Baggrund
Læsetid: 8 min.

Hvorfor venter vi stadig på p-pillen til mænd?

Efter snart 50 år med p-piller til kvinder er der endnu ikke kommet en til mænd på markedet. Det handler mere om kultur end tekniske udfordringer, at den aldrig er blevet færdigudviklet. Det er ærgerligt, for den kunne bidrage sundt til en genforhandling af mandens rolle og ansvar, mener eksperter
Efter snart 50 år med p-piller til kvinder er der endnu ikke kommet en til mænd på markedet. Det handler mere om kultur end tekniske udfordringer, at den aldrig er blevet færdigudviklet. Det er ærgerligt, for den kunne bidrage sundt til en genforhandling af mandens rolle og ansvar, mener eksperter

Marie Boye Thomsen

Kultur
27. januar 2014

Kære heteroseksuelt aktive mandlige læser: Forestil dig aldrig længere at skulle være bekymret for at gøre en kvinde gravid. Der behøves intet gummi, du kan komme lige, hvor det skulle være, og din eventuelle kvindelige kæreste kan blive fri for de hormonforstyrrede humørsvingninger, hun tidligere har skullet leve med. Det er nemlig din krop, hvis fertilitet er sat på pause. Hver dag har du taget en lille pille, der gennem dit system smugler små molekyler hen til dine testikler. Her trænger de ind og lammer muskelcellerne rundt om dine sæddelere, og når du får udløsning ser det ud og føles som altid, men der er ingen sædceller med. Lyder det som en drøm? Lyder det mærkeligt? Smart? Grænseoverskridende?

»Umiddelbart lyder det rigtig praktisk,« siger Andreas.

Han og Emil sidder tilbagelænede i sofaen i en dæmpet belyst Nørrebro-lejlighed hjemme hos vennen Anders. De tre unge mænd, der alle er sidst i 20’erne og har kendt hinanden siden skoletiden, er alle i udgangspunktet positivt indstillede over for ideen om at skulle tage en pille, der kunne gøre dem midlertidigt sterile. Men ikke uden visse bekymringer.

»Jeg kunne godt se mig selv som bruger,« fortsætter Andreas, »men jeg ville satme gå til lægen jævnligt for at teste, hvordan kroppen reagerede på det.«

Scenariet kan blive virkelighed, hvis udviklingen går, som en række australske forskere håber. I december offentliggjorde de et forsøg med en ny teknologi, som skulle udmærke sig ved markant færre bivirkninger, end hvad der tidligere har været under udvikling. Der er imidlertid et stykke vej endnu. I første omgang er der kun tale om forsøg med mus, og forskerne vurderer, at der stadig vil gå 10 års tid, før en pille vil være klar.

Kvindens ansvar er en vane

Mere end 50 år efter den blev udviklet til kvinder, kunne det undre, at vi ikke allerede for længst har fået pillen til mænd. Forklaringen handler om andet og mere end bare tekniske udfordringer. Det mener Christian Graugaard, læge og professor i sexologi på Aalborg Universitet.

»Forskningen og teknologien har ikke interesseret sig synderligt for problemstillingen,« siger han.

»Det er en kulturelt defineret sag. Historisk har vi i århundreder opfattet det reproduktive område som et kvindeligt monopol og tillagt kvinden ansvaret for forplantningen og dens regulering.«

Og efter udbredelsen af den kvindelige pille, der herhjemme blev frigivet i 1966, er det blot kommet til at fremstå endnu mere givent, at det er i hendes krop svangerskabsforebyggelsen skal finde sted.

»Vi er blevet vant til p-pillen,« siger Christian Groes-Green, antropolog og kønsforsker på Roskilde Universitetscenter.

»Nu har den været på markedet så mange år, at vi er blevet vant til, at det er sådan, det foregår. Vi er vokset op med, at det er kvinden, der har lige præcis det ansvar, selv om drenge og mænd jo lige så godt kan tage ansvar ved at bruge kondom.«

Frygten for bivirkninger

For nylig blev efterlysningen af den mandlige p-pille fremført af Lisa Holmfjord fra Dansk Kvindesamfund i forbindelse med diskussionen om såkaldt juridisk abort. En p-pille, der kunne tages af mænd, kunne være med til at sikre, »at kvinder ikke længere betragtes som hovedansvarlige for beskyttelse under akten,« sagde hun til Berlingske.

Ideen om også at lave et præparat, der skulle kunne gøre mænd midlertidigt sterile, har været diskuteret løbende siden slutningen af 1960’erne.

Dengang blev den søgt fremmet af en interessant blanding af vestlige feminister, der i kølvandet på frigivelsen af p-pillen til kvinder ønskede et delt ansvar for forhindringen af uønskede graviditeter, og politiske ledere fra Kina og Indien, der ønskede flere midler til befolkningskontrol.

Siden dengang har flere forskellige teknologier været under udvikling, men indtil nu er de alle blevet droppet igen, enten fordi de ikke har været sikre nok, eller fordi bivirkningerne har været for omfattende.

Det er ofte blevet fremført, at det skulle være langt sværere at finde en måde at stoppe 20-60 millioner sædceller på end at deaktivere et enkelt æg, og det er derfor, det endnu ikke er lykkedes at lave pillen til mænd. Det er på grund af biologiske og tekniske vilkår blevet kvindens byrde at være den, der med hormoner skal have sin ægløsning sat ud af kraft, har opfattelsen været.

Men ifølge Christian Graugaard kunne en tilstrækkeligt intensiv forskningsindsats sagtens have virkeliggjort en medicinsk gangbar pille til mænd. Der har dog været mangel på medicinalfirmaer, som har vurderet det rentabelt at lægge de investeringer, der kunne have udgjort det nødvendige finansielle grundlag for projektet. Ligesom det har været svært at finde villige forsøgspersoner til de præparater, der nåede til testfasen. Noget, der beror på en berøringsangst over for indgreb i mandekroppens kønslige funktion.

»Hvis det handler om at modificere noget ved kroppen, som ændrer den reproduktive fysiologi og indebærer potentielle bivirkninger, så har vi mænd en forventning om, at det påtager kvinder sig gerne, mens vi nødigt selv vil underlægge os en lignende risiko,« siger Christian Graugaard.

En del af den hidtidige modvilje mod den mandlige p-pille har således handlet om, at de teknologier, man har testet, har haft en del bivirkninger, blandt andet har de påvirket lystfølelsen hos mænd.

Den hollandske teknologihistoriker Nelly Oudshoorn har beskrevet, hvordan det er blevet en præmis for diskussionen af forskningen, at ingen risici eller bivirkninger er acceptable, hvis en p-pille til mænd skal blive en succes. Det skal ses i kontrast til de eksisterende hormonbaserede p-piller til kvinder, der ved siden af en række andre bivirkninger, også kan påvirke både lyst og humør.

Kønsorganers arbejdsdeling

Anders skænker te. Han fortæller, at han ville værge sig ved at skulle bruge første generation af pillerne. De andre har det på samme måde. Det er ikke et sted, man har lyst til at tage chancer.

»Potentielt fucker det med noget, man virkelig ikke vil have fucket op,« siger Emil, der sammen med de to andre også godt kan undre sig over, hvorfor så mange kvinder tør tage p-piller hele tiden.

I det hele taget er spørgsmålet om bivirkninger et ret afgørende forbehold.

»Det er jo fedt med den ideelle pille, som man bare tager, så ens sæd bliver totalt steril, og ellers kører alting som business as usual. Men hvis der begyndte at ske kropslige forandringer, ville jeg synes, det var underligt. Hvis man også tog fem kilo på, ville der virkelig blive nogle overvejelser,« griner Anders.

Men selv i en situation, hvor det lykkes at lave en pille med minimale bivirkninger, tvivler Christian Graugaard på, at den ville slå bredt igennem. Der er simpelthen så meget kulturel symbolik investeret i de mandlige kønsorganer, at det vil føles som en trussel. Han trækker paralleller til mænds oplevelser af sterilisering, som på trods af, at det ikke påvirker seksualfunktionen og kun sjældent har komplikationer, alligevel kan virke truende for maskuliniteten.

»Der findes studier, som peger på, at selv om det ikke påvirker ejakulationen, lysten, orgasmen eller noget andet, så oplever nogle mænd alligevel, at det er en slags symbolsk kastration, som på en eller måde krænker deres maskulinitet. Så jeg tror faktisk, det vil volde problemer,« siger han.

På et bredere plan kan denne oplevelse grunde i en kulturarv, der har etableret en art symbolsk arbejdsdeling mellem genitalierne.

»Traditionelt set har mænds kønsorganer været anset som seksuelle, mens kvinders helt overvejende var reproduktive. Tanken om at påvirke kvindens kønsorganer i et reproduktivt øjemed ligger ikke så fjernt, mens tanken om at påvirke mandlige kønsorganer, som primært har med lyst og liderlighed at gøre, fremkalder kulturelt ubehag,« siger Christian Graugaard.

Manden som den skabende kraft

Christian Groes-Green pointerer, at der også for heteroseksuelle mænd kan være en kobling mellem fertilitet og seksualitet. Der kan være noget seksuelt stimulerende i selve risikoen for at kunne gøre en kvinde gravid.

»Der er en symbolik i det med at overskride sig selv. Der ligger en fantasi i sexakten om muligheden for, at man kan skabe noget, der rækker ud over en selv. Ikke nødvendigvis de konkrete konsekvenser ved at få et barn, men bevidstheden om, at det kan ske, kan for mange være central,« siger han.

»For nogle mænd består følelsen af maskulinitet i at være den skabende kraft, og det vil derfor føles ubehageligt selv at være med til at undertvinge denne kraft. Det kan gå ud over følelsen af tilfredsstillelse hos nogle mænd,« siger Christian Groes-Green og tilføjer, at en mand på p-piller også i nogle kvinders øjne kunne komme til at fremstå impotent i overført betydning.

I en bredere sammenhæng vurderer Christian Groes-Green dog, at pillen godt ville kunne finde en vis udbredelse, forudsat at der er sikkerhed for, den ikke nedsætter lystfølelsen, og at det stadig er muligt for manden at ejakulere. Og måske ville dens tilstedeværelse og gradvise udbredelse også kunne skubbe i retning af en omdefinering af en række forståelser af maskulinitet og manderoller.

»I parforhold kunne man forestille sig, at det ville give manden en stærkere rolle og en bevidstgørelse om sit ansvar som sexpartner,« siger Christian Groes-Green.

En lignende betragtning har Christian Graugaard: »Jeg tror godt, det kunne blive et yderligere skridt på den lange kønsligestillingsrejse.«

»Hvis der var et godt produkt på markedet, så ville det jo give anledning til en helt konkret diskussion i de enkelte heteroseksuelle parforhold om, hvem der nu skulle påtage sig det ansvar. Skulle man for eksempel som et godt senmoderne og kønsdemokratisk par lave en turnusordning, så man i ulige år brugte mandepillen og i lige år kvindepillen? Det kunne man sagtens forestille sig, at nogle ville gøre.«

Christian Groes-Green tror især, det vil være singlefyre, der i første omgang vil tage pillen til sig og derfor potentielt blive mindre tilbøjelige til at bruge kondom – med den forøgede risiko for spredning af kønssygdomme til følge.

Den vurdering deler Christian Graugaard ikke nødvendigvis. Allerede i dag bruger de fleste unge mænd kondom for at beskytte sig mod seksuelt overførte sygdomme. I modsætning til de unge kvinder er de sjældent særligt optagede af en mulig uønsket graviditet, vurderer han.

Her vil eksistensen af en p-pille til mænd imidlertid kunne være med til at flytte fokus og få det faktum, at mænd også er reproduktive væsner, til at træde mere frem.

»Det vil måske kunne være med til at bevidstgøre mænd om, at de er akkurat lige så reproduktive som kvinder – som til gengæld er akkurat lige så seksuelle som dem.«

Og måske har nogle mænd allerede et ønske om at kunne tage en større del af ansvaret.

Anders, Andreas og Emil har alle faste kærester, som enten er eller på et tidspunkt har været på p-piller. Mændene, som dog selv påpeger, at de nok er i et relativt progressivt segment af befolkningen, synes egentlig kun, at det ville være fair, hvis det var muligt at dele byrden.

»Det ville være lækkert for det enkelte parforhold, at man havde muligheden for at vælge, hvem der bedst kunne varetage den,« siger Emil.

Anders ville egentlig helst være fri for at skulle tage piller, »men hvis min kæreste bragte det op, så ville vi tage snakken«, siger han.

– Har I slet ikke en følelse af, at det ville gøre jeres maskulinitet mindre at skulle tage sådan en pille?

»Slet ikke. Snarere tværtimod. Jeg synes faktisk, at det er vældig maskulint at tage medansvar for den del af parforholdet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Josephine Lehaff

De opfylder ikke helt samme opgave. P-pillen beskytter kvinder fra uønsket graviditet, og p-pillen til mænd ville beskytte mænd fra uønsket graviditet. Det er to forskellige markeder. Antallet af mænd som frygter at blive narret af kvinder, som påstår at de er på pillen, bevidner at den eksisterende opfindelse ikke opfylder alles behov eller ønske.

Flemming Scheel Andersen, Nic Pedersen og Tilde Klindt anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Prøv med den dybe tallerken også.Held og lykke

"Antallet af mænd som frygter at blive narret af kvinder, som påstår at de er på pillen, bevidner at den eksisterende opfindelse ikke opfylder alles behov eller ønske."

Den er nu ikke helt ubegrundet, selvom jeg nu tror det hører til sjældenhederne, det er atypisk kvinder skal søge efter en potentiel sæddonor.

Josephine Lehaff

Jeg har aldrig mødt nogen for hvem, det er sket, (eller nogen, der kender nogen for hvem, det er sket) men jeg synes det er rimeligt, hvis det er en frygt man har, at man så også har mulighed for at tage nogle forbehold. Jeg ville heller ikke selv synes om ikke at have kontrol over min egen prævention, så når jeg tænker over det, kan jeg faktisk sagtens sætte mig ind i frygten.

Rikke Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

"Jeg har aldrig mødt nogen for hvem, det er sket"

Det har du så nu, eller snakket med en. Det skete for mig i en ret tidlig alder, men det var gudskelov falsk alarm. Det blev det nu ikke sjovere af. Det er ikke sket igen, da jeg aldrig har været sammen med en kvinde uden prævention siden - kun i faste forhold. Hvilket også er sådan det bør være, for mig.

Hvornår for mænd ret til juridisk abort?

Josephine Lehaff

Simon, der er ikke nogen, der beder dig tage sådan en pille. Du kan være helt rolig.

Josephine Lehaff

Kjeld, jeg tvivler på at mænd får retten til juridisk abort, da abort og ikke at betale børnebidrag er to helt forskellige diskussioner. Abort finder sted, inden embryo er blevet til foster. Forskellen på embryo og foster er, at fosterets organer så småt er begyndt at fungere uafhængigt af moderens krop, hvorved det i højere grad kan betragtes som et individ med dertilhørende rettigheder. Det er derfor abort kun kan foretages uden medicinsk begrundelse indtil udgangen af 12. uge af svangerskab. Derefter skal aborten begrundes ved enten at være til fare til moderen eller på grund af udviklingsproblemer hos fosteret, og derfor abort ikke er et brud på barnets tarv eller mennekserettigheder. Ved juridisk abort er der derimod tale om et brud på barnets tarv, da børnebidrag er til for at sikre et eksisterende barns velfærd. En moder kan heller ikke fritages for økonomisk ansvar for sit barn uden ansvaret for barnets økonomiske sikkerhed overdrages til en anden (f.eks. ved at barnet bortadopteres). En mands ret til juridisk abort kan i højere grad sidestilles med at give en kvinde ret til at bortadoptere et barn uden faderes samtygge (en ret som kvinder ikke har), end det kan sidestilles med en kvindes ret til abort.

Lau Dam Mortensen

Problemet med denne her artikel er at den stiller et meget søgt tema op fra starten: Nemlig at mænd har undertrykt kvinder gennem en hemmelig konspiration ved at alle mændene har ladet være med at udvikle p-piller til mænd. Det siger overskriften og underoverskriften. Når vi så læser artiklen handler den så slet ikke om det, men nærmere at det har været svært, at udvikle p-pillen til mænd samt at det har været dyrt og at der er tvivl om det er rentabelt. Mændene i artiklen udtaler sig, som de fleste mænd, meget ansvarligt og siger nok det de fleste tænker: vi er positive over for mere frihed og genforhandling af ansvar og bla bla bla.

Men hvor underbygges artiklens overskrift egentlig henne. Intet sted. Information har lige som ekstrabladet åbenbart brug kor disse misvisende overskrifter for at få folk til at læse deres artikler. Så Information, lad vær med at misbruge kønskampen til at få billige annoncekroner.

Grethe Preisler

Hvorfor venter vi stadig på p-pillen til mænd?

Såre enkelt spørgsmål at besvare: Fordi aktionærerne i medicinalindustrien ikke mener, at det potentielle marked er stort nok til at dække omkostningerne ved at produktudvikle og markedsføre en p-pille, som mænd vil lægge krop til for at undgå risikoen for graviditet i utide.

Det ville jeg heller ikke mene i deres sted, hvis Simon Rosenkildes skræk ved udsigten til at få sine maskuline kronjuveler beskadiget er repræsentativ for medlemmerne af det undertrykte køn.

Better safe than sorry - så hellere satse på retten til 'juridisk abort' :oD

Josephine Lehaff for en god ordens skyld så kaldes det forster efter uge 8. Det har ikke så meget, at gøre med om organerne fungere uafhængigt af moderen, men om organer er dannet og blot mangler at "modes".
Men det ændre ikke ved, at juridisk"abort" er noget sludder

Anders Jensen

" Forskellen på embryo og foster er, at fosterets organer så småt er begyndt at fungere uafhængigt af moderens krop, hvorved det i højere grad kan betragtes som et individ med dertilhørende rettigheder. "

Bliv du bare ved med at sige det til dig selv Josephine.
Hvis du siger det nok gange, så bliver det nok sandt.

Liv er liv, mord er mord. Så kan vi kalde det alt muligt andet for at skåne skadevolderen/gerningsmanden.

Josephine Lehaff

Tak Alexander, det vidste jeg ikke.

Anders Jensen:
Liv er liv?
At du har din egen forestillingen om hvad liv er, er din sag, der er heldigvis ingen der tvinger dig til at få en abort.
Liv er liv, mord er mord? Uddyb venligst. For hvis abort skulle være mord implicerer det, at kvinder hvis immunsystem, af den ene eller anden årsag, frastøder fosteret også skal anklages for uagtsom manddrab, ikke sandt?

Eller, da man jo også foretager en abort når en graviditet potentielt er til fare for kvinden, at det skulle være lovligt også fx at slå sin nabo ihjel fordi denne potentielt kunne være til fare for ens sikkerhed?
Her går jeg selvfølgelig ud fra du mener abort er okay hvis kvindens liv er i fare?

Morten Sørensen

P-pillen til mænd er da en udmærket ide. Så kan vi måske endeligt (og samtidig med dna profilen) få gjort op med de små 20% falske faderskabsskaber, som visse "letlevende" damer med statens økonomiske velsignelse og medlidenhed lukrerer på.
Måske kan den oven i købet afstedkomme den sidegevinst, at nogle små, uskyldige børn får muligheden for at møde deres biologiske far.
Hård kost? Ja, men sådan er der jo så meget i disse mærkværdige, modernistiske ligestillingstider, hvor æbler og pærer helst skal gro på det samme træ, så ingen bliver forargede over forskellen på form, smag og farve.
Ligestillingstanken er gået ad h****** til i en absurd magtkamp, som ikke mindst den hæmningsløse omsætningskapitalisme (vi selv) udnytter til sidste blodsdråbe.
Velkommen til verden og P-pillen til mænd. Velkommen til verden anno 2014, hvor forskellen på altings særlige form blev til ligestilingens forargede, civiliserede helvede.
Du har fået fået 2. Så vil Jeg også have 2.
Jeg er grøn, så vil jeg også forlange, at du er grøn....
I og for sig en tragikomisk fornøjelse at følge slagets gang til dets endeligt. Men man muntrer sig alligevel lidt skadefro over tossestregerne, mens de står på og dumheden florerer, Ikke?

Grethe Preisler

Hvem er den snerpe, der har fjernet Simon Rosenkildes forsvar for sine 'boller' fra tråden?

Det var ikke pænt gjort over for hverken Simon eller os, der fandt den overdådigt morsom.

Rikke Nielsen

Kjeld Hansen 29. januar, 2014 - 07:18
"Hvornår for mænd ret til juridisk abort?"

Forhåbentlig først den dag, hvor der ikke kommer et lille barn ud af det.

Sider