Læsetid: 7 min.

Sagaen om det påståede giftmord på Pablo Neruda vil ikke dø

Retspatologiske undersøgelser ser nu ud til at bevise, at den chilenske digter døde af naturlige årsager – men hans chauffør, dele af hans familie og venstreorienterede beundrere fastholder, at han blev myrdet af Pinochets regime
Dette foto er fra 1971 af digteren Pablo Neruda, hvor han var Chiles ambassadør i Frankrig, og netop havde modtaget Nobels litteraturpris. Resterne af ham blev gravet op i april 2013 – for 3. gang. Foto: Scanpix

Dette foto er fra 1971 af digteren Pablo Neruda, hvor han var Chiles ambassadør i Frankrig, og netop havde modtaget Nobels litteraturpris. Resterne af ham blev gravet op i april 2013 – for 3. gang. Foto: Scanpix

4. januar 2014

En myte står øjensynligt for fald og det til det allerstørste mishag for dele af Pablo Nerudas familie og mange af den chilenske digters beundrere. Resultatet af nye og særdeles grundige toksikologiske undersøgelser af det opgravede lig af Chiles mest berømte poet viser nemlig, at han – stik imod den almindelige antagelse siden sin død i 1973 – næppe kan være blevet myrdet med gift.

Efter syv måneders retsmedicinske undersøgelser blev det i november offentliggjort, at det ikke havde været muligt at finde tegn på forgiftning i de jordiske rester af Neruda – manden, som Gabriel García Márques kaldte »det 20. århundredes største digter – på ethvert sprog«. Det ville visse medlemmer af Nerudas familie dog ikke godtage, og de har nu krævet, at der foretages nye undersøgelser af digterens lig.

Neruda døde den 23. september 1973 i en alder af 69 – det var blot 12 dage efter Augusto Pinochets militærkup. Hans lig blev opgravet fra dets gravsted foran hans hjem i Isla Negra ved Chiles stillehavskyst den 8. april 2013, efter Nerudas gamle chauffør, Manuel Araya, havde stået offentligt frem med den påstand, at selv om digteren led af prostatakræft, var hans sygdom under kontrol, da hans død blev fremskyndet på en ordre fra Pinochet-juntaen.

Det skal være gået sådan til, at Neruda fik en giftindsprøjtning i maven, da han lå i sin hospitalsseng i Santiago de Chile.

Det er velkendt, at Neruda havde fået tilbudt frit og sikkert lejde ud af Chile til Mexico den 22. september af den daværende mexicanske ambassadør Gonzalo Martínez Corbalá.

Araya fastholder, at digteren blev myrdet den følgende dag for at forhindre ham i at flygte i eksil, hvor han som et velrenommeret medlem af Chiles kommunistparti kunne have udgjort en magtfuld oppositionel stemme imod Pinochets regime.

I over et halvt år sidste år undersøgte retspatologer fra Chile, USA og Spanien Nerudas jordiske rester for at finde tegn på giftstoffer. Den 8. november kom Patricio Bustos, den øverste cheflæge for Chiles retspatologiske institut, Servicio Médico Legal, så med konklusionen:

»Ingen relevante kemiske stoffer er fundet ud over de farmakologiske kemikaler, som på daværende tidspunkt indgik i behandlingen for prostatacancer. Pablo Neruda døde af naturlige årsager, der havde forbindelse til hans kræftlidelse.«

Familien delt i tvisten

Nerudas familie står splittet i spørgsmålet: En af hans nevøer, Rodolfo Reyes, finder ikke retsmedicinernes undersøgelse overbevisende. Han henviser til en rapport udgivet den 6. november af et schweizisk laboratorium om de jordiske rester af den palæstinensiske leder, Yassir Arafat, hvor resultaterne viste en mulig forgiftning med polonium.

»Vi er nødt til at blive ved med at undersøge det,« siger Reyes.

»Dette her var kun begyndelsen.«

Reyes vil nu bede Mario Carroza, den chilenske dommer under hvem sagen hører, om, at det foretages yderligere biologiske prøver for at finde mulige spor efter saringas og stoffet thalium.

»Dommeren har sagt, at han er åben over for denne mulighed,« siger nevøen Reyes.

»Denne rapport betyder ikke, at den kriminalretslige efterforskning af dødsfaldet vil blive lukket, for der er stadig tilstrækkeligt megen begrundet tvivl, der kan berettige, at den holdes åben.«

Derimod er en anden af Nerudas nevøer, Bernado Reyes, aldeles sikker på, at Neruda vitterligt døde af naturlige årsager.

»Alle disse spekulationer er bare pinlige for dem, der fastholder dem. De stammer fra én enkelt mand: Array, der har gjort sig skyld i utallige selvmodsigelser, og som er blevet ægget frem og bistået af journalister, der interesserer sig mere for sensationer end for objektivitet.«

Dermed er Neruda, der modtog Nobelprisen i litteratur i 1971, fire årtier efter sin død, tilbage i fokus for fortsatte intriger. Historien antog sin nuværende bizarre drejning, da advokat Eduardo Contreras (der repræsenterer Chiles kommunistparti) i juli krævede nye undersøgelser foretaget for at få fastslået om det lig, der var under undersøgelse, overhovedet var Pablo Nerudas.

Gravet op tre gange

Contreras påpegede, at dette var den tredje gang, man har opgravet Nerudas lig: Dette var tidligere først blevet overført til Cementerio General i Santiago i 1974 for siden i 1992 at blive begravet ved Isla Negra.

Contreras tilføjede:

»Det faktum må ikke overses, at diktaturet for at undgå opdagelse af tusinder af dets forbrydelser skjulte lig, flyttede rundt på dem, begravede andre i deres sted, smed nogle i havet og brændte andre.«

Dommer Mario Carroza gav grønt lys for disse yderligere test og forsikrede, at ligresternes dna om nødvendigt ville blive sammenlignet med dna fra Nerudas forældre, som ligger begravet i det sydlige Chile.

Hvor syg var han egentlig?

Hvad angår chaufføren Array, er han øjensynligt fuldstændigt afvisende over for den retsmedicinske rapport. I et interview har han erklæret:

»Efter over 400 prøver taget fra hans jordiske rester har de stadig ikke været i stand til at sige, hvad Pablo Neruda døde af. Det er jo latterligt. De er nødt til at foretage flere undersøgelser, og dommeren må beordre dem til dette. Vi er helt sikre på, at han blev slået ihjel, for han var overhovedet ikke i nærheden af at dø.«

Carroza siger på sin side til journalister, at det stadig er umuligt at fastslå med sikkerhed, hvorvidt Neruda blev myrdet eller ej.

»Det her vil tage længere tid.«

En af de forskere, som har deltaget i undersøgelserne af digterens lig, spanieren Francisco Etxeberría har tidligere foretaget retsmedicinske undersøgelser af de opgravede lig af Chiles tidligere præsident Salvador Allende, som blev væltet ved Augusto Pinochets kup, og af den myrdede chilenske sangskriver Victor Jara. Han siger: »Vi har ikke fundet retsmedicinske antydninger af, at Nerudas død ikke skulle have haft naturlige årsager.«

Ikke desto mindre medgiver han, at knogleanalyser efter fire årtier er en del vanskeligere at gennemføre, end hvis det drejer sig om undersøgelse af en nyligt afdød.«

I mellemtiden kræver også Contreras flere undersøgelser foretaget af Nerudas lig.

»Der må gennemføres flere toksikologiske prøver, før vi kan fælde en endelig konklusion, der kan lukke sagen. Vi vil kræve flere sådanne prøver, for selv om retsmedicinerne tilsyneladende ikke har fundet spor efter kemiske stoffer, har de ikke søgt efter biologiske. Et meget vigtigt kapitel har kunnet lukkes med dette resultat, men opgaven er ikke fuldført.«

Arayas påstand om, at Neruda ikke var i nogen kritisk helbredstilstand på grund af kræften på sit dødstidspunkt afvises af nogle af hans venner, som besøgte ham på stue nr. 406 i Santa María-klinikken i en af de sidste dage af hans liv. Disse venner siger, at digteren forekom dem at være enddog ekstremt syg.

Men mystikken breder sig, for andre hævder som Arraya, at han var fuldstændig klar i hovedet og i gang med at diktere sine memoirer til sin sekretær, Homero Arce.

Nerudas enke, Matilde Urrutia, har altid hævdet, at hans kræftsygdom var under kontrol. For mange forekommer det indlysende, at digterens tilstand blev forværret af hans forfærdelse og de grusomme handlinger, som Pinochet og hans kumpaner begik.

Læge var CIA-agent Townley

På dagen efter Nerudas død bragte det chilenske dagblad El Mercurio en historie om, at digteren skulle være bukket under som resultat af et chok i forbindelse med en indsprøjtning. Denne version var dog fuldstændigt fraværende fra den officielle diagnose, som lød på underernæring og tæring som følge af komplikationer i forbindelse med hans prostatacancer. De officielle hospitalsjournaler om Nerudas død er imidlertid af uopklarede grunde forsvundet fra arkiverne.

Den 31. maj 2013 gav Carroza politiet ordre til at finde og pågribe en vis læge Price – den læge, som siges at have behandlet Neruda frem til dennes dødsdag. Skønt der ikke findes optegnelser om en læge Price i nogen af hospitalets arkiver, matches beskrivelsen af Price som høj, blond og med blå øjne af den karakteristik, som er givet af Michael Townley, en CIA-dobbeltagent, som arbejdede sammen med chilensk politi under Pinochet.

Townley blev sat under et vidnebeskyttelsesprogram efter at have tilstået mord på nogle af Pinochets modstandere i Washington og Buenos Aires.

Men i juni i år insisterede amerikanske kilder på, at Townley slet ikke befandt sig i Chile den dag, Pablo Neruda døde.

Præsident Frei myrdet med gas

De, som hævder, at Neruda må være blevet myrdet, henviser også gerne til den omstændighed, at Eduardo Frei Montalva, Chiles præsident fra 1964 til 1970 døde i det samme Santiago-hospital, Santa María-klinikken, i 1982 efter at have udtrykt sin modstand mod militærdiktaturet.

Freis død blev i første omgang tilskrevet et septisk chok under en rutineoperation, men en undersøgelse i 2006 viste opsigtsvækkende nok, at han blev myrdet med sennepsgas og thalium.

På spørgsmålet om, hvorfor det er så væsentligt at finde ud af den præcise årsag til Nerudas død, siger den chilenske forfatter Antonio Skármeta, at selv om han stadig mest hælder til, at Neruda døde af naturlige årsager, så er der »legitime grunde til tvivl.«

»Hele historien er dybt sørgelig, ikke mindst fjernelsen af Nerudas jordiske rester fra hans elskede hjem ved Isla Negra. Men Chile er nødt til at kunne være sikker på, hvad der virkelig skete, og hvis han blev myrdet, må de ansvarlige pågribes og drages til ansvar,« pointerer Skármeta.

 

Adam Feinstein er forfatter til en biografi om Pablo Neruda, ’Pablo Neruda – A Passion for Life’.

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer