Baggrund
Læsetid: 3 min.

En hverdag med magtesløse mænd, stærke kvinder og meningsløs vold

En muslimsk eksfange på dydens smalle sti og et 17-årigt bandemedlem uden faderfigurer udgør hovedpersonerne i to af dette års berlinale-film, der eksponerer den rå narkovold på grænsen mellem Mexico og USA
16-årige Mateo er tvunget til at navigere mellem familiens og de lokale bandelederes forventninger . Filmen ‘Los Angeles’ leverer et brutalt indblik i Mexicos sociale virkelighed.

Yvette Cruz

Kultur
15. februar 2014

I november sidste år opdagede mexicansk politi en massegrav med 33 maltrakterede lig. Endnu et grusomt eksempel på den blodige narkokrig, der siden 2007 har kostet omtrent 80.000 mexicanere livet.

På årets filmfestival i Berlin tager to film hårdt og kontant fat på den vold, der knytter sig til almindelige mexicaneres hårdt prøvede hverdag.

I Los Angeles får vi et indblik i den uforsonlige bandementalitet, der præger tilværelsen for den 16-årige mexicanske dreng Mateo. Egentlig vil Mateo leve op til sin families forhåbninger og krydse grænsen til USA for at slutte sig til sin fader, der er rejst i forvejen og har fundet arbejde i det forjættede land.

Men planerne løber af sporet, da Mateo søger kontakt til den lokale bande, der også har afdelinger i det mexicanske indvandrermiljø i Californien. Uden bandens beskyttelse på den anden side af grænsen vil tilværelsen ganske enkelt være for risikabel, vurderer Mateo, der imidlertid havner i alvorlige problemer, da han lidt efter lidt begynder at modsætte sig bandelederens eskalerende krav.

Los Angeles giver ikke blot et indblik i de rå sociale vilkår, der år efter år driver et utal af unge mexicanske mænd ind i bande- og narkokriminalitet og hvert år koster tusindvis af menneskeliv. Den er også et glimrende portræt af magtesløse manderoller og faderfigurer i det mexicanske machosamfund, hvor hverken landsbyens politiske overhoved eller fraværende faderskikkelser evner at levere gyldige alternativer til bandelederens rå og brutale vold.

I stedet tegner Los Angeles et portræt af landsbyens egentlige sammenhængskraft: de stærke kvinder, der trods en hverdag af pludselig, afstumpet og meningsløs vold kæmper for at holde fast i den menneskelige værdighed. I en særligt kraftfuld scene skælder en lokal kvinde ud på de lokale gangstere, hvis trøstesløse barndom hun selv har været med til at formilde.

Los Angeles er instrueret af amerikaneren Damian John Harper, der har tilbragt et år i den indianske landsby Santa Ana del Vale for at researche. Filmen er optaget med lokale kræfter uden skuespilerfaring, hvilket giver filmen en autentisk, usentimental og socialrealistisk kant.

En sympatisk muslim

Anderledes patetisk og skæbnesvangert går det til i den marokkanske instruktør Rachid Boucharebs Two Men in Town, der viser os virkeligheden på den anden side af grænsen. Som i tv-serien Breaking Bad spiller New Mexicos golde og stumme ørkenlandskab en hovedrolle som visuel metafor for fraværet af menneskelighed og altoverskyggende, nærmest bibelsk hævntørst.

Filmen åbner med løsladelsen af William Garnett (Forest Whitaker), der har afsonet 18 års fængsel for mordet på en vicesherif i forbindelse med et bankrøveri. Som fri mand lurer Garnetts raseri og den instinktive vold som en konstant trussel, der blandt andet holdes i skak af den muslimske tro, som han er konverteret til i løbet af sin afsoning.

Tikkende bombe

Ifølge sit eget udsagn ønsker den religiøse eksfange et simpelt liv, men han konfronteres snart med mere uforsonlige kræfter.

På den ene side chikaneres Garnett i stigende grad af byens patriotiske sherif, Agati (perfidt gestaltet af Harvey Keitel), der ikke kan tilgive ham mordet på sin kollega. For den patriotiske sherif, der både afholder grillfester for hjemvendte Afghanistan-veteraner fra lokalmiljøet og kniber tårer over døde mexicanske flygtninge ved grænsen, er den tidligere straffefange blot en tikkende bombe, der hurtigst muligt skal pacificeres.

På den anden side konfronteres Garnett af sin tidligere kriminelle makker og voldspsykopat (Luis Guzman), der er involveret i både narkohandel og menneskesmugling af gravide mexicanske kvinder. Narkogangsteren har ikke til sinds at lade sin gamle partner leve et uforstyrret liv. Hverken sheriffen eller narkogangsteren er i stand til at løse Garnett fra det billede, som de én gang for alle har dannet sig af ham. Mellem de to står Garnetts tilsynsværge (eminente Brenda Blethyn), der forsøger at få den tidligere voldsmand på rette spor med en kombination af kontrol og tillid.

Alt i alt er Boucharebs film, der er en genindspilning af Jose Giovannis film af samme navn fra 1973, først og fremmest en moralsk, men også en noget ensidig fortælling. Det er omgivelserne, forstår vi, der presser Garnett ud over kanten. I stedet for denne delvist sorthvide toning kunne man måske have ønsket sig, at Boucharreb i højere grad havde evnet at tage fat på den politiske virkelighed, der dagligt kræver nye dødsofre langs den amerikansk-mexicanske grænse.

Vinderne af Guld- og Sølvbjørnen annonceres ved den afsluttende gallafest lørdag den 15. februar kl. 19 i Berlinale Palast.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her