Kommentar
Læsetid: 3 min.

Forført af Putins show

Åbningsceremonien for vinter-OL i Sotji var hul propaganda, ja. Men nok ikke hulere end diverse vestlige massemediebegivenheder
I temaet ’Ruslands drømme’ under de olympiske vinterleges åbningsceremoni i fredags tog Putin os med på en retrotur til Stalin-tidens æstetik med store fædrelandsmonumenter og himmelstræbende bygninger, der stadig står i mange hovedstæder i tidligere Sovjetrepublikker i øtblokken.
Kultur
13. februar 2014

Den Internationale Olympiske Komité forsøger ihærdigt at overbevise os om, at det modsatte er tilfældet. Men moderne OL har altid været en sammenblanding af sport og politik. Det er ikke gået folkedybets næse forbi.

»En gentagelse af OL i Berlin i 1936,« skrev en læser fra Ekstra Bladets sektion Nationen! om fredagens monumentale åbningsceremoni i Sotji.

Tre milliarder par øjne verden over så med, da præsident Vladimir Putins ambitiøse selvprofileringsshow gik i gang. For enhver, der sad og så menneskemasserne danne et gigantisk russisk flag med LED-lys, er det svært at tro på idealet om, at sport er et interesseløst felt uden skjulte dagsordener. Og det er samtidig vanskeligt at finde de rigtige briller til at kigge på begivenheden. For kan man stille sig på hælene over Putins autoritære styreform og hans bigotte homofobi og samtidig lægge sig fladt ned og medgive, at det æstetisk set var et superflot show?

Sminket lig

Allerede inden showceremoniens start var det, som om alle stod på spring for at gøre nar af russerne. Vi ville have bekræftet vores forventning om et totalitært udstyrsstykke, der fordrejer og perverterer sportens rene intentioner. »Sotji er et sminket lig,« rapporterede TV 2-værten, der klagede over kikset logistik og mangel på basale moderne bekvemmeligheder.

Vestlige kommentatorer stod klar for at tage luften ud af Vladimir Putins ambitiøse selvpromoveringsprojekt og afsløre alle de 280 milliarder kr. dyre falbelader som en pilrådden kulisse og showet som kitschet og hul propaganda. Ligeledes følte medierne trang til at typecaste Putin i rollen som den absolutte ondskab. Som Ekstra Bladet beskrev den russiske leders fremtoning under åbningsceremonien:

»Han lignede mere en mand, der havde lyst til at gå ned i KGB’s kælder og finde et godt torturinstrument.«

Vamle visioner

Men åbningsceremonien skabt af showmagerne bag det internationale Melodi Grand Prix 2009 i Moskva viste sig som skudsikker. Atleternes indmarch bød på de sædvanlige pudsige sidehistorier: Der var den nydelige prins Hubertus von Hohenlohe-Langenburg fra Lichtenstein, der foruden skiløber også er forretningsmand og schlagersanger. Og der var kælkestjernen fra de tropiske Tonga-øer Bruno Banani, der har taget navneforandring for at blive sponsoreret af et underbuksefirma af samme navn.

Men hvis propaganda skal sælge en bestemt politisk vision, hvad er det så for en vision, som vi bliver lokket til at købe? I CGI-tunge visualiseringer og massekoreografier blev vi præsenteret for et episk narrativ om nationens ubrudte rejse mod storhed fra de første bosættelser til zartiden og sovjettidens opspeedede modernisering. Et revisionistisk forsøg på at skabe kontinuitet og sammenhæng i Ruslands tumultariske historie. Vammelt nationalistisk, men er nationalisme nogensinde andet end vammel?

Underholdningsdelen blev imponerende indledt med kosakdansere og cirkusartister, der dannede menneskelige pyramider, inden heliumfyldte løgkupler steg til vejrs over stadion. Et af de 130 kameraer registrerede Putin, mens han med en tilfreds mine betragtede den stiliserede genopførelse af den revolutionære avantgarde i musicalstil, hvor kroppe i rød-sorte gymnastiktrikoter bevægede sig maskinelt under en replika af El Lissitzskys røde kile, der borede sig ind i den tomme luft. Den ultrakonservative hyldest til russisk familieliv var et direkte bizart optrin, hvor husmødre med røde hovedtørklæder hev babydukker ud af røde barnevogne og kastede rundt med dem.

Propaganda a la Putin

Sammenligningen med OL 1936 er nærliggende, for rigskansler Adolf Hitler var om ikke andet strategisk fremsynet, da han øjnede muligheden for at bruge sportens æstetik og symbolik til politiske formål. Og i en tid, der påstår at have lagt ideologierne bag sig, er der noget provokerende ved en mand som Putin, der med så skamløs nationalisme tillader sig at lade kosmonauter og tidligere KGB-folk afsynge nationalhymnen.

Men som propaganda betragtet var det nok hverken værre eller bedre, end hvad vi er vant til. For spørgsmålet er, om Putins lege er så fundamentalt anderledes end de vestlige værdipluralistiske massemedie-begivenheder.

Det er næppe en russisk specialitet at bruge æstetisk masseforførelse som magtens værktøj, og det er svært at se grunde til, at den økonomiske magt koncentreret i kommercielle begivenheder som Super Bowl og Melodi Grand Prix skulle være mere ren. Blot virker Putins forførelse ikke med henblik på individuelt forbrug, men rettet mod masserne, som skal absorbere og godkende forestillingens ideologiske budskab. Og hvor økonomisk magt opererer diffust, abstrakt og anonymt, så er magten i OL-tilfældet koncentreret i én omnipotent leder; Putin. Og det gør den svær at sluge.

OL-åbningsceremonien fra Sotji, DR, fredag eftermiddag fra kl. 17.00

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

gå mod lyset, Anna, gå mod lyset...

Et yderst pussigt indlæg om Ol i Sotji,, hvor Sotji nærmest er en biting, og aversionen mod Putin har ovetaget, - for berettiget, naturligt og selvfølgelig skal vi blande politik ind i OL når det afholdes i Rusland, når nu v ikke kan lide Putin.

Sådan skal det beskrives kritisk vestens medier:

"
Men hvis propaganda skal sælge en bestemt politisk vision, hvad er det så for en vision, som vi bliver lokket til at købe? I CGI-tunge visualiseringer og massekoreografier blev vi præsenteret for et episk narrativ om nationens ubrudte rejse mod storhed fra de første bosættelser til zartiden og sovjettidens op speedede modernisering. Et revisionistisk forsøg på at skabe kontinuitet og sammenhæng i Ruslands tumultariske historie. Vammelt nationalistisk, men er nationalisme nogensinde andet end vammel?
"

- JA, føj for den lede, sådan som de russere er!

Glemt er helt åbnings ceremonien fra London med al sin svulstige pompøse overvældende selvhyldest til Imperiet, og dets betydning for den moderne industrialisering med opfindelser af tog dampmaskiner osv. kampen mod Hitler regimet, og stadige påvirkning i nutiden indenfor popmusik o.m.a.

- Hvordan kan det udvikle sig anderledes når vesten selv går forrest med politisk selvhyldest af deres egen samfundsmodel, som demokratisk, der ganske vist er under afvikling i retning mod det mere autoritære liberale og Amerikaniserede samfundsmodel.

Vist er det let at kritisere fra vore vestlige grænser mod en samfundsmodel vi ikke bryder os om, men samtidig, at se os selv i vort eget spejlbilledes forfalskede virkelighed evner vi ikke.

arne poulsen, Per Torbensen, Stig Bøg og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Jante styrer så meget også her. Især Jantes der, fordi vi stadig er lidt bange for dem.
Hvad med at tage imod dem, selvom de stadig er en stor mundfuld, når de skal integreres på turiststederne.
Jeg tror, de beder om at blive taget imod, uanset hvor korrupte, vi mener de er.
Så kan vi samtidig fortælle dem, at det russiske flag, der var hejst ved invigelsesceremonien ikke burde have været det første, men det sidste, der var blevet hejst.
Det kan vi hjælpe dem med, og så meget andet.
Under systemet er der et folk, glemmer vi ikke det?

Ja, der er ikke meget nyt under propaganda-solen, hvilket RT her morer sig (ret rammende) over:

http://rt.com/news/olympic-boycott-art-1980-794/

Niels Engelsted

Hvis man absolut skal fortsætte Informations lange tradition som koldkrigsmedie, så bør man prøve at gøre det mere elegant og mindre selvudleverende. Det er trods alt det 21. århundrede.

Espen Bøgh, Eva eldrup, Per Torbensen og Stig Bøg anbefalede denne kommentar

"mere elegant og mindre selvudleverende. Det er trods alt det 21. århundrede."??

Jeg er desværre bange for, at fuldstændig du har misforstået den foreløbig dominerende trend i det 21. århundrede mht. elegance og selvudlevering, Niels!! ;-))

Niels Engelsted

Nic, jeg er bange for, at du har ret, men indrøm at det var et forsøg værd.

Indrømmet! ;-D

Du almægttge, denne avis lider da af russerfobi der er et ekstrablad værdigt.

Du almægttge, denne avis lider da af russerfobi der er et ekstrablad værdigt.

Eva,
det er mærkeligt - jeg kan ikke se nogen som helst russerfobi i den artikel. Men måske kan du læse ting mellem linjerne, som jeg ikke kan.......?

Det er skam ikke mærkeligt Erik Karlsen - det er ikke alle der kan "læse mellem linierne" (metafor).

Hvis man vil se russofobi i fuldt flor, bør man nok kaste sig over de amerikanske medier.
Den kendte Rusland/Sovjet-kender Stephen F. Cohen hudfletter de amerikanske mediers dækning af OL, Rusland og Ukraine i denne artikel i The Nation:

http://www.thenation.com/article/178344/distorting-russia

Hans opfattelse er, at "... American media on Russia today are less objective, less balanced, more conformist and scarcely less ideological than when they covered Soviet Russia during the Cold War."

Denne opfattelse underbygger han overbevisende i artiklen.

Eva eldrup, Nic Pedersen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

Besynderlig, malplaceret moderbinding til mafia-oligarkiet, Rusland, man kan observere her i trådene. Putin er en spejderdreng, og de der siger det modsatte, er enten forført af USA-propaganda og/eller påvirkningsagenter for CIA.

Al den kravlen rundt på, og leflen for, det brutale russiske skindemokrati, må enten bunde i en utøjlelig, hjemløs nostalgi omkring de glade dage under det foregående diktatur, eller en afgrundsdyb kynisme, hvorunder den let gennemskuelige, russiske macho-nationalismes torne, slides helt og aldeles væk af landets patetiske, kværulant-forrykte opposition til USA.

"Spejderdreng"?

Det har jeg sgu lige godt aldrig hørt nogen kalde Putin. End ikke folk, der har stemt på ham flere gange!

"skindemokrati"? - Tja, som Putin en gang sagde til Bush, efter en af sidstes belæringer om netop demokrati: "Vi holder altså mest af den slags demokrati, hvor kandidaten med FLEST stemmer bliver præsident!" (hvilket afstedkom en vis tavshed fra amerikansk side dengang)

Noget andet er, at rigtig mange ikke synes at kunne undvære den "gode gamle trygge fjende", som de er opvokset med; de fæle russere. Nogle selvfølgelig også med en slet skjult "moderbinding" til bl.a. USA og det jo altid gode Vesten og andre kære forestillinger.

Stupiditeten næres nok yderligere af, at mange - ikke mindst danskere - end ikke som de begavede amerikanere, der jo vitterligt findes kan foretage en så basal skelnen, sprogligt og fattemæssigt som mellem USSR, the soviets og Russia og the russians!?
Det har jo hele tiden været "russerne", ikke sandt?
(selv yndlingseksemplet Stalin, der godt nok egentlig var georgier)

Selv i forhold til Tyskland før og efter 1945 har fattesvagheden og de negative rygmarvsmeninger næppe været så holdbare hos så mange så længe.
Men de "gamle gløder" blev selvfølgelig heller ikke næret så omhyggeligt af medier m.v. der.

- Hvem sagde FISA?

En fremragende opsummering af problematikken af Peter Lavalle her:

http://rt.com/op-edge/western-media-russia-bashing-293/