Læsetid: 7 min.

Nu deler vi selv reklamer ud via vore netværk

Vi tror måske, at vi har vundet våbenkapløbet med reklamebranchen med teknologiske blokader og ’nej tak’-klistermærker. Men vi har bare fortrængt reklamer fra vores bevidsthed, mens virksomhederne har brugt chancen til at blive en ven, der lokker os til at gå med reklamer i vores fritid
Med hensyn til reklamer er der opstået et nyt forhold mellem mennesker og virksomheder, hvor forbrugeren er en marionetdukke, der selv er med til at reklamere, men som også har saksen klar i hånden til at afbryde videre udbredelse af budskabet

Med hensyn til reklamer er der opstået et nyt forhold mellem mennesker og virksomheder, hvor forbrugeren er en marionetdukke, der selv er med til at reklamere, men som også har saksen klar i hånden til at afbryde videre udbredelse af budskabet

iBureauet/Mia Mottelson

24. februar 2014

Da du tjekkede posten i morges, lå der så nogen reklamer, eller havde du holdt dem væk med et klistermærke? Og da du så fjernsyn i går aftes, spolede du så reklamepausen over med din harddiskoptager, eller sparede du besværet og streamede en serie på Netflix? Og bagefter, da du læste nyheder på nettet, før du gik i seng, brugte du så AdBlock-programmet til at fjerne blinkende bannere og irriterende forfilm? Ser du overhovedet reklamer mere?

De seneste år har vi fået flere og flere muligheder for at undgå reklamer. Hvor man før blev bombarderet med reklamer, kan man nu let styre uden om dem. Så det gør vi. ’Nej tak’-klistermærkerne sidder i dag på hver tredje danske postkasse, Netflix er på relativt kort tid blevet den sjettestørste tv-kanal i Danmark, og reklamespærrere som AdBlock er de mest brugte browsertilføjelser med over 280 millioner downloads på verdensplan.

Reklamen, som vi kender den fra mange års tv-spots og printannoncer, er alvorligt trængt. Eller som redaktør på kommunikationsforum.dk Timme Bisgaard Munk siger det:

»Det går ad helvede til for reklamebranchen. Den traditionelle idé om kampagnen er død. Den traditionelle markedsføring er død.«

Nye veje

Pulsen er dog evigt høj, når det gælder virksomhedernes ønske om at sælge og profilere sig. Så man har fundet en ny vej til forbrugeren. En vej, hvor reklamerne aldrig mere behøver løbe efter dig. En vej, hvor det er dig, som løber efter dem.

»Man kalder det push-paradigmet, når man bombarderer folk med et budskab i envejskommunikation, og det er ved at blive afløst af pull-paradigmet, hvor marketing bliver udskiftet med såkaldt content marketing. Altså hvor man laver noget indhold, som engagerer folk nok til, at de frivilligt opsøger det,« siger Bisgaard Munk.

Et nyere, vellykket eksempel på dette er fra Volvo lastbiler. I en reklamefilm ser man actionstjernen Jean Claude van Damme stående og balancere på sidespejlene af to kørende lastbiler. Langsomt øger de afstanden imellem sig, mens de bakker, indtil van Damme er ude i et fuldt bensplit med en solnedgang i baggrunden. Det ser vildt ud.

Men du har sikkert allerede set det. Ikke fordi den kørte på alle kanaler og var umulig at undgå, men fordi Volvo lagde klippet på YouTube, hvorefter de kunne se den blive delt 300.000 gange på sociale medier med knap 70 mio. afspilninger til følge.

På samme måde har du måske set og delt skuespilleren Christopher Walken som skrædder for Jack & Jones eller gået igennem paraden af reklamer fra Super Bowl, der hvert år opnår nyhedsstatus.

Alt i alt en enorm eksponering via nettet, der er drevet af intet andet end folks egne interesser. For hvor den traditionelle reklame var en påtrængende bekendt, er den i sin nye form en ven så cool, at du ikke kan holde kæft om det.

Den kritiske dialog

Asger Liebst, forfatter til flere bøger om reklamer og med egen erfaring i branchen, fortæller, at samtalen mellem forbruger og virksomhed er blevet central i takt med, at vi har lukket af for de traditionelle reklamer.

»Det interessante er, at man lige pludselig er i dialog, hvor man tidligere plørede med massekommunikation i hovedet på folk, så de følte sig overvældede og mindreværdige, når man kommunikerede til dem som en flok får. Nu er det forbrugerne, der bestemmer.«

Den digitale udvikling på internettet, der har tilladt forbrugeren at afvise de traditionelle reklamer, har samtidig sat folk i stand til at samles på nettet og ytre deres mening offentligt.

»Alle virksomheder risikerer at blive hængt ud på de sociale medier, og det har betydet, at forbrugeren har fået en helt anden magtstilling,« siger Liebst.

»Det gælder derfor for virksomhederne om at have en masse eksperter ansat til at holde øje med, hvordan deres produkter bliver omtalt på nettet.«

Mellem PR og kundeservice

Et af de steder, hvor denne samtale er organiseret, er på hjemmesiden trustpilot.dk. Et sted, hvor enhver kan skrive en anmeldelse – kritisk eller rosende – af en hvilken som helst virksomhed og give den en karakter mellem 1 og 10. Folkets gennemsnitlige dom står så frit at læse til skade eller gavn for firmaet.

Når folk konsulterer en sådan side, bliver virksomhederne nødt til at imødegå kritikken, og firmaet svarer derfor offentligt og officielt på den enkelte forbrugers kritik.

Her blandes kundeservice og PR. For firmaet svarer ikke kun for at løse kundens problem, men også for at sende et signal til alle dem, der måtte læse med.

Som Timme Bisgaard Munk siger:

»I dag er marketing blevet til content marketing, mens kundeservice er det nye marketing.«

Målet bliver endvidere i dag at hverve forbrugeren til sin markedsføring.

»Du gør dine kunder til ambassadører. Du skal ikke tiltrække nye kunder, du skal bruge dine eksisterende kunder til at profilere den kommunikation, du allerede har.«

Paradigmeskiftet i reklameverdenen har altså ikke bare ført til nye veje til forbrugeren – det har også omdefineret forbrugeren til at være sin egen sælger. Virksomhederne lokker os til at deltage, og når vi gør det, er vi ikke bare modtagere af et budskab, men også afsender for det.

Forfatter og tidligere reklamemand Knud Romer beskriver, hvordan forbrugeren nærmest er blevet en del af virksomheden:

»Vi er kommet dertil, hvor forbrugerne bliver inddraget i markedsføringen. Vær med til at hjælpe os. Lav din egen reklame, lav din egen musikvideo. Vi lytter til dig! Den, der kommer med den bedste idé, får lavet sin reklame ... Man sætter folk til at arbejde for sig! Folk har været med til at udvikle den nye Seat. Det er brugerdrevet innovation.«

Hvem har magten?

Den 6. januar slog containerfragtselskabet Mærsk Line et smågrynet privatfoto op på Facebook til deres 1,1 mio. følgere. Det forestiller to små drenge. I stedet for tandpastasmil står de blot og ser søde ud ved et stuebord fyldt med Lego-klodser. De har lige bygget et blåt containerskib fra Mærsk i miniformat. Det er flot.

Denne hellige triangel af klodser, børn og hjemlighed deles og kommenteres i stor stil af almindelige mennesker, der aldrig har set indersiden af hverken en container eller et reklamebureau.

Mærsk har derved lavet et stykke meget effektiv markedsføring med ganske simple midler. En strategi, der ikke behøver et stort tv-budget, men blot velviljen fra tusinder af mennesker.

Det kan på den måde være svært at se, om folks brug af de digitale muligheder har presset virksomhederne til at blive humane og forbrugervenlige, eller om reklamen blot har fundet en ny og stærkere vej gennem vores parader.

Reklameprodukter

At reklamens grænser udviskes på mere end én måde, kommer til udtryk, når Knud Romer fortæller om, hvordan reklame og produkt er ved at blive to sider af samme sag:

»Det er klart, at det at vi får flere og flere filtre og muligheder for at skippe reklamer gør, at reklamen går mere og mere i ét med produktet,« siger han og ser længere frem:

»På et tidspunkt vil der ikke være nogen forskel. Når du ser Lego-filmen for eksempel. Den er ret perfekt, fordi der slet ikke er nogen forskel på underholdningsindustri og markedsføring. Filmen er reklamefilm for produktet. Og du betaler endda for at se den.«

I fremtiden bliver det altså ikke muligt at sortere reklamer fra med et klistermærke på postkassen. For hvis du vil se en mand som Felix Baumgartner hoppe ud fra en kapsel 30 km oppe i stratosfæren, er du nødt til at forholde dig til den allestedsnærværende arrangør: energidrikken Red Bull.

Virksomhederne, der arbejder under dette nye paradigme, har en helt fast metode, fortæller Romer:

»Du begynder med et eller andet aspekt af forbrugerens interesser, og så lokker du dem ind. Og det er det, det handler om: kontakt, involvering, fastholdelse, mersalg. Man skaber loyale kunder ved at få dem til at engagere sig på den ene eller anden måde. Og komiske er, at det er fuldstændig pro forma. Fortæl os, hvad du synes, fortæl os din mening, vi lytter til dig – og der er ikke nogen, der lytter! De er fuldstændig ligeglade.«

Mellem lyst og ulyst

– Er der ikke en grænse for, hvor meget folk vil knytte sig til virksomheder?

»Nej, nej, det er en ren lystøkonomi. Spørgsmålet er, om der er mere lyst forbundet med det end ubehag. Altså om det kræver mere af én, end man får ud af det, og hvis det kræver mere, så stopper det med det samme. Det er en dans på et knivsæg mellem lyst og ulyst,« siger Romer.

Virksomhedernes nye reklamestrategi kan måske få forbrugeren til at arbejde for dem og deres brand, men det er en manipulation, der kun virker, så længe arbejdet er tillokkende og tilfredsstillende for modtageren.

Sådan spiller magt og magtesløshed sammen i det nye forhold mellem mennesker og virksomheder, hvor forbrugeren er en marionetdukke med saksen klar i hånden.

Tal fra Danmarks Statistik i september sidste år oplyser, at 40 pct. af alle danske virksomheder benytter sig af sociale medier. Heraf angiver 74 pct., at de bruger dem til markedsføring, mens det endnu kun er 18 pct., der inddrager kunderne i produktudvikling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Sådan spiller magt og magtesløshed sammen i det nye forhold mellem mennesker og virksomheder, hvor forbrugeren er en marionetdukke med saksen klar i hånden."

Nyhedsværdien er ringe og sløringen er (som vanligt) eklatant; hvilken værdi kan saksen have for en marionet (hvis kendetegn netop er fraværet af egen vilje)? Analogien til forholdet mellem mennesker og den politiske kaste ligger lige for.

Henrik Danstrup

Skal vi blive forarget ? I givet fald lykkedes det ikke...... det er gammel viden og afslører nok, at markedsføring ikke ligefrem er Informerens kernekompetence område.

Dagens Telegrammer fortæller en anden historie, metoderne er blevet mere sofistikerede. Nu tager jeg selvfølgelig udgangspunkt i Informations side, det kan let forholde sig anderledes andre steder, uden tvivl. Men de lever fint i mediesfæren.

Torben Nielsen

Jeg har intet mod at se Jean Claude gå i split. Dog får det mig ikke til at købe en lastbil. Hvis jeg endelig skulle få brug for en lastbil, vil alverdens reklamer ikke forhindre at jeg grundigt undersøger udbudet ift. mit behov. Jeg vil dog mene at Volvo-Renault eller Scania repræsenterer velafprøvet teknologi. Så det kunne sagtens ende der. Hvis altså det var...., men det er det ikke ;O)

Ellers var min første tanke lig Rannveigs: Hvem fanden er "vi"!

"Vi tror måske, at vi har vundet våbenkapløbet med reklamebranchen med teknologiske blokader og ’nej tak’-klistermærker."

???

Det burde at være omvendt, at hvis man ønskede reklamer tilsendt til sin hustand, at så skulle man tilmelde sig det på posthuset og at som udgangspunkt fik ingen tilsendt reklamer, da 99% af hustande kan browse reklamer på nettet i dag. Total spild af ressourcer og et irritationsmoment uden lige at skulle skaffe sig af med 3-4 skraldesække reklamer årligt, ja og et miljøsvineri uden lige,. nej hvor ville det glæde mig hvis det ændrede politikken ang. de her reklamer.

Men det er som sådan lige meget for jeg har længe fået nok af de her reklamer, har installerer en metalliste på min postkasse sådan at man kun kan komme ca et brev i den ad gangen.

John Christensen

Jeg har været forbandet over at skulle være TVANGSINDLAGT til at se TV2 News når jeg benytter buslinje 3A.

Hjælpen kom fra en noget uventet kant, i form af en ældre dame der oplevede børnehavebørn blive rædselsslagne over billeder af maskeret politi der skød og dræbte mennesker på gaden....i Ukaraine.
Hård kost for børn, og derfor nok usmart bare at lade det køre i det offentlige!!!!
Vi skal bindes op på Aktiespillet osv, men det er uhørt at sælge plads til bestemte kanaler, når du måske endda har betalt 22kr. for en 2 zoners billet, føj for en stinker!

God dag der ude.

John Christensen

Den ældere dames fortjeneste i m in kommentar herover var, at hun fik bragt emnet op i tv-nyhedsfladen. Lad os se om det hjalp!
Alt håb er ikke ude.

Så længe vi har det frie marked hvor virksomheder har lov til at invadere os helt ind i det private hjem, og hellige ikoner er erstattet af logo´er, ja så vil dette fortsætte.

Nu angriber reklamerne os også på youtube.

Der er en meget mild lovgivning på området, og medmindre der bliver taget et globalt opgør med kapitalismen som vi kender den idag, tror jeg vi skal lære at navigere i dette bombardement.

Majbritt Nielsen

Torben Nielsen

24. februar, 2014 - 21:31
Det hedder branding, når Volvo laver sådan et stunt.
Det er for at det skal bundfælde sig i hovedparten af forbrugernes bevidsthed, som et solidt værktøj. De arbejder på den lange bane. Ikke for at du skal ud og købe en lastbil.

Lige som gillet (barberskraber mv) har formået at holde nærmest alle ude af konkurrencen i supermarkederne med deres branding.
Og desværre må jeg punktere din fine boble om at du er uimodtagelig.
Du er lige så modtagelig som alle andre.

Volvo vil have at deres brand skal kendes af flere. De sælger jo andet end lastbiler.
Biler har jeg hørt. ;)

Torben Knudsen

I mit nærområde er det de elektroniske og trykte aviser, der har overtaget reklamer og såkaldte distriktsaviser. Og så betaler vi jo tilogmed for dem i ny og næ.
Det gælder Berlingske ja alle aviser, der har en vis distribution, man er i tvivl om hvilken avis, man har fået i hånden, distriktsbladet eller Berlingske. Holder den?
Det redaktionelle stof bliver mindre og mindre dels ved reklamerne og dels ved meget store fotos, billeder, se f.eks. Berlingskes tegning af hvad cigaretter koster i Europa, fylder det hele og så lidt naiv tekst. Naiv fordi det anføres, at smøger i Armenien kun koster 7 kr, men i Danmark 40 kr. der er ikke regnet på forskel i købekraft. (Nå det var et sidespring)
Samspillet om reklamer er også udviklet. F.eks. er der under bordet aftalt at Sporten i DR skal nævne Wozniakki i hver udsendelse ,også selv om hun ikke har spillet en af de mange kampe, en dag på kontoret for Wozniakki. Denne aftale , Politiken bruger Laudraup og det gør sporten også ,gør, at de som branding skovler penge ind. Senest er Laudrup kommer frem i annoncer for PFA, men er nu lidt nede p.g.a. fyringen.
Reklamer i DR nej da og jo da, det kører derudaf og vi dumme dänen sluger det råt og lad os få frem hvad DR's sportsredaktion modtager i 'partistøtte'
Eller er det bare dovenskab?

Majbritt Nielsen

Torben Knudsen

26. februar, 2014 - 10:00
Barr rolig, det ikke kun danskere der skal tag stilling ti reklame.
Der bruges millioner af dollar på at tilrette lave en strategi der giver pote. Så bare pak det lave selvværd væk. Alle får deres skålpund reklame.
I det mindste har vi lidt beskyttelse af børn herhjemme på den front.