtens kan se, at Sorte Piet kan virke stødende, afviser han en politisk indblanding i sagen med den begrundelse, at debatten allerede finder sted i befolkningen. Og det har han ganske ret i. Sorte Piet diskuteres i disse dage som aldrig før, og kan om noget bringe sindene i kog i den hollandske befolkning. Men det er ikke første gang at Sorte Piet tager form af sin tid. Tværtimod.

»Traditionen om Piet er i forandring,« fastslår historiker Alex van Stipriraan Luïsscius.

»Hvis du ikke opfører dig ordentligt, kommer Sorte Piet med sin pisk,« sådan truede tidligere forældregenerationer deres børn.

I dag er Piets pisk blevet pakket væk, og den dumme tjener har forvandlet sig til en relativt intelligent hjælper. Sinterklaas-festen står og falder derfor ikke med farven på Piet, siger mange. Og eksperimenterne med fremtidens Piet er i fuld gang.

De første hvide og regnbuefarvede hjælpere har i år taget del i festlighederne, og den 30. november holdt Tropemuseet i Amsterdam et arrangement, hvor kunstnere og børn, gav deres bud på, hvordan Sinterklaas’ ven fremover kan komme til at se ud.

Historikeren Alex van Stipriraan Luïsscius, som var en af arrangørerne, mener, at det er realistisk, at vi om 5-10 år har at gøre med en helt anden figur, end den vi kender i dag.

Spørgsmålet er så, hvem der har mandat til at genskrive fortællingen. Ifølge historikeren er en gradvis forvandling på græsrodsniveau en mere langsigtet løsning end et pludseligt politisk indgreb.

Da han selv engang blev tilbudt rollen som Sinterklaas, svarede han:

»Ja tak, men jeg samarbejder ikke med Sorte Piet.«

I stedet lod han de ældste børn spille Piet og gav dem frihed til selv at fortolke figuren.

»Børnene elskede det. Det er mere forældrene, der har problemet,« fortæller han og forudsiger, at det i fremtiden er børnene selv, der vil overtage rollen som Sinterklaas’ hjælper.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

»Sorte Piet er racisme« kan omskrives til »Sorte Piet er racist«.

Måske hele miseren havde set anderledes ud og til alles tilfredshed, hvis Sorte Piet red foran Julemanden.

- Djævelen ligger ofte begravet i detaljen.

At det et racisme et der ingen tvivl om. Og det stikker dybt.
hvorfor ellers arrestere folk for at bære t-shirts og give skole børn bøder for at blive væk fra julefestlighederne.

lad os definere at julemanden i Danmark skal være tydeligt kinesisk assisteret af nogle små nuttede halvdumme nisser kaldet Margrethe, Fredrik og Christian og lad os se hvordan det bliver opfattet af de indfødte.

Matthias Hansson

Wow! Selv en naiv, støvet gammel historie kan bruges til at promovere sin politiske korrekthed.

Det minder om, da nationalteatret i Oslo ansatte en ny chef, der mente, at 'Folk og røvere i Kardemommeby' skulle ud af repertoiret, fordi den var politisk ukorrekt. Her gik han så over stregen, for der blev oprør.

I stedet for oven-beskrevne ligegyldigheder, skulle man tage at stikke næsen længere ned i den europæiske mytologi, som Niel Kramer her gør (dansk oversættelse):
https://sites.google.com/site/paradigme2010/juleimperiet

Thomas Krogh, Brian Pietersen, Troels Ingvartsen, Dennis Laursen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

"Politisk korrekthed" er vel når man føler sin eksistens truet af at børnehaverne holder op med at servere hamburgerryg. Det er ikke rationalitet der ligger bag.

Nudagens jul har efterhaanden intet at goere med sin oprindelige mening. Teoretisk minder man Jesu foedsel som en glaede for menneskeheden. Realiteten er at hele hoejtideligheden er nutildags blot forvandlet til grov konsumisme, hvor den centrale figur er en aeldre mand klaedt i roedt, som i sin aktuelle skikkelse blev fremskabt af The Coca Cola Company tilbage i begyndelsen af 1930erne.
I Holland ser det ud til at man skildrer figuren med en lille sort page, javel... jeg kan ikke se at en saadan tradition (heller ikke saa gammel) skulle vaere fornaermende for nogen, men hvis nogen foeler det saadan et det da ok at de udtrykker det, og dermed deres oenske om at forvandle traditionen.
Men jeg kan da ikke forestille mig at en saadan sag skal reguleres fra myndighedernes side med forbud, boeder og saa videre.

Der er en gammel Far til Fire film fra 1950'erne, hvor Lille Per i en sang siger "nigger" flere gange.
Hov, det skulle jeg aldrig havde sagt - nu er den film sikkert censureret inden for et halvt års tid...

Undskyld mig, men hvor travlt har de politisk korrekte med at fluekneppe? Er det i virkeligheden for at dække over, at deres eget EU-projekt, er det de-facto mest racistiske, der findes overhovedet? Et EU, der holder hele Afrika nede i fattigdom, ved en kombination af handelsmure, og dumpning af EU's overproduktion af støtteafhængig GMO-afgrøder.
De sande racister er de kulturradikale (i Holland bor de vel også i hvide ghettoer), og unionstilhængerne.

Brian Pietersen, Rasmus Kongshøj, Janus Agerbo, Troels Ingvartsen, Karsten Aaen, Mads Kjærgård, Morten Dreyer og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Matthias hansson

Ja en ordentlig artikel om hvad julen er for en størrelse ville have været langt mere oplysende.

Og som det link du henviser til også er lidt er inde på, ja så er Julen en ren pærevelding af et utal af "hedenske" dyrkelser, guder, traditioner og fester/højtider, krydret med lidt kristendom hvis formål var at gøre transaktion til kristendommen nemmere og mere spiselig. Men det indlemmelse/omformning var en ren genistreg har det jo sidenhen vist sig, ligesom coca Colas disneyficering af julemanden og hans hjælpere var det. Det er så bare trist at vi mister de forholdvis grumme myter og fabler i processen.

Den mangler dog stadig at uddybe at Julemanden er mere end blot en sammenblanding af Odin og Skt. Nicolaus.

Men ellers en okay gennemgang, ser man væk fra historiske unøjagtigheder, konspirationsteorier og forfejlede konklusioner om bygningsværker.

Personligt syntes jeg måske også vi skal passe på med at rengøre julen for meget, for julen er allerede klinisk rengjort for al det man efterhånden ikke kan lide og håndtere og det er lidt en skam, for derved mister man altså et veld af nuancer hvor ikke alle er lige hygge nyggelige

BBC har netop genudsendt serien Faulty Towers i en oprenset god billede kvalitet.

Men man har også valgt at rense ud i morsomhederne, ikke mindst i det tåkrummende afsnit: Dont Mension the War.

Her er nogle af de meste morsomme og barokke sætninger strøget.

Så hvis du har en gammel original udgave af serien, så hold fast i den.
Censuren og den politiske korrekthed slår til alle steder.

Brian Pietersen, Søren A. Jensen, Bo Johansen, Rasmus Kongshøj, Heinrich R. Jørgensen, Troels Ingvartsen, Per Torbensen, Karsten Aaen og Dennis Laursen anbefalede denne kommentar

For en del år siden udgav Det Bedste månedens roman.
Hver måned kunne deres abonnenter købe en kortere udgave af den udvalgte roman.
Finder du et eksemplar på et loppemarked, så køb den.
Den er et skræk eksempel på fremtidens politiske korrekthed.

Det Bedstes bøger kom i så store oplag, at de var tvungne til ikke at støde nogen befolkningsgrupper.
Så deres censorer havde de store sakse fremme.
Var der noget som med lidt god vilje kunne forventes at støde en jøde, en katolik, en protestant, en inder, en pakistaner, en japaner, en kineser m.m. Så væk med det.

Børgerne blev godt nok korte. Men de var politiske korrekte.

Brian Pietersen, Rasmus Kongshøj, Troels Ingvartsen, Per Torbensen og Dennis Laursen anbefalede denne kommentar

Jeg har aldrig fattet, hvorfor det er racistisk, at julemanden har en sort hjælper. Jeg har aldrig fattet, hvorfor en joke er racistisk, hvis den omhandler en etnisk, seksuel eller religiøs minoritet.
Undskyld mig, men jeg kan altså godt skelne mellem oprigtig og hadefuld racisme, og så en joke, der bare tilfældigvis omhandler en bestemt gruppe i samfundet. Men når det er os vegetarer, eller os handicappede, der bliver gjort grin med, så er der ingen, der hyler op; ikke at vi vil have det, for vi kan sgu godt - de fleste af os, det er måske mere begrænset med de "passionerede" veganere - grine af os selv, og skelne mellem had, og så kærlige vittigheder.

For nogen er det bare vigtigt at se "racisme" bag hvert et hjørne !.

Heldigvis, som det også omtales i artiklen, så er det mest de "politisk korrekte" der har travlt; Ikke så meget dem det "Går ud over".

Vibeke Rasmussen

Angående dét at ændre på traditioner kommer jeg personligt aldrig til at acceptere, at nu også den danske julemand angiveligt siger "ho-ho-ho". Men den ændring tog da vist kun et par år.

Så måske hollænderne stille og roligt skulle ændre Piets farve, som foreslået i artiklen og i denne 'petition' www.change.org/.../dutch-ministry-of-education-get-zwarte-piet-as-a-blac..., til at stamme fra skorstenssod?

Eller man kunne bruge børn – respektivt voksne mænd – med naturlig mørk hud, eller børn (/voksne) i alle farver, som hjælpere til Sinterklaas?

For selv om det lyder, som om der i Holland er pisket en stemning op af de politisk korrekte, kommer man ikke uden om, at det helt ærligt er svært ikke at se "blackface", dét at hvide sværter deres ansigter sorte, som racistisk.

Og i linket – under Rie Cramers charmerende illustration – som fortæller om oprindelsen til St Nickolas, er Black Piet overhovedet ikke nævnt. Han kom først til i forbindelse med kolonialisering og slaveri.

Vibeke Rasmussen

Fra en interessant 'oped' i NYT, 'Why the Dutch Love Black Pete', af Arnon Grünberg, selv opvokset i Amsterdam:

"Until recently, Black Pete was uncontroversial. Not because the Dutch are particularly racist, but because Sinterklaas, like the royal family, is sacred in the Netherlands, perhaps because of a dearth of other, specifically Dutch traditions. A matter, in other words, of conservatism.

Such traditions are even more important today, given the view that, in order to safeguard the Dutch national identity, homegrown culture and folklore must not be tampered with — a view expressed primarily, though not exclusively, by the extreme right wing Party for Freedom, run by Geert Wilders. "

http://www.nytimes.com/2013/12/05/opinion/why-the-dutch-love-black-pete....

Mads Kjærgård

Er det ikke positivt at en afrikaner spiller en fremtrædende rolle i traditionen? Ville det ikke udløse en reaktion, hvis man bare fjernede ham? Ville det ikke være racistisk?

Mads Kjærgård

Man fornemmer, at man så også kunne begynde at diskutere Huckleberry Finn, er det ikke også en racistisk bog egentligt? Det ender med at alting er forbudt og at Bradburys dystre verden i Ildsøglen er en realitet!

Brian Pietersen, Per Torbensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"Er det ikke positivt at en afrikaner spiller en fremtrædende rolle i traditionen?"

Jo absolut. Helt enig … hvis det så bare var afrikanere, der optrådte som Piet. Men traditionelt er der tale om hvide, der sværter deres ansigter, så de ligner sorte. Altså "Blackface": http://black-face.com/

Og ork jo, Huckleberry Finn bliver skam allerede diskuteret. Men det er en helt anden historie. Bogstaveligt talt.

Det rigtige link er her:

http://www.change.org/petitions/dutch-ministry-of-education-get-zwarte-p...

Ift. Swarte Piet er det sådan at der i visse dele af Tyskland er en Knecht Ruprecht som gør ganske aldeles forskrækkelige ting ved de uartige børn. Og Den Store Bastian er faktisk selveste skt. Nicholas, se her:

http://www.sa.dk/Elearning_og_webudstillinger/temaer_til_inspiration/jul...

"Men i virkeligheden er Bastian
ingen ringere end Skt. Nikolaj.
I den originale, tyske version fra 1844,
er det nemlig "Der grosse Nicholas",
der kommer med sit store "Tintenfass",
som han dypper knægtene i.

Det er langt fra vores Julemand,
men godt i tråd med dén Skt. Nikolaj,
der også havde riset i baghånden,
til de uartige børn,
der ikke skulle have gaver."

Hvorfor man fejrer Skt. Nikolaus den 5.december i Holland er mig dog en gåde? Helgendagen for Skt. Nikolaj er dog den 6. december, medmindre hollænderne er ligesom danskerne og ikke kan vente? med at fejre - og spise ? og gør det dagen før dagen? som danskerne?

Kulturhistorisk og sociologisk er det jo interessant, at figuren swarte piet ser ud til at undergå en forandring.......forstået på den måde at kulturer ændrer sig over tid...

Mens Congo var den belgiske konges personlige ejendom havde hans håndgangne mænd ordre til at hugge hånden af de oprørske slaver, som blev skudt. Den sorte hånd blev så bragt hjem, så det kunne dokumenteres, at de ikke havde ødslet med ammunitionen.

For øvrigt, hvis I nogen sinde kommer til Belgien, så må I endelig huske at købe deres pragtfulde slik. Specielt er de dygtige til chokolade, og i alle butikker kan købes smagfulde hænder af chokolade. Virkelig lækkert!

Brian Pietersen, Rasmus Kongshøj, Heinrich R. Jørgensen, Niels Mosbak, Per Torbensen, Mads Kjærgård og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Mht. Huckleberry Finn mv. må vi altså acceptere, at ordet Negro/neger dengang var et helt normalt - og pænt - ord for sorte mennesker. Til genæld bryder jeg mig aldeles ikke om Lille Pers sang fra filmen "Far til fire og ulveungerne", se her:
http://www.youtube.com/watch?v=Uk__h4oMmB4

Og ja, de synger faktisk n-i-g* og ikke neger.

Og børnene er også sværtet sorte.

Men igen: tiden var en anden dengang for 50 år siden...

Brian Pietersen, Heinrich R. Jørgensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Nu er der en sort hjælper, det opfattes åbenbart som racisme.
Gad nok vide hvad det vil blive opfattet som, hvis han bliver gjort hvid, ekskluderende racisme mon...

Hvorfor er den gode julemand egentlig hvid ?.
Jeg foreslår at han fremover er sort og har en lille hvid hjælper.

Nå nej; Det vil vel egenlig være racistisk mod de hvide !

@Vibeke Rasmusen.

Du ligger vist under for amerikansk indflydelse. 'Blackface' er når WASPs maler deres ansigter sorte for at karikere afro-amerikanere.

Når en hollænder maler sit ansigt sort for at forestille Zwarte Piet har det derfor intet med 'blackface' at gøre, da det ikke er for at karikere en bestemt befolkningsgruppe.

Carsten Hansen:

"Heldigvis, som det også omtales i artiklen, så er det mest de "politisk korrekte" der har travlt; Ikke så meget dem det "Går ud over"."

Det er da overhovedet ikke det der står i artiklen. Jeg ved du ville ønske det var sådan det forholdt sig, men ak.

" Sort støtte og hvid modstand

Striden om Sorte Piet er ikke så sort-hvid, som man måske skulle tro. Blandt de børn, der venter på at få et håndtryk af Sinterklaas og en pebernød af Sorte Piet, er der mange som er mørke huden. Og diskussionen deler tilsyneladende befolkningen på tværs af hudfarve."

Skal vi fluekneppe lidt om hvor mange % der mener det ene eller det andet ?

Brian Pietersen

vores jul er da i kristne øjne hedensk....

det er godt nok, vi havde aldrig blevet kristne hvis de ikke havde foræret "alle et klæde og var det øl, vin eller mad??"

jesus var sikkert en dygtig tømrer, mere kan jeg ik forholde mig til af alle de eventyrhistorier der er skrevet om ham og hans far.

Brian Pietersen

Carsten vi skal bare have et team af julemænd og kvinder og alt derimellem, og i alle farver, så går det også hurtigere med at dele gaver ud.

Vibeke Rasmussen

Martin Poulsen, nu skal jeg undlade at gisne om, hvad du mon ligger under for, men at der kun er tale om 'WASP's der karikerer sorte, er ikke faktuelt korrekt. 'Blackface' er blevet et begreb, der omfatter mange versioner af dét at sværte sit ansigt sort. Også uden for USA. Se evt. http://black-face.com/blackface-world.htm

Ifølge Merriam-Webster betyder 'blackface':
"makeup applied to a performer playing a black person especially in a minstrel show; also, a performer wearing such makeup"

Om der så er tale om racisme, når Zwarte Piet repræsenteres af en hvid person, der har sværtet sit ansigt sort, må være op til den enkelte at afgøre. change.org fx er ikke i tvivl og skriver bl.a.:

A possible solution could be to keep Zwarte Piet, but not as a blackface[!]. We should rather just put some sooth (from the chimney) on Zwarte Piet's face: exactly as how the songs go and how we used to do it before we introduced the current racist blackface Zwarte Piet."

Selv hælder jeg mest mod: Det kan ikke udelukkes.

Carsten Hansen: Hvis du er til fluer skal det da stå dig frit for - vi kan jo nøjes med at læse artiklen hvor det klart fremgår at virkeligheden ikke forholder sig som du ønsker det.

Meget tyder på at Yehushua slet ikke var tømrer, men derimod en mere fattig og ydmyg bygningsarbejder. På græsk står der nemlig ordet 'tekton' hvilket bedst kan oversættes med en der bygger, eller arbejder med at bygge noget. Og han var måske ikke engang faglært! Han gik måske, som sin (påståede) jordiske far, Josef, og hjalp til på byggepladserne engang imellem.

Meget tyder også på at den unge Yehushua kom i kontakt med en eskatologisk sekt, essæerne, som i ham så et det lys og den mand, som skulle føre folket, det israelske, ud af romerrigets åg og genskabe den tabte storhed og forene Israels 12 stammer igen. I glimt kan man se dette i Bibelens Nye Testamente, hvor Yehushua, nu kaldet ved hans græske navn Iesus, siger til en kvinde, at han kun er kommet til de fortabte får af Israels hus. Desværre for essæere levede han ikke op til dette og blev mere og mere en fortaler for at kærligheden fra og til Gud var for alle, også for samaritanere, gallilæere, idumæere, judæere og ja, selv romerne, nåede Guds kærlighed til.

On topic:

Jeg kan forstå at Swarte Piet er en frigiven/frikøbt tidligere slave? og det er hvide mennesker som maler sig i ansigtet med sort farve for at klæde sig ud som Swarte Piet? Og at han er klædt i farvestråledende tøj? og har en guldring i øret? Og at han kommer med skib til en havn i Holland? Tyder dette ikke på, at Swarte Piet er en sømand? måske ligefrem en pirat af en slags? Hans halskrave (som set på billedern af ham) tyder på, at traditionen går tilbage til 1600-tallet, hvor alle mænd gik klædt som dagens danske præster går klædt.

Hvordan Swarte Piet skal være i fremtiden, ved jeg ikke, men måske kan man ændre traditionen på den måde, at det er afrikanere, som er Swarte Piet, og at hvis hollænderne mennesker gerne vil være Swarte Piet, ja så kan de sminke sig så de ser ud som de har sod fra de skorstene, som Swarte Piet kravler ned i og op fra.

Jeg tøver med at bruge ord som sorte og hvide mennesker, men jeg håber I forstår hvad jeg mener....

Man kan vel ikke engang give stakkels Piet et mangefarvet udseende, da det så vil være diskriminerende mod folk med pigmentsygdomme !

Måske burde hollænderne bare helt udradere Piet ?

Og julefreden sænker sig over det ganske land; Mere skulle der ikke til

Tom Paamand:
"Mens Congo var den belgiske konges personlige ejendom havde hans håndgangne mænd ordre til at hugge hånden af de oprørske slaver, som blev skudt. Den sorte hånd blev så bragt hjem, så det kunne dokumenteres, at de ikke havde ødslet med ammunitionen."
.
Belgierne?
Nu er belgierne jo mest kendt for at have opkaldt en by efter julemanden. Jeg har faktisk været i Sint Niclaas, og kan derfor pure afvise de floromspundne fraser om belgisk chokolade som overdrevne rygter uden hold i virkeligheden. Faktisk er belgisk chokolade ganske enkelt så sukkersødt og klamt, at det er uspiseligt for alle andre end de gamle enker i Sint Niclaas. Specielt må der advares mod de små ufordøjelige stykker chocolade, som belgierne opfatter som deres specialitet, og som sælges overalt under navnet "Pralines".

Vibeke Rasmussen, jeg er ked af det, men du har simpelthen ikke ret. Fordi nogle putter sort sværte i ansigtet er ikke ensbetydende med at det er 'blackface'.

Læs lidt mere om fænomenet evt. på Wiki. Det er en udelukkende amerikansk skik. At påstå, at det findes i andre lande, er faktuelt forkert og en misforståelse af hvad 'blackface' er for et fænomen.

Origenes fra Alexandria (+ 254 e.Kr.) er den første, der taler om, at der var tre vise mænd repræsenterende de tre verdensdele, man kendte i antikken: Asien, Afrika og Europa. Derfor bliver den ene af kongerne gerne fremstillet som en sort mand. I det 11. årundrede gav man dem de tre navne: Caspar, Melchior og blackface Balthasar - uhauehaueha ...

For en god ordens skyld bør man advare om, at der slet ikke findes belæg for overskriften. St. Nicolaas er jo bare en kristen helgen. Han kan vel logisk set ikke have det fjerneste med julemanden (vores julemand) at gøre. Den rigtige Julemand er jo som bekendt nissernes konge..

Søren A. Jensen

Citat: »Hvis det signal, vi sender til børn, er, at sorte mennesker er de hvides hjælpere, kan det være med til at skabe en forskel mellem sorte og hvide i samfundet,« siger Laurence Mukandakazi fra Rwanda, som er gift og har børn med en hollandsk mand."

Kære fru Mukandakazi,
...netop hjemkommet fra et par ugers ferie i Østafrika... Og med flere års ophold tidligere dersteds, samt måneder i Rwanda for nogle år siden...Jeg har endnu til gode at se en hvid, som arbejder som hjælper for de sorte mennesker.
Til gengæld observeredes en del sorte, som arbejdede som hjælpere for hvide mennesker, og for indere for den sags skyld,...på de kanter.
Men måske i Holland...jeg tvivler dog.

anker fjeld simonsen

Der er normalt een Santa Klaas, og i alt fald 4 sorte Piets.
En reformbevägelse, men desvärre er beväegelsen for Sants Klaas og kritikken af potentiel racisme ikke centralistisk styret, så det tar nogle år at slå igennem med en effek-tivt racismekritik, men som i fredsanliggender kan der begyndes med nedtrapning af den klassiske rollemodel, et par steder eller tre i Holland, for at ändre den.
Man kan forestille sig at nogle socialdemokratiske kommuner, eller upolitiske forretningsvirksomheder begynder med en sort Santa med langt hvidt skäg, og 2 sorte og 2 hvide Pieter, af hvilke den ene er sodet sort til, og den anden er helt hvid.
I et så väsentligt anliggende som dette for den hollandske befolkning, er jeg overbevist om at langt de fleste vil acceptere en reformistisk ändring inden for de traditionelle rammer, blot disse bevares, uddeling af slik mv gennem Pieterne og Santa Klaas.
Ingen kan, andre steder end måske i sydafrikansk demokrati, hvor traditionen näppe på trods af det hollandske boer-bonde-tilhörsforhold også i sproget afrikaans, er holdt i live - eller er den - skal man ikke gå revolutionärt til värks med krav om een sort Santa og 4 hvide Pieter. Så uddör traditionen. Mindre ändringer holder rammen nok til.

På mit gamle gymnasium havde vi Lucia-optog med langskægget herre i front. En hver form for tradition trænger til at blive radikalt genopfundet med jævne mellemrum.

Da jeg var lille spiste jeg neger-kys med kokos drys. De kaldes og for neger-boller... ;o)

- Må man stadig spise dem i dag eller er det blevet forbudt?

Om Sinterklaas-fejring i Holland.

Jeg påstår ikke dette er den højere videnskab, men det er hvad jeg husker:

Sinterklaas-avond [aften] (5. december) afholdes for ikke at besudle den mere religiøst orienterede Jul (Kerstmis) med det materialistiske islæt som gaveuddelingen er.

Sinterklaas var altså en pseudoreligiøs begivenhed, rettet først og fremmest mod børn (som først i en senere alder opgav deres "tro på Sinterklaas"), men som ofte vel vidende at Sinterklaas bare er en udklædt person, alligevel lod sig imponere ved mødet med denne, især når man blev hevet frem, og ens gerninger blev gennemgået og refereret offentligt. I slemme tilfælde kunne børn idømmes nogle slag med den risknippe (ikke pisk) som Zwarte Piet altid har med sig. I værste tilfælde, men det var kun teoretisk og et emne i flere af de populære Sinterklaasssange, kunne man ende i "sækken". Helt små børn kunne godt komme til at blive bange og græde, (ved at overvære seancen ikke fordi de selv blev straffet) mens de lidt større fandt sig i deres "skæbne" og lod sig piske let og muntert med risbundtet.

Optakten til Sinterklaas er at børn synger sange om aftenen foran kakkelovnen, en skorstensmantel eller en moderne erstatning (selv var jeg så heldig at vokse op med ægte kakkelovn det meste af barndommen) inden de går i seng, og stiller en sko, som de så finder med slik eller små gaver om morgenen. Der stilles også hø, vand og gulerødder til hesten. Vores skorstensrør var kun 15 cm i diameter [og for enden brændte et heftigt bål af fed antracit som kunne smelte stål], og i mange hollandske hjem er denne fest og de myter som omgiver dem, en første konfrontation mellem barndommens fleksible mere drømmeagtige verden, og fysikkens og logikkens love som siger at det er umuligt for en hest at bevæge sig over spidstage med 45 graders hældning eller for Zwarte Pieten (flertalsform) at hejse sig ned gennem skorstensrøret - for ikke at tale om umuligheden for at komme ind gennem et radiatorrør. Det er faktisk utroligt hvor mange beviser og hvor meget logik der skal til for at omstøde en forestilling som én gang har fæstnet sig i ens hjerne. Måske kan Sinterklaas-fejringen også ses i den kontekst; når barnet vokser op, oplever det at ting som det har troet på lige pludseligt afsløres som totale løgne - godt nok med et venligt formål, men alligevel. De voksne taler vist nok ikke altid sand, og her får man så syn for sagen. Også den måde hvorpå hans Hellighed den paveagtige Sint Nicolaas fremstilles appelerer til kritisk tænkning, og der er et vist element af spot involveret. Noget lignende kan man sige om Zwarte Piet.

Zwarte Piet repræsenterer en sjov og rebelsk karakter, som er ulydig overfor de højere autoriteter (den hellige St. Nicolaas). Den har visse "neger-egenskaber" taler med accent og grammatiske fejl, er altid i godt humør, kan være skræmmende til tider, men har altid glimt i øjet. De er også gode til badutspring, og jeg gætter at mange Zwarte Pieten blev rekrutteret fra gymnastikforeninger. Det er en ubetinget positiv fremstilling, og jeg tvivler på om de "Zwarte Pieten" som man til dagligt møder i hollandske gader kan hamle op med dèt positive image.

For en 40 / 50 år tilbage var der kun meget få som gav gaver til Jul, som var en mere højstemt fest; også blandt de mange ikke troende som Holland var rig, men med amerikaniseringen af samfundet gives der nu vist nok også gaver ved Juletid.

Gavetraditionen i forbindelse med Sinterklaas har været speciel på den måde at det oprindeligt ikke var meningen at man skulle få at vide fra hvem gaven kom; den kom fra Sinterklaas for så vidt angår små børn. Og dertil at det var mere eller mindre obligatorisk at gaven som skulle være af begrænset pengeværdi blev pakket ind i en såkaldt "surprise" [sur pri-se]; noget hjemmelavet noget, et lille kunstværk eller klip og klistre, eller en snydepakke eller en udhulet gulerod og / eller ledsaget af et digt, som oftest med nogle kryptiske kommentarer om gavemodtageren og hvad denne har foretaget sig gennem året, for det meste godartede, men også ofte med en lille alvorlig snert. (For nogle subjekter kunne dette efterhånden blive rimeligt traumatisk - mens andre altid kunne glæde sig over en blid behandling)

I skoler var det almindelig at man trak lod i klassen - (kun de højere klasser + realskolen, gymnasie etc.) og alle skulle give én anden en sådan gave, forsynet med digt eller kreativ indpakning. Dette blev så afleveret til og senere pakket op fra en fælles gavekasse og digtene blev læst højt foran hele klassen af modtageren. Jeg mener man skulle gætte sig til afsenderen, men at det ikke blev afsløret på selve pakken. Nogle fik så små hadegaver, andre var sluppet nemmest muligt om det, mens igen andre havde gjort noget særligt ud af det.