Baggrund
Læsetid: 7 min.

Asiatisk filmalliance udfordrer Hollywood

Kina har markedet, Sydkorea har teknikken og erfaringen, og sammen skaber de en ny filmverdens vilde vesten, der giver den globale amerikanske filmdominans kamp til stregen
Kina har markedet, Sydkorea har teknikken og erfaringen, og sammen skaber de en ny filmverdens vilde vesten, der giver den globale amerikanske filmdominans kamp til stregen

André Leit/iBureauet

Kultur
2. januar 2014

Et utal af mere eller mindre mindeværdige film – heriblandt Musa: The Warrior og Seven Swords – er de sidste godt ti år blevet til i et tæt samarbejde mellem Kina og Sydkorea. De fleste af disse produktioner vil aldrig ramme hverken internationale filmfestivaler eller det europæiske eller amerikanske marked.

Det behøver de heller ikke. Alene i Kina kan en enkelt mainstreamfilm snildt sælge billetter for 20 mio. US dollar, og i 2013 overtog Kina Japans placering som verdens næststørste filmmarked.

Det koreanske filmråd (KOFIC) har oprettet et erhvervscenter i Beijing, som skal understøtte ko-produktioner landene imellem, og Kina er i det hele tager KOFIC’s store satsning i disse år. Som regel foregår samarbejdet ved, at sydkoreanske filmfolk tager til Kina og skyder en film på et samfinansieret budget i kinesiske studier.

»Teknologisk og kunstnerisk er koreansk film meget udviklet. Vi har knowhow’en – de har store studier og lave produktionsomkostninger,« siger KOFIC’s formand Kim Eui-suk og er nær ved at bide tungen af sig selv. Det var ikke for at lyde arrogant, understreger han og fortsætter: »Vi anser samarbejdet for meget vigtigt. De sidste 20 år har europæiske lande samarbejdet om filmskabelse, og det er denne form for samproduktioner, som er forbilledet for os.«

Boomerang

Da USA i 2006 kørte sin frit markedsmaskine ind over filmindustrien i Asien og blandt andre pressede Sydkorea til stort set at sløjfe de protektionistiske filmpolitikker, gik det for en gangs skyld, som de neo-liberale hævder: Den frie konkurrence satte skub i produktiviteten, og der bliver nu skabt indhold som aldrig før til de stadigt flere koreanske biografer. Der blev produceret 152 film i Sydkorea i 2010 – to år senere var tallet 229.

Kyung-hyun Kim, koreansk filmproducer, professor ved University of California og forfatter til Virtual Hallyu: Korean Cinema of the Global Era, siger:

»Da US Motion Picture Export Association lykkedes med deres pres for at åbne Asiens filmmarkeder op, fik det forudsigeligt nok koreansk films markedsandel til at falde og amerikansk films til at stige. Men kun umiddelbart. Faktisk har fjernelse af protektionismen ført til et boom i koreansk filmproduktion, fordi der nu skulle konkurreres meget mere benhårdt med Hollywood.«

Koreansk film var allerede i en opgangsperiode i 2006 og havde været det, siden nedsmeltningen af de østasiatiske økonomier i sluthalvfemserne paradoksalt nok satte skub i filmindustrien. Blandt andet fordi Sydkoreas daværende regering indså, at kulturindustri kan være en særdeles indbringende affære.

Det har det territorialt og befolkningsmæssigt overlegne naboland Kina også opdaget. Men i stedet for at gå i konkurrence med sydkoreansk filmindustri, har de to lande slået pjalterne sammen.

Eksperter vurderer, at denne alliance med tiden enten vil presse Hollywood ud af det voksende asiatiske filmmarked – eller at der vil ske en integration mellem Hollywood i USA og det kinesisk-koreanske filmhub.

Milliard-investeringer

Kina bøjede sig aldrig for US Motion Picture Export Association og har stadig en af de mest protektionistiske filmpolitikker i verden. Men den kinesiske filmindustri kan efterhånden ikke følge med efterspørgslen.

»Der er flere og flere kinesiske biografgængere og flere og flere biografer i Kina, men de mangler indhold, og det kan vi levere,« siger KOFIC-formand Kim Eui-suk.

Sidste år steg antallet af solgte biografbilletter i Kina med mere end en tredjedel og indbragte for omkring 2,7 milliarder dollar. Og Kina har ikke blot millioner af biografgængere og lavere produktionsomkostninger - landet har også urimeligt velhavende rigmænd, som med et greb i lommen kan smide milliarder efter en ny forretningsidé.

Sidste år opkøbte Wang Jianlin, direktør for det multinationale Dalian Wanda, der bl.a. spekulerer i ejendomme og bygger hotelkæder, den amerikanske biografkæde AMC Theaters for 2,6 milliarder US dollar. I juni i år opkøbte Dalian Wanda det britiske yachtfirma Sunseeker, som har bygget både til James Bond-filmene. Samtidig donerede Wang Jianlin 20 millioner dollar til The Academy of Motion Picture Arts and Sciences, der står for Oscar-ceremonierne.

Senest bekendtgjorde Wang Jianlin i slutningen af september, at Dalian Wanda – der allerede ejer over 6.000 biografer i Kina – vil investere 8,2 milliarder dollar i konstruktionen af et kæmpe kompleks under navnet Quingdao Oriental Movie Metropolis, der skal huse 20 filmstudier, biografer, en temapark, hoteller og et voksmuseum. Efter planen åbner hele herligheden i 2017.

Strategisk alliance

Koreansk-kinesisk samproduktion blev skudt i gang allerede i 2001, da kinesiske Peter Chans Applause Pictures sammen med det japanske filmstudie Shochiku finansierede One Fine Spring Day af den koreanske instruktør Hur Jin-ho (også kendt for Christmas in August 1998 og April Snow 2005). I år har Kina og Sydkorea formaliseret alliancen på institutionelt plan.

I sommer afholdt de to lande konferencen ‘Sino-South Korean Entertainment and Cultural Development and Cooperation’ i Beijing, hvor emnet var en »strategisk alliance til promovering af sydkoreansk og kinesisk kultur på forskellige områder såsom film og tv-produktioner og -distribution, kunst og tilknyttede områder, håndtering af investering og international udveksling af produkter og indhold«.

I oktober blev alliancen på filmområdet konkretiseret under KOFIC Industry Forum i Busan, hvor den koreansk-kinesiske co-production og finansieringsplan blev præsenteret.

Til stede var alle de store spillere fra begge landes filmindustri, herunder kinesiske Beijing Galopping Horse Film og Bona Film Group og koreanske Showbox og Union Global Fond/Union Investment Partners, samt prominente gæster som Julien Ezanno, som leder international co-production-afdelingen i den franske nationale filmfond CNC, der hvert år fordeler mere end 600 millioner euro.

Også for nordiske filmdistributører og ikke mindst for produktionsselskaber, der ønsker at indgå samarbejder med den lokale filmbranche, er der fremtidsperspektiver i Asien, mener Nicolai Korsgaard, der som sales manager for Trust Nordisk, som markedsfører og repræsenterer Nordisk Film i udlandet, var i Busan i år for syvende gang i træk.

»Interessen for nordisk film er hverken gået op eller ned - vi sælger rimelig stabilt omkring 20 film om året til Asien,« fortæller Nicolai Kors-gaard. Det er primært navne som Lars von Trier, Susanne Bier og Thomas Vinterberg, som vækker genkendelse i Asien – og der er ikke de store penge i det.

»For et par år siden solgte vi Kandidaten (dansk thriller, red.) til Kina, hvor den nåede at blive vist i tre uger, før den røg af plakaten. Og det var længe. De store gevinster ligger helt sikkert i co-productions,« siger Nicolai Korsgaard, der derfor mener, at det ellers modvindsramte Zentropa har fat i den lange ende med det nye datterselskab, Zentropa China.

Koreanske afvigelser

På KOFIC Industry Forum blev der præsenteret adskillige konkrete film, der skal samproduceres af Kina og Sydkorea. Budgetterne strækker sig fra et par hundrede tusinde og op til fem millioner US dollar (til sammenligning har Old Boy – Spike Lee’s Hollywood-version af den sydkoreanske film, baseret på en japansk manga – kostet omkring 30 millioner US dollar).

Mellem 2005-2011 har Kina og Sydkorea samarbejdet om i alt 23 film – og mellem 2009-2012 havde hele ni koreansk-sprogede film premiere på det ellers relativt lukkede kinesiske marked.

Men der findes som bekendt ingen roser uden torne, og flere samproduktioner er i årene lukket ned eller har været tæt på, enten fordi udstyret i Kina har været for dårligt til de koreanske filmmageres smag, eller fordi kineserne er blevet forargede over koreanske filmhold, hvis adfærd »afviger fra traditionelle kinesiske værdier«, som det formuleres i magasinet Film Business Asia

Den koreanske instruktør Kwak Jae-yong blev således i foråret 2012 fyret fra – eller forlod, alt efter anskuelse – optagelserne af filmen Yang Gui Fei, fordi han nægtede at følge anvisningerne fra det kinesiske produktionsselskab, som »lagde vægt på en traditionel kinesisk forståelse af Tang Dynastiet«, som filmens handling udspiller sig under.

Nu skal den kinesiske instruktør Tian Zhuangzhuang færddiggøre optagelserne.

Men »selvom der er bump på vejen, ser det ud til, at Korea-Kina samproduktioner er kommet for at blive«, konstateres det i efterårets udgave af magasinet Film Business Asia.

Det vilde vesten

Scott Foundas, der er chefanmelder ved det amerikanske filmmagasin Variety, kalder det »fuldstændig muligt«, at Kina-Korea alliancen med tiden kan udmanøvrere ikke blot Hollywood i Asien, men også Hollywood globalt.

»Kina er eksploderet på en måde, ingen havde forudset,« siger Scott Foundas.

»Markedet vokser dag for dag, både hvad angår filmindustriens infrastruktur, antallet af film, budgetter og billetsalg. Der laves ekstremt mange penge på film i Kina lige nu. Regeringen er begyndt at løsne den protektionistiske filmpolitik,« siger Scott Foundas. »Det er det vilde vesten, et gold rush.«

USA er imidlertid ikke presset helt ud af billedet endnu. Det illustreres blandt andet ved, at de dyreste co-produktioner, der blev præsenteret på KOFIC Industry Forum i år, var koreansk-kinesisk-amerikanske, heriblandt den koreansk-amerikanske topscorer Temples Stay med et budget på over 40 millioner dollar. Filmen skal produceres i et samarbejde mellem den koreanske CJ Entertainment-producer Steven Nam, koreanske JK Film og amerikanske 1492 Pictures, med manuskript af Kevin og Dan Hageman (amerikanske animationsfolk) og instruktion af koreanske Yoon JK.

»Men Kina og Korea sammen, det er virkelig noget,« siger Scott Foundas. »En talentpool af dimensioner … Og hvem havde nogensinde set for sig, at AMC Theaters skulle blive kinesisk ejet?«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her