Læsetid 3 min.

Far fortjener også opmærksomhed

Mor er dejlig og rund og altid i fokus, men far er også okay – derfor fortjener farrollen at få en tur i rampelyset. I denne uge inviterede fortællerscenen BestTellers fædre i alle aldre til at dele deres historier
Ved scenearrangementer sætter publikum sig som regel til rette og lader sig underholde af øvede kunstnere. Men hver torsdag vender BestTellers rollerne på hovedet og lader publikum føre ordet

Ved scenearrangementer sætter publikum sig som regel til rette og lader sig underholde af øvede kunstnere. Men hver torsdag vender BestTellers rollerne på hovedet og lader publikum føre ordet

Jakob Dall
15. februar 2014

Han kan være af pap, han kan være en regnbue. Han kan have sejlet på de syv have eller spillet seriefodbold på en pløjemark. Måske bor han i udlandet eller lige rundt om hjørnet. Farrollen byder på mange muligheder og rummer lige så mange historier. Torsdag aften indtog ti personer scenen på Vesterbro i København for at fortælle deres egen historie om at være far – og om at have én.

»Til en meget frigjort kollektivfest i 70’erne, langt ude på landet, oplevede jeg, at min borddame fødte,« begynder en mand. »Det var ved den lejlighed, at jeg blev enig med mig selv om, at jeg helt klart godt kunne undvære at få børn.«

Den gråsprængte herre er som den første gået på scenen i det lille kælderlokale, hvor op imod 50 mennesker sidder let smilende og musestille med blikket rettet mod scenen. Manden fortæller, at han senere skiftede holdning til det at blive far, da han mødte en meget målrettet kvinde, der straks ville have testet hans forplantningsevner:

»Hun tog mig, som jeg skulle tages. Den første kærlighedserklæring var en tur til sæddoktoren.«

»Da barnet endeligt var på vej, blev moderen frodig, smuk og dejlig. Jeg følte mig som en donor, der ikke var brug for længere,« fortsætter han, mens publikum griner ad hans historie, der fortsætter ind i venteværelset på Rigshospitalets fødegang.

Her trak fødslen ud. 36 timer og akut kejsersnit. Lægerne havde efterladt ham i venteværelset. Fuld af angst.

Rollerne er vendt på hovedet

Ved scenearrangementer sætter publikum sig som regel til rette og lader sig underholde af øvede kunstnere. Men hver torsdag vender BestTellers rollerne på hovedet og lader publikum føre ordet. Nogle har meldt sig på forhånd, andre drikker sig mod til i løbet af aftenen. Fælles er, at hver fortæller har fire et halvt minut til at fortælle deres historie. På BestTellers synes de, at fædre nogle gange bliver glemt. Deraf ugens tema.

»Det er altid mor, der er i fokus, og hun er da også dejlig, men far er også god. Han fortjener opmærksomhed,« siger Nadja Engholt Kaspersen, der er projektleder på arrangementet.

Hun forklarer, at BestTeller-arrangementerne handler om at lære noget nyt om verden igennem de historier, der bliver delt. Man låner så at sige et par fremmede briller at beskue sig selv og omverdenen med.

»Det handler om at mødes på tværs af alle skel. Man støtter hinanden og vil gerne det andet menneske godt,« siger Nadja Engholt Kaspersen.

I cirka et år har BestTellers kælderscene huset fortælleraftenerne og de bliver støttet af Københavns Kommunes Områdefornyelse Centrale Vesterbro. Entréindtægterne går ubeskåret til Mændenes Hjem på Vesterbro.

Hvorfor slog du mig ikke, far?

Fortællernes historier bevæger sig ikke kun ovre i det muntre, hvor den let patetiske far bliver grinet ad. Efter et par sjove historier om byggeprojekter, der aldrig blev færdige, og campingvognstrafikpropper, går en yngre fyr i 20’erne på scenen og udbryder bebrejdende:

»Hvorfor kunne du da ikke bare have slået mig, far?«

Der blev ikke snakket om problemerne i hans barndomshjem, fortæller han. Ved aftensmaden i hans økonomisk velstillede hjem, var der stille. Så stille, at man ofte kunne høre bordsaltet blive kvast mellem fingrene.

Publikum smiler ikke helt så meget længere, men kigger fortsat helt stille på den unge mand.

»Forleden, i mit virke som rollemodel for otte udsatte drenge, oplevede jeg behov for tilgivelse,« siger han og kigger en stund ned i scenegulvet.

På væggene i den lille kælderscene hænger der spejle i adskillige former og rammer. De sorte stole står kilet op ad hinanden, og der er mørklægning for vinduerne.

»Jeg lagde hånd på én af mine drenge. Jeg tog fat i armen på ham, så han havde blå mærker dagen efter. Jeg hader mig selv for det,« siger han og holder igen med afslutningen:

»Men lærdommen fra lyden af middelhavssaltet gør også, at jeg ved, at jeg skal tilgive mig selv. Hellere i dag end i morgen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Andreas Trägårdh
    Andreas Trägårdh
  • Brugerbillede for Inger Sundsvald
    Inger Sundsvald
Andreas Trägårdh og Inger Sundsvald anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu