Læsetid: 3 min.

Hamsun er ikke vigtig nok

De bliver aldrig færdige med at diskutere Knut Hamsuns nazistiske fortid i Norge. Nu senest i forbindelse med afstemningen om, hvem der er ’de 100 vigtigste nordmænd’ i anledning af fejringen af 200-året for den norske grundlov
Den store norske avis VG har, i anledning af 200-året for den norske grundlov, lavet en liste over, hvem der er de 100 vigtigste nordmænd siden 1814. Knut Hamsun er ikke med på listen på grund af hans nazistiske fortid. Foto: Scherl/Scanpix

Den store norske avis VG har, i anledning af 200-året for den norske grundlov, lavet en liste over, hvem der er de 100 vigtigste nordmænd siden 1814. Knut Hamsun er ikke med på listen på grund af hans nazistiske fortid. Foto: Scherl/Scanpix

21. februar 2014

Så har vi balladen igen, balladen om Knut Hamsuns nazistiske sympatier og det officielle Norges forhold til den verdenskendte forfatter af litterære mesterværker som Sult, Pan og Markens grøde. På den ene side er nordmændene stolte af hans litterære bedrifter, på den anden side er de mindre stolte af hans ideologiske afvigelser i en sen alder og har ikke lyst til at gøre ham til et nationalt klenodie. Specielt ikke fordi Hamsun forblev tro mod Hitler til det sidste og forfattede en rosende nekrolog over ham, hvor han blandt andet skrev:

»Han var en Kriger, en Kriger for Menneskeheden og en Forkynder av Evangeliet om Ret for alle Nasjoner. Han var en reformatorisk Skikkelse av høieste Rang, og hans historiske Skjebne var den, at han virket i en Tid av eksempelløseste Raahet, som tilslut fældte ham.«

Top-100

Derfor giver det altid problemer, når man enten nævner Hamsun som en af de vigtigste nordmænd eller omvendt helt undlader at inkludere ham, sådan som vi har set eksempel på i de seneste dage.

I år, nærmere bestemt den 17. maj, er det 200 år siden Norge fik sin egen grundlov. I den anledning har den store norske avis VG samlet et ekspertpanel bestående af blandt andre den tidligere statsminster Kåre Willoch, den tidligere kulturminister Hadia Tajik, udenrigsforskeren Halvard Leira og den norske historiker Jorunn Bjørgum med henblik på at lave en liste over, hvem der er de 100 vigtigste nordmænd siden 1814. Øverst på den liste endte ikke overraskende forfatteren Henrik Ibsen, fordi juryen mente, at han var den nordmand, som bedst har placeret Norge på verdenskortet og med varig virkning. »Han har haft en stor rolle i kultur-Norge, og han er gået ind i det norske sprog. Samtidig har han det store internationale nedslag. England har Shakespeare – Norge har Ibsen,« som Halvard Leira fra juryen ifølge avisen VG formulerede det. På andenpladsen kom Grundlovens far, Christian Magnus Falsen og Herman Wedel-Jarlsberg.

Den topplacering til Henrik Ibsen kunne juryen hurtigt blive enige om, men hvad de også kunne blive enige om, viste sig imidlertid mere kontroversielt. På listen over de 100 vigtigste nordmænd figurerer Knut Hamsun nemlig ikke, fordi juryen mente, at hans nazisympatier var diskvalificerende i denne sammenhæng, hvor det handlede om fejringen af en af verdens mest liberale grundlove. Så behændigt ud med Hamsun og uden hensyntagen til, at æstetik og politik ikke må forvekles.

Ikke kvalificeret

Den beslutning var heller ikke populær alle steder. Da VG publicerede sin liste med de 100 vigtigste nordmænd affødte det med det samme en heftig debat, og først og fremmest dukkede igen og igen spørgsmålet op, hvorfor Hamsun, der i 1920 blev tildelt Nobelprisen i litteratur, slet ikke var med på listen?

»Det er åbenlyst, at en mand som støttede Hitler ikke kan være med på en liste, som fejrer grundlovsjubilæet,« svarede VG’s politiske redaktør Hanne Skartveit i avisen.

For at kvalificere sig til listen over de 100 vigtigste personer blev nemlig følgende kriterier besluttet: At det skulle være personer, som har formet ideen om, hvad en nordmand er, personer, som er forbundet med stolthed, personer, som har et nedslagsfelt uden for landets grænser, og som det sidste var formålet at fremhæve gamle helte, som er blevet glemt af historien.

Så før grundlovsjubilæet overhovedet er kommet i gang, er der allerede ved at komme gang i debatten om, hvad der hører til i nordisk identitet, og hvad der ikke gør. Og er det rimeligt at undtage Hamsun, fordi han var nazist under Anden Verdenskrig, når han nu i øvrigt tidligere har skrevet noget af den mest fantastiske litteratur? Er man så ikke pr. definition en stor nordmand? Det kan nordmændene bruge den kommende tid i forbindelse med 200-året til at diskutere.

Hamsun er dog langtfra den eneste, der savnes på listen. Eksempelvis nævner flere kendte og populære nordmænd som fodboldspilleren Ole Gunnar Solskjær, skakspilleren Magnus Carlsen og den tidligere statsminister Jens Stoltenberg. Til det svarer Leira fra jyruen, igen jævnfør VG, at listen har et 200-årsperspektiv, og at det derfor er vanskeligt at tage kendte personer med fra de senere år: »Jo nærmere vi kommer vores egen tid, jo vanskeligere er det at vurdere den historiske betydning af personer og deres handlinger.«

Men at eksempelvis komikeren Shabana Rehman kom med på listen, undrer en del sig over. Om ikke andet er der allerede lagt i kakkelovnen til en kommende interessant debat om, hvad der hos den unge nation indgår i norsk selvforståelse og identitet, og hvad der ikke gør.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu