Læsetid: 7 min.

Jorn – den politiske tænker

I hundredåret for hans fødsel genfortolkes Asger Jorn. De politiske skrifter, der tidligere blev afvist som uforståelige og uvæsentlige, tegner i dag et billede af en kunstner, der altid stod i opposition til det etablerede. Hvis man vil forstå Jorns kunst, må man forstå hans ord
Statens Museum for Kunst har i forbindelse med udstillingen om Asger Jorn fået fremstillet et bordfodboldbord for tre hold. Jorns ’triolektiske’ fodbold bliver billede på hans kritik af den firkantede dualisme. Hvis der altid er en tredje spiller på banen, så bliver positionerne aldrig fastlåste.

Statens Museum for Kunst

1. marts 2014

I vejkanten et sted mellem Silkeborg og den lille by Sejs står et monument, der måske mere end andet rummer forklaringen på den verdensberømte kunstner Asger Jorns liv. »Christian 1882-1960 og Lisbeth 1884-1959« samt et vers fra en sang af arbejdernes digter U.P. Overbye står skrevet på stenen. Asger Jorn fandt selv stenen i Italien, forarbejdede den og rejste den til minde om Christian Christensen. I dag huskes syndikalisten nok bedst for sine barndomserindringer fra et arbejderkvarter på Nørrebro i En rabarberdreng vokser op, men i 1933 havde den respekterede kommunistiske debattør og redaktør et lille landbrug i Sejs. Her mødte en ung Asger Jørgensen ham. Han havde netop mistet sin far, og Christian Christensen kom til at udfylde den tomme plads.

»Christian Christensen havde stor indflydelse på Asger Jorn i de formative år. Asger Jorn forblev en ener i dansk kunst. Og selv om han var medlem af DKP, fra han mødte Christian Christensen til sin død, var han altid kritisk over for partiet. Han blev aldrig en partisoldat i noget af det, han gjorde. Tværtimod blev det kendetegnede for ham altid at stille spørgsmål til den herskende orden. Det lærte han af Christian Christensen,« fortæller historiker Morten Thing.

I år fejres Asger Jorns hundredårsdag. Det gør den blandt andet med en stor udstilling på Statens Museum for Kunst, der åbnede i går. Og denne udstilling gør op med den danske opfattelse af Asger Jorn. Kunsthistorien synes at have glemt, at Asger Jorn ikke bare var en fantastisk ekspressiv billedkunstner. Han var en tænker, en politisk engageret kunstner, der producerede meget andet end malerier, og hvis man vil forstå hans maleri, må man også forholde sig til hans ord. De fyldte lige så meget i hans liv, som malerierne.

»Asger Jorn skriver adskillige politiske værker. Da han opretter Skandinavisk institut for sammenlignende vandalisme, udgiver han blandt andet Naturens Orden, hvor han kritiserer den marxistiske dialektiske materialisme og opfinder det, han kalder triolektik. Det er en udfordring af dualismen, hvor han spørger: Hvad, hvis man sætter en tredje part, nemlig æstetikken på banen? Han opfinder endda et fodboldspil for tre hold,« siger Morten Thing.

Ph.d.-studerende ved kunsthistorie på Københavns Universitet Helle Brøns har været medkurator på udstillingen på Statens Museum for Kunst, og hun fortæller, at hvis man sætter sig ind i Jorns kritiske tænkning, så får man en dybere forståelse for hans kunst og ser en sammenhæng i hans virke, som man tidligere har været blind for.

»Hans malerier er jo i sig selv så fantastiske, at man i kunsthistorien ikke har opfattet det som afgørende at sammenholde dem med hans tænkning. Man har været tilbøjelig til at fokusere på en biografisk udlægning af hans kunst,« siger hun.

Værdikritik

Statens Museum for Kunst har i forbindelse med udstillingen om Jorn fået fremstillet et bordfodboldbord for tre hold. Det sekskantede bord står i museets vandrehal og bruges allerede flittigt af de besøgende. Jorns triolektiske fodbold bliver billede på hans kritik af den firkantede dualisme. Hvis der altid er en tredje spiller på banen, så bliver positionerne aldrig fastlåste. Man indgår i forskellige alliancer og alt afhænger af, hvordan man administrerer sin position. Det bliver dynamisk.

Asger Jorn skriver i Værdi og økonomi: »Når jeg derfor fremsætter den påstand, at værdi er kræfternes transport og ikke kræfternes størrelse, ejheller kræfternes mængde, da er dette en direkte kritik af den økonomiske politik i Skandinavien efter krigen, idet denne ved at binde sig til troen på størrelsens og mængdens overlegenhed over for variabiliteten har fornægtet det økonomiske princip, som jeg her fremsætter som et skandinavisk bidrag til dette problem.«

Morten Thing fortæller, at han ikke bare forholder sig polemisk i forhold til den kommunistiske ideologi, men også til dem, der ellers umiddelbart burde være hans allierede:

»Asger Jorns politiske tanker er tæt forbundne med hans kunst, så man kan ikke skille de to ting ad. Heller ikke når han i Værdi og økonomi begiver sig ud i at kritisere kommunismens værdiopfattelse. De overtager borgerskabets opfattelse af værdi, mener han.«

Det samme går igen i en konflikt med en gruppe kommunistiske kunstnere: »Og dem var der mange af i Jorns samtid. De kritiserer kommunisternes kunstsyn og DKP for ikke at tage den socialistiske realisme til sig. Asger Jorn går imod dem og forsvarer den abstrakte kunst. Den slår fødderne væk under det borgerlige kunstbegreb,« fortæller Morten Thing. Asger Jorn fortsætter med at lægge sig ud med DKP og sine kommunistiske kunstnerkolleger, men han har fundet sin stemme, og den taler altid i mod gældende orden.

»Jorn ankommer til sig selv under Anden Verdenskrig. Han havde ellers oparbejdet et æstetisk grundlag med en række tekster i Arbejderbladet, men det ændrer sig under krigen. Han begynder at tale imod nyttig politisk kunst. I stedet opfatter han malerkunsten som noget, der indgår i en social virkelighed. Den skal ikke bare portrættere den,« fortæller Morten Thing.

Sjæl på udsalg

Asger Jorn forholder sig gennem hele livet polemisk i forhold til malerkunsten. Han er meget bevidst om, at billedkunsten er en traditionelt borgerlig kunstform, og han er med til at etablere avantgardegrupper som COBRA og Internationale Situatio- nister, der udfordrer kunstbegrebet bl.a. ud fra princippet: »Højkulturen er et fænomen, der bruser op og forsvinder, mens folkekulturen støt udvikler sig ved at uddrage de holdbare elementer fra højkulturens ruiner«, som Statens Museum for Kunst citerer ham på væggen i udstillingen.

Situationistgruppen udfordrer det moderne forbrugssamfund og vil afvikle kunsten som vare og i stedet bruge kreativiteten til en nytænkning af hverdagen. Gruppen genanvender og fordrejer allerede eksisterende billeder fra reklamer og aviser og arrangerer forskellige ’situationer’, hvor publikum går fra at være passive tilskuere til at være aktive deltagere.

Jorn interesserer sig for folkekultur – ikke kun af den etnografiske slags, men også populærkulturen. Han læser science fiction-romaner og tegneserier og indretter sit hus i Albisola i Italien inspireret af den folkelige pyntetrang, som ellers er afskyet af tidens så succesfulde funktionalister. Samtidig er Jorn begyndt at sælge malerier for rigtig mange penge. Paradoksalt nok indgår han selv i et ’borgerligt’, kommercialiseret kunstmarked, mens han i en anden del af sin praksis kritiserer det. Tingene hænger dog sammen. For eksempel hænger der på Statens Museum for Kunst et Jorn-værk med titlen Sjæl på udsalg.

»Hvis man for eksempel ser på hans insisteren på at indgå i kollektiver og endda skabe kunstværker sammen med andre, så giver det meget mere mening, hvis man kender hans kommunistisk inspirerede tænkning. I det hele taget hænger hans arbejder med tekster og billeder sammen i en kunstnerisk forskning, der understreger kunstens plads i samfundskritikken, i tænkningen og i opbygningen af verdensbilleder,« siger Helle Brøns.

Vækker genklang i dag

Hun fortæller om hans skrifter, at de er ret svært tilgængelige. De er velskrevne og billedligt appellerende, men det er teoretisk tænkning på meget højt plan og i en uakademisk og springende form.

»Hans skrifter blev afvist som noget uforståelige, og da man typisk opfatter den spontane abstraktion som apolitisk, så blev hans billeder også forbundet med denne retorik, og hans tænkning glider hurtigt i baggrunden. Men for ham er den spontane abstraktion bestemt ikke apolitisk. Den er måske ikke konkret politisk i sit indhold, men der ligger en kritik i dens udfordring af den borgerlige kunstopfattelse, dens små forskydninger og karikering af det ekspressionistiske udtryk og hele den sammenhæng den indgår i, i hans praksis. Hele hans virke er samfundsengageret, og han ser kunsten som en del af en social virkelighed,« siger hun.

Asger Jorn var selv meget frustreret over, at man ikke forholdt sig til hans skrifter. De blev hverken negativt eller positivt modtaget, fortæller Helle Brøns. De blev nærmest ikke modtaget:

»I dag er man til gengæld blevet meget mere opmærksom på dem. Når man taler med de unge kunstnere fra kunstakademiet, så er det den side af hans produktion, der vækker genklang. De interesserer sig for, hvordan han arbejdede med kunsten som led i en samfundskritisk tænkning.«

Med sit konstante fokus på at udfordre magtstrukturer og etablerede sandheder foregriber Jorn dekonstruktivismen og poststrukturalismen. »Han rækker tunge ad alle ideologier og systemer,« siger Helle Brøns. »Denne kritiske position over for alt – også sit eget politiske og kunstneriske ståsted – er han bl.a. skolet i af Christian Christensen. I bogen La Langue verte et la cuite rækker han helt bogstaveligt tunge – ved hjælp af over 300 fotografier af kirkeudsmykninger, malerier og figurer, med tungen ude af munden. Den på én gang humoristiske, flabede og dybt seriøse bog er et godt eksempel på Jorns kritik af teorier som f.eks. strukturalismens forsøg på at forstå alting ud fra ét system.«

Men Jorns kritik er frem for alt forbundet til det kunstneriske, påpeger Helle Brøns: »I Værdi og Økonomi kritiserer han både marxismen og kapitalismen for at fokusere på den økonomiske merværdi, som de henholdsvis vil minimere og maksimere. Herimod sætter han en frisættende kunstnerisk værdi, der kan gøre folk til kreative skabere frem for passive forbrugere eller producenter. Værdi og Økonomi dedikerede han til Christian Christensen, som døde samme år, som bogen udkom.«

Morten Thing fortæller, at Jorn havde sønnen Troels med på en gåtur i de italienske bjerge, da han pludselig fik øje på en stor sten, der stod helt isoleret og brød gennem overfladen i en rolig bjergsø. Han var ikke i tvivl om, hvad han skulle bruge den til. I dag står den i vejkanten et sted mellem Silkeborg og Sejs.

Udstillingen ’Asger Jorn – Rastløs Rebel’ kan ses på Statens Museum for Kunst indtil den 15. juni

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Falkesgaard
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Ivan Mortensen
  • Steen Sohn
  • Ivan Gullev
Jens Falkesgaard, Michael Kongstad Nielsen, Ivan Mortensen, Steen Sohn og Ivan Gullev anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Thorup

Synes der mangler lidt uddybning af hvad hans politiske tænkning så gik ud på - ud over kritik af marxismen og kapitalismen