Læsetid: 3 min.

Kulturhistorien som politisk gidsel

SF’s nye kulturordfører Özlem Cekic vil udvide rammerne for, hvad der kan defineres som dansk. Men ved at iscenesætte sin egen fortælling om danskheden benytter hun samme greb som de politikere, hun kritiserer, mener historikere
7. januar 2014

Som nyslået kulturordfører har SF’s Özlem Cekic valgt at indlede år 2014 med en grundig rundtur i mediemøllen. Med afsæt i en mission om at befri danskheden for en »national besættelse« vil hun puste nyt liv i værdidebatten. Kulturordføreren mener, at nationalkonservative kræfter har haft held til at tegne et alt for snævert billede af, hvad der er dansk i de senere år. Det skal der laves om på nu.

Vi skal indse, at den danske kulturhistorie slet ikke er så egenartet endda, men gennem tiden bestandigt er blevet påvirket af fremmede tanker og ideer, som vi i dag betragter som åbenlyst danske, mener Cekic.

Men på den måde opstiller hun sin egen prisme, som den danske kulturhistorie skal belyses igennem. Akkurat som de borgerlige partier gjorde gennem 00’erne med kulturkanon, Dannebrog og det danske frisind. Det mener lektor i kulturhistorie ved Aarhus Universitet, Mikkel Thorup. Og det er et greb, som Özlem Cekic endda bruger endnu mere eksplicit end sine borgerlige modparter.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • odd bjertnes
odd bjertnes anbefalede denne artikel

Kommentarer

'Vi skal indse, at den danske kulturhistorie slet ikke er så egenartet endda, men gennem tiden bestandigt er blevet påvirket af fremmede tanker og ideer, som vi i dag betragter som åbenlyst danske, mener Cekic.' ..

Ja hun har godt nok misforstået et og andet.
Det er ikke nyt for ret mange.
At der ikke er særlig meget eksklusiv 'dansk' kultur udover dannebrogeri, højskoleri og kartofler til hvad som helst. Hvad hun og mange andre måske ikke ved, er at begreber som danskhed og dansk-kulturelt er bragt til landet af ... islam. Jo jo, det er højtidelige og stridbare kulturforståelser i indvandrermiljøer, heriblandt væsentligst nok det, som Cekic selv har baggrund i, der har affødt deres uomtvistelige eksistens i sproget og begrebsverdenen i dag.

At ville skrive fortidens historie med politisk facitliste er iøvrigt en fra starten diskvalificerende og uhæderlig tilgang for alle andre end de mest ureflekterede klakører. Hun synes ellers en person med de udmærkede hensigter. Men det muslimske tankegods selv i denne fortyndede version : set gør triste ting ved folk.

Vibeke Rasmussen

Man kan godt gå hen og blive lidt træt (af politik) på forhånd, når politikere så ofte ikke bare kan fremkomme med egne synspunkter uden allerførst at skulle angribe 'modstanderne'. Og når Özlem Cekic, lige fra dag ét af sit nye ordførerskab, har fremstået som nærmest besat af DFs kulturværdier, kommer denne besættelse og afstandtagen nemt til helt at overskygge, hvad hun og SF selv står for i kultur- og værdidebatten.

Ind til nu véd jeg hovedsageligt, at for Özlem Cekic er dansk kultur mere end øl og flæskesteg, og at hun gerne spiser fårehjerne. Forhåbentlig har hun og partiet mere at komme med end dét?

steen nielsen

Det virker ikke som om Özlem Cekic forsøger på at pådutte danskerne en bestemt måde at opfatte vores kultur på, det ligner mere et forsøg på at diskutere hvordan kulturen formes af udsagn og holdninger og bliver til et politisk redskab i f.eks. medierne og politisk. Den opfattelse som der længe har hersket er jo ret ensidigt Dansk Folkepartis. Der er vel ikke noget galt i, at sige bør vi kunne tænke alternativer til Dansk Folkepartis måde at opfatte vores kultur på.
Bør vi kunne indkredse, om historien kan bruges og misbruges som statistikker kan? Bør vi altid kunne stille spørgsmålstegn ved, når kultur formes for at tjene et politisk formål, fremfor at politik bliver skabt på baggrund af et kulturelt fundament. Er vi overhovedet enige om hvad det fundament er, og hvis vi ikke er det, er en debat så dog trods alt ikke nærmest nødvendig? som alternativ til den lidt ensidige selvforståelse vi har haft indtil videre?
Kunne man ikke vende det om og sige, at et modspil til en etableret opfattelse af kultur, er en kærkommen kritik og et kærkomment oplæg til debat.