Læsetid: 7 min.

Kundeklubber får forbrugere til at sælge ud af privatlivet for en smule rabat

Når butikkerne lokker med medlemskort, handler det ikke om fællesskaber, rabatter eller VIP-arrangementer, men derimod om overvågning af forbrugeradfærd. Vi har samlet plastickort og undersøgt, om det virkelig kan være rigtigt, at COOP overvåger sine egne medejere
kundeklub Kommerciel overvågning forbrugeradfærd markedsføring databeskyttelse privatliv

Marie Boye Thomsen

13. januar 2014

»Så er du klar.«

Ekspedienten smiler og rækker mig det grå, blå og røde kort, der beviser, at jeg nu er blevet medlem af Club Matas. En eksklusiv klub, hvor man bliver forkælet med tilbud, events og konkurrencer i Matas-kæden. Jeg har også fået et GoodieCard hos Magasin og et H&M Club-kort

Hvis jeg havde plads i min kortholder, havde jeg også rekvireret et Fona-kort og meldt mig ind i Club Sport Master, der tilbyder ’personlige råd’ og særlige medlemstilbud, ligesom jeg ville have fået mig et LÅRkort hos Kiwi Minipris og et Key Card i Illum.

Med andre ord har jeg ligesom otte ud af ti danskere overgivet mig til de danske butikkers loyalitetsprogrammer. Jeg har selvfølgelig gennemskuet konceptet og kender til begreber som oplevelsesøkonomi, mersalg og kundeidentitet og ved derfor godt, at butikkerne på den måde forsøger at knytte mig tættere til sig, så jeg fremover foretrækker at handle hos dem frem for hos konkurrenten.

Men jeg skal blive skuffet, da jeg med kalenderen fyldt med VIP-arrangementer ringer til Jan Møller Jensen, der er lektor i forbrugsstudier ved Syddansk Universitet.

Han fortæller, at når danske forbrugere melder sig ind i Club Matas, H&M Club eller et af de 150 andre loyalitetsprogrammer, som danske butikker tilbyder, hjælper de i virkeligheden virksomhederne med at opbygge kundedatabaser, som de fremadrettet kan bruge til at lave personaliseret markedsføring.

Ifølge Jan Møller Jensen er virksomhedernes største udbytte ved loyalitetsprogrammerne ikke, at kunderne bliver knyttet tættere til kæden, men derimod på baggrund af oplysninger om vores adfærd mere præcist at kunne forudsige, hvornår kunderne har brug for en ny fladskærm og en ny bil.

»Derfor kan man godt kalde det forbrugerovervågning,« siger Jan Møller Jensen og gør opmærksom på, at det sjovt nok primært er højindkomstgrupper, der siger ja til at få medlemskort, fordi de lavindkomstgrupperne godt ved, at de kan tjene lige så meget ved at se sig godt for og handle, hvor der er noget at spare.

Der er ikke nogen af virksomhederne, der har gjort sig særlige anstrengelser for at fortælle mig om forbrugerovervågning, da jeg begejstret satte min underskrift på stort set alle imaginære fællesskaber, Strøget i København har at tilbyde. Og det er et problem, mener direktør i Forbrugerrådet Tænk, Lars Pram, da jeg ringer for at høre, om det kan passe, at butikkerne ikke skal orientere mig om dataindsamlingen.

»De her kundekort handler om dataindsamling. Hvem køber hvad, hvornår og hvor meget. Det handler for virksomhederne om at få flest muligt koblet op på systemet og få så mange detaljer som muligt om den enkelte forbruger. Og det kunne man godt ønske sig, at de var bedre til at gøre opmærksom på, når det nu primært er det, konceptet går ud på.«

Bekymret forbrugerråd

For nylig introducerede den britiske tankstationskæde Tesco såkaldt facial recognition i deres butikker.

En øjenscanner ved indgangen til butikken registrerer, hvilken kunde der træder ind ad døren, og på baggrund af informationer fra vedkommendes benzinkort og tidligere besøg i kæden får kunden præsenteret målrettede reklamer, når han eller hun når frem til disken.

Og mens vi endnu ikke har amerikanske – eller nu britiske tilstande – er der grund til at være opmærksom som forbruger, mener man i Forbrugerrådet.

»Vi synes, at man som forbruger skal tænke over, at man ved disse ordninger giver virksomhederne lov til at komme med helt ned i indkøbskurven. Man skal som forbruger se sig godt for og gøre op med sig selv, om man vil betale for et medlemskort med sine personlige data,« siger Lars Pram.

Forbrugerrådet Tænk har tidligere lavet en undersøgelse på området, der viser, at over 50 procent af forbrugerne ikke har overvejet, at virksomhederne udnytter de data, man afleverer ved brug af kortene.

Derfor arbejder man hos Forbrugerrådet Tænk på at få vedtaget en strammere persondatalov og på, at der skal stilles større it-sikkerhedskrav til de it-databaser, der indsamler kundeoplysninger. Og at oplysningerne som minimum skal krypteres, så de ikke falder i de forkerte hænder.

Og hvad så?

Men det hele er ikke nødvendigvis så slemt. Ud over rabatter og VIP-arrangementer kan loyalitetsprogrammerne også komme forbrugerne til gode. Forbrugerrådet mener, at vi som forbrugere i fremtiden kan slippe for meget reklamestøj, ved at butikkerne bliver bedre til at målrette deres reklamer.

Også Peter Lauritsen, ekspert i overvågning og lektor i informationsvidenskab ved Aarhus Universitet, glæder sig til ikke at blive belemret med irrelevante reklamer og mener heller ikke, at overvågningen er et problem, så længe virksomhederne har styr på deres it-sikkerhed.

Men han peger på, at det er en anelse paradoksalt, at vi beskæftiger os så med meget med efterretningstjenesternes overvågning, når en meget stor del af den overvågning, almindelige mennesker udsættes for, er en følge af aftaler, vi frivilligt indgår med virksomheder og butikker:

»Det får massiv opmærksomhed, når Edward Snowden afslører noget om NSA, men vi går rundt og bliver profileret alle mulige steder, uden at det vækker nogen form for kritik eller bekymring.«

Ifølge Peter Lauritsen er det dog værd at holde sig for øje, at vi med profileringen bliver udstyret med digitale dobbeltgængere, der teoretisk kan komme til at vandre mellem butikker. Og er man først blevet registreret med dårlige egenskaber som køber eller betaler på sin digitale profil, kan det være svært at lave om på.

»Hvis man først er blevet profileret på en bestemt måde, så kan det blive svært at overbevise en bankrådgiver om, at man skal have et lån i hans bank, når han kan se en digital profil af dig, der afslører, at du ikke er nogen lønsom kunde eller måske er en dårlig betaler,« siger han.

Det store COOP

Imens har jeg rekvireret endnu flere medlemskort – og ikke kun hos multinationale kæder. Jeg har også meldt mig ind i en af Danmarks ældste medlemsejede virksomheder, COOP.

Deres medlemskort er et af de mest udbredte og populære loyalitetsprogrammer. Blandt andet fordi medlemmerne ved medlemskab bliver medejere af virksomheden.

COOP’s medlemskort har eksisteret i forskellige varianter siden 1995, og forrige år introducerede COOP så den seneste variant. Denne gang er kortet digitalt og registrerer alt, hvad du køber, hvornår du køber det, og hvor du køber det.

Hos COOP forklarer koncerndirektør Gregers Wedell-Wedellsborg, at man primært bruger fordelsprogrammet til at indsamle data, så man kan lære forbrugerne bedre at kende og dermed sørge for at have de rigtige varer på hylderne.

»Vi er jo sat i verden for at gøre det godt for de 1,4 millioner medlemmer, vi har, som er medejere af COOP, så det er en måde at sikre sig, at det fortsat er attraktivt at være medlem af COOP.

– Så I overvåger jeres egne medejere?

»Nej, det mener jeg på ingen måde, vi gør. Det er en måde at forstå, hvad kunderne har behov for, og dermed sikre, at vi har nogle spændende ting på hylderne, og at vi ikke sender reklamer til kunderne om varer, som de er ligeglade med.

– Det er noget af et detektivarbejde at finde jeres datapolitik, når man melder sig ind. Burde I ikke gøre opmærksom på, at det er dataindsamling, I bedriver?

»Vi prøver at gøre det så tilgængeligt som muligt. Da vi moderniserede programmet for to år siden, gjorde vi det i samarbejde med datatilsynet. Vi har ingen interesse i at snyde vores medlemmer. Hvis vi snyder dem, snyder vi samtidig vores ejere.«

Gregers Wedell-Wedellsborg gør opmærksom på, at COOP’s løbende undersøgelser viser, at kunderne er meget tilfredse med fordelsprogrammerne. Det er der noget, der tyder på, at kunderne også er hos Club Matas.

Allerede få måneder efter, Club Matas blev lanceret i 2010, havde klubben flere hundrede tusinde medlemmer. Men heller ikke når man melder sig ind i Club Matas, fremgår det tydeligt, at Matas indsamler data om forbrugerne.

Hos Forbrugerrådet ærgrer man siger over, at man skal indtaste en hel del personlige oplysninger, før man når frem til de vilkår og betingelser, der gør opmærksom på, at Matas indsamler og bruger data fra Club Matas-kortene.

Lars Pram fra Forbrugerrådet mener generelt, at firmaerne godt kunne blive bedre til at gøre kunderne opmærksom på, hvad de siger ja til.

»Der burde være et link direkte til persondatapolitikken, når man melder sig ind hos COOP, og det er ærgerligt, at man nærmest er meldt ind i Matas, inden man finder ud af, hvad det går ud på. Det fremgår heller ikke tydeligt, at de også får information fra indkøb, der bliver gjort hos partnerne i Club Matas-samarbejdet,« siger Lars Pram.

»Det er ikke forbudt, det, de gør, men vi opfordrer forbrugerne til at forholde sig kritisk.«

Hos Matas har man ikke ønsket at blive interviewet, men skriver i en e-mail til Information:

»I forbindelse med indmeldelse i Club Matas på nettet, giver Matas tydelig information up front om klubbens vilkår og betingelser, og hvordan personoplysninger håndteres. I Matas har vi stor fokus på, at vores kommunikation er retvisende og på alle områder efterlever reglerne på området. Tilsvarende behandler vi data med stor diskretion.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Filo Butcher
  • Sup Aya Laya
  • Anders Feder
  • Ivan Gullev
Filo Butcher, Sup Aya Laya, Anders Feder og Ivan Gullev anbefalede denne artikel

Kommentarer

Som jeg sagde til Irma-bestyreren, da han anbefalede et rabatkort: >Jeg bryder mig ikke om at præsidenten skal sidde og se hvad jeg køber i Irma<.

Lise Lotte Rahbek

Nøj jeg blev sur, da coop pludselig begyndte at sende mig reklamer pr. mobiltelefon før jul.
Jeg vil ikke ha' reklamer.
Jeg er et voksent kompetent menneske, som fuldt ud selv er i stand til at tage stilling til hvad min husholdning har brug for.
Med andre ord:
Skrub ud af min postkasse og min telefon og min mailboks med al jeres reklamestøj!

Simon Rosenkilde, Helene Nørgaard Knudsen, Filo Butcher, Torben Nielsen, Brian Pietersen, Peter Nielsen, Christian Harder, Rune Petersen, lars abildgaard, Sven Elming, Søren Ansbjerg og Torben Selch anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

ved ikke, om det er rigtigt, at Coop overvåger sine medlemmers indkøb, men der står i betingelserne for kortet, at de gør det.

Det er endnu mere åbenlyst hos Amazon. Når jeg besøger en af deres hjemmesider, hvor jeg har en profil, og er logget ind, får jeg vist bl.a. "Related to Items You've Viewed", "Inspired by Your Browsing History" og "Recommended Based on Your Browsing History".

Henrik Brøndum

For mig er den mest vaesentlige ulempe ved dette skridt ... at alting igen bliver mere kedeligt. En ting er der er kaedeforretninger og de saelger maerkevarer... men nu bliver de i endnu hoejere grad i stand til at stroemline ... den individuelle butik med den lidt usaedvanlige indehaver og de usaedvanlige varer forsvinder formodentlig fuldstaendigt i konkurrencen. Jeg vil have Jolly Cola tilbage!

Henrik Christensen, Torben Nielsen, Brian Pietersen, Rune Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Hvis det kan være med til at mindske svind på fødevare i den enkelte (f. eks) Coop butik, er det helt okay med mig. Den Lille Købmand i min barndom var jo helt på det rene med hvem der røg og drak og om børnene fik rigeligt at spise.

Børge Rahbech Jensen

" Jeg vil have Jolly Cola tilbage!"

Jeg købte Jolly Cola på tilbud i den lokale Fakta i fredags. Jeg viste ikke mit Coop kort.

Peter Jespersen, Henrik Brøndum, Sup Aya Laya og Sabine Behrmann anbefalede denne kommentar
Christian Harder

Kiwis Lårkort har gjort, at jeg spiser mere økologisk. De 10 % i rabat gør ikke priserne på øko. varer lig de konventionelle varers priser, men det nærmer sig. Det gør det nemmere for min stramme økonomi at vælge sundt - Tak for det Kiwi.

Oftest skriver jeg en dosmerseddel før jeg drager på indkøb, og holder mig stringent til denne. Så kan butikkerne sgu målrette hvad de vil.

Christian Harder

@Lise Lotte Rahbek

I fredags oplevede jeg en veninde blive ringet op af en sælger fra Aarhus Stiftstidende kl. 21.30. Det er sgu ikke i orden. imponerende nok, formåede veninden at fremkomme med et venligt afslag. Havde jeg været i hendes sted havde der nok nærmere lydt et tordenskrald.
Desværre er det min erfaring, at telefonsælgere, facere mm. først giver op når jeg hidser mig op og det irriterer mig grænseløst at en sådan følelsesmæssig reaktion skal være nødvendig for at være i fred.

Henrik Danstrup

Jeg forstår ganske enkelt ikke forargelsen. Det er et frit land, og absolut ingen tvinger dig til at melde dig ind det ene eller andet loyalitetsprogram...... find en anden butik, hvis du ikke kan lide lugten i bageriet. Det er ret simpelt !

Sabine Behrmann

I forlængelse af det, Henrik Danstrup skriver, så kan man jo også lade være med at vise sit Coop-kort, når man køber ting, man ikke ønsker, Coop registrerer under éns navn. Men så skal man også lige huske at betale kontant.

Personlig synes jeg dog, at al den strømlining gør livet endnu mere kedeligt end det er i forvejen. Jeg forventer faktisk, at reklamer skal udvide min horisont. Traditionel kan jeg selv finde ud af at være.

Børge Rahbech Jensen

"Men så skal man også lige huske at betale kontant."

Hvorfor? Der er ingen relation mellem Coop kortet og andre betalingskort.

Anders Jensen

Genialt.

Otte måneder efter jeg holder op med at købe menstruationsbind, vælter reklamerne for bleer og modermælkserstatning ind. Samt naturligvis fra samarbejdsspartnere som scor, dating, victoriaM o.s.v. o.s.v.

Havde det eksisteret for 15 år siden, havde vi stadig kun haft tuborg og hof på hylderne ! Kedelige perspektiver ikke sandt.

Jens H. C. Andersen

Spørgsmålet er om man har gjort det teknisk muligt eller umuligt (begge er muligt), at se data på person-niveau? Og hvilke regler de har for distribuering af data, fx bilder jeg min mor ind at jeg kun spiser sundt og grønt...

I bunden af denne artikel har jeg en reklame for "elite-daters" (navnet lyder i sig ikke tiltagende), og samtidig et andet sted en reklame for at jeg tage en HG eksamen, lol, det virker altså ikke helt perfekt endnu. Men Information benytter, via google formoder jeg, brug af data til at målrette reklamer.

Køber jeg fysisk i butik og finder en fast sælger, begynder vedkommende at kende min smag det har jeg heller ikke noget i mod.

Benjamin Bach

Jeg skrev engang til Irma vedr. priserne på diverse vegetar-produkter. De er dyre, fordi de sælges som frostvarer. I udlandet har de en højere omsætning og kan sælges som ferskvarer. Irma svarede pænt, at det skyldtes den lave omsætning, så de blev nødt til at sælge som frostvarer; men hvad så med den ekstra omsætning, det ville give at lave en mere seriøst satsning? Det lyder umiddelbart til, at Coop er i gang med at konsolidere flertallets interesser ved at bore dybere ned i aktuelle forbrugsnormer. Har de måske sagt noget andet?

Oplysningerne om medlemmerne og deres køb bruges desuden statistisk af Coop til at opnå generel viden om forbrugeradfærd, til at udvikle medlemsprogrammet, til at udvikle og forbedre butikker, varesortiment og tilbud, og til udarbejdelse og udveksling af markedsanalyser med samarbejdspartnere. Der udveksles kun informationer, der ikke er personhenførbare.

https://medlem.coop.dk/datapolitik

Den slags pseudo-demokrati har ingen slagkraft. Den adresserer ingen virkelige problemer. Økologiens tilbagetog skyldes åbenbart, at profitten allokeres de forkerte steder (landmændene tjener ikke, selvom priserne høje). De virkelige problemer skyldes ikke, at supermarkederne mangler viden om forbrugerne!! Det samme med historien om brødpriserne. Coop skal tage sin opgave som forbrugerorganisation seriøst og lade forbrugerne være initiativtager til nye vaner og indretninger af handelskæden. At lave et Coop MasterCard eller Coop Mobil ændrer profittens allokering, men Coop Danmark A/S synes ikke rigtig at være interesserede i at ændre så meget andet. Deres datapolitik er et søm i kisten -- et svigt af deres medlemmer og et sørgeligt eksempel for resten af det danske erhvervsliv.

@Børge Rahbech Jensen
Hvorfor? Der er ingen relation mellem Coop kortet og andre betalingskort.

Selvfølgelig er der det. De registrerer dit kreditkort på samme bon, som dit Coop medlemskort. Hvis du ikke bruger medlemskortet, vil de stadig vide, at pågældende kreditkort er knyttet til din identitet.

Jens H. C. Andersen

Måske er det mere interessant at varekøb, herunder mine dagligvare bliver opfattet som "privatliv". I såfald er det skræmmende hvor meget ekspedienten i Fakta ved om vores privatliv.

Børge Rahbech Jensen

"De registrerer dit kreditkort på samme bon, som dit Coop medlemskort. Hvis du ikke bruger medlemskortet, vil de stadig vide, at pågældende kreditkort er knyttet til din identitet."

Ja, men det medfører ikke, at informationer om betalingskort gemmes i Coop kortets database, eller pengeinstituttet, som betalingskortet kører til, får informationer fra kassebonen. Med andre ord behøver der ikke være anden relation mellem Coop kort og betalingskort, end kortenes numre er anført på samme bon.

Benjamin Bach

@Børge Rahbech Jensen
Coop gemmer bonen og købet i deres database. De skal også gemme transaktionen og kunne henvise den til det konkrete køb. Det gør alle forretninger.. ellers ville der være torskegilde. Oplysningen om din identitet hører rigtignok hjemme hos pengeinstituttet eller i en politiefterforskning, men netop medlemmernes velvillige oplysning om identitet samt Coops abonnement på CPR-registret sikrer Coop en teoretisk adgang. Hvor vidt anvendelsen er lovlig må komme an på den aftale, der er indgået med medlemmet. En ikke helt entydig paragraf i deres datapolitik siger:

Enhver brug af medlemskortet og dertil hørende ekstrakort/bikort i Coop eller hos partnere registreres.

Definitionen af ekstrakort findes ikke direkte udtrykt, kunne det mon også gælde det kreditkort, man har tilknyttet via indmeldelses-formularen? Kunne de måske som service introducere, at hvis man har glemt sit medlemskort, kan man bare bruge sit kreditkort i stedet? Altså, intentionen burde vel være, at man har flere Coop plastic-kort til sin nøglering etc. Men omvendt forsikrer de ikke mod yderligere sammenkørsler af data... og som du måske ved fra Facebook, Instagram, Google osv. så er datapolitik blot noget, man ændrer på med en email.. "Vi har ændret vores politik, den kan du læse her, og hvis du fortsætter medlemskabet, så samtykker du". Jeg mangler stadig at se en datapolitik, der er blevet lempet i retning af færre datasammenkørsler og udvekslinger med tredjeparter.

En anden måde at lave sammenkædning, kunne være gennem deres definition af "bon-data". Transaktionsnummer og kreditkortnummer kan være en del af bon-data, det kræver vel bare en fortolkning.

Jeg ville ikke sige dig direkte imod, man kunne jo tro på det gode i Coop Danmark A/S... jeg tror bare, at de data, der skal til for at sammenkæde ALLE dine kreditkortkøb hos Coop er tilgængelige i Coops egne data, og der er umiddelbart ingen garantier for, at de ikke anvendes til evig fremtid.. mest fordi der er en slags underlig samtykke mellem forbrugeren og Coop, som sikkert ændrer sig til lyden af profit.. og markedet for videresalg af forbruger-data stiller stadig større krav -- Coop Danmark A/S har meldt sig ind i konkurrencen, så mon ikke de udvider deres salg af data til tredjeparter.

Øh - jeg skal gøre opmærksom på at når man registrerer sig som bruger eller abonnement på politiken.dk så giver man politiken.dk ret til at søge efter ens oplysninger i cpr-registeret....

Og ja, selvfølgelig bruger/udnytter f.eks. Tøjeksperten eller Wagner eller Synoptik eller Matas mv. og m.fl. butikker det at vi har kort til de her butikker.....og lokker os/giver os tilbud osv. på den ene eller den anden måde. Det er der altså ikke noget nyt i, vel!

Per Hansen, Sabine Behrmann og Benjamin Bach anbefalede denne kommentar
Jens H. C. Andersen

Smart trick, især hvis det også virker til tablet.
Jeg lader dem dog blive.

Jamen Lise så ved du jo slet ikke at du læse weekendavisen med ørerne, lol.

Torben Nielsen

Tak for det Lise Lotte. Jeg havde fuldstændigt svedt ud at opdatering af Firefox fjerner mange tilføjelser, hvis de ikke lige er kompatible. Jeg har haft den engang.

Vi må huske at støtte de folk som sidder og laver disse ting og betaler af egen lomme.

Helt enig i det usympatiske og lumske ved at man bliver hele tiden registreret og overvåget, men lad os prøve at se det fra en anden side:

Hver dag bliver der smidt tonsvis af madvarer ud fordi de ikke kan nå at blive solgt inden deres datomærkning siger de skal. så meget faktisk at vi kunne brødfodre hele verden med bare det vi smider ud. Samtidigt siger stort set alle fremtidsprognoser at vi galopperer frem mod kronisk fødevare knaphed, globalt set.

Derfor er det jo absolut vigtigt at der ikke bliver produceret til skraldespandene, og denne forbrugerovervågning der finder sted er sådan set et nødvendigt onde.

Dette burde også gælde andre produkter. Vi har ikke længere råd til at producere boremaskiner, Ipads, cykler, biler, og alt det bras fra Tiger butikken, bare for at det bliver et affaldsproblem. Der er allerede knaphed på ALLE råstofferne til alverdens produkter.

PS:
Så fjerner min Firefox, med de rette tilføjelser aktiveret, endda reklamerne fra Facebook, og jeg må indrømme at Facebook uden reklamer ligner en våd kat. Men det er stadig bedre end alt det irriterende og intimiterende lort der ellers tager en tredjedel af skærmen.

Henrik Brøndum

@Henrik Danstrup

Enig i der ikke er grund til forargelse ... det er der nemlig aldrig ligegyldig hvilken sag der er tale om. De fleste af os er jo vant til at se mere videnog frihed som et gode - men hvad nu hvis loyalitetsprogrammerne kun er begyndelsen. I morgendagens teknologi kan butikskaederne maaske scanne dine hjerne fra en satellit og levere en kold fad via drone forend du er gaaet ned af gangen til koekkenet for at se om du har nogen tilbage i koeleskabet? Det vil helt sikkert vaere saa billigt at de fleste vil sige ja tak .... men er det ikke lidt trist, uinspirerende og udynamisk?

Oplysningstidens idealer om viden og fornuft, den franske revolutions frihed, lighed og broderskab kan vel gaa over gevind, og man kan laenges efter noget andet.

Peter Jespersen

Det er kun begyndelsen - historien viser at hvis det er teknisk muligt vil det blive implementeret og er det implementeret vil det blive misbrugt.

Peter Jespersen

Man kan også benytte DuckDuckGo eller lignende som søgemaskine. Hvis man ikke kan leve uden Googles søgemaskine, er der tjenester som StartPage.Com, der anonymiserer dine forespørgsler, der findes plugins til FF.

Er Chrome selve livet, kan den skiftes ud med Chromium - husk ikke at logge ind på Google med den.

Per Hansen, Jens H. C. Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar