Interview
Læsetid: 4 min.

Jelved: Jeg opfatter mig som en tjener for folkekirken

Hvor den afgående kirkeminister, Manu Sareen (R), i manges øjne var for frembrusende og misforstod armslængdeprincippet mellem kirke og stat, kalder den nye kirke- og kulturminister, Marianne Jelved (R), sig en tjener for kirkens folk. Hun ville ikke have udtalt sig så frit om kirkelukninger som sin forgænger, men politisk følger hun partifællens linje
Hvor den afgående kirkeminister, Manu Sareen (R), i manges øjne var for frembrusende og misforstod armslængdeprincippet mellem kirke og stat, kalder den nye kirke- og kulturminister, Marianne Jelved (R), sig en tjener for kirkens folk. Hun ville ikke have udtalt sig så frit om kirkelukninger som sin forgænger, men politisk følger hun partifællens linje

Marie Boye Thomsen

Kultur
4. februar 2014

Formens kanter stikker måske ikke på samme måde, men indholdet bliver det samme. Kulturminister Marianne Jelved (R) overtog i går Kirkeministeriet fra Manu Sareen (R).

Den ikke-kristne Sareen debuterede som kirkeminister med udskældte erklæringer om ambitiøse, politiske reformer. Og så udtalte han sig lidt for tidligt om at ville følge Københavns Stifts indstilling og lukke 16 af landets kirker.

Den folkekirkeligt døbte og viede, erfarne minister Marianne Jelved tilgår derimod arbejdet i mere ydmyge klæder:

»Jeg kan jo ikke vide, om jeg vil træffe nøjagtigt samme beslutninger som Manu, vi har jo været forskellige. Manu blev inhabil, fordi han gik ud og sagde noget om kirkelukninger. Det ville jeg så ikke have gjort. Det kan være, fordi jeg har mere erfaring eller har en anden måde at se tingene på. Men det betyder ikke, at vi laver forskellig politik, for det er den samme regering, vi er medlem af.«

Manu Sareen gennemførte i sin tid som minister tilladelse af kirkelig vielse af homoseksuelle til intern splittelse i folkekirken.

Radikale Venstre vedtog på deres landsmøde i september, at de stadig går ind for adskillelse af kirke og stat, men i regeringen har Sareen i stedet søsat en større reform af folkekirkens styringsstruktur. Visse kritikere anser det som led i en langsom indfrielse af partibaglandets ønske. Jelved beskriver det som en ny vej:

»Vi har i regeringen valgt den anden vej, at vi implementerer Grundlovens paragraf 66, der hedder, at folkekirkens styrelse ordnes ved lov. Det har stået i den paragraf siden 1849, og nu er det da på tide, at vi implementerer den og giver den indhold.«

Ikke kirkens vicevært

– Der er nogen, der vil påstå, at Sareens reformprojekt bliver parkeret hos dig – og at der ikke kommer til at ske mere i denne regeringsperiode. Er der noget om det?

»Det ved jeg slet ikke, hvad der menes med. Man skal da gøre tingene færdige i det udvalg. Men jeg kan jo ikke diktere dem, hvor hurtigt de skal gøre det. De må bruge den tid, de mener, der skal til. Jeg vil da gøre, hvad jeg kan for at fremme det.«

– Kommer du til at bruge særlig energi på at få det gennemført inden for din ministerperiode?

»Det mener jeg. Det er en prioritet, jeg gerne foretager. Jeg ved jo ikke, hvornår der bliver folketingsvalg, men jeg håber, jeg kan klare det inden.«

– Kirkekonsulent Mogens Mogensen har i Kristeligt Dagblad udtalt, at det vil være klogt, om du undlader at spille rollen som politisk chef for folkekirken og i stedet påtager dig rollen som vicevært, indtil der etableres ny styringsstruktur. Har du tænkt dig at agere vicevært?

»Nej, det har jeg ikke. Det er et underligt billede at bruge, for en minister er en tjener. Jeg opfatter mig faktisk som en tjener for folkekirken. De kan regne med, at der er kommet en minister, som vil folkekirken det godt. Og at jeg lytter til de mennesker, som er engagerede og optagede af folkekirken og arbejder i den, som ansatte og frivillige, og de vil blive inddraget i de overvejelser, som ministeren gør sig på en række områder. Og det er også det, der ligger i meningen med til at indsætte det styrelsesudvalg. De interessenter på forskellige niveauer eller områder skal også være med at udforme forslaget til, hvordan man kan udvikle folkekirkens styrelse ved lov.«

– Hvilken betydning har kristendommen for os i dag?

»I dag er folkekirken for mange mennesker en social institution, det er et sted, hvor man hjælper hinanden og tager sig af hinanden. Jeg lærte rigtigt meget i sommer, da jeg havde 14 menighedsråd til snak hver for sig og kunne forstå, hvordan de hele tiden ser sig omkring i de lokalområder, de er i, og spørger: Hvad kan vi bidrage med? I virkeligheden er den en ’hjælp din næste’-kultur. Det, synes jeg, er en fantastisk ting. For mig er det noget af det, der er centralt i folkekirkens forkyndelse, det er næstekærligheden og den barmhjertige samaritaner, det er noget, der påvirker den europæiske kultur, også den danske.«

– Har din og Sareens forskellige forhold til den kristne tro indflydelse på den politik, der føres i ministeriet?

»Det er ligesom spørgsmålet om vores stil. Vi er jo præget af den måde, vi gør tingene på. Man skal ikke lægge for meget i, at der er forskel på ministre, der overtager hinandens ministerier. Det er politikken, der er det interessante, og det er den, vi er ansvarlige for som ministre – at vi fortsætter den politik, som regeringen har valgt at have på det område.«

Rettelse: Vi skriver i ovenstående artikel, at tidligere kirkeminister Manu Sareen (R) ikke er kristen. Dette er ikke korrekt. Manu Sareen er opvokset i et hinduistisk hjem, men valgte i 2002 at blive døbt i folkekirken. Information beklager fejlen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her