Læsetid: 4 min.

Frisind og debatkløe

Debatkløe er ikke nogen sygdom, den er en tilstand, man kan blive bragt i, på samme måde som man kan blive seksuelt stimuleret
Debatkløe er ikke nogen sygdom, den er en tilstand, man kan blive bragt i, på samme måde som man kan blive seksuelt stimuleret

Ib Kjeldsmark

17. januar 2014

Åh nej, tænker man ved visse lejligheder, er det virkelig meningen, man skal tage stilling til det? En ung mand fra Liberal Alliance har hævdet, at det i dag er de liberale, de borgerlige, der har overtaget frisindet efter tressernes hippier og alle tiders kulturradikale. Hvad de sidste angår, kan man sige meget om dem, også meget kritisk om deres selvgodhed og døvhed, deres kollektive måben, når omverdenen ikke er videre enig med dem i, at de er mere progressive end andre bedsteborgere. Men man har aldrig kunnet beskylde dem for at være idioter, ikke da med føje. Det er måske heller ikke rimeligt at antage, at alle borgerlige ’kulturkæmpere’, Muhammedtegningernestyle, De ved, er det, men nogle af dem kandiderer nu ret stærkt til titlen. Når udlændinge søger opholdstilladelse eller statsborgerskab her i landet, bliver de – i alt fald i sin tid – opfordret til (tvunget til?) at se en film om vores smukke land og vores frisindede kultur. I filmen medvirkede bl.a. et kyssende bøssepar. Vi kan skam være stolte af, at det opfattes som mere og mere naturligt, men hvis fortjeneste er det? De borgerliges, kulturkæmpernes, Pia Kjærsgaards? Når befolkningen i Sydafrika tænker på Danmark med en vis taknemmelighed, skyldes det så Brian Mikkelsens kamp mod apartheidregimet og fængslingen af Nelson Mandela?

Mere historisk: Mens den tøvende venstrefløj så til, gik det måske lidt rigeligt stærkt, da det borgerlige Danmark indførte folkepension i 50’erne og tillod kvindelige præster. Men det måtte man finde sig i: Frisindet kræver sin ret, det kunne ikke gå hurtigt nok med at tillade langhårede værnepligtige og pigernes bare bryster ved stranden oppe i Blokhus. Selvfølgelig skulle piger på femten da trygt kunne gå til lægen og bede om et pessar. Skulle lægen kvie sig, skulle han få med det borgerlige frisind at gøre, skulle han så. Mærkeligt nok har man ikke kunnet gennemtvinge fri hash til alle, det kan kun skyldes, at de borgerlige ikke længere har regeringsmagten. Det endte da også med, at Jens Jørgen Thorsen fik lov til at lave sin Jesusfilm; det skyldtes, som vi husker, pres fra vestjyske venstrefolk, der ikke ville finde sig i, at ytringsfriheden blev knægtet.

Liberal betyder, at man må alt

Debatkløe er ikke nogen sygdom, den er en tilstand, man kan blive bragt i, på samme måde som man kan blive seksuelt stimuleret. Følelsen er ikke så kraftig, og børn kommer der heller ikke ud af den, højst meninger, men den kildrer lidt på samme måde – hos nogle muligvis også samme steder, men det skal jeg ikke gøre mig klog på. Deadline havde indkaldt den unge mand fra Liberal Alliance, og han så grangivelig helt forført ud, da de to andre gæster, de gode, gamle hippiedrenge Jacob Ludvigsen og Henning Prins, gav ham ret i alt, hvad han sagde. Det er skidegodt, mente de. Liberal, det betyder, at man må alt, tænkte de muligvis, det kan kun være skidepositivt, bred ymer til alle, knæhøj karse så det vil noget.

Prins var godt nok medlem af Enhedslisten, måtte han indrømme, og det er hverken knæhøjt eller bredt hippieagtigt, en ordentlig hippie er måske ikke upolitisk, men partipolitik, nope, det hører ingen steder hjemme, partipolitik er ren kernefamilie, med en far og en mor, nogen, der bestemmer og nogen, der skal gøre, som der bliver sagt. Så lad os glemme alt om Enhedslisten, lød hans opfordring. Det slap han lidt nemt om ved, syntes en anden en måske nok.

Jacob Ludvigsen har åbenbart holdt sin politiske sti ren, så han gentog bare, at det liberale, det er fint, folk skal have lov til at ryge, hvad de vil, så jo, flinker fyr, ham den unge fra Liberal Alliance. I fåreklæder med sin pæne trøje og pæne frisure, men en ulv, ingen tvivl om det: en rigtig hippie, for nu at sige det rent ud. Helt igennem kodyl.

»Fru Nielsen!« råber Deres udsendte ved tv-skærmen, »har du husket at stryge mit pandebånd og min afghaner? Du gør det jo så glimrende. Jeg har også pakket en skjorte ind til dig, i brunt papir, det er den med de lange flipper, den kunne også godt trænge til at komme under jernet. Jeg skal ud og demonstrere sammen med Lars Barfoed og Ellen Trane Nørby i aften, Danmark ud af NATO, havde vi tænkt os, i alt fald Fogh Rasmussen hjem igen, vi har brug for ham i den fortsatte kulturkamp for øget frisind. Hvad siger du? Skal vi nu have kødrand igen? Vil du have at jeg skal kæmpe mod mørksyn og Frank Aaen med fars i maven? For helvede, kvinde: Der er jo en mening med det, vi gør! Ved du hvad, smør en madpakke til mig i stedet for, så kan jeg også byde Lars og Ellen på en fedtemad med salt, det er ligesom også mere partisanstyle. Nej, Pia kommer ikke, hun skulle tale i Dansk-Muslimsk Forening over temaet ’Lad os komme hinanden ved’, så vidt jeg har forstået. Jeg kommer tilbage lidt efter midnat, du kan høre Brahms så længe. Hvis du hører et brag, må du godt lige huske, at det ikke har noget med mig at gøre. Det er sikkert Johanne Schmidt-Nielsen, der prøver at bombe de sociale fremskridt tilbage til stenalderen. Køn pige for resten, men det skal man ikke lade sig narre af. Hun er en reaktionær strigle.«

Når man tænker nærmere efter: Når Jacob Ludvigsen og Henning Prins så beredvilligt gav fyren fra Liberal Alliance ret i alt, hvad han sagde, kunne det jo være gammel hippiesnedighed. Ligesom de kulturradikale var hippierne ikke idioter. De var gode til repressiv tolerance.

Serie

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars abildgaard
  • Steen Sohn
  • Jan Weis
  • Heinrich R. Jørgensen
  • Grethe Preisler
  • Maj-Britt Kent Hansen
lars abildgaard, Steen Sohn, Jan Weis, Heinrich R. Jørgensen, Grethe Preisler og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Man bliver da helt nostalgisk. Nu mangler vi snart kun at se Ellen Trane Nørby vandre stum og nøgen med udslået hår gennem Arbejdermuseets hellige haller i Rømersgade - med en bajer fra Bryggeriet Stjernen holdt ud i strakt arm for at vise sin solidaritet med den skatteflåede danske Blå Bjarne.