Klumme
Læsetid: 2 min.

Farvel, seer

SYNSPUNKT
Kultur
2. januar 2014

Når et år går på hæld, er vi meget optaget af de nye ord, der kom til. I år var det ’selfie’, der løb med al opmærksomheden. Og det er helt naturligt, at det er det nye, der stjæler rampelyset. Det er jo de ord, der viser, at vores samfund – og ikke mindst de teknologiske sider af det – er på vej. Frem. Pyha.

Men selv om det er mere vanskeligt at sætte fingeren på, præcist hvornår et ord forsvinder, er det ikke mindre sigende. Og derfor relevant at søge efter de stadig mere marginaliserede af slagsen. ’Seer’ og ikke mindst flertalsformen ’seere’ kunne være en god farvel-kandidat i 2014.

Og det bør faktisk være et farvel uden sorg.

Film og Fjernsyn ser i dag tilbage på, hvad der er sket siden, Netflix for godt et år siden gjorde sit indtog på de danske computere, tablets og smart-tv. Snart efter fulgte HBO Nordic. Og snart en hel masse andre konkurrenter. Og det blev faktisk en regulær revolution – undskyld brugen af ordet, men det røg jo ud af det meste, og snart også Enhedslistens principprogram, og må genopfindes. Nettet har længe bugnet af indhold, men det havde hidtil krævet teknisk kunnen, og også lovovertrædelse, hvis man virkelig skulle finde perlerne. Det ændrede sig med de nye tjenester.

Og vi ændrede os med dem i en forbløffende fart. Tilbage er de klassiske tv-stationer. Og de er i et vist omfang rystede. For selv de mennesker, der faktisk trykker på den knap på deres apparat, der betyder, at DR eller TV 2, TV3, whatever, popper op, kan ikke længere forstås som ’seere’. Man kan ikke længere henvende sig til dem som seere. De må anses som gæster, de utaknemmelige af slagsen, der intet egentlig forpligtende fællesskab oplever, men skrider så snart, forplejningen falder uden for deres smag.

Tv har ikke blot færre seere. De har dem slet ikke mere. De har eklektiske brugere af indhold, underholdnings- og nyhedsnomader, som flintrer i ret uforudsigelige retninger.

Så farvel, seer, du passive størrelse, din slaskede grøntsag, offer for andres planer. Ikke længere skal du sidde der uden indflydelse på det indhold, der fyldes på dig. Og ikke længere skal de have lov til at snakke sådan om os. Danskerne. Vælgerne. Borgerne. Endnu har teknologien ikke frigjort os fra at blive talt til som en flok, der venter på kyndig vejledning. Men seerne, de har hermed løbepas.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Rohde Jensen

Man behøver ikke engang Netflix for at få de gode sager på nettet.

1. Gå ind på youtube.com
2. Søg på ´documentary´
3. Vælg filter funktion så kun klip på over 20 min vises

Derefter er der ENORME mængder berigende TV. Bevares, der er ingen undertekster, men så lærer man lidt engelsk undervejs.

Folk, der tror youtube kun er lolcats tager grueligt fejl.

Michael Kongstad Nielsen

Seer er man vel under alle omstændigheder. Om du glor på skærmen i kanalernes sendetid eller "on demand", eller efter eget valg på "streamingtjenester", så er du seer, altså en halvdum, passiv modtager af andres udgydelser. Nogle gange kan det være helt befriende, at man ikke selv har valgt skidtet, for så er man helt uden ansvar for egen hjernedød.