Elsker, elsker ikke: Signe Gjessing

Elsker

At love, lys i havet, lysglimt, at fryse i lang tid, Bach, »som de varme ekskrementer i et gammelt dueslag brænder tusind drømme stille inde i mig«, hovedbunde, tiltalen ’De’, ordet ’du’, vinduer, skønhed, der ender brat, alt, der ender brat, idéer, fordi det kunne have været: det, der skulle have været, øjenlåg, der lukker meget langsomt, Kafkas høflighed, blomstring og fugleliv langt ude i universet, det uigenkaldelige, dyner, der luftes, Kandinskys kompositioner, det sløsede side om side med noget evigt, digte om græs, sammensatte ord – der ikke kan udholde hinanden, morgenmad, den udvikling, der sker med ordet ’menneske’ i løbet af en hvilken som helst udtale, foroverbøjet og lykkelig holdning (som Neil Youngs i »Hey Hey, My My« (Into The Black) 1979), meget tynde bøger, årstider og al slags vejr, at sidde i den åbne udgangsdør i et tog, der holder stille, det, at højdeskræk findes, vished om inkongruens i ét, de tidslige angivelser: med ét, i ét

Elsker ikke

Forbud mod klavermusik, nytte, kompensation, al slags spejling, at ’slå tiden ihjel’, væremåder, der er hentet fra et andet sted, men ikke véd det, smalltalk om uddannelse, job eller bolig, nationalisme, sko, i hvilke sålen næsten er gået helt væk, måder, at gøre noget hurtigere på, ignorance af nødvendighed, der kun er til, hvis det er muligt også at se bort fra den