Læsetid 6 min.

Varulven er erotisk på en farlig og dyrisk måde

Efter nogle år med allestedsnærværende vampyrer, er varulven det klassiske monster, vi nu skal til at se i tv-serier. Og med dens indtog bliver der også sat fokus på andre aspekter af klasse, køn og kvindelig seksualitet
30. januar 2014

Mens det især har været vampyrerne, der har bidt sig fast de seneste år – ikke bare i deres ofre, men også i et stadig større antal seere, er et nyt klassisk monster nu ved at træde længere frem på scenen.

I HBO Nordics nye tv-serie Bitten, der er den seneste af en efterhånden lang række af populære horror/drama/romance-hybridserier, er det varulvene, der er i centrum. Og det er ikke tilfældigt.

»Vampyren er efterhånden ved at være prøvet af, og har derfor ikke så meget nyt i sig længere,« siger Rikke Schubart, filmforsker på Syddansk Universitet. »Det er varulven, vi kommer til at se nu.«

Mens de to monstre tilbage i 1800-tallet var næsten en og samme figur, står varulven og vampyren i dag for helt forskellige ting. Så selv om skiftet i monsterfokus i første omgang beror på markedets behov for variation, slæber varulven samtidig nye og andre aspekter af både klasse, køn og seksualitet med sig ind.

Driftsdyret der nu kan være kvinde

I Bitten møder vi den 28-årige Elena Michaels, der bor med sin reklamemandskæreste i Toronto, ernærer sig som fotograf og drikker cocktails med veninden. Samtidig er hun varulv, hvilket vi erfarer i den første episodes første scene, hvor hun midt under et ellers entusiastisk samleje pludselig får hjertebanken og synsforstyrrelser og må skynde sig ud af lejligheden, fordi hun er på vej til at forvandle sig.

Elena er i tv-serien den eneste kvindelige varulv i verden, men i kulturhistorisk sammenhæng er det faktisk også bemærkelsesværdigt. Traditionelt set har varulvefiguren nemlig så godt som altid været en mand, men her er det altså et hunkønsvæsen, der foruden at spise forslugent og være seksuelt pågående over for kæresten, tager alt tøjet af og bliver dækket af hår, når hun med skrig, der bliver til brøl forvandler sig til ulv.

»En kvindelig varulv kan ses som et udtryk for nogle ændrede kulturelle kønsmæssige forestillinger,« siger Mathias Clasen, ph.d. og videnskabelig assistent ved Aarhus Universitet. »Tidligere var det hovedsageligt manden, man kunne forestille sig, have de dyriske instinkter og være brutal. Der var ikke plads til, at kvinder kunne være rasende og have indre drifter, de kæmpede imod.«

For varulven er nemlig i høj grad en driftsfigur. Nærmest for oplagt inviterer den til at blive fortolket i oldschool psykoanalytiske formuleringer om det dyriske id, som bliver forsøgt holdt nede af overjeget eller personaen, som Clay i Bitten med en jungiansk reference forelæser for sine antropologistuderende om.

Andre film og serier har tidligere skildret teenagere, der bliver til varulve. Her er transformationen oplagt en metafor for de kropslige og følelsesmæssige forandringer, der indtræder i puberteten.

»Den talemåde, at man bliver et frådende vilddyr, bliver taget helt bogstaveligt, når de hormonelle forandringer kommer til udtryk i den gamle horrorfigur,« siger Mathias Clasen.

Og måske derfor er der efterhånden opstået en teenage-fankultur, der har taget det behårede bæst til sig, også blandt pigerne. Rikke Schubart fremhæver tilstedeværelsen af en lang række såkaldte cosplay communities på nettet, hvor unge kvinder ligger billeder op af sig selv klædt ud som varulve, og som man vel at mærke ikke kan tilslutte sig, hvis man som Twilight-fan er mere til vampyrer. Her bliver varulvfiguren også en mulighed for et nyt, mere aggressivt kvindeligt seksuelt udtryk.

»Varulven er erotisk på en mere farlig og dyrisk måde,« siger Rikke Schubart. »Mens den kvindelige vampyr i bund og grund bare er en smuk kvinde med makeup, indbyder varulvefiguren til en mere spændende, provokerende og grænseoverskridende identifikation.«

Den tragiske skæbne

I modsætning til de stadig mere attråværdige vampyrer er varulven i dag dog også blevet tragisk figur, der er fanget af sine skæbne og underkastet sine dyriske impulser.

»Vampyren har i løbet af det 20. århundrede gennemgået en gradvis humanisering og seksualisering. De romantiske vampyrer, som vi møder i for eksempel Twilight eller Anne Rices bøger er blevet et destillat af alt det, vi gerne vil være, eller alt det, vi drømmer om hos en partner; utroligt rige, utroligt smukke, utroligt veluddannede,« siger Mathias Clasen. »At være varulv, derimod, er en forbandelse, man mod sin vilje må tage på sig.«

I Bitten går Elena kun modvilligt med til at genforene sig med den flok af varulve, hun hører til, da de har brug for hende til at finde de anløbne løse varulve, der har slået uskyldige mennesker ihjel. Hendes største ønske er bare at kunne leve et normalt liv som menneske.

»Det kunne godt gå hen og blive en genrekliche,« siger Mathias Clasen. »Lidt a la Spiderman. Det er sur røv at være en varulv, men man må bruge sine overnaturlige kræfter til at udrette noget godt her på Jorden.«

Klasseforskelle

I en anden serie med varulvetematik, Hemlock Grove, der havde premiere i april sidste år, er hovedpersonen, Peter Rumancek, foruden at være varulv, en ubarberet, drikfældig, småkriminel, ung mand med romabaggrund, som bor med sin alenemor i en skurvogn uden for byen.

På den måde står han som eksempel på, hvordan en bevægelse fra vampyren til varulven som monsteret i centrum også kan være et skift i forhold til, hvilke sociale klasser vi kommer til at se skildret. I modsætning til den pæne, veludannede overklassevampyr er det nemlig, som det især bliver tydeligt i de film og serier, hvor begge monstre optræder, et træk ved varulven, at den ofte er en marginaliseret, trailertrashagtig outsidertype.

»Hvor vampyren er aristokrat, er varulven traditionelt en arbejderklassefigur,« siger Rikke Schubart. »Ved siden af zombien som er masseproletaren, er varulven den utilpassede proletar.«

»Der er mere oprør i varulven,« fortsætter hun. »Typisk er det heller ikke vigtigt for varulvene at udrydde menneskene. Der er mange vampyrfortællinger, for eksempel Blade og Underworld, der handler om, at vampyrerne skal herske, men de fleste varulve-sagaer handler om, varulvene bare gerne vil have lov til at være i fred og bo et eller andet sted. Der er noget mere undertrykt ved varulven, som jo passer meget godt med, at den også selv skal prøve at undertrykke sin natur for ikke at forvandle sig.«

Den besværlige figur

Indtil for nylig har varulvefiguren været en del mere nichepræget end vampyren. Blandt andet fordi den rent dramaturgisk har været sværere at arbejde med, påpeger Rikke Schubart.

»Vampyrerne ser godt ud og er rige og kan alt muligt cool, så man kan mere med vampyruniverset, mens varulven, der forvandler sig, har været en lidt sværere monster-figur at have med at gøre i en hel serie,« siger hun.

Og måske derfor har den heller ikke været lige så entydigt i fremgang, som dens blodsugende kollega.

»Varulven er lidt som en gammel bil, der hele tiden starter og stopper igen,« siger Mathias Clasen.

Rikke Schubart fortæller, at der faktisk allerede i begyndelsen af 1990’erne blev forsøgt lanceret en tv-serie, der havde en kvindelig varulv i hovedrollen. She-Wolf of London, som den hed, fandt imidlertid aldrig det kvindelige publikum, man havde håbet på, den kunne appellere til, og producenterne endte med at stoppe serien igen efter halvanden sæson.

Til gengæld lykkedes det i den grad at få de yngre kvinder, som på det tidspunkt allerede læste den såkaldte paranormale romancelitteratur, der blandede gyser- og romanceelementer, hevet ind i high -school-vampyruniverset hos Buffy the Vampire Slayer, hvorefter de er blevet hængende og efterhånden er blevet mere vant til horror- og fantasyverdenerne.

»Hvor horror-genren tidligere i det 20. århundrede i form af film og tegneserier hovedsageligt henvendte sig til unge mænd, har vi en generation nu, hvor kvinder ser lige så mange – eller måske endda flere – overnaturlige film og serier,« siger Rikke Schubart.

Og efter at vampyrerne har banet vejen for horroruniversets popularitet hos kvinderne, er de altså nu også, i modsætning til for 20 år siden, blevet klar til at tage imod varulven.

’Bitten’ kan ses på HBO Nordic

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Karsten Aaen

"Traditionelt set har varulvefiguren nemlig så godt som altid været en mand, men her er det altså et hunkønsvæsen, der foruden at spise forslugent og være seksuelt pågående over for kæresten, tager alt tøjet af og bliver dækket af hår, når hun med skrig, der bliver til brøl forvandler sig til ulv. »En kvindelig varulv kan ses som et udtryk for nogle ændrede kulturelle kønsmæssige forestillinger,« siger Mathias Clasen, ph.d. og videnskabelig assistent ved Aarhus Universitet. »Tidligere var det hovedsageligt manden, man kunne forestille sig, have de dyriske instinkter og være brutal. Der var ikke plads til, at kvinder kunne være rasende og have indre drifter, de kæmpede imod.«" Citat fra artiklen...

Øhm....

Har der ikke i tidens løb været adskillige religiøse mennesker, fra jøder over kristne til hinduister og buddhister, som har ment, at kvinder var ludere, som med deres farlige seksualitet lokkede mændene, sugede blodet, og sæden, og dermed livet ud af dem! Og seksuelt pågående kvinder har altid stort set været anset for farlige!

Og igen, ikke jeg mener dette; i historiens løb har det været sådan...at nogle mennesker har ment at kvinder har været liderlige, lokkende mennesker, som forfører mænd og styrter dem ud i ulykke...

Brugerbillede for Torben  Knudsen
Torben Knudsen

(hvor hun midt under et ellers entusiastisk samleje pludselig får hjertebanken)

Den tid med hjertebanken man kunne få, når man havde mødt den eneste ene er vel forbi?
Nu starter det hele med samleje og måske får man arbejdet sig op til det, der sker imellem ørene på et tidspunkt.

At opleve hjertebanken på grund af kærlighed glemmer man aldrig, medens samlejer har det med at forsvinde, i hvert fald nummer 4635.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Hvorfor går Information så meget op i amerikanske tv-serier?
Varulve er noget oldgammelt stof, som ingen moderne mennesker har noget forhold til, men nu er vampyrerne ligesom brugt op, siger artiklen, så må man jo finde på noget nyt, for at få reklame- og abonnementskronerne til at rulle. Høj kultur?

Brugerbillede for Niels Engelsted
Niels Engelsted

Varulvens handicap i forhold til vampyrer er, at den ser latterlig ud med læbestift.

Majbritt Nielsen, kaleb larsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for kaleb larsen

hollywood, ved ligesom resten af landet, ikke en skid om resten af verden.-

hvis i læser dette i hollywood, så har jeg en udvidet rolleliste til jer, lige som for at antyde en tredje vej.-

her i landet har vi, narrefisse/englefisse/og maren der rider en.-

narren der bringer en narrefisse kunne blive en interesant filmfigur, og nem at lave i adobe premiere.-

den søde engel der kommer til en om natten, kan jo også varieres på flere måder, man kunne jo bytte engel med naboen, eller via fb.- altsammen ting der kunne fylde de enorme tomrum i filmen ud.!-

maren var oprindelig en hestepige hvis forældre var så fattige, at det aldrig blev til en hest, bevist om at hun var en social taber, himlede hun tilsidst og blev sukkubus i stedet.!

re.Niels Engelsted.-

hmm.- en varulv har vel en hunds-vot "hundsfitte", det har vampyren ikke, da slet ikke mr.vlad dracula, vel.? eller hvad.?-

ps. er bøsse ægdeskaber tilladt bandt vampyrer, og kunne det ikke også være en ide til en rigtig følsom film.!-

godnat fra mig jeg skal i seng, jeg venter besøg.- fnis.-

Brugerbillede for Majbritt Nielsen
Majbritt Nielsen

Michael Kongstad Nielsen
30. januar, 2014 - 22:26
Jeg læser det mere som mytens udvikling, via kult til mainstream.
Hvor det så var mænd der startede som vareulv.

Nu er kvinder så kommet til og så kan man(d) jo så have endnu en chance for at brokke sig over et feminiseret samfund/produkt. ;)

Personligt foretrækker jeg nu Kim Harrisons figur - Rachel, som er en sjov blanding af en ballede-tiltrækkende kvinde. Som så er halvt heks og dæmon. Se så der humor i spil. Der er så også vareulve og vampyre med.

Brugerbillede for Thomas Krogh

Fin artikel infomer(Bue T.). Få indlader sig på en analyse af den litterære og visuel gotik. Dets væsen. For den er både sort, patetisk og latterlig. Et spark i snoten, på alle de rigtige meninger. Edgar Allen Poe opsummere det så smukt i sine værker, som i sit liv. Hans historie, var noget af det første jeg læste, da jeg lærte at læse, ved siden af Solzhenitsyn og Conrad. Den victoriansk kiosk litteratur, med Baudelair på kredit, som stadig resonere. De nævnte filmatiseringer og litterære referencer er stilistisk selv inkriminerende. Jeg har altid set vampyrer som den askegrå peter pan. Der er ingen transformation. Artikel forbigår dette perspektiv, men indrammer alligevel dette i dets fravær. Og vinder derfor min opmærksomhed.
Ingen tvivl om at Michael Kongstad Nielsen med sin kommentar, er en bornert nar. <-eat kak, n piss off f. twat En super-tak Mr. Thastum. .Et spændende perspektiv.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Når nu moderne mennesker ikke ved, hvad en varulv er, men filmproducenter og mediefolk gerne vil tjene kassen på folks seksuelle lyster blandet med frygt, så bliver den næste trend nok noget med fugle, der indtager kvinder, eller hvorfor ikke igen aber, altså de store aber, gorillaerne, det har været prøver før, her i KIng Kong:
http://www.youtube.com/watch?v=ZYZsJYZVt5g