Klumme
Læsetid: 2 min.

Gen. Etik

Litteraturen har med etik at gøre, og med etikken følger også en politisk bevidsthed, som ellers længe har været ugleset i litteraturen
Kultur
31. januar 2014

Allerede fredag blev tesen i sidste uges BØGER om opkomsten af en ny etisk orienteret generation blandt de unge toneangivende forfattere bekræftet. Olga Ravn postede et indlæg på Facebook, hvor hun spurgte, om det virkelig er så forfærdeligt at skulle give afkald på ét bind af Tintin, Tintin i Congo, ét styk lakrids, én flødebolle, navnet på én tv-station, TV2 Zulu, og én plakat for cirkelkaffe? Og argumenterede: »Vi har i det hele taget ret meget i forvejen, os hvide mennesker. I mean come on, let go a little.«

Tidsånden taler gennem fortrinlige forfattere som Olga Ravn, Asta Olivia Nordenhof, Julie Sten-Knudsen, Rasmus Halling Nielsen, Amalie Smith, Morten Chemnitz, Josefine Klougart, Jonas Rolsted og Mette Moestrup. Og tidsånden er at tænke, at litteraturen finder sted i verden, vedrører mennesker og er ikke bare en kæk sprogleg for dens egen skyld. Litteraturen har med etik at gøre, og med etikken følger også en politisk bevidsthed, som ellers længe har været ugleset i litteraturen. Det giver en ny konsekvent sammenhæng mellem politik og litteratur og mellem det private og det offentlige.

Og det er udtryk for noget af det samme, når svenske Athena Farrokh-zad diskuterer om, hvorvidt Yahya Hassan burde have censureret sig selv for ikke at spille trumfer i hænderne på indvandringsskeptikerne. Hun betragter dermed ikke litteraturen som noget, der er adskilt fra livet, men underkastet samme etiske rammeværk som alt andet i verden.

I den optik er selvcensur en pris, man må betale i et med hendes ord »racistisk Norden« og hun mener dermed også, at en forfatter må prioritere således, at den større kamp mod uretfærdigheder i samfundet står over den, der udspiller sig i intimsfæren.

Athena Farrokhzad sætter tingene på spidsen, men man behøver ikke at være spåmand for at se, at vi går en lang vinter af politisk bevidst litteratur i møde. De nævnte forfattere kommer til på spændende vis at udfordre måden at tænke sammenhængen mellem litteratur og samfund på, men ironien og relativiteten får trange vilkår.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her