Læsetid: 5 min.

Skulle Hassan have censureret sig selv?

Er en forfatter ansvarlig for, hvordan hans værk bliver læst og brugt? En svensk anmeldelse af Yahya Hassans digtsamling har startet en hidsig dansk debat om forfatteres ansvar for deres bøgers offentlige liv
En svensk anmeldelse af Yahya Hassans digtsamling har skabt voldsom diskussion om kunstneres ansvar – eller mangel på samme – for, hvad deres værker bliver brugt til i den offentlige debat

En svensk anmeldelse af Yahya Hassans digtsamling har skabt voldsom diskussion om kunstneres ansvar – eller mangel på samme – for, hvad deres værker bliver brugt til i den offentlige debat

Tor Birk Trads

29. januar 2014

Yahya Hassan spiller argumenter i hænderne på en indvandrerkritisk dansk højrefløj, når han lader sit generationsopgør udgive til en overvejende hvid offentlighed, hvor udsagnene let kan komme til at fremstå racistiske.

Sådan skrev den svensk-iranske forfatter Athena Farrokhzad i en anmeldelse af YAHYA HASSAN i den svenske avis Aftenposten i sidste uge, hvor hun gjorde opmærksom på, at hun af samme grund selv har holdt igen med egne erfaringer om patriarkalsk vold i intimsfæren. I en direkte henvendelse til Yahya Hassan spurgte hun: »Puster du ikke til den ild, der risikerer at fortære os?«

»Det er et voldsomt standpunkt, Athena Farrokhzad indtager,« siger forfatter og kritiker på Weekendavisen Lars Bukdahl til Information.

Hans Facebook-profil har den seneste uge været omdannet til centrum for en ophedet debat om validiteten i Farrokhzads argumentation.

Ifølge Lars Bukdahl er det ikke okay at lade sig intimidere og censurere, fordi man skriver ind i en offentlighed, der kan have egne dagsordener. Snarere tværtimod.

»Det er meget besværligt, hvis litteraturen hele tiden skal tænke på den kontekst, den skriver sig ind i. Skulle Sappho (lesbisk digter fra det gamle Grækenland, red.) så også have undladt at skrive sine homoerotiske digte, fordi hun risikerer at blive læst kønsstereoptypisk?« siger Lars Bukdahl til Information.

Eller som forfatteren Thomas Boberg formulerer det i debatten på Facebook:

»Hvilken digtning vil vi så få, hvis vi skal til at tænke på den måde, i forhold til en eller anden (hypotetisk) reception? Hvid eller brun? Jeg tror, det er en blindgyde. Jeg tror stadig på, at den digteriske frihed er det stærkeste kort i den samtale eller konflikt.«

Kunstneriske hensyn

Dermed har debatten om Yahya Hassans digtsamling flyttet sig fra at være en ytringsfrihedsdebat til også at være en fejde om, hvad litteraturen må og skal. Desværre har det ikke været muligt at få fat på Athena Farrokhzad, men på Facebook svarer hun på kritikken.

»For mig er det ikke klart, at Hassan og andre udelukkende skulle tage kunstneriske hensyn i deres tekster. Dels tror jeg overhovedet ikke, sådan noget er muligt, og dels betragter jeg ikke litteraturen som noget, der er adskilt fra livet. Den er underkastet samme etiske rammeværk som alt andet i verden.«

Athena Farrokhzad omtaler endvidere sin egen praksis for selvcensur.

»Ja, jeg udøver selvcensur. Det er en af de priser, livet i et racistisk Norden tvinger mig til at betale. Hvis det hvide kulturetablissement har et problem med det, foreslår jeg, at man angriber årsagerne snarere end værkerne.«

Umuligt ideal

Forfatteren kan aldrig være ansvarlig for, hvordan han eller hendes tekst modtages, men derfor kan man alligevel ikke ignorere den kontekst, som en tekst bliver skrevet ind i. Det mener forfatteren Julie Sten-Knudsen, der har skrevet speciale om ’hvide læsninger’ af litteratur.

»Det bedste ville da være, hvis alle kunne skrive lige, hvad der faldt dem ind uden at bekymre sig om modtagelsen. Men jeg kan godt forstå, at man fravælger at skrive bestemte ting for at beskytte sig selv mod at blive misbrugt i debatten. Eller for simpelthen at bevare fokus på det, man synes er vigtigst.«

Det er forfatteren Mette Moestrup, der også har deltaget i debatten, enig i.

»Litteraturen finder sted i verden, og den vedrører mennesker. Det er ikke nogen kæk sprogleg for sproglegens skyld, hverken for Athena Farrokhzad eller for Yahya Hassan. Det er naivt at tro, at litteratur intet har med etiske spørgsmål at gøre. Det er netop noget af det, der sker i litteratur – en nyskabende undersøgelse af, hvad der er etisk og uetisk,« siger hun til Information.

Når receptionen af Yahya Hassans bog nærmest kun handler om Yahya Hassans opgør med sin muslimske baggrund og samtidig forpasser den systemkritik, der også leveres, giver det god mening, at for eksempel Athena Farrokhzad føler, hun bliver nødt til at censurere sig selv, forklarer Julie Sten-Knudsen.

»I stedet for at angribe forfatteres eventuelle selvcensur kunne vi jo også prøve at ændre det vilkår ved at insistere på en mere nuanceret debat og også give plads til de stemmer, der kritiserer majoritetens normer.«

Mette Moestrup deler Athena Farrokhzads bekymring for det, Farrokhzad kalder »et racistisk Norden«, og mener samtidig, at Farrokhzad misforstås i Danmark:

»Hun prioriterer kampen mod fremmedhadet over opgøret med ’patriarkal vold i intimsfæren’, og hun oplever racismen som så altoverskyggende, at hun mener, den tvinger hende til denne prioritering. Hun er splittet, fordi hun nok beundrer Yahya Hassan for hans mod og hans sprog, men samtidig er kritisk over for hans forklaringsmodeller. Det er en vigtig debat – mellem to af Nordens vigtigste unge digtere.«

Stirrer sig blind på hudfarven

Men Athena Farrokhzad og andre har stirret sig blinde på hudfarven som den ultimative forskelsmarkør, mener Lars Bukdahl.

»Jeg forstår ikke, at man fremhæver racen eller identiteten frem for alle mulige andre forskelsskabende begreber. Det er en identitetsfundamentalisme, som er stik modsat den praksis, som Yahya Hassan selv praktiserer. Han leger hele tiden med identiteter og vrænger af det også i en slags identitetskarnevalisme.«

Lars Bukdahl mener i stedet, at der er alt mulig grund til at tro på, at kunsten kan hjælpe os med at overkomme forskellige former for distance.

»At frasige sig kunstens kraft i forhold til at videreformidle erfaringer giver ingen mening. Kunst og fiktioner er jo empatiteknologier, der kan skildre fremmede oplevelser og bevidstheder. En af de skønne ting ved kunsten er netop muligheden for at blive anbragt et fremmed sted og kunne mærke det fremmede sted.«

Han ærgrer sig over, at Athena Farrokhzad ser Yahya Hassans bog som et tilbageslag.

»Det er verdens mest triste og misantropiske læsning. Det kan da kun være fedt, nærmest en humanisering, at Dansk Folkeparti og alle mulige andre har fået smidt de her erfaringer op i hovedet. Man skal sætte det sted, man taler fra, i spil frem for at passe på det. Ikke stå der og jokke nervøst og misforstået diplomatisk i det. Den her bog er så ekstremt godt et eksempel på, hvor meget rigere vi bliver af, at folk med talent ikke holder kæft.«

På Facebook kommenterer Julie Sten-Knudsen, at Lars Bukdahl med sine synspunkter kommer til at performe en klassisk hvid mand.

»Jeg kan huske, at da vi snakkede om postkolonialisme på litteraturvidenskab, var der tale om figuren ’hvide mænd redder brune kvinder fra brune mænd’. Her må det så være ’hvid mand redder brun mand fra brun kvinde’. Den var alligevel ny.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

Yahya Hassan, har intet gjort forkert, og selvcensur er optisk, for det handler om måden at præsentere budskabet. Bare prøv at bryde ind i et selskab og udbryd: hold kæft hvor livet stinker - det ændrer ALT. Du vil blive mødt af en stormflod af selvretfærdighed. Når du så har sat saksen i halsen, vil de sige: bare vi dog kunne have gjort noget.

Curt Sørensen

En forfatter skal udtrykke sig frit og uafhængigt. Men det omgivende samfund, inklusive dets mægtige eliter og den evigt kværnende mediemaskine må selvfølgelig stå til ansvar for den videre fortolkning og brug.Den videre diskussion drejer sig i virkeligheden ikke om Hassan, men i sidste instans om Anders Breivik og 'tidsånden'. Og 'tidsånden' er til en genoplivelse af den uhæmmede hetz mod anderledes værende og anderledes tænkende, en proces der i sin tid som bekendt endte i kz lejrene. Den stakkels Hassan er uden at ville det blevet båret frem på en ideologisk-politisk bølge, en bølge der har fremkaldt hans kometagtige opstigen, men som i det lange løb truer med at underminere hans troværdighed. Og det er synd.

Lars Peter Simonsen, Amina Würtz og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Frank Hemmingsen

»Ja, jeg udøver selvcensur. Det er en af de priser, livet i et racistisk Norden tvinger mig til at betale. Hvis det hvide kulturetablissement har et problem med det, foreslår jeg, at man angriber årsagerne snarere end værkerne.«
Øhhhh, nu er jeg da først forvirret! Hun skal da være glad for at hun befinder sig her i Norden, har fået lov at gå i skole og til og med kan ytre sig offentligt. Det havde hun ikke været i nærheden af der hvor hun kommer fra, så hvad er problemet? Jeg har læst hendes såkaldte anmeldelse og den er rodet, usammenhængende og ikke gnistrende begavet. Vi bliver altså nødt til at holde fast i, at i det øjeblik nogle smider "du skal dø" kortet fordi man formaster sig til at fornærme deres gud, ophav eller måde at leve på, så har vi et problem. Lad os nu holde fokus, lad Svenskerne om at sejle rundt i politisk korrekthed og misforståede minoritetshensyn, det eksploderer snart. Selvfølgelig skal ingen udøve selv censur, slet ikke kunstnerne, så går det hele da i stå.
Hvis det fornærmer nogen at jeg synes at religion forpester alt, hvad så? Hvis det fornærmer nogen at jeg synes det er latterligt at voksne mennesker kan fæste lid til en samling gamle, usammenhængende og selvmodsigende tekster skrevet af en noget broget skare af lokale skribenter for ca 1600 år siden, hvad så? Hvis det fornærmer nogen at Yahya har skrevet en digtsamling om hans opfattelse af sin opvækst og det samfund han er vokset op i, hvad så?
Kan man risikere at generalisere lidt for meget, sikkert, men som Hassan selv svarede på lige netop det spørgsmål, "ja det er muligt jeg generaliserer, men det er fordi der er et generelt problem". Der er masser af balancerede røster som diskuterer dette og det er godt, ingen af de dæmoniserende og polariserende må nemlig stå alene. Men det er da nu vi skal diskutere det, inden det er evt. er for sent.

“It's now very common to hear people say, 'I'm rather offended by that.' As if that gives them certain rights. It's actually nothing more... than a whine. 'I find that offensive.' It has no meaning; it has no purpose; it has no reason to be respected as a phrase. 'I am offended by that.' Well, so fucking what." Stephen Fry.

Lisbeth Clausen, Jakob Silberbrandt, kim jensen, Søren Jessen, Tino Rozzo, Søren List, Amina Würtz, ellen nielsen, Morten Pedersen, Svend Erik Sokkelund, Jakob Østergaard, Jørn Andersen og Thomas Krogh anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Yahya Hassan har fjernet den diskrepans, den danske underklasse har været forbandet over: de har kunnet iagttage, hvordan sociale forhold i familierne har været ligeså dystopiske som i danske nomadefamilier, men at dette netop har været tabuiseret af frygt for, at det skulle ødelægge synes på muslimerne endnu mere i offentligheden.
I realiteten sker der det modsatte! Pludselig bliver meget forståeligt, pludselig kan man gøre noget, pludselig er der syn for sagn. Der er intet som litteraturens brændende lys til at vise det fortrængte og tabuiserede frem. Det er derfor, muligheden for forandring kommer.

Søren Jessen, Amina Würtz, ellen nielsen, Svend Erik Sokkelund, jens peter hansen, Jørn Andersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Det siger jo en del om det selvopfattede og selvudnævnte humanistiske fyrtårn, Sverige, at borgere som Athena Farrokhzad:

"...prioriterer kampen mod fremmedhadet over opgøret med ’patriarkal vold i intimsfæren’, og hun oplever racismen som så altoverskyggende, at hun mener, den tvinger hende til denne prioritering."

Det fortæller os både at racismebegrebet er blevet udvidet in absurdum, og at man skal være noget af en kyniker, for at ville jage ideologisk og akademisk fremmanede spøgelser, frem for at sætte resolut og farveblindt ind i mod vold mod kvinder og børn.

Man kan jo også undres over, hvilke andre emner de svenske opnionsdannere har valgt at "nedprioritere" (læs: ignorere) i deres daglige kamp i mod den postulerede altomfattende racisme?

I øvrigt tangerende det flabede, at få ophold i et land, og gøre det til en levevej at gennemprygle den oprindelige befolkning for "racisme", og det der er værre.

For det er jo tydeligvis ikke kun Sverigedemokrater og nynazister de svenske raserianfald er møntet på, men derimod den brede befolkning med hvid hud. Faktisk er det nok primært "den hvide mand", når man rigtigt dykker ned i den post-koloniale "forskning", som generelt fremstår som et hævntogt, der i alvorlig grad mangler en tidsmaskine.

Så kan man jo diskutere hvem der stigmatiserer hvem.

Troels Ingvartsen, Jakob Silberbrandt, Asger Harlung, Morten Pedersen, Nils Brakchi og Frank Hemmingsen anbefalede denne kommentar

Jeg har boet i Sverige en del år, jeg kan slet ikke genkende den version af Sverige. Som mørkt middelaldersamfund, faktisk var min tanke kontrær, da jeg landede i KBH.

Steffen Gliese

Måske skal vi bare lade svenskerne løse opgaverne på deres måde, det plejer de at være gode til - og så løse vores egne problemer, som vi ikke har været så gode til, bl.a. fordi vi jo ikke har gjort noget som helst for at løse de konflikter, der snarere er sociale end kulturelle.

Lars Peter Simonsen, Christel Gruner-Olesen, Asger Harlung, Rikke Nielsen, Dana Hansen, Niels Mosbak og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar

Det er lidt af en falliterklæring, hvis man i et demokrati konstaterer, at der er meninger og ytringer, som "folket" ikke bør høre - eller på anden måde stifte bekendtskab med.

Censur ( og selvcensur ) er gift for et velfungerende demokrati .

Troels Ingvartsen, Thomas Krogh, Asger Harlung, ellen nielsen, Carsten Hansen, Svend Erik Sokkelund og Jakob Østergaard anbefalede denne kommentar

Sandheden er ofte stødende, men der er ingen vej uden om. Den svenske anmelders reaktion er uforenelig med et åbent, demokratisk samfund. Hvor ender vi, hvis vi skal lade være med at sige, hvad vi tænker, fordi nogen måske vil forstå det på en måde, vi ikke ønsker? SÅ kan vi ikke længere stole på hinanden, så bliver vores børn i skolen fyldt med løgn, (historien er på lange stræk 'uegnet for børn'), så ender vi i et totalitært samfund med et Orwellsk sandhedsministerium, der afgør, hvad det er godt for folk at vide og tale om.

De der 'antiracistiske' svenskere er da ikke rigtig kloge ?

I øvrigt glemmer man, at Yahya Hassan rent faktisk har udtalt sig meget positivt om Pia Kjærsgaard ved flere lejligheder. Han har det aldeles ikke dårligt med at blive taget til indtægt af Dansk Folkeparti. I hans optik er folk som den svenske anmelder her komplet latterlige.

Thomas Krogh, Morten Pedersen, Frank Hemmingsen og Svend Erik Sokkelund anbefalede denne kommentar
Kristian Løwenstein

"Ifølge Lars Bukdahl er det ikke okay at lade sig intimidere og censurere, fordi man skriver ind i en offentlighed, der kan have egne dagsordener. Snarere tværtimod."

Den svenske kvinde siger at hun har censureret sig selv tidligere, jamen okay da, men nu har hun så jo netop også gjort det modsatte ved at skrive om det der ligger bag hendes beslutning om "selvcensur" og gennem hendes anmeldelse af Y. H. har hun skrevet sig selv ind i en offentlig debat, der har sine helt egne dagsordener, præcist som Lars Bukdahl hævder det burde være, og hvor hendes kritiske anmeldelse af Y. H. og hendes egne tanker og meninger om "selvcensur" og "racisme" og "vold" og "generationskløfter" og "kultursammenstød" nu bliver brugt af andre til at sige noget helt tredje og fjerde og femte om blandt andet...

Nietzsche og den farlige romantiske filosofi og Naziland
Breivik
Zeit geist
kampen om det sociale, "os" og "de andre"
kritik af samfundsforholdene i det nuværende Iran (tror jeg?)
religionskritik
ytringsfrihed
takt og tone
rend mig i autoriteterne og de sarte følelser
social kritik fra "bunden" frem fra "toppen" af samfundet
ironisk kommentar til postkolonial/feministisk kritisk analyse
Sverige og racismebegrebet
vold mod kvinder og børn og samfundsmæssig apati
skyldfølelse og projektering
nynazister og Sverigedemokrater
Danmark versus Sverige
det kulturelle og det sociale

På blot et dusin kommentarer. Det frie ord er sgu dejligt. Stor fan.

Min egen kæphest er det fuldstændig umulige grundbegreb "frihed" hvor jeg selvfølgelig mener at vi er langt friere end flere andre lande på en lang række områder og dermed heldigere, men så læser jeg en undersøgelse om at friheden er på retur for ottende år i træk worldwide og da jeg nærlæser en række af sygdomstegnene ser jeg pludselig sproget vende sig mod min egen lille danske sproglige virkelighed og simple tanker om frihed, og pludselig bliver det hele lidt mindre ukompliceret igen, men sådan har det altid være og sådan skal det være, siger jeg til mig selv: http://www.truthdig.com/eartotheground/item/people_are_less_free_for_the...

hyg

Torsten Jacobsen

Yahya Hassan udstiller med sin digtsamling ikke blot hykleri og brutalitet i det miljø han selv er vokset op i, men så sandelig også falskheden og hykleriet i en offentlig debat, hvor en 18-årig digters lyrik og holdninger pludselig tages som et alvorligt, gennemtænkt og nuanceret udtryk for noget som helst.

På den anden side falder det jo fint ind i en trend, hvor diverse fiktionsserier benyttes som perspektiv på virkelige problemstillinger.

En skam at Rimbaud, Beaudelaire, eller Isidore Ducasse ikke blev taget alvorligt på samme måde. Så havde vi sgu levet i et andet samfund i dag..

Al magt til digterne! Deres sandheder er i det mindste mere befriende end økonomernes..

Christel Gruner-Olesen, Jakob Silberbrandt, Asger Harlung, Poul Eriksen, Peter Jensen, Tom Paamand, Alex Jensen og Dana Hansen anbefalede denne kommentar

Robert Kroll: Selvcensur kan illustreres som forskellen på den bodegabøvede brøleabe uden baggrundsviden og den med viden.

Peter Olesen:

"I øvrigt tangerende det flabede, at få ophold i et land, og gøre det til en levevej at gennemprygle den oprindelige befolkning for "racisme", og det der er værre."

Husk nu at ytringsfriheden går begge veje. Der skal være lige så meget plads til Farrokhzads vrøvl, som der skal være plads til det vrøvl eventuelle DFere kunne få ud af Yahya Hassans digte.

Nu bliver jeg sikkert upopulær, men..

Er hele den her opblæste hyldest af Yahya Hassan ikke blot en kærkommen mulighed for skabsracisterne, til at puste og have mel i munden på samme tid? Nu kan man endelig, godt nok ikke direkte, men igennem sin hyldest af Yayah Hassan, rigtig vise sin utilfredshed med det muslimske miljø. Og så kan man ikke klandres for noget. For man er jo fan af Yahya, som ikke er så dansk i sit udseende som "os andre". Det er sgu smart!

Da jeg først hørte om ham, troede jeg han var en dygtig kunstner. Men det har jo absolut intet at gøre med det.

Lars Peter Simonsen, Christel Gruner-Olesen, Karsten Aaen og Poul Eriksen anbefalede denne kommentar
Frederik Due Jensen

Nu er jeg forholdvis ung, men så længe jeg har været bevidst, så har disse digte har skabt den største, mest relevante og måske vigtigste debat, som jeg kan huske.
Hassans digte kan blive lige så vigtige for det danske samfunds udvikling, som den kontroversielle litteratur i Det moderne gennembrud, var med til at udvikle et samfund.
Skildringen af, for de fleste af os, et ellers utilgængeligt samfundslag, kan rigtig nok producere mere ammunition til de små racistiske fløje. (En racisme, der vel egentlig kun er en afstamning af frygt, der igen er en afstamning af uvidenhed). DOG, at censurere denne virkelighed, at leve med den som en offentlig hemmelig, vil på ingen måde løsne op for racismen, eller løse de tydelige problemer, der findes i de samfundsgrupperinger. At censurere denne virkelig, vil, sagt med et primitivt ordsprog, ikke være anderledes end at tisse i bukserne på en kold vinterdag.
Debatten må kunne vendes til et forsøg på en konstruktiv afhjælpning problemerne. En afhjælpning der i sidste ende vil medfører en mindre mængde ammunition til den før omtale "små racistiske fløj".
Derfor mener jeg, at denne litteratur virkelig gør, hvad litteratur bør gøre: Den skaber en voldsom og udviklende debat. Om litteraturen så er skrevet, for at forfatteren selv ønsker at blive en stor komet, eller om intentionen faktisk var bidrage til en positiv udvikling af vores samfund, er sagen underordnet.

At gøre al "selvcensur" til et problem funker kun i en kontekst med påstået absolut ytringsfrihed/ytringskrav. Alle der ikke lider af DF eller Tourettes Syndrom regulerer helt naturligt deres udtryk alt efter afsendersituation og modtager.

Jeg modererer på alle mulige måder mine udtrykte holdninger, når jeg står foran et kamera og repræsenterer andet end mig selv. Det blir en filtreret og mindre radikal version, forsøgt gennemtænkt til at ramme i mål også ude ved de berømte kakkelborde.

Tilsvarende får talen til familiefesten et noget andet drej, end når jeg bralrer løs i venners lag. Sådanne kroniske justeringer af tale og ord er ikke kun høflighed, men er de strategiske hensyn som hindre skiftende svigerfædre i at strangulere mig under første besøg, og i stedet måske giver ham en vis forståelse for undertegnede galning.

At gøre dette til et gigantisk problem som kun brune mennesker er del af, er det sædvanlige trick for at banke konflikter op i upassende størrelser. I den modsatte ende formår fx en forfatter som Hassan Preisler i bogen Brun mands byrde selv at flette sin lige så bidende kritiske fremstilling ind i en absurd fortælling, der er værd at genlæse.

Sune Olsen:

"Husk nu at ytringsfriheden går begge veje."

100 % enig.

Jeg taler bestemt heller ikke om begrænsninger på basale rettigheder, men det påfaldende i at folk flygter fra diverse voldelige diktaturer, med tortur og død i hælene, til et gavmildt og fredeligt demokrati som fx. Sverige, og de er dårligt kommet inden for døren, inden de påbegynder groft injurierende generaliseringer om den oprindelige befolknings moralske habitus.

Det må jeg vel gerne have lov til at undre mig over, uden at ville afskaffe grundlæggende rettigheder?

Jakob Silberbrandt, Thomas Krogh, ellen nielsen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Jeg har ikke læst Hassans digte og har kun hørt lidt af dem via hans egen oplæsning.
Jeg kan ikke bedømme om hvorvidt Hassan er et ungt geni eller en grønskolling.

Men problemerne opstår først når det "politiske korrekte" segment begynder at tale om "selvcensur/censur" og at "fordre racister med godbidder", samt når nationalister begynder at overfortolke den unge mands digte om helt egne oplevelser.

Disse yderpoler har alt for længe domineret debatten og kvalt det mere eller mindre tavse flertal der opholder sig et eller andet sted derimellem.

Ingen skal lukke munden på andre, men at modsige er en rettighed !

Fri mig for at den "svenske modet" bliver adopteret ; Ytringer om at Danmark og danskere er racistiske, bare fordi man udtrykker sig om problemer, kan jeg kun trække på skuldrene af.
Angående den yderste højrefløjsfløjs udgydelser, så må vi leve med dem/modsige dem, hvad ellers ? Lær det kære svenskere.

Jakob Silberbrandt, Morten Pedersen, Flemming Scheel Andersen og Frank Hemmingsen anbefalede denne kommentar
robert jensen

Vi har ret, vi er pr definition de gode og de kloge, derfor kan vi bare frasortere information der tyder på det modsatte, klassisk uvidenskabelig (religiøs) tankegang, der så længe jeg kan huske det har floreret i den venstreorienterede gruppepsykologi.

Carsten Hansen

Det tangerer det tåbelige hvis nogen vil definere "selv-censur" på andres vegne !.

Ytringer som som "Alle udøver jo selvcensur" og "han/hun burde have udøvet selvcensur" er jo komplet håbløse ytringer uden hold i noget som helst.
Ja; Selvfølgelig udøver vi alle selvcensur. Det gør vi, når vi selv beslutter os herfor. Ikke når andre mener at vi burde det.

Jeg håber så sandelig ikke at de "Politisk korrekte" får held til at overbevise nogen om at de bør udøve selvcensur, lige på de punkter hvor det passer i deres kram.

Asger Harlung, ellen nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg synes ikke, at vi skal lade være med at tale om dysfunktionelle familier, hvor børn bliver banket og udsat for en uhensigtsmæssig prægning, væk fra samfundets almindelige værdier, som vi godt kan være ved.
Det er misforstået solidaritet med en anden kulturs udgave af de mandschauvinister, vores samfund selv har ført lange kampe for at emancipere.

Jakob Silberbrandt, Asger Harlung, Carsten Hansen, ellen nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Zornig, Erling Jepsen og Hassan skulle holde sig for gode til at svine deres egne familier til. Det kan andre altid bruge negativt, ja uha. Nu er der snart ikke en film/serie der ikke handler om incestuøse overklassefamilier, psykisk vold i den øvre middelklasse og iskolde fædre i danske kernefamilier uden der er nogen der himler op. Enhver, der oplever børn der bliver banket, forsømt og misbrugt og ikke råber op, er i virkeligheden en skyldig konfliktsky virkelighedsfornægter. Hvad tror man folk på Tønderegnen tænker når Tøndersagen hele tiden er i nyhedsmedierne ? Skulle vi ikke give disse udkantsdanskere lidt fred eller skulle de måske ikke også have lov til at få øjnene op.

Karsten Aaen, Asger Harlung og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Vesterbro-Hansen

Jeg synes det er forkert han skriver om det. Det er forkert på den måde at udstille det snavsede vasketøj. Dels giver det højrefløjen ammunition, og dels er det med til at ødelægge det billede vi har af indvandrere som en integrationsvillig del af befolkningen.

Som bekendt er der en klar statistisk overvægt af folk med lyst til at tæve børn og koner blandt DFere, sammenlignet med alle andre samfundsgruppers. Dette faktum indikerer lige så indlysende ikke, at alle DFere tæver deres børn - men nok at et beskedent mindretal gør dette.

Om så DFs partiformandens hele familie udgav fotobøger om deres eventuelle mishandlede samliv, ville dette intet som helst fortælle om tilstanden hos partimedlemmerne generelt - for statistikkerne taler imod, at deres beretninger påviser et generelt problem hos partiet.

En hel del frådende debatører ville alligevel gribe afsløringerne fra partiformandens liv, og muntert flette dem ind i enhver generel omtale af partiets politik - uanset hvor uvedkommende, idiotisk og fordummende sådan en debatform er. Og lidt relevant ville det da også være, men kun hvis partiet ud fra den nysafslørede viden ikke smed partiformanden ud (som jeg i øvrigt pt ikke har grund til at mistænke for andet end sin politik).

I denne helt anden sag taler vi ikke om en magtfuld partiformand, men om en småtilfældig 18-års knægt. Altså af en alder og modenhed, hvor vi normalt nikker venligt, trækker en hel del fra og aldrig blindt tager retorikken for pålydende. Problemet opstår, når folk fra DF og nærmeste omegn frådende jubler, at endelig beskriver Yahya Hassan samtlige muslimer på passende vis. Det er jo forventeligt - men det skræmmende er at se folk fra andre sammenhænge, der åbenbart oplever at de endelig får et indblik i selveste den muslimske kultur.

Her er Yahya Hassan ikke en rimelig introduktion, og hverken den første eller den bedste til at gøre dette i bogform. Men han har brug for sit frådende ungdomsoprør, og kan ikke forventes selv at sætte et passende filter på - for han er ung og rasende, som man jo skal være i den alder. Fejllæsningerne af hans bog som et fuldgyldigt gruppeportræt af danske muslimer er ikke Yahya Hassans skyld, men skyldes de måbende modtagere af hans personlige bandbulle.

Lars Peter Simonsen, uffe hellum, Karsten Aaen, arne poulsen, Poul Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Dennis Laursen

Skulle Hassan have censureret sig selv?
Ja. Og det skal alle andre inkompetente "poeter" i øvrigt også.
Jeg nedskriver jo heller ikke tilfældige teenage-tirader om min opvækst i white-trash ghettoen, og publicerer det.

Hvide mænd burde da egentligt også have muligheder for at komme med deres holdninger/idéer/fortolkninger, uden at deres pointer negligeres til "hvid mands positionering". Intellektuelle kvinder bør måske passe på med at kastrere den hvide mand på denne hurtige konkluderende måde, selvom det selvfølgelig er en fristende måde at få det sidste ord på i denne postfeministiske tid...Nå - det var bare en tanke
Måske selvcensur på en paradoksal måde kan komme til at fremme den racisme den forøger at komme til livs - man siger jo (de kloge), at den korteste vej til gensidighed er åben og ærlig dialog - og helt ærligt, så er bevidste og taktiske udelukkelser da ikke særligt ærlige, er de?

jens peter hansen

Den får ikke for lidt: inkompetente skal holde kæft.
Ja vi er sandelig kommet langt. Hold kæft eller du får en til...

Asger Harlung

"Ja, Nietsche burde have tænkt sig lidt bedre om."

Er dette en joke?

Det håber jeg virkelig, at det er.

Eller findes der virkelig stadig heksejægertyper, som sviner antiracisten og antinationalisten Nietzsche til for at have inspireret nazismen - mere end 60 år efter, at det blev endegyldigt bevist, at det var forfalskede skrifter fra hans søsters hånd, som modsagde alt hvad han stod for?

I så fald var det måske på tide, at man indførte censur på det eneste område, hvor jeg kan billige det i nogen form: Nemlig straf for offentligt at udtale noget, som er påviseligt forkert.

På sigt kan det nu også være med til at bryde tabu, det er svært at sige om det vil virke positivt eller negativt, det afhænger lidt af argumenterne. Det farlige er at det bliver en stereotyp. Jeg er nu enig med Peter Hansen i at det primært er de sociale aspekter der udspiller sig i højere grad end mangel på integration m.m.

Jeg er lidt delt, for på den ene side er jeg enig med Dennis, i at man må moderer sine udsagn som et dannet menneske(eller et forsøg på). Omvendt er jeg enig i at det meste jo ligger i fortolkningen. Men uden Islam som flagstang her, havde man næppe hørt om de digte.

Jeg har ikke læst digtene, så det er med forbehold.

Asger Harlung

P.S. og den idé: Straf for offentligt at udtale noget, som er påviseligt forkert - ville for øvrigt løse de alvorlige problemer en befolkning eller har med politikere som gør andet, end de blev valgt til.

Asger Harlung

@ Jens, Jesper og Søren

Det gjorde jeg også ... først ... og lo ...

Men jeg kom bare i tvivl, for jeg har før set den slags udsagn i ramme alvor.

Nu skal Information jo stadigvæk i en eller anden grad være en højpandet avis og jeg er kun positivt overrasket, hvis ingen her kan tage sætningen om Nietzsche som andet end ironi.

Det er jo problemet med ironi - man kan ikke afkode det, hvis man ikke har en kontekst - såsom minespil eller kendskab til afsender.

Derfor hellere lige slå fast for en sikkerheds skyld hvad der er rigtigt eller forkert - end at lade en sejlivet misforståelse stå upåtalt.

Asger Harlung

Anyway; jeg er enig med f.eks. Salman Rushdie om at folk skal klappe i med "krænkethed".

Misinformation er farlig og bør modarbejdes (f.eks. ved at blokere for afsendere) - hvorimod holdninger er holdninger og må tages som sådan, facts er facts og må ALDRIG censureres (efter min mening - uanset mulige "omkostninger"); plausible teorier må regnes som potentielle facts, men ikke blive så "hellige" så kritik bliver udelukket eller umulig.

Bogen som alt dette handler om har jeg kun skimmet. Jeg finder den ringe skrevet og kun moderat interessant som provokerende indlæg (uden at tage stilling til sandhedsværdien her) om et ømtåleligt emne.

Men jeg er imod al censur, også selvcensur - så vidt dette rækker ud over spilleregler som andre har fastlagt i en given situation, som man frivilligt er gået med på. Politisk korrekthed er ikke væsensforskellig fra hvad der praktiseres i diverse totalitære samfundsformer. Så hellere totalt anarki - hvad jeg imidlertid slet ikke mener man får af at lade ordet være frit.

Og jeg ser denne debat som en debat om politisk korrekthed - som gør en litterært set ret uvigtig bog til en central brik i et spil om noget helt andet.

I Iran er offentligheden vist også "overvejende hvid". Sådan i gammeldags racevrøvlsterminologi.
Iran betyder for resten sådan ca. "Ariernes land", hvilket sikkert vil forvirre de politisk korrekte racister endnu mere.

Skulle Hassan have udoevet selvcensur? Mit svar er at det gjorde han selvfoelgelig ogsaa.

Selvcensur er noget som alle til enhver tid udoever i kraft af at vi jo alle selv bestemmer hvad vi udtrykker eller ikke udtrykker. (Her kan man maaske undtage boern og folk med bestemte sindslidelser som (endnu) ikke har udviklet dette filter.)

Det er bemaerkelsesvaerdigt at hver eneste gang der tales om "selvcensur", saa handler det i virkeligheden om hvad nogle mennesker mener at ANDRE ikke boer udtrykke. Det har bare selvsagt intet at goere med selvcensur.

Hvis man fjerner praefikset "selv" fra ordet "selvcensur" hvad har man saa tilbage?

Karsten Aaen, Carsten Hansen, Steffen Gliese og Asger Harlung anbefalede denne kommentar
Asger Harlung

"Det er bemaerkelsesvaerdigt at hver eneste gang der tales om "selvcensur", saa handler det i virkeligheden om hvad nogle mennesker mener at ANDRE ikke boer udtrykke. "

Ahhhh - bravo!

Asger Harlung:

Nu var bemærkningen ikke møntet på Friedrich Nietzsche, men, formoder jeg, den kendte samtidige maler, Paul Nietsche.

:-)

Carsten Hansen

For øvrigt er det pudsigt at Farrokhzad udtaler at hun udøver selvcensur og mener at andre bør det, mens hun samtidigt og uden blusel betegner Norden som racistisk.

Det er da ikke særligt pænt !

;-)

Mon hun, inde i sit eget hoved, har sat procenter hvor mange hun mener er racister eller mener hun at alle er racister eller er hun bare ude på at provokere ?

PS: Og igen-igen; Muslimer er ikke en race, så den rette betegnelse må være diskriminerende eller islamofobiske

Gert Sørensen

Jeg har tætte relationer til Sverige og kan forsikre om, at mange svenskere er trætte af, at en central magtelite bestående af de store gamle partier og pressen gør alt hvad den kan for at undertrykke enhver debat om indvandring. Mange kan godt forstå at Sverigesdemokraterne ikke får meget taletid, da deres udtryksform og indstilling er for rabiat for mange, men hvorfor sætter magteliten lighedstegn mellem Sverigesdemokraterne og en åben debat er en gåde for mange svenskere. Hvis man ikke kan acceptere eller tåle en fri debat begynder man stille og roligt og forme en form for menings diktatur, hvor alle er påpasselige med at sige hvad de mener af frygt for repressialer- det klæder ingen demokratier. Magteliten i Sverige understrykker fri debat og åben dialog.

Hasse Gårde-Askmose

Synes, at det er en mærkelig debat.

Hvem er det, der, der gør det til den helt store historie:

Det er diverse journalister - eller hvad de nu er - der kører det frem både i de trykte medier og i de elektroniske medier, tv internet osv. osv.

I deres evige jagt på at lave et scoop.

Det er ikke forfatterne.

Lars Peter Simonsen, ellen nielsen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Asger Harlung

@ Claus Jensen

"Nu var bemærkningen ikke møntet på Friedrich Nietzsche, men, formoder jeg, den kendte samtidige maler, Paul Nietsche."

He he - din smiley betyder, at du gasser. Men det er jo lige præcis problemet med ironi. Det giver jo netop ingen mening, hvis "Nietzsche" skulle referere til andet end den verdenskendte filosof, som i daglig tale og globalt benævnes blot med sit efternavn.

Så tak for smileyen, som netop er det skrevne ords erstatning for den ellers uundværlige mimik :-)

Steffen Gliese

Lad os se bort fra alle disse pseudoproblemstillinger, vi er i for god vane med at hæfte på kendte forhold: det er den almindelige frygt for at falde igennem, det er "gode miner til slet spil", det er "at holde masken", vi er ude i. Det handler ikke om "dem og os", det handler om den mere og mere udbredte, men foragtelige skik med ikke at ville stå ved, hvem man er, og hvor man kommer fra, fordi man ikke vil blotte sig.
Vi var faktisk kommet et pænt stykke videre - men ups! i 90erne, hvor jeg var lidt ude af cirkulation, skete der sandelig det ene og det andet, som bragte os tilbage i de dårlige vaner - hvor dårlige vaner, der var tale om, kan man se af det faktum, at det gav os VKO, en boligboble og et usundt arbejdsmarked, sats på det overfladiske og fuldkommen ligegyldige og negligering af det dybtgående og grundlæggende.

Asger Harlung

Ja, smiley'en blev tilføjet for din skyld :-)
Men rent faktisk skrev Nyberg altså "Nietsche", så vitsen var ikke så søgt endda, synes jeg selv.

Asger Harlung

I forlængelse af min tidligere jubel over Thomas Aniss' ord:

"Det er bemaerkelsesvaerdigt at hver eneste gang der tales om "selvcensur", saa handler det i virkeligheden om hvad nogle mennesker mener at ANDRE ikke boer udtrykke. "

... vil jeg gerne tilføje:

For mange år siden så jeg et interview på DR med John Cleese, som talte om den vrede (med protestskilte, demonstrationer og blokader imod biografer som viste filmen), som bl.a. filmen "Life of Brian" var blevet mødt med.

Han sagde - citeret på hukommelsen: "Der at aldrig nogen som har mod til at stille sig op og sige: "JEG kan ikke tåle dette". Dem, som protesterer, stiller sig i stedet altid op og peger på nogle andre - og siger: "Dem derhenne - DE kan ikke tåle dette"."

Interviewet var i forbindelse med filmen "A Fish Called Wanda", og Cleese tilføjede - igen citeret på hukommelsen: "Nu spiller jeg i den film en forholdsvis dum mand, og så ER jeg jo ret høj. Så det næste bliver vel, at "Foreningen for Høje og Ekstremt Dumme Mennesker" skal rende rundt og protestere over, at jeg ikke fremstiller dem i et flatterende lys".

Jeg synes, at Cleese - ligesom Aniss herover - sagde det meget præcist.

Det er ret enkelt: Censurens fortalere er dem, som ikke kan tåle at høre sandheden. Og som regel er de samtidig for feje til at indrømme det, og forsøger derfor i stedet at give andre ansvaret for, at de selv ønsker at "nogen ville lukke munden på den "ubelejlige" afsender".

Siger man så, at denne "nogen" burde have været afsender selv - så ender vi lige netop med en opfordring til "selvcensur".

Jeg fristes af endnu et - ganske let omformuleret - Monty Python-citat:

"Alle som synes, at forfattere bør udøve selvcensur, bedes stille sig på hænder med hovedet ned i en spandfuld levende piratfisk".

Det er selvfølgelig bare et citat. Af nogle anerkendte kunstnere. Jeg har naturligvis intet ansvar for at gengive, hvad de sagde :-)

Asger Harlung

@ Claus

Hm - du har ret med stavningen.

Puha - jeg tror, at vi enten skal lade Jens Thaarup Nyberg selv forklare, hvad (eller hvem) han egentlig mente - eller bare lade dette henligge i det uvisse :-)

Jørgen Malmgren

Inden I kammer helt over i ytringsfrihedens navn, et lille indspark. Da jeg begyndte at skrive for et år siden, meldte jeg mig ind i et internationalt debatforum med forfattere fra hele verden. Og selvcencur er et tilbagevendende tema og det bliver diskuteret med stor glød. Jeg kan huske en tråd for et halvt års tid siden. Hvor en amerikansk forfatter bosiddende i tyskland stod over for en genudgivelse af en børnebog. I den forbindelse ville hun omskrive en scene, hvor en pige på fire og en dreng på fem badede nøgne i en babypool i haven, hun ville give dem badetøj på, af hensyn til forældrenes moral. De af os der talte imod, blev tromlet ned, af moralister. Vi taler om en anden udgivelse af en udsolgt bog i et oplag, vi kun kan drømme om i Danmark.

Sider