Læsetid: 6 min.

’Vi har været en destabiliserende faktor i Afghanistan’

Situationen i Afghanistan er en tragedie, som vi hyklerisk nægter at vedkende os ansvaret for, mener Carsten Jensen
Det er den psykologiske udvikling i en gruppe unge mænd, der bliver sendt til krigen i Afghanistan, som interesserer forfatter Carsten Jensen. Han arbejder på to bøger om Afghanistan, i første omgang en roman i kollektivform, som skal udkomme til efteråret. Når den er afleveret, går han i gang med en debatbog og et opgør med den danske ’uvederhæftige propaganda’. Foto: Jakob Dall

Det er den psykologiske udvikling i en gruppe unge mænd, der bliver sendt til krigen i Afghanistan, som interesserer forfatter Carsten Jensen. Han arbejder på to bøger om Afghanistan, i første omgang en roman i kollektivform, som skal udkomme til efteråret. Når den er afleveret, går han i gang med en debatbog og et opgør med den danske ’uvederhæftige propaganda’. Foto: Jakob Dall

3. januar 2014

Hvad sker der med en gruppe unge danskere, der i et hold bliver udsendt som kampsoldater til den blodige Helmand-provins i det sydvestlige Afghanistan?

Det spørgsmål vil Carsten Jensen tage under behandling i en roman, som efter planen skal udkomme til efteråret.

Om titlen, handlingen eller plottet vil forfatteren ikke sige andet end, at det bliver en roman fortalt i kollektivform og ikke en debatbog for og imod den danske krigsindsats.

»Det, der interesserer mig, er det principielle og den psykologiske udvikling, der sker med en gruppe unge mænd fra et land, der ikke har haft erfaringer med krig i over 150 år. Her adskiller unge fra Danmark sig radikalt fra unge fra f.eks. USA, hvor hver generation har oplevet ’deres’ krig,« siger Carsten Jensen.

Når romanen er afleveret til forlaget, går han i gang med endnu en bog med afsæt i Afghanistan. Det bliver så til gengæld en debatbog og et opgør med, hvad Carsten Jensen kalder »den uvederhæftige propaganda« for mere end 10 års forgæves dansk krigsindsats. Som konkret eksempel på ’propaganda’ nævner han en tale, som den daværende udviklingsminister holdt ved premieren på journalisten Nagieb Khajas film Mit Afghanistan.

»Christian Friis Bach holdt en af sine taler fyldt med uvederhæftige oplysninger og nævnte bl.a., at 14 millioner afghanske børn går i skole. Men ifølge et optimistisk skøn fra det afghanske undervisningsministerium er der 10 millioner skolebørn i landet, mens UNICEF mere nøgternt vurderer tallet til seks millioner. Når vi ved, at der er ca. 12 millioner skolepligtige børn i Afghanistan, så er Christian Friis Bachs udtalelser om en målopfyldelse på 120 procent helt oppe i den nordkoreanske liga.«

Debattøren i manegen

Efter planen skal debatbogen dække den danske krigsindsats fra begyndelsen i 2001 til »den officielle afslutning«, der finder sted, når de danske kamptropper efter planen forlader Helmand-provinsen til sommer.

»Der er tale om et vigtigt lærestykke for dansk demokratiforståelse. Måden, den krig er ført på, og debatten om den har ikke været flatterende for Danmark. Reelt ved vi ikke, hvad der er foregået, dels fordi myndighederne ikke har ønsket at fortælle os det, dels fordi krigen i Afghanistan både i dag og tidligere er generelt underrapporteret af danske medier.«

Selv har Carsten Jensen gang på gang kritiseret såvel krigs- som presseindsatsen.

»For fem år siden skrev jeg efter et besøg som gæst hos det danske forsvar i stillingerne i Helmand-provinsen en række reportager til bl.a. Information med et kritisk syn på indsatsen. Den havde jeg støttet tidligere efter at have besøgt landet i 2002.«

Siden har Carsten Jensen »opfattet det som en borgerpligt« at deltage i debatten, hvor han ikke lægger skjul på sin opfattelse af, at »et langt stykke hen ad vejen svigtede pressen sin opgave som den fjerde statsmagt, fordi man gang på gang kun fortalte læserne, lytterne eller seerne akkurat det, som den danske hær gerne ville have«.

Afghanistan på egen hånd

Senest i foråret har Carsten Jensen besøgt det ludfattige land bag Khyberpassets tinder. Denne gang rejste han ikke som gæst og ’embedded’ hos det danske forsvar, men på egen hånd sammen med den norske freelancejournalist Anders Sømme Hammer, der har boet og arbejdet i landet i flere år. Rejsen førte, som Informations faste læsere vil vide, til en række reportager om en trist udvikling.

»På stort set alle parametre ligger Afghanistan lavest efter så mange års krig: fattigdom, sundhed, korruption, vold mod kvinder osv. Jeg har selv for nylig set den afgrundsdybe fattigdom, størstedelen af befolkningen lever under.«

Det til trods for, at Vestens engagement siden 2001 har kostet næsten ufattelige summer.

»På det nærmeste fungerer intet i det land, selvom det har modtaget hundredvis af milliarder kroner. De mange penge har været en kilde til den korruption, der er et af landets største problemer. Penge er bl.a. brugt til krigsherrernes militser og private luksusliv. En anden kilde til den heftige korruption er de vestlige bistandsorganisationer og firmaer, der har modtaget millioner af kroner uden synlige resultater. De har holdt såkaldte seminarer med hinanden om de mest abstrakte problemstillinger på luksushoteller i Kabul, hvor en ny afghansk middelklasse har siddet og taget notater. Såkaldte konsulenter med topgager har været uvidende om de mest elementære forhold i landet.«

– Skulle vesten helt have undladt at blande sig militært tilbage i 2001?

»For mig at se kunne man ikke undlade at reagere. Angrebet på New York og Pentagon kom fra Afghanistan, hvor Osama bin Laden opholdt sig. Men Irak blev hurtigt topprioritet og Afghanistan endnu en gang reduceret til baggård. Først da det var alt for sent, og regimet havde tabt al legitimitet, vågnede vi op.«

Bandelederen Karzai

Ifølge Carsten Jensen var det lige så fatalt at indgå et militært samarbejde mod Taleban med Nordalliancen, der bestod af lokale krigsherrer med deres egne mere eller mindre velbevæbnede militser.

»Vi ville skabe et demokrati med lovløse bander som vigtige alliancepartnere. Vi overgav magten til kriminelle netværk og narkobander. Der er nogle, der sarkastisk har kaldt Karzai for borgmesteren af Kabul, men vi kunne med lige så stor ret kalde ham for en af de lokale bandeledere i Kabul.«

I den forbindelse peger Carsten Jensen på, at han under sit besøg i landet i foråret talte med høj og lav, men han mødte ingen, »som ikke havde den dybeste afsky for Karzai«.

Endnu en fejl er vigtig at huske, nemlig Vestens manglende skelnen mellem Taleban og al-Qaeda. I stedet blev de set som ét fedt, mener Carsten Jensen.

»Taleban er en national modstandsbevægelse uden globale ambitioner i modsætning til al-Qaeda, som er en del af en international bevægelse. Men da Taleban efter sit knusende nederlag i 2001 strakte hånden frem, blev den slået væk af de vestlige lande.«

»Vi forstod aldrig, at Taleban havde rødder i befolkningen. Det var derfor, de var i stand til at omgruppere og lancere et comeback.« Med reference til den seneste sikkerhedsrapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste peger Carsten Jensen på, at Taleban vil stå stærkt i mange år fremover, selvom bevægelsen ikke forventes at kunne indtage landets store byer, Kabul, Herat, Kandahar eller Mazar Sharif.

»Til gengæld vil Taleban kunne kontrollere alle tilkørselsveje, de kan altså belejre byerne, hvis de vil.«

Borgerkrigen vil fortsætte

Hvordan fremtiden konkret og i detaljer vil forme sig for den krigshærgede befolkning, når vestlige soldater trækkes ud i det kommende år, afhænger ifølge Carsten Jensen bl.a. af hvor mange år, der vil være vestlig militærtilstedeværelse, herunder om og i hvilket omfang det igangværende amerikanske kill or capture-program med målrettede aktioner bl.a. med droner vil fortsætte. De vil i hans øjne kun bidrage til den fortsatte mangel på stabilitet.

Det afhænger også af, om og hvordan de forhandlinger, der nu er brudt sammen mellem USA og Karzai-regeringen, kommer i gang igen. Måske kan en begyndende åbning mellem Iran og USA også på længere sigt få konsekvenser for Afghanistan, påpeger Carsten Jensen.

Trods disse usikkerheder er de generelle rammer for befolkningens fremtid derimod ikke svære at beskrive, mener Carsten Jensen, der forudser, at borgerkrigen vil fortsætte ufortrødent. Den har foreløbig stået på i mere end 34 år, og selv den massive vestlige militære tilstedeværelse har ikke kunnet forhindre den.

»Selvom Karzai-styret er holdt op med at offentliggøre sine tabstal, så siger oplysninger internt fra det afghanske forsvarsministerium ifølge New York Times, at der på bare seks måneder er dræbt 6.000 fra sikkerhedsstyrkerne. Et tilsvarende tabstal må man antage, at Taleban har lidt. Ifølge FN er der dræbt 2.700 civile i årets første 11 måneder. På årsplan bliver der altså skønsmæssigt dræbt omkring 20.000 afghanere, så det må man vel kalde en borgerkrig.«

Ifølge International NGO Safety Organisation er der blandt Afghanistans 34 provinser kun 12, hvor oprørsaktiviteterne ikke er steget det seneste år. Ifølge statistikken er der gennemsnitligt 37 fjendtlige angreb om dagen, fortæller Carsten Jensen.

»Vi har bildt os selv ind, at vi med vores soldater kunne holde oprørsstyrkerne nede. Men oprøret er vokset i styrke til trods for vores tilstedeværelse. Det viser for mig, at vi ikke har været en stabiliserende, men derimod en destabiliserende faktor i Afghanistan. De fremskridt, der er sket, og som vi for bare få år siden hørte om igen og igen, rækker slet ikke til at skabe et nyt, funktionsdygtigt Afghanistan. Det er en tragedie, men en tragedie, vi hyklerisk nægter at vedkende os ansvaret for.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Jongberg
  • Carsten Søndergaard
  • Hanne Ribens
  • Jakob Østergaard
  • lars abildgaard
  • Torben Kjeldsen
  • Henrik Darlie
  • Jan Pedersen
  • Stig Bøg
  • Henning Pedersen
  • Espen Bøgh
  • John Vedsegaard
  • Toke Andersen
  • Torben Selch
  • Niels Engelsted
  • Rasmus Knus
  • Jens Frederiksen
  • peter fonnesbech
  • Anders Kristensen
  • Kurt Lindy Hansen
  • Niels-Simon Larsen
Per Jongberg, Carsten Søndergaard, Hanne Ribens, Jakob Østergaard, lars abildgaard, Torben Kjeldsen, Henrik Darlie, Jan Pedersen, Stig Bøg, Henning Pedersen, Espen Bøgh, John Vedsegaard, Toke Andersen, Torben Selch, Niels Engelsted, Rasmus Knus, Jens Frederiksen, peter fonnesbech, Anders Kristensen, Kurt Lindy Hansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Tankevækkende interview.
Der er noget helt sindssygt over dansk politik. Ikke blot skader vi et land, men vi skjuler skaden i selvros.

Når jeg sammenholder det med lederen (s.2) og statsministerens nytårstale, som ikke indeholder noget om det danske overforbrug, så er den der igen. Jo, vi gør en forskel, en forbandet forskel, men det udlægges som klog politik. Hvilket bedrag!

Poul Eriksen, christel gruner-olesen, Bill Atkins og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar

Vesten skal nok sikre en fortsat tilstedeværelse i Afghanistan. Det har jo været hele meningen med krigen, at vi ville være tilstede i det geostrategisk vigtige land - det var derfor amerikanerne indsatte den tidligere konsulent for olieselskabet Unocal, Karzai, som præsident derovre:

http://www.information.dk/66081

At krigen så blev solgt som en støtte til afghanske kvinder og børns forhold er en helt anden ting.

uffe hellum, Carsten Søndergaard, lars abildgaard, Poul Eriksen, christel gruner-olesen, Niels Mosbak og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

For år tilbage kunne et interview med eller artikel af Carsten Jensen vedrørende Afghanistan medføre snesevis af kommentarer.
I dag synes flertallet af sitets brugere mere optagede af det seneste Ritzau-telegram.

Carsten Søndergaard, Bill Atkins og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Problemet er vel, at vi aldrig kan opnå en tilbundsgående diskussion af vores engagement uden en klarlæggelse af begivenhederne omkring 9/11 og ”Project for the New American Century”. Meget peger i retning af, at denne tænketank og dette projekts indflydelse på den amerikanske udenrigspolitik var massiv, og på mange måder markerer kulminationen på det amerikanske storhedsvanvid, der fulgte i kølvandet på Sovjetunionens opløsning.

I mine øjne er det hævet over enhver tvivl, at Danmark i vores enten blåøjede og ukritiske loyalitet eller i vores kynisk, kalkulerede ledtog med USA har gjort os skyldige i forbrydelser mod menneskeheden. Muligvis kommer vi til at bruge en anselig del af det 21. århundrede på at forsone vores rolle i denne krig overfor det afghanske folk. Vores nationer er nu forbundne i en form for skæbnefællesskab.

Skulle det komme for en dag, at vores politikere vidste mere end de har givet udtryk for, og således at deres motiver reelt var nogle andre end de gav udtryk for, eller at de virkelig var så blåøjede at de ikke indså USAs imperialistiske motiver, så tror jeg vi vil se en bølge af PTSD-tilbagefald. De danske politikere har meget at skulle svare for, og vil gøre Chamberlain og Scavenius rangen stridig i hhv. naivitet og ryggesløshed.

Men måske er der grupper af danskere, der i den samme periode har arbejdet så ihærdigt for humanistiske idealer, at de som modstandsbevægelsen lige med nød og næppe sætter nationen i stand til at redde sit internationale omdømme. Eller også er ”nationen” et så gennemført udlevet koncept, at nationernes omdømme bare overalt er ensbetydende med korruption.

Carsten Søndergaard, John Victor Lorck, Henrik Darlie, Karsten Aaen, Torben Selch, Jens Overgaard Bjerre, Niels-Simon Larsen og Mark Thalmay anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Vi må nok se i øjnene, at opgør (fx retsopgør) ikke lige passer til dansk mentalitet. Vi vil aldrig kunne indrømme, at vi har taget fejl i at involvere os i diverse krige, for som det ovenfor er nævnt, så vil det udløse stribevis af PTSD-reaktioner. En ting er, at man er invalid, men hvis man så oven i købet skal indrømme, at man har ladet sig forføre, så er den helt gal. Det medfører selvfølgelig en fortsat kæde af frustrationer, men det passer så bedre til dansk mentalitet.

Tag sådan noget som vores religion, som vi alle betaler til over skatten. Hvordan skulle vi komme frem til, at det, vi har ladet os påvirke af, har ført os ud i masser af konflikter? Helt uoverskueligt. Så hellere køre videre med meningsløse ord.
Tænk på det moderne arbejdssprogs klichere og ordgejl.
I stedet for at gøre op med sludder og vrøvl ofrer vi hellere næste generation.

Jens Overgaard Bjerre

Hvad i alverden skulle Danmark i Afghanistan? For at tilfredstille USA's militære interesser, må svaret være. Og at Danmark har råd til at opretholde en støtte til det korrupte styres luksusliv, på trods af, at modtagerne af pengene har søer af blod på samvittigheden, er uforklarligt. Vores egne borgere lider nød, men vi stavrer rundt og øser milliarder til korrupte krigsherrer. Det er lige før jeg savner den gamle sorte regering. Den vidste man da hvor man havde. Og ikke disse slebne luskerøve, som sidder nu og smisker for en gud og en retfærdighed, som aldrig har været. Så hellere nogle forstokkede bønder og et par hystader, som lyver om deres CV.

uffe hellum, John Victor Lorck, Niels-Simon Larsen, Henrik Darlie og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Nemlig Niels-Simon, en endeløs kæde af fortielser og manipulerede forestillinger, som samtidig deler befolkningen i forskellige lag af indvielse og således om noget betinger de herskende magtstrukturer.

Michael Kongstad Nielsen

Carsten Jensen bruger desværre det ældgamle retoriske kneb at sige "vi" om dem, han anklager, omfattende alle os danskere, der altså alle som én er hyklere og ikke vil vedkende os vores ansvar og skyld. Det er lidt trættende med al den skyld, "vi" alle hele tiden skal påtage os. Forleden var det grønlænderne, vi alle skulle sige undskyld til.

Med hensyn til de unge mænds psykologi, der tager ud i krig. håber jeg, han starter med at studere, hvorfor de overhovedet bliver soldater.
http://militaernaegter.dk/Pages/Forside.aspx

Bare ved at se i terror statistikkerne, kan man affærdige alle argumenter, om rimeligheden i en kampzone mod terror. Den er så minimal, at risikoen for at dø i stuen er større. Samtidig bruger man den samme and, til, at regulere al kommunikation. Man skal næsten være bibliotekar - for ikke at se Enterprise for sig.

Toke Andersen

Det er fint at få gentaget en vigtig observation, hvor end åbenlys - vores politikere, generaler mv, sikre i deres våde drømme om alt det de har lært af deres seneste hjerneblødninger, er for længst i færd med at "hvidvaske" historien så vi fortsat kan sende vores egen flok skydegale idioter ud og virkelig gøre en forskel i en verden der aldrig havde brug for den medicin til at starte med, så det er tydeligvis nødvendigt. Tak for det.

Men det er fortsat et mysterie, af de helt store, hvorledes store dele af befolkningen, de fleste politikere og selv seriøse journalister, meningsdannere mv, er i stand til at fremstille Afghanistan-krigen som en rimelig reaktion på 11/9 - en retfærdig, begrundet og nødvendig krig.
Og villigt glemme eller fortrænge at den i virkeligheden var en fejltagelse af episke dimensioner fra ethvert strategisk perspektiv, være det militært, politisk, humanitært, folkeretligt, omkring narkobekæmpelse, udbredelse af demokrati osv osv.
Et katastrofalt sammenbrud af menneskelighed og selvdisciplin, produktet af den kollektive post-traumatiske psykose af hævnrus og frygt, det meste af den vestlige verden svælgede i efter 11/9. - systematisk orkestreret i øvrigt af en mistænkeligt velforberedt højrefløj i USA, der med Georg W i det hvide hus og velvillige kulier i parlamenter og ministerier i Europa, Australien etc. Pressede og truede, købte og forførte verden og FN til at godkende og deltage i dette syge projekt.

»For mig at se kunne man ikke undlade at reagere. Angrebet på New York og Pentagon kom fra Afghanistan»

Hmm er vi sikre på det?...det er aldrig blevet bevist. Start med at give os sandheden om 11/9, derefter kan vi jo så drøfte om det. Tænk hvis det i virkeligheden handler om noget andet, tænk hvis der (endnu en gang ) en skjult dagsorden...som man "legitimerer" ved at gentage løgnene overfor stemmekvægene.

Og tænk sig at 12 år efter 11/9, stadigvæk bliver betragtet som en halvtosse bare fordi man stiller
spørgsmålstegn vedr de officielle forklaringer.....

Jens Overgaard Bjerre, John Victor Lorck og Poul Eriksen anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Toke Andersen, jeg synes godt om din kommentar, som jeg synes giver den politiske beslutning en passende ’framing’. Når jeg alligevel tøver med min anbefaling, er det fordi jeg ikke kan skrive under på vendingen ”skydegale idioter” om de udsendte soldater. Et af de mest kontroversielle og mest kommenterede indlæg på Information.dk i 2013 var ”Soldaterne er selv skyld i deres krigsar”, og debatten afslørede, at det er et meget vanskeligt spørgsmål at rejse. Som jeg ser det, er netop dette spørgsmål et af de centrale Carsten Jensen ønsker at udforske med sin bog.

Mht. den amerikanske højrefløjs politiske reaktion skal den ses i forhold til hvilke uventede andre handlemuligheder terrorangrebet åbnede for. Med den store sympati og deltagelse der skyllede mod USA fra hele kloden, var der faktisk et vindue for USA til at forsone en stor del af al den uret og alle de overgreb, nationen havde begået under den kolde krig. I dokumentaren ”Why We Fight” konstaterer Joseph Cirincione fra Carnegie Endowment for Peace, at der var en million mennesker i gaderne i Teheran i sympati for USA. Men disse verdensomspændende sympatitilkendegivelser fandt ikke vej til de vestlige medier. Tværtimod blev den konfrontatoriske reaktion til stadighed stimuleret af de endeløse replays af selve terrorhandlingen samt analyser af hhv. militær- og efterretningsfolk.

altså, den skjulte hensigt var at overtage landet med henblik på kapitalisment globale forherligelse, så hvis en overtagelse nu ikke lykkes, så er destabilisering vel i hvert fald det næstønskværdigste skulle man tro. At den officielle historie så fortæller om hvor meget godt vi har gjort er vel ikke så forskelligt fra alle de andre steder hvor vi lyves til lige op i ansigtet

Jeg er dybt beskæmmet, jeg vidste ikke, at Carsten Jensen vidste alle disse ting.
Jeg bøjer mig skamfuldt i støvet, jeg tænkte, at jeg kendte lidt til fakta i verden, men nu opdager jeg, at Carsten Jensen kan oplyse mig om verdens virkelige sammen hæng.
Jeg er dybt taknemmelig.
Mange hilsener fra et af de klamme kældermennesker.

John Vedsegaard

Det er godt du pointere at der er forskelle på Taleban og al-Qaeda.

Ligesom det er væsentligt at pointere hvorfor vi egentlig deltog i den "krig" fra starten, nemlig fordi al-Qaeda tog skylden for at lave terror i USA.

De Talebanere jeg har mødt på mine rejser for nogle år siden, blev betragtet som krigshelte i Afghanistans krig mod Russerne den gang og deltog på ingen måde i terror.
Sjovt nok var det USA der forsynede dem med våben i den krig...
Taleban har aldrig ført krig mod USA, det bør være gensidigt!

Held og lykke med din bog, jeg køber den hvis prisen ellers er rimelig.

Indtil dato har ingen udefra vundet en krig om Afghanistan, - det viser historien!

Retfærdiggørelsen om Osama ophold i landet som en grundpille syntes umiddelbar rigtig, - men så vidt jeg husker det fra dengang, så var det fordi et par stærke lokalherrer var ved at blive løbet over ende af Talaben, og centralregeringen bad om hjælp udefra og primært fra USA.

Koalitionstanken om ikke at stå alene var blevet en politisk doktrin siden Irakkrigene, og blev gentaget i forbindelse med Afghanistan, og som Danmark trådte ind i bl.a. fordi der dengang blev sat en tidsramme på 3 til 8 uger eller deromkring.
- Resten skulle være "piece of cake" og foregå som humanitær genopbygning.

Sådan kom det ikke til at forløbe, og man må med god ret stille spørgsmålet om vor partner Amerika fortalte den rigtige historie til sine partnere dengang?

I hvert fald endte det som en regulær længerevarende krigstilstand med landtropper stationeret rundt omkring i landet i større eller indre fæstninger, hvorfra daglige udfald blev foretaget.

Den civil opbygning lod vente meget meget længe på sig inden nogen kom i tanke om den overfor og som modvægt den militære indsats.

- Egentlig kom den civile indsats først i gang da forklaringerne om den militære indsats alligevel ikke løste andet end den politiske knude i centralregeringen i Kabul, og der var brug for en politisk leder, for at komme ud af "dødvandet"!

Nu nævner Carsten Jensen 4 større byer, og det er vel også nærmest det landet består af, og resten mindre lokale flækker i dette vidtstrakte land med bjerge, dale osv.

Det mest påfaldende er vel mangelen på fysisk infrastruktur i hele landet, som fungerer regelmæssig, veje, jernbaner, bustrafik, teleforbindelser, postvæsen, el, vand osv.

Dertil kommer mangelen på politisk infrastruktur i hele landet, politiske organisationer, politik, militær, retsvæsen, lægehjælp, sygehuse lokal politisk ledelse osv.

- Jeg var lige ved at sige; "velkommen til stenalderen", men der er meget langt mellem vestens demokratier og til Afghanistan, så det er ikke så underligt, at vi ikke efter 10 års krig ikke har sat større spor efter os.

Ofte er kritikere af Afghanistankrigen blevet slået i hovedet med ikke at støtte de danske soldater ved deres kritik, men det er ikke så meget soldaterne der er blevet kritiseret som vore politiske beslutningstagere, der er blevet kritiseret voldsomt for deres fejlagtige beslutning for deltagelse i krigen, for det er deres politiske ansvar.

Selv den civile indsats er ofte blevet kritiseret for sin mangel på realitetssans, at lægge en skole ud i "the middle og nowhere" som skulle forsvares af militæret derude, og hvor næsten ingen i den skolemulige alder fandtes, og heller ingen til at undervise dem.

Det var det sølle politiske figenblad som kunne samle tilhængere af vor indsats, - for det lød jo så godt.

Hvem tabte så egentlig krigen, soldaterne eller politikerne, - eller var det medierne sådan som politikerne i Amerika gav dem skylden for efter Vietnam.

Igen var det politikerne der svigtede og tabte krigen i Afghanistan ved sin alliance med korrupte politikere, som blev fodret med penge i læssevis til at købe falsk loyalitet omkring sig med.

Samtidig kæmpende soldaterne en yderst ulige kamp i demokratiet navn for politikerne ude i felten hvor de kunne dø for demokratiet, medens politikerne solgte demokratiet for korruptionen i centralregeringen.

Toke Andersen

@Karsten Kølliker.

Tak for de venlige ord og lige over. Jeg læser ofte dine kommentarer med stor fornøjelse. Enkelte gange undlader jeg også selv at anbefale grundet en formulering, betragtning mv, der synes at udtrykke holdninger jeg ikke deler uden forbehold.
Jeg ved at mange tager afstand fra mit uforsonlige og svært nedsættende syn på medlemmerne af vores væbnede styrker. Og jeg anerkender at dette er uheldigt i den udstrækning det blokkerer for meningsfyldt dialog. Men det er nu en gang et produkt af egen erfaring.

Allerede tilbage i efterår/vinter 2001/2 deltog jeg(blandt meget andet) i en række internationale symposier på Københavns Universitet, der med stor saglighed og præcision beskrev den katastrofe, vestlig krigsførelse ville udgøre i et allerede nedbrudt Afghanistan og som vi efterfølgende har set udfoldet på tragisk vis. For derefter at blive totalt ignoreret og ofte direkte latterliggjort af befolkning, politikere og militærpersonel i en frådende krigsliderlig nation, der konsekvent udstillede sin umenneskelighed og afgrundsdybe mangel på militærstrategisk og folkeretlig indsigt, men alligevel var helt og aldeles uden for pædagogisk rækkevidde.

Jeg har også haft den tvivlsomme fornøjelse at være helt tæt på adskillige udsendte soldater i perioden fra 2008-11 da min (ex)svoger blev udsendt to gange til Helman.
Det er en bitter erindring at have fejlet totalt i mit forsøg på at banke en smule fornuft i hovedet på knægten og en god del af hans soldaterkammerater i tiden op til udsendelse. Men mange timers samtale om mål, motivation og konsekvenser afdækkede en skræmmende ignorant og naiv forestilling om krigen samt en nærmest total afvisning af eget ansvar.
Da staklen så blev sprunget i luften af en improviseret bombe på anden tur og mistede arm og ben og enhver chance for et acceptabelt liv, sad jeg på første parket da hele familien, min allerede mentalt skrøbelige gravide kæreste inklusiv, gik i total opløsning.

Jeg anerkender at disse stakler, i væsentlig udstrækning, var lette ofre for den massive krigs-propaganda og uhæmmede nationalisme der florerede i årene efter 11/9, men skydegale idioter er præcis hvad de er.
Umodne, uvidende voldsromantikere der med deres eklatante dumhed og naivitet muliggjorde denne og lignende katastrofer.

Carsten Søndergaard, Espen Bøgh, John Victor Lorck, Henrik Darlie, Poul Eriksen og Karsten Kølliker anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Toke Andersen, okay, jeg forstår din stærke sprogbrug, og synes også du har en ret til at benytte den.

Selv har jeg haft denne vane med, hver gang jeg mødte en af disse streamere ”Støt vores soldater”, at læse den som ”Bed for vores soldater”. Mange veteraner erfarer åbenbart hen ad vejen, at den eneste virkningsfulde måde at komme overens med deres skæbnesvangre bortødslen af deres liv, er gennem en form for religiøs opvågnen og praksis. På den måde bærer deres situation fællestræk med mennesker som har bortødslet deres liv på fx alkohol- eller stofmisbrug.

Og denne parallel har muligvis en dybere betydning. Der kan næppe herske tvivl om at magt og magtudøvelse kan virke berusende på mennesket. Og ser man på USA's forhold til sit militær og sin militære magt, så er det så voldsomt ude af proportioner, at det kun kan forstås som et misbrugspsykologisk handlemønster. USA er jo samfundsmæssigt ved at gå helt i opløsning for at fordre dette skyggevæsen.

Niels-Simon Larsen

Det er skammeligt, at Carsten Jensen ikke har nogen gennemslagskraft, og man kan gøre sig mange tanker om hvorfor. Den ene gang efter den anden sætter han fingeren på det ømme punkt på sin egen rolige måde.

Der er en eller anden opfattelse af, at hjernevask kun var noget, der foregik i Stalin-tiden derovre østpå. Ikke her, og slet ikke i dag, hvor vi har en mængde frihedsrettigheder. Det kan være, at folk slet ikke gider bruge dem. Det er for besværligt. Det er nemmere at lade sig fodre med junk food nyheder og tro sig oplyst.

Jeg håber virkelig, at C.J. bliver ved og ved. Han kan ikke undværes.

Michael Kongstad Nielsen

Det gør han, bliver ved - det er hans liv. Men jeg er nu ikke så sikker på, at han ikke har nogen gennemslagskraft. Når han skriver kronikker i Politiken, zoomer alle ind på det, og der kommer megen omtale. Han er absolut en af de få på venstrefløjen, der lyttes til, og som rykker noget ved de fastlåste mainstream-holdninger. Hvilke andre intellektuelle har kunnet skrive antikrigerisk mod dansk aktivistisk udenrigspolitik? Måske Klaus Rifbjerg, men ikke mange andre. Alle gemmer sig og tænker på næste uddeling af kunststøtte eller fine litteraturpriser.

Måske Russerne fremover kommer til at spille en meget mere positiv rolle overfor konflikterne i Syrien, Israel, Iran og andre steder, med mere behørig overblik og tålmodighed, end Nato og USA's enegang:

http://rt.com/politics/official-word/lavrov-syria-geneva-ukraine-746/

Jeg finder ihvertfald interviewet en del overraskende positivt. Hvad russerne døjer med internt er måske en anden sag. Ihvertfald er de ikke et eneste sekund i tvivl om USA og Natos dagsorden. Alligevel ønsker Russerne at gå via UN Security Council, IAEA, G8's vej, med mere tålmodighed - end USA's frembrusen.

Især noterede jeg mig Udenrigsminister Sergey Lavrov's undrende til:


Later NATO held the Steadfast Jazz 2013 exercise on the territory of Poland and the Baltic states. But unlike West 2013, which focused on combating terrorism, Steadfast Jazz followed the procedures outlined in Article 5 of the Washington Treaty, which is all about collective defense.

Even in the run-up to the exercise, we asked our NATO partners who they were supposed to be defending against

Pinligt Nato/USA!

"Men Irak blev hurtigt topprioritet og Afghanistan endnu en gang reduceret til baggård."

USA kunne ikke fange Bin Laden, den hjemmelige interesse for krigen faldt, en ny fjende måtte på bordet.

USAs 'attention span' har altid været kort.

Under overskriften ”Bred krigsopbakning gav dansk særstatus i Nato”, forklarer Peter Viggo Jakobsen og Jens Ringsmose i dagens POLITIKEN, at danske forsvarsministre havde stjernestatus i Nato grundet den brede og stabile vælgeropbakning til krigen i Afghanistan.
Som de ser det, har danske regeringer gjort et grundigt stykke arbejde. De skabte en fortælling til højrefløjen, der handlede om interesser og en til venstrefløjen, der handlede om værdier- eksport af menneskerettigheder m.m.. Hertil kommer så en måske umoden offentlig debat.
Mig bekendt var Carsten Jensen tilhænger af krigen et godt stykke af vejen. Men ser man på Tyskland var der fra første færd debat. Veteranen Peter Scholl-Latour satte fra start spørgsmålstegn ved, om Tyskland forsvar startede ved Hindu Kush. Fulgte man ham på tv, fik man hurtigt det indtryk at politikerne ikke rigtig vidste besked. I DK var der næsten ingen kritiske spørgsmål fra pressen. Man havde det indtryk, at man var forræder, hvis der blev rejst spørgsmål. Eliten (politik og presse) havde interesse i at føre menigmand bag lyset, for man stolede ikke på, at han traf de rigtige valg.
Perter Viggo Jakobsen kunne så for et halvt år siden fortælle, at grunden til vi fulgte USA så tæt, var håbet om, at nogen tog telefonen i Washington, når vi ringede. Et kynisk bedrag fra presse og politik.

Carsten Søndergaard og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Matthias Hansson

Åh nej, Carsten Jensen, nu gik det lige så godt... men så copy-paster du George Bush's, the neo-cons, FEMA's og den korrupte 9/11-kommissions manipulerede makværk af en rapport, deres statsfinansierede konspirationsteori om, at en langskægget nyresyg mullah med stok havde sænket syv bygninger i New York fra en hule i Afghanistan. Ja, du læser rigtigt, 7 bygninger, det har du heller ikke opdaget, for du har ikke gjort dit hjemmearbejde.

Du har købt pakken, og derfor tror du at:
Om morgenen d. 11. september gennemførte 19 mænd bevæbnet med hobbyknive ledet af en mand i dialyse, udstyret en bærbar computer og en mobiltelefon en penetrering af verdens tungeste luftforsvar og mest velbevogtede luftrum ved at overmande passagerer, sikkerhedsfolk og piloter i 4 rutefly flyve dem fuldstændig udenfor deres planlagte rute i mere end en time, og uden at der på noget tidspunkt var indblanding fra ét eneste militærfly.

Det lykkedes disse fanatiske fundamentalister, der holdt af at hælde alkohol i hovedet, sniffe kokain og bo sammen med strippere med lysrødt hår, at ramme 3 skyskrabere og få 4 større bygninger tilsammen kaldet World Trade Center til at forsvinde i den blå luft, og uden at en brøkdel af bygningsmaterialet ramte jorden. I Washington DC lykkedes det samtidig en amatørpilot, der dårligt kunne flyve en enmotoret Cesna, at manøvrere en Boing 747 ind i en proptrækker-bane med en nedstigning på 300 meter i en 70 graders vinkel og ned til et par meter over jordhøjde direkte ind i facaden af Pentagon i netop det kontor, hvor personalet arbejdede på at finde de 2.3 trilliarder (1000 milliarder) dollars, der på mystisk vis manglede, og som forsvarsminister Donald Rumsfeld ikke kunne gøre rede for i kongressen dagen forinden, 10. september.

Heldigvis vidste nyhedsmedierne, hvem der gjorde det indenfor et par minutter: Osama bin Laden, chefredaktører og kommentatorer vidste det indenfor et par timer: Osama bin Laden, regeringen vidste indenfor en dag: Osama bin Laden. Beviser faldt direkte fra himlen og ned i skødet på FBI i form af et uskadt pas fra en af flykaprerne midt i ruinerne, hvor ikke så meget som en computer eller kontorstol fandtes intakt, da alt var blevet til nanostøv.

Herefter var der så en stak mentalforstyrrede konspirationsteoretikere, der tillod sig at mene, at der måtte finde en undersøgelse sted. Denne undersøgelse fandt derefter nødtvungent sted med forsinkelse, med underbevillinger, sat op til at mislykkes, med seriøse interessekonflikter og systematisk cover-up fra start til slut. Den byggede på vidneudsang opnået via tortur og destrueret materiale, hvor bla. Bygning 7 var udeladt (+ de fire andre lavere bygninger), Able Danger (en simulation, hvor de indkaldte hi-jackerne troede, at de deltog i en øvelse), Ptech, Sibyl Edmunds (whistleblower), OBL og CIA og den striber af militærøvelser, der havde tappet luftrummet omkring New York og Washington og fuldstændig simulerede 9/11 eventen.

Pentagon løj slet ikke om det, Cia løj slet ikke om det, Bush-regerningen løj slet ikke om det. Bush's og Cheney's vidnesudsagn ved ingen noget om, for de udtalte sig off-the-record, udenfor edsansvar og bag lukkede døre. Ingen spurgte om, hvem der finansierede angrebet for det var 'af ringe betydning'. 9/11-kommisionen svarede sandelig på alle spørgsmål, altså lige bortset fra alle de spørgsmål, der kom fra pårørende til de omkomne. Kommissionen placerede sandelig alt ansvar for udåden, altså lige bortset fra at nogen mistede deres job eller blev straffet. De fastslog at angrebet var 'mangel på forestillingsevne' eller som George Bush sagde: 'Jeg tror sørme ikke at regeringen eller den foregående regering kunne have forestillet sig, at nogen ville flyve ind i bygninger med fly' - altså bortset fra Pentagon, FEMA og NRO, hvis forestillingsevne ikke fejlede noget.

DIA destruerede 2 terrabytes data om eventen, men det var i orden, for de var sikkert ikke betydningsfulde. BSCC destruerede deres data om insider-trading før eventen, men det var i orden, for det var bare en del af deres historiske data-registrering. NIST destruerede deres model om kollapset af WTC, for som de sagde: 'Det ville blot kompromittere deres data-sikkerhed'. FBI stadfæstede, at deres data skulle skjules fra offentligheden, men det var i orden, fordi FBI sandsynligvis ikke havde noget at skjule.

Osama bin Laden gemte sig i Afghanistan, men slap væk på en eller anden måde. Så gemte han sig i en hule i Tora Bora, men slap væk på en eller anden måde. Så levede han i en forstad til Islamabad i årevis, mens han anvendte den mest avancerede teknologi i verden, og mens han udsendte video efter video, og mens han blev yngre og yngre undervejs. Til sidst blev han fanget i et heltemodigt kommando-angreb, der ikke blev videooptaget, og hvor han ikke gjorde modstand eller brugte sin kone som skjold, og hvor kommandosoldaterne slog den efter sigende bedste kilde i verden til viden om terroristangreb ihjel og skyndte sig at smide hans lig i vandet uden at fortælle om det. Derefter døde et par dusin medlemmer af det selvsamme heltemodige kommadoteam i en helikopterulykke i Afghanistan.

Dette er de sande sandheder fortalt af de folk, der fortalte dig om JFK, og hvordan hans hovede skød fremover (det var bagover), om hvordan irakerne tog babyer ud af inkubatorerne og myrdede dem, om hvordan irakerne havde masseødelæggelsesvåben. Hvis du har spørgsmål om disse forhold, er du selvsagt en flagermuselort, en paranoid tin-foil-hat, en dyre- og børnemishandler, og du vil blive udstødt og foragtet af alle. Og hvis du elsker dit land og din regering, regnbuer, rock-and-roll, hundehvalpe, æblekage, din bedstemor, så vil du aldrig udtrykke tvivl om noget som helst, der har at gøre med denne historie.

Nogensinde!

Poul Eriksen, Torben Selch, Henrik Darlie og E green anbefalede denne kommentar
Niels Christensen

Når CJ siger at Taleban er en 'national modstandbevægelse' glemmer han at den først og fremmest er en pashtun bevægelse; han har heller ikke mange ord for de mange etniske og politiske grupper i Afghanistan, der ikke deler Talibans verdensbillede, de eksisterer ikke.
CJ ønsker ikke at gøre sin fiktion for kompleks. Det vil gøre hans kritik af Danmark og vesten mindre troværdig.
Hverken dengang de havde magten, eller i en fremtidig situation, hvor de får del i magten har Taleban et begreb om hvad det vil sige at regere et land.
Men det vil CJ sikkert også give vesten ansvaret for.

Anders Poulsen

911, det sorte hul , vestens største massepsykose nogen sinde, folk er blevet bedraget og hjernevasket i over 10 år og der er stadig ingen som tør røre ved det, bare det at stille et par kritiske spørgsmål er åbenbart ikke noget for nutidens journalister.

Amerikaner fanboy mentalitet, medløberi, kujoner, forbrydere og socialdemokrater.

Når man er i det sorte hjørne kan man hvis man starter med 911, kun se bedrag løgn og manipulation i medierne, for mange af de ting der sker nu starter der og ingen andre steder, overvågning, krig og alt hvad der ellers høre til i den butik.

Men bliv endelig ved med at stikke hovederne i busken, den brune busk, der ender nok med en brændende busk.

Lige noget de sande troende Danskere, tilbedere af en zombie gud, det giver mening det hele.

Og nu lyder jeg allerede halv tosset, så du kan roligt kigge den anden vej, læs nogle andre indlæg.

Se noget mere TV, om frikadeller og ting stegt i smør, og det der virkeligheds TV, det er lige noget for dig.

Jeg syntes altid den der gule sløjfe ligner et svastika og det er synd for den gamle sang om fangen.

jens peter hansen

»For mig at se kunne man ikke undlade at reagere. Angrebet på New York og Pentagon kom fra Afghanistan, hvor Osama bin Laden opholdt sig.

Ja der kan man se. Carsten Jensen var selv høg, som så mange andre. Det er derfor vi sidder i l... til halsen i Afghanistan. Tak Carsten Jensen at du anerkender dig selv som medskyldig.

Georg Christensen

Når politiske manifestationer tilkendegives og virkeligheden derefter annalyseres og viser sig som en gang "vrøvl og bøvl", bør sådanne fejlbehæftede politikere bare smides udenbords, med ordene "vi folket har ikke brug for dem".

At Al Quada bestyreren (Bin Laden),kom fra Saudiarabien og levede trygt i Pakistan, (hvor han også på bedste amerikansk vis blev tilintetgjort "myrdet"), medens Afghanistan blev invaderet, skyldes kun politisk uvidenhed, en uvidenhed, som en globaliseret verden ikke længere vil eller bør acceptere.

NB: Når vi nu er igang med konfrontationer, vil mit spørgsmål være: Hvornår sender den internationale "krigsforbryder domstol", arestordre ud mod dem, som startede krigen i Afghanistan og Iraq?, eller er det kun lande, som ikke tilhører vestens civilationer som her kan dømmes?.
Hvis svaret er "ja",så har jeg fået nok af den vestlige verdens "moral og lov begreber".

Georg Christensen

Når politiske manifestationer tilkendegives og virkeligheden derefter annalyseres og viser sig som en gang "vrøvl og bøvl", bør sådanne fejlbehæftede politikere bare smides udenbords, med ordene "vi folket har ikke brug for dem".

At Al Quada bestyreren (Bin Laden),kom fra Saudiarabien og levede trygt i Pakistan, (hvor han også på bedste amerikansk vis blev tilintetgjort "myrdet"), medens Afghanistan blev invaderet, skyldes kun politisk uvidenhed, en uvidenhed, som en globaliseret verden ikke længere vil eller bør acceptere.

NB: Når vi nu er igang med konfrontationer, vil mit spørgsmål være: Hvornår sender den internationale "krigsforbryder domstol", arestordre ud mod dem, som startede krigen i Afghanistan og Iraq?, eller er det kun lande, som ikke tilhører vestens civilationer som her kan dømmes?.
Hvis svaret er "ja",så har jeg fået nok af den vestlige verdens "moral og lov begreber".

jens peter hansen

Carsten Jensen undskylder at han har citeret Friis Bach forkert, men ikke at han bruger denne urigtighed til at beskylde Friis Bach for en svindler i klasse med nordkoreanerne.
At beklikke et andet menneske og samtidigt også bruge løgnen i sin argumentation efterlader ikke Carsten Jensen som særlig troværdig. Han lover dog at undlade at bruge de påståede 14 mio. skolebørn i sin videre fremfærd. Hvor stort.