Læsetid: 4 min.

’Jo flere der melder sig ud af Enhedslisten, desto bedre’

Venstrefløjen er i tvivl, mente initiativtagerne til tirsdagens debat om betydningen af ordet ’revolution’. Den, der håbede på handlingsanvisninger, måtte gå skuffet hjem. Til gengæld blev der taget hul på en kamp om ord og sprogbrug
De fleste fremmødte til mødet om revolution var omkring pensionsalderen. Og stemningen var pessimistisk: revolutionen står ikke for døren.

De fleste fremmødte til mødet om revolution var omkring pensionsalderen. Og stemningen var pessimistisk: revolutionen står ikke for døren.

André Leit/iBureauet

24. januar 2014

’Hvad er en revolution i dag?’ Mere end halvanden hundrede mennesker stimlede tirsdag sammen og udholdt iltmangel og manglende siddepladser i to en halv time for at få svar på netop det spørgsmål.

Spørgsmålet om revolutionens beskaffenhed er da også utroligt aktuelt. Dels på baggrund af de folkelige opstande siden 2008, Det Arabiske Forår, protesterne under Eurozonekrisen, Occupy-bevægelsen og begivenhederne i Syrien. Og dels på baggrund af debatten om berettigelsen af ordet ’revolution’ i Enhedslistens partiprogram.

Og så er revolutionen igen blevet en del af det aktive ordforråd med udgivelser som Preben Wilhjelms Krisen og den udeblevne systemkritik og Mikkel Bolts Krise til opstand. Noter om det igangværende sammenbrud, der på hver deres vis analyserer samtiden i en marxistisk optik og sætter fokus på et brud med kapitalismen.

I Enhedslistens mødelokale i Studiestræde havde debattens initiativtagere inviteret tidligere folketingsmedlem for Venstresocialisterne, Preben Wilhjelm, Francesco Castellani, medlem af Enhedslisten, samt kunsthistoriker Mikkel Bolt til at diskutere revolutionsforestillinger anno 2014.

Velfærdsstaten er en hæmning

Grundtonen var pessimistisk. Hverken Castellani eller Bolt anser det som sandsynligt, at den vestlige arbejderklasse begynder at opføre sig revolutionært. Et hurtigt blik på den demografiske fordeling blandt de fremmødte synes at bekræfte den betragtning, for de fleste var omkring pensionsalderen.

»Vores pejlemærke er stadig revolutionen og afskaffelsen af udbytningen,« fastslår Castellani i sit indlæg, der foreslår arbejderorganisering og retten til eget følelsesliv som kampe, der kan tages fat i, selv om revolutionen ikke står for døren.

Bolt henviser til Marx og Engels’ oprindelige karakterisering af revolution som afskaffelsen af nationalstat og pengeøkonomi. I sine ti medbragte teser polemiserer han mod venstrefløjen, der har gjort modstand mod velfærdsafvikling til sit altoverskyggende mål.

»Velfærdsydelser blev jo introduceret for at opretholde en industriel reservearmé og undgå social uro,« påminder Bolt og beskriver den danske venstrefløjs forhold til velfærdsprivilegier som nærmest religiøst.

Som illustration peger han på kontrasten mellem venstrefløjens passive reaktion på den nuværende situation i Syrien og Den Spanske Borgerkrig i 1930’erne, hvor alverdens radikale kræfter sluttede sig til den revolutionære kamp.

»Velfærdsstaten er ikke en del af løsningen, men en del af problemet. Vi identificerer os med staten, og det er en stopklods for international solidaritet,« siger Bolt og foreslår at etablere en strategisk støttebevægelse, der skal kæmpe for åbne grænser og modstand mod intervention.

»Et slogan kunne være ’Danmark som revolutionært helle’,« siger han.

En kamp om sproget

»Det lyder lidt fjernt for os gamle, at revolutionen skal være en afskaffelse af nationalstat og pengeøkonomi,« siger venstrefløjsveteranen Preben Wilhjelm, hvis primære anke mod kapitalismen er, at den er for ustabil. Som et bud på en delvis revolution foreslår han, at politikerne skulle have ladet bankerne falde og erstattet dem med alternative finans-institutter.

Wilhjelm efterlyser mere jordnære perspektiver.

»Man kan ikke mobilisere befolkningen med fancy analyser,« siger han med henvisning til Castellanis og Bolts indlæg. »Hvad med at gå i clinch med medierne i stedet? Det er skide bevidstgørende!«

»Og behøver vi fremture med ordet ’revolution’? Det ord forbinder de fleste mennesker i dag med vold, ballade og pøbelvælde. Hvad med at kalde det ’systemskifte’?« foreslår han.

Castellani er ikke begejstret for Wilhjelms forslag til en ny brandingstrategi. Han mener tværtimod, at klassekampen også er en kamp om at erobre sproget tilbage.

»Vi skal stå fast på at bruge de begreber, som den revolutionære bevægelse har udviklet over flere hundrede år. Det kan ikke være rigtigt, at venstreorienterede skal begynde at tale et borgerligt sprog. Så kan vi ikke længere beskrive de historiske situationer, vi befinder os i,« siger Castellani, der som medforfatter på et alternativt principprogram har forsvaret kravet om revolution. En kvinde i gymnasiealderen peger på det problem, at unge ikke forstår begrebet revolution og aldrig har hørt om Marx.

»Hvordan man går i dialog med de unge og taler et sprog, de forstår – det skal jeg nok ikke udtale mig om,« svarer Castellani med et glimt i øjet og høster latterudbrud hos tilhørerne, der har stået igennem hans teoretisk tætte foredrag om statens klassekarakter.

’Kan vi ikke komme videre?’

Herefter følger en forvirret debat præget af personlige kæpheste, irrelevante indlæg, konspiratoriske teorier om 9/11 og indlæg fra Kunstnere for fred. Det bidragede ikke med andet end at understrege aftenens indledende pointe om venstrefløjens desorientering.

Bolt medgiver, at det er op ad bakke at tale om revolution i en vesteuropæisk kontekst. For der er sket en ødelæggelse af det revolutionære ordforråd.

»Se bare den nyeste Batmanfilm: Skurken indfører et pøbelvælde, hvor alle hugger hovedet af hinanden. Det er et godt udtryk for forvanskningen af revolutionsideen.«

Et andet problem er den herskende konsensus om, at de historiske erfaringer én gang for alle har diskrediteret begrebet revolution. Regimer har identificeret sig med socialisme og har gennemført systemskifter med frygtelige forhold til følge. Men opløsningen af nationalstaten og pengeøkonomien skete ikke, og derfor har der aldrig været tale om socialisme, påpeger Bolt.

»Kan vi ikke komme videre?« indvender en kvinde utålmodigt.

»Lad ham nu tale ud,« svarer en mand.

»Videre i forhold til hvad?« spørger Bolt og fortsætter polemisk: »Det kan godt være, at nogle gerne vil videre, men jeg ved ikke hvorhen. Som jeg ser det, har vi snarere et destruktivt arbejde foran os. Den hvide privilegerede arbejderklasse bør nedlægge sig selv.«

Lektor Tania Ørum, der sammen med historiker Morten Thing har taget initiativ til mødet, finder det budskab bedrøveligt og savner handlingsanvisninger.

Bolt beklager sin manglende opbyggelighed og strammer skruetvingen yderligere: »Jo flere, der melder sig ud af Enhedslisten, desto bedre. Partiet er blevet professionaliseret og begrænser nu revolutionen til et spørgsmål om to ugentlige bade. Det er så reformistisk, at det knap nok er socialdemokratisk!« siger Bolt med stor applaus fra tilhørerne, der således destruerede kunne gå hjem.

Mødet ’Hvad er revolution i dag’ blev afholdt 21. januar i Enhedslistens Hus, København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Andreas Trägårdh
  • Niels P Sønderskov
  • Jørn Vilvig
  • Anders Feder
Andreas Trägårdh, Niels P Sønderskov, Jørn Vilvig og Anders Feder anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Revolutioner kan sjældent forudses, og mens de sker forekommer de som det mest naturlige i verden.

Daniel Mikkelsen, Enriquo Longo, Peter Ole Kvint, Carsten Søndergaard og Filo Butcher anbefalede denne kommentar
Ib Jørgensen

Jeg tror, at man ville kunne nå bredere ud, hvis man satsede på nødvendigheden af at gribe ind overfor ejendomsretten. Især unge burde bekymre sig over at stadigt færre mennesker sidder på det meste af klodens kapital og værdier. Jfr. det planlagte salg af en del af Dong.

Uffe Illum, Søren Roepstorff, Kalle Nielsen, Ali Muhammad, Jens Thaarup Nyberg, randi christiansen, Morten Andersen, Bjarne Nielsen, Carsten Søndergaard, Olav Bo Hessellund, Brian Pietersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Mere lighed og solidaritet bør være det venstreorienterede mantra.

Kan mere lighed og solidaritet opnås uden revolution ?.
Ja det kan det. Det oplevede vi gennem 50érne og 60érne.

Det vil være en revolution i sig selv, hvis vi får vendt den tiltagende egoisme, den tiltagende ulighed og mantraet om vækst for alle via mere rigdom til de rigeste.

Vækst er f.eks. også flere kooperativer, arbejdsdeling og beskatning af internationale firmaer der opererer i Danmark.

Hvis Enhedslisten, udover at vokse på andres bekostning, også vil have indflydelse, så drop de anakronistiske luftkasteller om revolution i ordets gammeldaws forstand.

Kalle Nielsen, Morten Andersen, Lilli Wendt, John Victor Lorck, Carsten Søndergaard, Troels Ingvartsen, Flemming Scheel Andersen og Filo Butcher anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Volden og elendigheden kommer af sig selv, hvis status quo får lov at råde.
Befolkningstilvæksten kombineret med en global opvarmning (hvor håbet om at begrænse opvarmningen til 2 grader C dør i disse år) vil som verden er indrettet nu medføre menneskelig elendighed på en i dag helt ufattelig skala. Naturligvis er det de fattigste lande, ikke mindst de afrikanske syd for Sahara, som især kommer til at mærke følgerne.

Som jeg ser det, er der to retninger at vælge imellem fremadrettet:

En nationalistisk/protektionistisk retning, hvor vi i Danmark og Europa bygger murene og digerne højere, og forbereder os på at bevidne en menneskelig tragedie uden sidestykke udspille sig i verden udenfor.

Eller en globalt orienteret/solidarisk retning, hvor fokus er på samarbejde, omfordeling, og på velfærd og menneskelig trivsel der ikke er betinget af forbrug.

Stillet sådan op er det mit håb, at langt de fleste normalttænkende mennesker vil foretrække den sidste valgmulighed. Og vi behøver ikke at støve Marx af, for at argumentere for at det er den vej det bør gå. Det er ikke et spørgsmål om ideologi. Det bliver mere og mere et rent pragmatisk spørgsmål.

Så kære forvirrede revolutionære: drop de indviklede systemkritiske teorier og en anakronistisk kamp, som tog sit udspring i verden af i går. Revolutionen er allerede begyndt, og den er ikke menneskeskabt. Vores opgave er at styre den i den mest hensigtsmæssige retning!

Klimakamp er klassekamp!

Leif Jensen, Uffe Illum, Enriquo Longo, Torben Nielsen, Filo Butcher og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

Hvordan kan Mikkel Bolt snakke bedrevidende om "den hvide arbejderklasse"? Han har ikke lavet andet i sit liv end at gå i skole, kigge på kunst og læse Marx, og er nærmest så langt fra arbejderklassen, som han overhovedet kunne være. Folk som ham repræsenterer alt hvad der er galt med den yderste venstrefløj i dag. Det er sgu ikke så mærkeligt at arbejderne i stigende grad hopper over til de borgerlige, når debatten udelukkende føres af intellektuelle som ham.
Og mht. hans støtte til "gadefesten" i Hyskenstræde i 2009, så kunne det være interessant om han stadig ville være lige så begejstret, hvis det var hans vinduer der var blevet knust, og hans bil der var blevet smadret under festlighederne.

Søren Roepstorff, Søren Christensen, randi christiansen, Henrik Danstrup, Thomas Østergaard, John Victor Lorck, Carsten Søndergaard, Troels Ingvartsen, Bob Jensen, Flemming Scheel Andersen, Karen von Sydow og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Venstrefløjen mangler retning, og det er særligt blevet slemt efter Enhedslistens betingelsesløse støtte til den borgerlige Thorning-regering. De arbejdere, man burde apellere til, sidder hjemme ved fladskærmen og ser Vild med Dans, og er blevet propfodrede med borgerlig ideologi og politisk apati.

Situationen er ikke god, for vi har et økonomisk system, der ikke kan fortsætte. Den billige olie, der har drevet kapitalismen frem, er allerede ved at slippe op, og det samme er tilfældet med mange andre råstoffer. Samtidig er klimaet ved at gå grassat, og truer livsgrundlaget for hundreder af millioner af mennesker. Endelig er forkellen mellem rig og fattig eksploderet. Der er ingen austerity hos overklassen. Der er tale om problemer, der skal løses, men kapitalismen og de borgerlige parlamentariske stater er ude af stand til at gøre det. Revolutionen er mere nødvendig nu, end nogen sinde før.

Der er tale om ren og skær elendighedsteori, men mon ikke arbejderklassen i de vestlige lande så småt vågner af deres dvale, når det går op for dem at overklassen har opsagt samfundskontrakten, og at nedskæringer og forringelser ikke blot er midlertidige foranstaltninger, men derimod the new normal. Indtil nu har en del af kapitalismens eksistensberettigelse været at den sikrede stadigt højere levestandarder til flertallet. I gamle dage kunne man regne med at ens børn fik det bedre end man selv havde haft det. Det er ikke tilfældet længere. Tværtimod må man påregne at de kollektive velfærdsydelser, rettighederne til arbejdere og den økonomiske lighed må forventes at blive forringet.

Hvordan vil vestlige arbejdere reagere, når de finder ud af at de ikke længere kan opretholde de samme goder som før? Hvad vil der ske med denne vrede?

Selv tror jeg at vredens retning kommer an på hvem der kan give den bedste forklaring. Hvis venstrefløjen formår at give en marxistisk forklaring på forringelserne, og give den på en måde så alle forstår den, så er der en chance for at tingene kan blive bedre. Som det ser ud nu, så er det dog langt mere sandsynligt at vreden vil få et borgerligt præg, og give anledning til en endnu grimmere hetz mod de sædvanlige syndebukke som indvandrere eller de arbejdsløse.

Leif Jensen, Simon Trøjgaard Jepsen, Søren Roepstorff, Anders Kristensen, Katrine Visby, Bjarne Nielsen, Daniel Hansen, Niels-Holger Nielsen, Carsten Søndergaard, Carsten Svendsen, Bob Jensen, Brian Pietersen, Torben Nielsen, Dennis Berg og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Holger Madsen

Preben Wilhjelm, - Hvad med at gå i clinch med medierne i stedet for.?

Den køber jeg.!

Søren Roepstorff, Enriquo Longo, randi christiansen, Lilli Wendt, Katrine Visby, Bjarne Nielsen, Carsten Søndergaard, Olav Bo Hessellund og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Det ligner 3 dinosaurer der diskuterer fordele og ulemper med hhv. bløde og hårde æggeskal mens meteoritten er ved ved at nå stratosfæren.

Jeg har forresten meldt mig ud af EL i går.

Troels Ingvartsen, Rune Petersen, Flemming Scheel Andersen, Torben Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Helt enig med Dennis Berg.

Og: EU er ved at tage de sidste livsgnist af nationalstats ideen i Europa mens kapitalismen for længst har afkoblet sig selv fra pengeøkonomien og er gået i en dødspiral, i en global, virtuel kasinoøkonomi.

Troels Ingvartsen, Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg synes også, at Enhedslisten tumler noget rundt i manegen for tiden.
Rollen som den Store Bastian, der kommer med kæppen, er ikke klædelig.

Jeg er iøvrigt enig med Preben Wilhjelm i, at ordet revolution, bør udskiftes med ordet systemskifte

Ordet systemskifte, virker umiddelbart mere spiseligt og giver ikke de dårlige associationer, som ordet revolution

randi christiansen, John Victor Lorck, Carsten Søndergaard, Troels Ingvartsen, Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Ishøj Christensen

Rasmus Kongshøj
To problemer skal løses, så der kommer en realistisk samtale i gang imellem den virkelige verden og vores utilstrækkelige økonomiske system p.t.: den globale befolkningseksplosion og den kapitalistiske erobringsøkonomi. Din forestilling om den vestlige arbejderklasse som velfærdssamfundets fremtidige forsvarer og forkæmper tror jeg ikke har nogen gang på jorden. Under alle omstændigheder kan vi lige så godt vænne os til realiteten: det danske og de vestlige velfærdssamfunds epoke er forbi. Om ikke mange år vil vi se tilbage og sige: Ka' du huske dengang i velfærdssamfundets tid..........Hvad er så fremtiden vi skal stræbe imod? I stedet for velfærdssamfundet tror jeg det bliver retfærdssamfundet, dvs et samfund præget af de globalt set retfærdige handlinger i stedet for et samfund præget af arbejde, hvis ensidige mål er erobring af ny kapital.

Rasmus Kongshøj

@ Niels Ishøj Christensen:

Jeg er enig med dig i at velfærdssamfundets epoke er forbi. Velfærdssamfundet kunne kun opstå i en historisk kontekst, hvor der fandtes en stærk arbejderbevægelse, hvor revolutionære idéer florerede i samfundet, og hvor Sovjetunionen i øst konkretiserede at der var andre måder at køre et samfund på end den privatkapitalistiske (at alternative i øst så ikke var det bedste man kunne forestille sig, er en anden sag). Det var under de forhold, at kapitalen indgik et kompromis med arbejderbevægelsen, og tillod velfærd og bred folkelig velstand.

Velfærdsstatens tid er forbi, socialdemokratismens tid er forbi.

Jeg håber du får ret i at fremtidens samfund bliver præget af global retfærdighed. Jeg selv er mere pessimistisk indstillet. Tidsånden er ikke til et socialistisk projekt, og når den virkelige krise kommer, når vi for alvor kommer til at mærke klimaforandringer og ressourceknaphed, så er borgelige synspunkter langt mere tilgængelige end socialistiske. Jeg er bange for at en vred, tidligere middelklasse, der er opfostret med borgerlig ideologi vil kunne trække samfundet i en meget grim, og i yderste konsekvens voldelig retning.

Det bedste vi som venstrefløj kan stille op, er at sørge for at socialistiske synspunkter, og marxistiske analyseværktøjer er kendte og tilgængelige, så det er den vej folk går, når de vågner politisk.

Søren Roepstorff, Leif Jensen, Simon Trøjgaard Jepsen, Niels-Holger Nielsen, Carsten Søndergaard, Per Torbensen og Filo Butcher anbefalede denne kommentar

Niels Ishøj Christensen,

Retfærdighed? HVIS retfærdighed?

Liberalistens, Egoistens, Marxistens, Anarkistens.... Der findes så mange retfærdigheder i verden som der findes mennesker, er jeg bange for.

Der er jo også dem der mener at den sidste kontanthjælpsreform er retfærdig.

jan henrik wegener

Det der med at nedlægge sig selv var nu måske ikke nogen tosset idé. Blot var det måske bare den pågældende forsamling der burde gøre verden den tjeneste!

Niels Ishøj Christensen

Filo Butcher

Godt spørgsmål! Men der er kun en langsigtet og besværlig vej til den retfærdighed jeg forestiller mig: nemlig den retfærdighed vi igennem dialog i det nationale og globale fællesskab bliver enige om er brugbar og som har en fremtid for sig i forhold til at sikre mennesker på denne klode et anstændigt og værdigt liv.

Henrik Danstrup

@Kongshøj - det lyder jo nærmest som en betingelsesløs overgivelse !
men jeg tror, at du har ret i, at socialismen er realpolitisk en død sild, og revolutionstanker i en dansk kontekst endnu mere død, hvis det kan gradbøjes ;o)
Venstrefløjen er nød til at gentænke sit projekt ikke mindst efter den kajeryster man har fået ved, at dem, som man troede så blindt på - EL - viser sig for enhver pris at holde hånden over en regering, som dybest set er mere borgerlig i sin ageren end den forrige.

Søren Roepstorff, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Det er ikke rigtigt, at der ikke er noget alternativ til den neoliberale politik, der med vold og magt gennemtrumfes både globalt, i Europa og i Danmark.

Alternativet til privatisering er at lade være at privatisere. Alternativet til forøget konkurrencekamp er øget samarbejde. Alternativet til bureaukratisering og kontrol fra oven er demokratisering og deltagelse fra neden. Alternativet til den hastigt voksende ulighed og fattigdom er omfordeling, progressiv beskatning og gratis og universelle velfærdsydelser. Alternativet til den destruktive spekulationsøkonomi er socialisering af bank og kreditinstitutionerne, introduktion af kapitalkontrol og forbud mod handel med suspekte finansinstrumenter.*

Begynd herfra, så er det heller ikke sværere. Det kræver bare, at vi tør og står sammen og nægter at lade os tyre af Davos-typerne og deres politiske agenter og medie lakajer. Enhedslisten har her indtil nu gjort et behjertet forsøg. Lyt ikke forvirrede sirenetoner som Bolts.

*http://monthlyreview.org/2014/01/01/european-labor

Søren Roepstorff, Erik Pedersen, Anders Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Kalle Nielsen, randi christiansen, Grethe Preisler, Filo Butcher, Morten Andersen, Per Torbensen, Steen Sohn, Torben Kjeldsen, Niels-Holger Nielsen, lars abildgaard, Bjarne Nielsen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

Enhedslisten har ingen politik at byde på. Her er der ingen forskel i forhold til Socialdemokraterne. Deres partiprogram forlod aldrig det 20. århundrede efter socialismens endegyldige punktum i Berlin. Enhedslistens store nuværende tilslutning skyldes deres placering i det danske politiske højre/venstre spektrum, ja og så de pæne piger plus lidt naiv nostalgi. Det rette sted på det rette tidspunkt, men pisset bliver hurtigt koldt i frostvejr.

Katrine Visby

Preben Wilhjelm har helt ret, Man skal ikke kalde det revolution, det klinger negativt, og man får billeder af vold og ødelæggelse.
Et systemskifte eller økonomisk systemskifte ville være mere tidssvarende.

Ligesom ´abejderklassen` er ved at være et uddøende begreb mener jeg.

Flemming Scheel Andersen og Kalle Nielsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Nielsen

Enhedslisten har de bedste analyser af det kapitalistiske samfunds problemer.
Det er skarp, tankevækkende og deprimerende læsning.

Problemet er, at næsten ingen i dag har mod til at formulere et alternativ til det kapitalistiske markedssystem og at Danmark er så bundet op på det EU-regulerede marked, at regering og Folketing reelt er forvaltere af detailbeslutninger inden for EU-rammerne og kommunerne i endnu højere grad forvalter de snævre rammer sat af regering og EU.

Når Enhedslisten stadig antyder at afskaffe kapitalismen, så er det ledsaget af så mange forbehold om at det ikke må ligne socialisme, at Jehovas Vidners visioner om en lykkelig fremtid er betydeligt mindre abstrakte end Enhedslistens.

Der er kun eet alternativ til privatisering og markedsvanvid og voksende ulighed.
Og det er at lade være med at privatisere, at nationalisere og i det hele taget fremme ikke-kapitalistisk produktionsvirksomhed.
Det vil forudsætte så meget nytænkning, at det i sig selv vil være revolutionært.

Vi bliver nødt til at opfinde en organisering af offentlig og kooperativ virksomhed, der er mere effektiv og mere demokratisk styret end den var i de socialistiske lande. Men som til gengæld ikke har alle den kapitalistiske produktions udemokratiske og destruktive træk. Den diskussion mangler helt i Enhedslisten, fordi man er for berøringsangst endnu til overhovedet at forholde sig til socialisme konkret.

Og det behøver ikke at være en "revolution" forstået som en voldelig omstyrtelse af hele samfundet. Det handler om at udfase den kapitalistiske produktion, og et af de første skridt kunne fx være at undlade at privatisere dele af DONG og bevare vores folkeejede virksomhed, men demokratisere og forbedre styringen af den.

Andre skridt på vejen væk fra kapitalismen kunne være at nationalisere konkursramte virksomheder som bankerne i stedet for at give dem store pengegaver.

Og en første betingelse for at vi overhovedet kan føre vores egen politik som land ville være, at vi hurtigst muligt finder alternativer til EU og danner alliancer med andre lande, der vil føre deres egen politik som selvstændige stater og ikke kun som administratorer af det styrende erhvervsliv.

Leif Jensen, Flemming Scheel Andersen, Anders Kristensen, Lise Lotte Rahbek og Niels Ishøj Christensen anbefalede denne kommentar

Når man ser det kaos, de ødelæggelser, den forråelse, vold og korruption, der følger i kølvandet på diverse voldelige revolutioner, så kan det undre at EL stadig mener, at dette er den rette vej.

Gennem demokratiske processer og oplysning kan samfundet ændres. Men det kræver, som Preben Wilhjelm siger, at vi husker mediernes indflydelse.

@Niels Engelsted

"Alternativet til privatisering er at lade være at privatisere"

Jeg mener, det er en forsimplet holdning til begrebet privatisering. Generelt ser jeg privatisering som en form for decentralisering, der i nogle tilfælde kan være et fremskridt for borgerne på grund af det øgede incitament i form af (uha uha) profit for den pågældende virksomhed. Ind imellem er det smart at tage udgangspunkt i virkeligheden frem for at vælge sit standpunkt ud fra gamle dogmer og forestillinger.

"Alternativet til forøget konkurrencekamp er øget samarbejde"

Igen en lyserød parole fra fantasiens overdrev. Man kan synes at begrebet konkurrence er ondt og grisk, men det kræver ikke megen historisk indsigt at erkende, at et samfund uden konkurrence er et samfund uden udvikling. Hvem gider se en håndboldkamp med kun eet hold ?

"Alternativet til bureaukratisering og kontrol fra oven er demokratisering og deltagelse fra neden"

Jeg kunne ikke være mere enig. For mig er nøgleordet decentralisering.

"Alternativet til den hastigt voksende ulighed og fattigdom er omfordeling, progressiv beskatning og gratis og universelle velfærdsydelser"

Den er svær at argumentere mod, men den er endnu mere vanskelig at føre ud i virkeligheden. Skal vi omfordele indtægterne globalt efter matematikkens regler ? Jeg er stærkt i tvivl om, at det vil være et fremskridt for mennesket som en livsform på jorden. Gennem de sidste 50 år har det danske samfund, lokalt foretaget en gennemgribende omfordeling af midlerne fra produktionen til nye borgere, som har kunnet tage en længerevarende uddannelse med en efterfølgende godt lønnet livstidsstilling inden for det offentlige afsluttet med en god pension. Det har så bare ikke været uden omkostninger. I dag er produktionen for lille til at trække de penge hjem til Danmark, som borgerne sender til udlandet, fordi vi (næsten) alle godt vil have den sidste nye smartphone eller en ny bil. Enderne hænger ikke længere sammen. Nu står mange af disse nye veluddannede borgere uden job. Det offentlige har ikke længere midler til at uddanne, aflønne og pensionere så mange borgere, som ikke bidrager til indtægtssiden på vores regnskab i forhold til resten af verden. Vi kan ikke opretholde vores levevis ved kun at klippe hinanden. Vi har alle vores mening om, hvordan midlerne i verden skulle fordeles, men er samtidigt blinde for de reelle konsekvenser, en implementering af ideerne ville afstedkomme. Det er måske her, Enhedslistens revolution kommer ind i billedet ? Med hensyn til progressiv beskatning og gratis og universelle velfærdsydelser får du svært ved at finde et andet land, der har udviklet sig længere end Danmark.

"Alternativet til den destruktive spekulationsøkonomi er socialisering af bank og kreditinstitutionerne, introduktion af kapitalkontrol og forbud mod handel med suspekte finansinstrumenter"

Hvilket problem adresserer du specifikt ved at erstatte de nuværende bankansatte med offentligt ansatte ? Bankerne skaber profit (uha uha igen) men den sidste krise illustrerer netop at vores regeringer stadig lider under socialismens svøbe, fordi nogle banker var "for store til at falde". Normalt fungerer markedet i form af en direkte afregning ved kasse et. Samfundets redning af disse efter krisens frembrud er den egentlige årsag til, at krisen blev så langvarig. I stedet for at lade investorerne tage skraldet, blev det sendt nedad til arbejderne og skaber i disse tider armod og lediggang i samfundet. Hold samfundet udenfor og lad dem falde næste gang. Ellers gentages katastrofen på et eller andet tidspunkt. Og ja. Hvis handel med et finansinstrument er suspekt, så forbyd det. Naturligvis.

"Begynd herfra, så er det heller ikke sværere. Det kræver bare, at vi tør og står sammen og nægter at lade os tyre af Davos-typerne og deres politiske agenter og medie lakajer"

Nice, men hvad skal vi stå sammen om ? Bortset fra det, er jeg enig med dig i, at vi burde ryge bureaukraterne og journalisterne ud i den kolde sne en gang for alle, men hvis du tror, der bliver færre af den slags i dit socialistiske paradis, tror jeg desværre, du må berede dig på en overraskelse :)

Min umiddelbare, upolitiske, forhåbentlig venligt modtagne respons til dig Niels Engelsted.

Lars R. Hansen

Bolt har fuldstændig ret! Hvis man vil have ægte socialisme må man først have gjort op med nationalstaten og pengeøkonomien, og det kræver man får afskaffet den hvide privilegerede arbejderklasse, der netop er nationalstaten og pengeøkonomiens fundament, foruden hvilket der ikke kunne findes en hvid udbytterklasse.

Det kræver altså et nedbrydningsarbejde af alle de ting, der holder samme på nationalstaten, den hvide arbejderklasse og pengeøkonomien, en destruktiv indsat er påkrævet.

Kultur, identitet, historieforståelse, normer og sæder, der holder samme på nationalstaten, dens borgere og økonomi, må målrettet dekonstrueres med henblik på udfasning i den revolutionsforberedende fase gennem en klassisk kulturmarxistisk indsats i samfundet og dets institutioner. Skolelærer, pædagoger, lektorer og professorer, journalister, kulturarbejder og aktivister har mere indflydelse her end systembevarende partier i folketinget som EL og SF.

Niels Engelsted

Den neoliberale revolution, der har siden 1980 har gået sin TINA sejrsgang gennem verden bekræfter, at angreb er det bedste forsvar. Neoliberalismens indtog og finanskapitalismens magtovertagelse var nemlig netop et forsvar for en nødlidende, måske dødmærket kapitalisme. Det var derfor, at klassekompromiset mellem arbejde og kapital, der havde været den vestlige kapitalismes og de socialdemokratiske partiers svar på russernes sejr i anden verdenskrig, blev aflyst og den utilslørede klassekamp genindført. Som en af verdens rigeste mænd, spekulanten og investoren Warren Buffett udtrykte det: 'There's class warfare, all right, but it's my class, the rich class, that's making war, and we're winning.' Nemlig.

Men her er det interessante. Forsvar er også nogle gange det bedste angreb. Hvis man kan forhindre den angribende i at nå sine mål eller bare forsinke angrebet, kan man svække fjenden betragteligt. Hvis man kan forhindre eller bare forsinke salget af Dong til Goldman Sachs, for eksempel, har man svækket den neoliberale bølge betydeligt. Som det fremgår af disse dages debat, så opfatter den neoliberale junta dette som en voldsom trussel mod deres planer og måske fremtid. Det bør vi bide mærke i. En lille tue kan her vælte et stort læs, og selv kvikke piger (og drenge) med en pind, kan stikke en kæp i hjulet på juggernauten. Den er meget mere sårbar end vi tror. Så lad os finde flere pinde, vi behøver ikke først kræve et verdensrevolutionært program, et almindeligt forsvar for almindelige mennesker og deres verden er offensivt nok, og til at forstå for alle.

Søren Roepstorff, Leif Jensen, Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Anders Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Kalle Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Niels Engelsted

Det er ikke paent at kalde Warren Buffet en spekulant .... han er om nogen en investor de agerer langsigtet .... og det er ogsaa en vigtig grund til at han er saa rig.

Jeg synes både Kruse og Nielsen har ret i fht. Enhedslisten.

De har nogle skarpe hjerner og kan levere udmærkede analyser, men det kniber med at føre politik i det virkelige liv.

Det skyldes nok at der slet ikke er meget enighed om noget som helst, internt i Enhedslisten. Det har der aldrig været og med den voldsomme tilstrømning af frustrerede SF'ere og Socialdemokrater er det kun blevet værre.

Det bedste der kan ske for EL er en opsplitning i en pragmatisk og en radikal fløj, resulterende i et nyt, revolutionært socialistisk parti. Nuværende Enhedslisten har fuldstændig fejlet i at trække regeringen, eller folkestemningen til venstre IMAO pga. de mange indrømmelser overfor regeringen som har været ekstremt kompromitterende for EL.

Vi har brug for det radikale, visionære element som EL har været før deres folketingsgruppe fik blod på tanden og begyndte at dyrke "realpolitik" og derved lod sig korrumpere af magten som alle andre før dem.

Et EL der dyrker "realpolitik" er blot en SF-opløsning tappet på nye flasker.

Jeg har lige meldt mig ud af Enhedslisten, da jeg mener partiets seneste politik er dybt uansvarlig ved at holde en dysfunktionel, fortumlet og korrupt alliance af modstridende interesser (aka SRSF) på magten, hvilket har ført til at vi siden 2011 har et parlament hvor der rent faktisk ikke eksisterer en opposition til regeringen.

En absolut fatal situation for ethvert demokrati! Begrundelsen for EL's manglende handling er at vi i så fald ville få en blå regering.

Ha!

Så der er en plads ledig, Ole Hansen.

Leif Jensen, Niels Duus Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Niels Engelsted,

Personlig har jeg siden Sovjetunionens opløsning ikke tvivlet et sekund på at kapitalismen derved også var dødsdømt. Og jeg ser min mistanke bekræftet hele vejen. Kapitalismen har i et desperat forsøg at undgå tilintetgørelse pga. manglende mod-kraft (Newtons lov) muteret til en endnu mere malevolent carcinogen form, som nu først og fremmest eksisterer i en virtuel verden, det virtuelle, globale marked som eksisterer parallelt med vores analoge verden.

Den kan kun fortære sig selv, der er snart intet andet tilbage den kan fordres med. Spørgsmålet er så bare hvor meget der ellers ryger med, og hvor stor skaden bliver i den virkelige verden, der hvor mennesker skal bruge ægte penge og ressourcer for at overleve.

Hvor mange kriser, som den nuværende, kan vi endnu klare før vores civilisation går fuldstændig i opløsning?

Det frimarkeds-liberalisterne ikke fatter er, at markedsloven om udbud og efterspørgsel kun fungerer for markedet, men ikke for et samfund af levende mennesker der er afhængige af sociale relationer.

Jeg er helt enig med Brøndum i at Warren Buffet er en af de få rigmænd der forstår dette. Han er ikke fjenden. Når han siger "min klasse" så er det bare en konstatering af fakta.

Leif Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Peder Kruse,
problemet er jo ikke at vi har konkurrence og privatisering, men at man har smidt tøjlerne væk der tillod at vi kunne kontrollere disse.

arbejderklassen taler mandarin, bengali, hindi, vietnamesisk, malajisk ...

Flemming Scheel Andersen, randi christiansen, Filo Butcher og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar

@Filo Butcher

Du har højst sandsynlig ret. Jeg har bare det problem, at jeg har fået allergi mod al central styring. Jeg ser rødt, når jeg møder begrebet centralisering. Måske er fremtiden for mennesker en stadig større centralistisk kontrol af alle individer og al aktivitet som i et myresamfund, men hvis det er tilfældet, er jeg bare mega taknemlig for at have fået lov til at opleve 60 år som selvstændigt individ.

I forbindelse med privatisering af samfundsrelaterede ydelser skal staten naturligvis have en præcis kontrol af hvad, hvorledes og til hvilken pris tingene foregår, men er det ikke tøjler nok ? Hvilke tøjler har vi smidt der ?

Er problemet ikke snarere, at folket har for lidt kontrol over de folkevalgte, når en finansminister kan sikre sig en god retræte fra regeringsmagten ved en lukrativ aftale med et stort selskab, når en statsminister kan flyve Europa tyndt som arbejdssøgende, når en regering kan stille en 40 milliarder kroner stor garanti som et led i redningen af en mønt, vi har sagt nej, nej til ? Alt sammen for vore fælles midler. Vores eneste sanktionsmulighed er et manglende eller flyttet kryds, efterfølgende.

Niels Engelsted

Henrik (og Filo), undskyld det med Warren Buffett, der selvfølgelig er en hædersmand og ikke spekulant. Jeg indrømmer, at jeg en tendens til at tale grimt om folk, især folk højt på strå. Opfat det som en slags tourette og tro mig, når jeg siger, at jeg intet andet ønsker end at løven og lammet kan hvile sammen i harmoni.

Søren Roepstorff, Flemming Scheel Andersen, Anders Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Henrik Brøndum, Henrik Danstrup og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Ja, jeg giver dig fuldstændig ret i det sidste.
Men den tiltagende centralisering du nævner har jo intet med socialisme at gøre, det har været en borgerlig regering der har presset den igennem.

De tøjler vi har smidt væk er dem der gav folkevalgte politikere magten over pengepolitikken og statsøkonomien. Den har de ikke længere, staten fungerer nu mere eller mindre som en børsnoteret virksomhed og må hele tiden passe på med ikke at gøre noget der kunne forurolige markederne.
Dette har i sidste ende ført til at vi nu regeres af teknokrater, og hvis de folkevalgte ikke makker ret, bliver de bare erstattet med finanskapitalens.

Jeg ved godt at denne fremstilling er unuanceret og grovkornet, men det er sådan ca. jeg ser situationen.

Jeg håber ikke at vi bliver et myresamfund, men faren er der helt klart hvis udviklingen fortsætter som nu. Så får vi noget jeg vil kalde "neo feudalistisk" samfund, hvor en lille, ekstrem magtfulde elite lever fuldstændig afkoblet fra de 99% som bare er arbejdsmyrer uden fri vilje og indflydelse der skal aflevere al produceret overskud, men ellers må passe sig selv for det herskerne overlader dem. (Trickle down økonomien som formuleret af Reagan/Thatcher) . De må gerne føle sig som frie individer så længe det ikke påvirker systemet.

Den trussel som du placerer hos (den ellers temmeligt dysfunktionelle) venstrefløjen mener jeg kommer i virkeligheden fra liberalismen, (den nye, økonomiske, ikke den gamle, humanistiske). Denne afart af kapitalismen er lige så uforenelig med demokrati som sovjet-socialismen har været. Jo mere magt der samles i et monopol jo mindre rum for demokrati og det spiller ingen rolle om magtmonopolet bygger på formue eller politisk kontrol. Vi kan se dette i praksis rundt omkring i verden.

Der må findes middelveje der bygger på demokrati og menneskerettighederne.

Simon Trøjgaard Jepsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

@Peder Kruse,
tak for din lange venlige kommentar (12:18), der fortjener en respons.

Som jeg prøvede at signalere med en asteriks, har jeg sakset stykket med alternativerne fra monthly review artiklen, hvis link jeg i øvrigt har hentet fra et Niels-Holger indlæg (og tak for det). Som forfatteren af den artikel gør klar, står venstrefløjen idag i en yderst vanskelig situation. Men midt i den håbløshed han analyserer, kommer så pludselig hans overraskende benægtelse af TINA, at det ikke kan være anderledes.

Jeg indrømmer, at det gjorde indtryk på mig. Vi har nu i tyve år fået indprentet, at der ingen alternativ er til den neoliberale politik og globale verdensudvikling, og når selv vi ældre er begyndt at tro på det, hvad så ikke med alle de nye generationer, der aldrig har hørt bedre. For selvfølgelig er der alternativer, og bare det, at sige det, har en befriende virkning.

Du spørger om alternativerne er realistiske og bruger ord som 'forsimplede holdninger' og 'lyserøde paroler fra fantasiens overdrev', og udviser på den måde selv symptomer på sygdommen TINA. Men her kan man med fordel følge den gamle BZ-graffiti: Vær realistisk, forlang det umulige! Man kan også lære af brainstormmetoden og ikke forlods afvise tanken, at der er andre muligheder, lad os formulere og undersøge dem. Lad os ikke dømme noget ude på forhånd. Noget overraskende kunne vise sig. For eksempel er det virkeligt overraskende al den blæst, som Enhedslisten har formået at rejse omkring Goldman Sachs salget. Tro mig, Bolt truer ingen, men pigerne i Enhedslisten gør.

Og så kan jeg ikke lade være at sige, når du mener, at livet for ikke at være kedeligt skal være som en håndboldkamp med modstandere mod hinanden, at også i det virkelige liv forekommer håndboldkampe, der foregår på fjendens hjemmebane og stærkt påvirkede dommere, og hvor resultatet næsten er givet på forhånd. Så måske skulle vi lede efter andre sportsanalogier.

Endelig for nysgerrighedens skyld og i al venskabelighed, hvad ønsker du egentlig at signalere med dit stjernebesatte Stalinbillede?

Per Torbensen, Flemming Scheel Andersen, Anders Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Filo Butcher, Niels-Holger Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Jeg mener bestemt at man kan kritisere EL, men den kritik der luftes her er temmelig overfladisk og og virker langt fra teoretisk velfunderet. Om Buffet ved jeg at han er kapitalist. Og helt sikkert ved jeg at en skelnen mellem gode og dårlige kapitalister er 100% irrelevant og teoretisk forvrøvlet.

randi christiansen

Det bliver stadig mere tydeligt, at den 1% forgylder sig selv på bekostning af de 99%. Den 1%'s neoliberale fordelingsnøgle > jungleloven, fungerer ikke.

Første skridt til forbedring er selverkendelse : hvad er problemet ? Enighed om problemformulering er første skridt. I min optik er det et spørgsmål om hvem, der har anvendelsesretten til fællesskabets ressourcer - svaret er naturligvis : det har fællesskabet.

Det kan påvises hinsides enhver tvivl, at nuværende model > hajer følger deres natur, kun fungerer for hajerne.

Så hvordan etableres en for fællesskabets overlevelse hensigtsmæssig
ressourceadministration ? Her må atter henvises til permakulturelle principper
for miljø-og socioøkonomi. Biotopens output beregnes > de enkelte habitaters
regnskab koordineres - efterfølgende vil vides, for hvor mange mennesker
planeten kan tilvejebringe overlevelse på et passende niveau.

I jo flere og større dele af den planetare biotop folket insisterer på denne
grundlæggende retfærdige og hensigtsmæssige overlevelse for alle, jo mere
vil vi nærme os et funktionelt system. Det er lykkedes hajerne at bilde alt for
mange ind, at jungleloven er det bedste system. Folket må nu træde i karakter
og bevise, at det er muligt at samarbejde om skabelsen af en miljø-og
socioøkonomi, som tilgodeser alle. At give op og mene det ikke er muligt er en
irrelevant falliterklæring og diskvalificerende ifht det forestående arbejde med
at genopbygge retsstaten. Det umiddelbart påtrængende første skridt er at forhindre salget af dansk energisektor til de internationale finanshajer > goldman sachs.

@Niels Engelsted

Dejligt med en diskussion sådan en marvkold lørdag i januar. Jeg undskylder mine forsimplede, lyserøde paroler, der nok nærmest kan betegnes som det spyt, der undslipper mundvigene, når iveren slukker tænksomheden. Sorry.

Jeg beundrer, som dig enhedslisten for den vedholdenhed, de har udvist i forbindelse med at Don Corydone ønsker at bringe Dong i Guldmand Saksen. Respekt for det. 65529 underskrifter indtil nu viser styrken af den blæst, de har været med til at initiere.

http://www.skrivunder.net/nej_tak_til_statens_salg_af_dong_til_goldman_s...

En håndboldkamp, synes jeg er et udmærket billede på konkurrencens paradoks. Vi hylder vinderen og har ondt af taberen, men det er stadig konkurrencen, der skaber, ja er selve kernen i den hele event. Jeg tror det ligger meget dybt i mennesket og skal ikke erstattes af, men i stedet kompletteres af samarbejde. Derfor er det smart med x spillere på et håndboldhold. Dommerne kan være partiske eller måske endog købt, men hvad ændrer det. Prøv at trække konkurrencen ud af evolutionen. Vi var aldrig kravlet ned fra træerne, hvis ikke konkurrencen eksisterede. Så er der kun Edens Have tilbage, men der gad jeg ikke leve ret længe, tror jeg. Der må man ikke spise æblerne.

Godt du nævnte det. Jeg er selv ved at være lidt træt af billedet, men da jeg koblede det på, syntes jeg det illustrerede min hofneurose meget godt. Den omhandler den dræbende centralisme, som jeg synes EU har til fælles med USSR fra det forrige årtusinde.

Flemming Scheel Andersen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Peder Kruse

Konkurrence og evolution har ikke noget med hinanden at gøre. Det handler om at være bedst tilpasset en given biotop - også når den ændrer sig.

Håndbold og organisering af en demokratisk samfundsmæssig produktion har heller ikke noget med hinanden at gøre.

Niels Duus Nielsen, Anders Kristensen, Rasmus Kongshøj og Kalle Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Hvilken herlig underholdning sådan en ellers kedsommelig lørdag. Både reportagen fra mødet med fortroppen og kommentarerne her. Revolutionen er nær!

Sider