Læsetid 4 min.

Dieudonné vandt første omgang

Den franske komiker Dieudonné har i en ny version ’renset’ sin forestilling for direkte antisemitisme. Men det betyder ingenting. Antydningen på scenen er nok, og både publikum, gaden og internettet fuldfører hans sætninger. Nederlaget for censuren er åbenlyst
Dieudonné har udfordret den franske ytringsfrihed.

Dieudonné har udfordret den franske ytringsfrihed.

17. januar 2014

Der findes en fransk jødevittighed, hvor en journalist kommer til Jerusalem for at lave en tv-udsendelse om de gamle jøder, der dagligt beder ved Grædemuren. Hun har hørt, at en af dem altid har været der, og beslutter sig for at interviewe ham:

 

»Hvad hedder De?«

»Moshe Aknoun.«

»Hvor længe har De bedt her?«

»I 50 år.«

»Hvad beder de for?«

»For fred mellem muslimer, kristne og jøder og for, at vore børn kan leve i fred med hinanden.«

»Hvor længe har De gjort det?«

»I 50 år.«

»50 år? Det er jo utroligt, hvordan har De det med det?«

»Jeg føler det, som om jeg taler til en mur.«

 

I sit lille teater Théatre de la Main d’Or nær Bastillen har den franske komiker Dieudonné M’Bala M’Bala det seneste års tid haft en mur stående som det centrale element i det stand-up show, le Mur (Muren), det nu er blevet forbudt at opføre i Frankrig. For en uge siden afgjorde Det Franske Statsråd, at forestillingen udgjorde en trussel mod den offentlige orden og legitimerede dermed et cirkulære fra indenrigsministeriet, som opfordrede til at forbyde forestillingen på turné rundt i Frankrig.

Problemet er, at den komik, Dieudonné stiller op med, slet ikke har den klassiske vittigheds struktur.

Hvem må?

Ovenstående vits er en klassisk vits. Den er ikke antisemitisk, selv om den leger med en typisk jødisk figur. Dens latterpunkt – der, hvor man overraskes også af sin egen latter – er sammenfaldet mellem en fast vending og Grædemurens realitet. Et nærmest obskønt sammenfald. Det er altid i banaliteten, i overskridelsen, man griner.

Det siges – uden at man rigtig kan formulere grænsen, og uden at man ved, hvem der siger det – at det kun er jøder, der har lov at fortælle jødevitser. Det er tilfældet, når der gøres grin med jødiske mødre, som Woody Allen ofte gør det. Men Allen nærmer sig også den yderste grænse, som er så svær at definere ... hvorfor griner man, når han i sine erindringer fortæller: »Jeg er utrolig glad for mit ur. Min bedstefar solgte det til mig på sit dødsleje.«

Jøden er nærig og pengegrisk. Det må man ikke sige, og det er godt, at ’man’ ikke må sige det.

Sådan har den klassiske diskussion om jødevittigheder taget sig ud. At jøder godt må, men andre må ikke: »Hvad er et virkeligt dilemma for en jøde? – At blive tilbudt en gratis skive skinke.« Kun en jøde kan sige det i et metagreb om stereotyperne. Jøder kan gøre grin med gasovne i historier, som ikke på nogen måde kan gengives i nogen avis. Og det er godt.

Muren

Men den mur, Dieudonné har stillet op – måske ikke mindst mod sin tidligere kammerat og partner, komikeren og jøden Elie Semoun – er af en anden art. Dieudonné har opstillet et imaginært rum, hvor han og publikum er sammen på den rigtige side, og alle dem, der vil forhindre ’os’ i at sige sandheden, er på den forkerte. En slags ytringsfrihedens fiktive mur. Med udgangspunkt i sit lille teater – som til tider har haft svært ved at holde skindet på næsen – har den desværre talentfulde komiker i løbet af de seneste ti år skabt et komisk univers, som ganske godt eksemplificeres med murens optræden i Muren. Det er en mur, som både repræsenterer ytringsfriheden og Grædemuren, men også den mur, Israel har bygget som beskyttelse mod palæstinenserne. Det er så også en mur, Dieudonné kan pisse op ad, i allerbogstaveligste forstand. Hvem kan afgøre, hvad den gestus betyder? »Frø af ugræs er føget over hegnet«, som danskere frit kunne synge, og hvordan hævde, det ikke bare handler om botanik?

Og Dieudonné pisser bare op ad en mur.

Renset uden konsekvens

Det franske dagblad Libération har været inde og se Dieudonnés nye forestilling, og beretningen er på den ene side beskæmmende, på den anden side glædelig. Censur virker aldrig. Det gælder heldigvis, når man censurerer det gode – men også når det gælder antisemitisme.

Forestillingen er nu ifølge Libération renset for de åbenlyst antisemitiske udfald, den før indeholdt. Væk er allusionerne til gasovne – f.eks. som da Dieudonné mente, at han havde mere tålmodighed med den jødiske radiovært Patrick Cohen, end tyskerne ville have haft. Før sang Dieudonné den tåkrummende sang »Shoa-nanas«. Nu begynder han bare at nynne, og så synger publikum det for ham. Alle kender omkvædet.

Dieudonné har et fast publikum på internettet, hvor alle hans tidlige sketcher er tilgængelige. Køerne foran teatret, hvor der indtil for en uge siden var tomt, taler nu deres tydelige sprog. Censuren har foreløbig haft den omvendte virkning.

I virkeligheden er der måske en mærkelig omvendt jødevittighed. Dieudonnés partner Semoun afbrød samarbejdet, fordi Dieudonné som økonomisk ansvarlig scorede kassen. Derudover er en skattesag mod Dieudonné under optrevling. Han skylder angiveligt det franske skattevæsen noget nær halvanden million kroner.

Hvad finder man så på? Dieudonné er talentfuld. Og så har han ikke kun fundet på punchlines. Han er dygtigere end som så. Han har også opfundet en gestus, som hærger Frankrig. Den hedder la quenelle (en quenelle er oprindeligt en slags aflang fiskemelbolle, der lægges i alle mulige slags saucer). Gestussen består i en heilhilsen, som stoppes af den venstre arm i sin opadgående bevægelse. Et bremset fuck off-tegn for nu at tale dansk. Det har bredt sig til alle lag af det franske samfund. Og Dieudonné gør flittig brug af det i sit nye show, beretter Libération.

Der er intet tilbage af en gammel jødevits i det, Dieudonné foretager sig. Der er omkvæd, som ikke behøves at synges, en punchline, der er virtuel, og en bremset gestus, som er undsluppet enhver kontrol. Sammenfaldet mellem gestus og latter finder sted mellem cyberrum og baglokale. Det eneste, der altid har sikret ytringsfrihed, er ytringer og handlingers tvetydighed.

Det kan ingen lov forbyde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu