’Det er sådan noget, litterater har drømt om siden munkene’

Nu digitaliserer Norge hele kulturarven og lægger den frit tilgængeligt for enhver med norsk IP-adresse. Et visionært projekt, der roses af alle. Så hvorfor gør vi ikke noget tilsvarende i Danmark?

	Nasjonalbiblioteket i Norge er ved at digitalisere bøger og håndskrevne dokumenter fra middelalderen til 2000. Dermed kan alle med en norsk IP-adresse læse alt fra Henrik Ibsen og Karl Ove Knausgård til udgivelser af Herbjørg Wassmo og Jan Kjærstad (billedet), der vandt Nordisk Råds Litteraturpris i henholdsvis 1987 og 2001. Fotos: Nikolai Linares

Nasjonalbiblioteket i Norge er ved at digitalisere bøger og håndskrevne dokumenter fra middelalderen til 2000. Dermed kan alle med en norsk IP-adresse læse alt fra Henrik Ibsen og Karl Ove Knausgård til udgivelser af Herbjørg Wassmo og Jan Kjærstad (billedet), der vandt Nordisk Råds Litteraturpris i henholdsvis 1987 og 2001. Fotos: Nikolai Linares

3. januar 2014

Alle bøger. Alle avis- og magasinartikler. Hvert et ord, der nogensinde er blevet nedfældet.

Nasjonalbiblioteket i Norge er i gang med at digitalisere hele molevitten, hele den norske kulturskat, og det norske folk får mulighed for at læse det på deres computer eller mobiltelefon. Ganske gratis.

Siden 2006 har man i Oslo samlet »alt publiceret indhold i alle medier« for at digitalisere det. Arbejdet vil tage mellem 20 og 30 år, og det forventes, at tjenesten Bokhylla står klar i midten af 2020’erne. Hver dag scannes adskillige terabytes data ind i arkiverne, og det gælder både bøger og håndskrevne dokumenter fra middelalderen til 2000.

Det er kulturformidling i stor skala, som litteraturprofessor Søren Pold fra Aarhus Universitet betegner det:

»Det er sådan noget, litterater har drømt om siden munkene!«

Når det omfattende digitaliseringsprojekt er afsluttet, vil alt materiale – uanset ophavsret – i sidste ende være tilgængeligt for kommende generationer af nordmænd. Har man en norsk ip-adresse, vil ikkeophavsretsligt beskyttet materiale oven i hatten kunne downloades.

»Samlingen repræsenterer nationens kollektive hukommelse. Digitaliseringen skal hjælpe med at værne om samlingen for fremtidige generationer,« skriver Nasjonalbibliotekets stabsdirektør, Ingjerd Skrede, på bibliotekets hjemmeside.

Men hvad med Danmark? Kan vi gøre noget tilsvarende herhjemme?

Lovgivningen

I midten af 00’erne indledte den danske stat et projekt med digitalisering af bøger. Et af de spørgsmål, man dengang behandlede, var ophavsretten. Var den et problem? Der blev nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra organisationer for rettighedshaverne og biblioteker og DR.

»Der var fuld enighed i arbejdsgruppen om, at ophavsretsproblemet løses ved, at man indgår nogle kollektive aftaler med aftalelicens,« siger advokat og ophavsretsekspert Peter Schønning, som dengang var kontorchef i Kulturministeriet.

Konsekvensen blev, at kulturarvsinstitutioner som Det Kongelige Bibliotek og DR lavede aftaler med rettighedshaverne samlet i organisationer, blandt andet Copydan. Aftalen skulle således omfatte alle grupper af rettighedshavere – også dem, der ikke direkte er medlemmer af de organisationer, det handler om.

»For at understøtte den aftaleproces blev det samtidig indstillet at man skulle lave en lovændring af ophavsretsloven. Der blev lavet en generel aftalelicens, som afbureaukratiserer i den forstand, at det er op til parterne selv at lave en aftale om digitalisering af kulturarv, uden Folketinget skal ind over hver gang,« forklarer han og fortsætter: »Det var Folketinget enige om, og i 2008 vedtog man en lovændring, som har gjort, at man i dag har et meget smidigt system til at håndtere rettighedsspørgsmål.«

Professor Morten Rosenmeier fra Københavns Universitet forklarer, at Copydan ifølge ophavsretsloven kan lave aftaler på vegne af ophavsmændene. For eksempel kan skoler få aftaler med Copydan, så lærerne kan bruge kopier af beskyttede værker i undervisningen eller vise eleverne fotografier og film uden at skulle have fat i de enkelte ophavsmænd. Det er også på baggrund af Copydan-aftaler, at DR har kunnet digitalisere deres arkivguld og lægge det ud på Bonanza-hjemmesiden, forklarer han.

Endvidere kan Copydan lave aftaler om, at biblioteker kan indscanne værker og lægge dem ud på nettet.

»Copydan kræver penge af dem, der indgår aftaler med dem, og sender dem tilbage til de ophavsmænd og medievirksomheder, hvis værker bliver brugt. Copydan tager dog langt mindre for aftalerne, end de ville have kostet, hvis man skulle have tilladelse fra de enkelte ophavsmænd. Hvis man f.eks. spørger en fotograf om lov til at bruge et fotografi, er taksten typisk flere tusinde kroner. Hvis en skole derimod har en aftale med Copydan, kan dens lærere bruge billeder fra hele verden til en pris, der svarer til nogle få kroner pr. elev.«

Oliepengene

Noget af det samme har man gjort i Norge i forbindelse med digitaliseringen. Man har indgået aftaler med de forskellige rettighedshavere og indgået betalingsaftaler.

Men hvorfor er man ikke kommet videre i Danmark? På grund af penge, lyder det samstemmende: »Og det er ikke økonomien i forhold til, hvad det koster at betale rettighedshaverne. Det er simpelthen digitaliseringsprocessen. Den teknisk fysiske proces med at digitalisere er ekstremt omkostningstung,« siger Peter Schønning, som suppleres af Morten Rosenmeier: »Det er dyrt at digitalisere. Pengene går først og fremmest til scanningen, så vidt jeg ved. De penge, Copydan skal have, er peanuts i sammenhængen.«

I september 2008 lavede it-konsulenterne Gartner en undersøgelse, der viste, at en digitalisering af alt »digitaliseringsværdigt« materiale på kulturarvsinstitutionerne ville koste mellem to og tre milliarder kroner med den kendte teknologi.

Spørger man på Det Kongelige Bibliotek, er der flere forklaringer på, hvorfor noget tilsvarende ikke kan lade sig gøre i Danmark. Ifølge nationalbibliotekschef og vicedirektør Pernille Drost er det centrale, at Nasjonalbiblioteket i Norge digitaliserer godt en kvart million bøger og tidsskrifter. Det skal man sammenligne med tallet på Det Kongelige Bibliotek i København, som er næsten syv gange så højt: 1,7 mio. titler:

»Og så har det været en prioritering fra Nasjonalbiblioteket i Norge at lave en relativt stor omstrukturering på biblioteket for at vise, at de kunne lave den digitalisering. Og senere fik de det som bevilling på finansloven. Sagt med et glimt i øjet er det oliepenge, der finansierer det.«

Derudover – påpeger hun – er det kun bøger og tidsskrifter, der digitaliseres i Norge, og det gør deres arbejdsgange lettere.

– Ville I lovgivningsmæssigt kunne gøre noget tilsvarende, hvis der var penge nok?

»Alt kan aftales med rettighedshaver eller forlag. Men der er simpelthen ikke penge nok. Det er en fuldstændig urealistisk tanke, at man skulle have råd til det i Danmark. Men det, jeg synes, er væsentligt, er, at der er en meget, meget mindre litterær produktion i Norge, så det er en meget mere overskuelig masse for dem.«

Litteraturen

Spørger man litteraterne, er de ikke i tvivl: Projektet i Norge er fantastisk flot og fremadrettet. Søren Pold forsker i digital litteratur ved Aarhus Universitet, og han er med på, at det er et spørgsmål om penge, men han anfører, at vi »vel ligner Norge så meget«, at det burde kunne lade sig gøre. »Plus minus et par oliemillioner,« som han siger. »Vi ligner Norge på den måde, at vi har et lille sprog og dermed – sammenlignet med de store sprogområder – en afgrænset litteratur trods alt. På den måde har vi også de problemstillinger, som lande med små sprog har i en verden, hvor Google og Amazon regerer. De ser ikke den store forretningsmodel i det danske sprog, vi har ikke en dansk Amazon. Google scanner lidt hist og her, men det er ikke den store indsats, som det er på de store sprogområder.«

Uanset hvad fremhæver han, at hvis vi »vil« vores små sprog, er vi også nødt til at passe på dem.

»På den her måde får man hele bogtraditionen fedtet ind i det digitale. Alene tilgængeligheden vil muliggøre nye former for læsning, studier og analyse. Man kan lave studier på tværs af store korpusser af litteratur,« siger professoren og hævder, at det kommer til at få stor betydning for humanistisk forskning såvel som sproglig og historisk forskning.

Marianne Ping Huang er prodekan på ARTS ved Aarhus Universitet og sidder således i en forskningsinstitution, som åbenlyst har interesse i digitaliseret materiale. Hun er også begejstret for det norske projekt, som hun kalder en »god langtidsinvestering«: »Det, der er flot ved det her projekt, er, at man har besluttet at digitalisere hele samlingen – og at det er meningen, at den skal gøres søgbar,« siger hun.

»Der er behov for noget af det samme i Danmark. Meget af det materiale, der for eksempel ligger hos Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, er digitaliseret og til en vis grad søgbart. Digitaliseret tekst er godt, men vigtigst af alt – i hvert fald for forskningen – er, at de store tekstsamlinger er søgbare og kan sammenlignes på tværs. Hvis ikke, kan det næsten være lige meget, for tekstmængderne er så store, at ingen kan æde sig gennem dem i løbet af et liv.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Egon Maltzon

Fortræffelig ide.

Man kunne jo starte med al det materiale der ikke er ophavsret på.

Og som Ping Huang så rigtigt påpeger, så er det altså ikke nok, at vi bare ender med en .jpg pr. bogside hvis der her skal kunne bruges til noget.

Finansieringen ?

I forvejen får kulturministeriet 6.3 mia., så mon ikke der skulle være penge til en projektbeskrivelse og en poc ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Adam Ægidius

Glimrende idé, absolut. Men må jeg anbefale, at man indhenter ekspertise hos franskmændene og skæver lidt til deres projekt "Frantext"?

Franskmændene påbegyndte dette mastodontiske digitaliseringsprojekt så tidligt som i 1970'erne. Det indeholder litterære og øvrige tekster fra 1180 til i dag, og databasen indeholder o. 300 mio. ord, der alle er søgbare. Men de er ikke blot søgbare, de er også "lemmatiserede", dvs. at hvert enkelt ord er kategoriseret efter type (substantiv, verbum etc.). Databasen giver mulighed for mangfoldige søgemåder på kryds og tværs af tekster, genrer og århundreder og er et glimrende værktøj til både sprog- og litteraturforskere.

Er man mere til faksimile af originaludgivelser, fx Baudelaires "Les Fleurs du Mal" fra 1857, kan man konsultere det franske nationalbiblioteks hjemmeside, hvor en lang række franske litterære værker er tilgængelige online.

Jeg har i al beskedenhed selv fået overraskende forskningsresultater ud af at anvende databasen. Og jeg kan kun anbefale et lignende projekt på dansk jord. Men sørg nu for, at det bliver langtidsholdbart, hvis det skulle komme så langt - kig på, hvad franskmændene har gjort, det er nemlig stort i Frankrig, ja rent faktisk et stærkt forskningsfelt, selvom det "blot" kan henregnes til filologi og boghistorie.

At et sådant projekt så også kan have politisk bevågenhed, idet det er nationalt identitetsskabende og kan siges at være i tråd med de seneste års kanondebat, er bare et yderligere godt argument for at poste penge i projektet.

Brugerbillede for Jens Overgaard Bjerre

Den der med Norge og oliepengene er lidt slidt i kanterne som forklaring på hvorfor Norge kan noget som Danmark ikke kan, synes jeg.

Danmark har jo også olie, men har foræret 80 procent af den væk til Shell, APMøller og Chevron (36,8%, 31,2% og 12%). Så har staten 20% til rest. Det er jo helt og aldeles komplet skørt og bør laves om så hurtigt som mulig. Og før staten alligevel skal ind og rydde boreplatformene op for disse selskaber.

Derudover har Danmark nogle meget rige fonde. For eksempel er ATP fonden så rig, at alle pensionister kunne få 600.000 kr. Så der er sgu gysser nok i landet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Jensen

Den daværende kulturminister Brian Mikkelsen nedsatte ellers i 2006 en gruppe, som sidste år kom til den konklusion, at digitalisering af kulturarven var »grundlaget for vor eksistens som kulturnation«

Korrekt www adresse...
http://www.information.dk/228440

Søg mere på kongeligt bibliotek, digitalisering, google - der er rigeligt med debatter men ingen beslutninger..

Vi taler heller ikke om milliarder, men om millioner og således er det faktisk muligt at værdisætte vores politikers vilje til at give vores kulturarv videre til de danskere som er en del af vores lands spændende historie

Det med formidling af kulturarv skal vores medielicens og DR jo nok tage sig, skinner det tydeligt igennen at flertallet af vores politikere tænker.. Ak ja.

Hører iøvrigt den fantastiske og særdeles velskrevet (lyd)bog af Thorkild Hansen " Rejsen til det lykkelige Arabien" der er skrevet på bagrund af breve, dagbøger og dokumenter fra det kongelige bibliotek, hvor en dansk ekspedition på 6 mand i 1760 blev udsendt for at udforske de arabiske lande. Det Kongelige bibliotek gemmer altså de de mest fantastiske og underholdende skildringer og viden om vores civilisation, men det skal altså forbliver altså i gemmerne, uvist af hvilken grund.

Skal vi ikke bare se fremad, lyder ræsonnementent nærmest, og det skal jo nok passe når vi sagtmodigt må se til, at EU nærmer sig betegnelsen en Stat frem for udgangspunktet en løs union af vidt forskellige selvstændige stater med hver deres egen arv og kultur.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sune Olsen

Erik Jensen:

Jeg er ret glad for at de i sin tid afviste et tilbud fra Google. Problemerne omkring rettigheder vedrørende det digitaliserede er fuldstændig uoverskuelige, og Google har en bagtanke med arbejdet. Desuden så er kvaliteten meget lav og ikke mindst katalogiseringen rystende ringe. Jeg kan anbefale dokumentaren "Google - Verdens hjerne", som blev sendt på DR for nylig og derfor endnu kan ses på dr.dk.

Det Kongelige Bibliotek er i øjeblikket i fuld gang med at oprette deres egen kvalitetsbevidste digitaliseringsafdeling, hvilket betyder at biblioteket selv beholder de fulde rettigheder til det digitaliserede medie, og der derfor ikke er nogen risiko for uforudsete ekstraomkostninger når monopolet sætter priserne op (som vi f.eks. har set med fjernvarme). For et stykke tid siden fuldendtes digitaliseringen af alle danske værker op til år 1600. En stor del danske værker fra perioden 1700-1900 er desuden tilgængelige til digitalisation, og hvis ikke de allerede er scannet kan man gratis bestille en digitalisering af dem.

Derudover er Statsbiblioteket i Århus i færd med at begynde på deres digitaliseringsprojekt af udvalgte danske aviser (et medie jeg kan forstå det norske projekt ikke omfatter).

Så vi er skam godt med, selv om andre lande selvfølgelig er langt foran os.

Brugerbillede for Ib Christensen

Det statslige betalte og producerede undervisnings materialer til alle de Danske uddannelser måtte man for min skyld også gerne tage med.
Undre mig det ikke for længst er digitaliseret og gjort tilgængelig for alle. Så hvem der har tid og lyst kunne prøve at anskaffe sig mere viden og kundskaber.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Det er bare med at komme i gang, mens vi har de nødvendige menneskelige ressourcer til at foretage arbejdet. Forskellen på udgifterne i kontanthjælps- og dagpengesystemet og så demokratiserende og almennyttige job som dette er minimal. Man kan nok ikke beskæftige alle 200.000 med det; men det kaster jo behovet for yderligere arbejde for mange grupper af sig - f.eks. katalogisering, forskning og formidling.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Ikke for at putte malurt i bægeret, men alligevel:

Hvad med formaterne de her tekster bliver digitaliseret i, bliver de gemt i pdf formater eller hyr? Mange ting man tidligere kunne på LP eller EP eller kassettebånd kan man nu ikke få mere, thi pladeselskaberne har ikke udgivet det her på CD eller DVD eller Bluray. [Og vil ej heller gøre det - ser det ud til].

Mange tekster fra middelalderen blev jo heller ikke overført til det nye medie, rotationspressen, bare for at sætte det her i historisk perspektiv...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sune Olsen

Det skal tilføjes at det er et ret stort problem at KBs digitaliseringer ikke gør teksterne søgbare, som Marianne Ping Huang også kommer ind på i artiklen. Der er selvfølgeligt et mindre teknisk problem, da størstedelen af teksterne fra den ældre periode er trykt med gotisk skrift, og de bedste tekstgenkendelsesprogrammer er beregnet til antikva tekster. Det burde dog kunne overkommes hvis man smider nok penge efter det.

Men det er helt sikkert på det punkt at den resourcemæssige udfordring ligger, den nuværende danske løsningsmodel må siges at være low-budget, og hvor nordmændene nok får fordelen på det lange løb.

anbefalede denne kommentar