Læsetid: 7 min.

Kære Lars Bukdahl, du taler fra en privilegeret position, racisme og homofobi er ikke en del af din hverdag

Kristina Nya Glaffey og Maja Lee Langvad har skrevet et åbent brev til Lars Bukdahl, hvor de afviser at blive misbrugt som eksempel på identitetskarnevalisme og postmodernistisk leg – alt sammen med afsæt i den debat som svenske Athena Farrokhzads anmeldelse af Yahya Hassans digtsamling har affødt
Kristina Nya Glaffey og Maja Lee Langvad har skrevet et åbent brev til Lars Bukdahl, hvor de afviser at blive misbrugt som eksempel på identitetskarnevalisme og postmodernistisk leg – alt sammen med afsæt i den debat som svenske Athena Farrokhzads anmeldelse af Yahya Hassans digtsamling har affødt

Mia Mottelson

21. februar 2014

Kære Lars

Vi ville egentlig have talt med dig inde på Forfatterskolen til Pablos 50-års fødselsdag. Det ville på en måde være underligt andet efter den debat, der har været ovenpå Athena Farrokhzads og Lene Myongs artikler og dine kommentarer på bl.a. Facebook og din blog. Vi er venner med Athena og Lene, og derfor påvirker debatten os på flere planer både som forfattere, som venner og kolleger til dem og med de kropslige erfaringer, vi har som koreansk adopteret, som lesbiske, som kvinder. Men efter adskillige dåseøl til festen, besluttede vi alligevel at vente med at sige det, vi har på hjerte, til nu.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Sofie Bennetsen
  • Jesper Wendt
  • Ingrid Uma
  • Steffen Gliese
  • Morten Stinus Kristensen
  • Ene Bissenbakker Frederiksen
Anne Sofie Bennetsen, Jesper Wendt, Ingrid Uma, Steffen Gliese, Morten Stinus Kristensen og Ene Bissenbakker Frederiksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Thaarup Nyberg

"Han leger med sin identitet, må man forstå, bærer forskellige masker, bytter rundt på rollerne, så man aldrig rigtig ved, hvor man har ham."
Jamen - er han så ikke rigtig kunstner !

Mikkel Madsen, Sven Elming og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Stinus Kristensen

Hvor er det et fedt indlæg det her! Jeg er glad for, at I besluttede jer for at offentliggøre jeres tanker, fremfor at præsentere dem for Lars Bukdahl i en lukket kreds. For de er dælme vigtige. I Danmark er hvidheden (og heteroseksualiteten og middelklassstatusen også, for den sags skyld) så standardiseret at der end ikke sættes spørgsmålstegn ved den. Lars Bukdahl og mange, mange andre ser deres oplevelse af livet og af verden som, om ikke universelle, så i hvert fald den centrale. Alle andre må forholde sig til deres verden, for det ér jo sådan den ser ud, mener de. At de skulle forholde sig til andres verdner ud fra andet end sin egen priviligerede position (privilegier de, som Kristina Nya Glaffey og Maja Lee Langvad så fint påviser, er blinde overfor) forekommer dem unaturligt og uproduktivt, og opfordringer til at kigge udover sin egen priviligerede position betragtes som uforskammede.
Derfor er dette indlæg der belyser hvor fejlbehæftede priviligerede læsninger af både værker og verden er, så forbandede vigtigt. Tusind tak for det.

Sven Elming, Jesper Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er mere alment: alt for mange lever ud fra den antagelse, at Bukdahl har ret! Derfor er den værste forbrydelse mod mennesker, den nuværende kapitalisme begår, at den manipulerer med folks personligheder, nivellerer identitet, som den nivellerer alt muligt andet, hvis det kan penge i kassen. Men penge i kassen er ikke verdens mening, faktisk er penge i kassen blot en illusion, mens den enkeltes væren i verden er reel.

Sven Elming, Jesper Hansen og Morten Stinus Kristensen anbefalede denne kommentar

Værdien af et vidnesbyrd
Yahya Hassans digtsamling er blevet anmeldt i Sverige af forfatteren Athena Farrokhzad.
Det er ikke blevet godt modtaget i Danmark, hvor en hvid offentlighed har det svært med
et budskab om racisme.
...
Farrokhzad argumenterer med andre ord for,
at det at se volden forklaret gennem de reducerende forklaringsmodeller, som hun bekæmper,
er lige så ødelæggende, som erfaringerne med volden selv.
Det er på den baggrund, at der er ting,
hun ikke kan skrive om. Hun forsøger dog ikke at gøre dette til Hassans projekt:
”Så jeg afstår, uden at synes at andre bør gøre det samme”.
Der rejses dermed ikke krav om, at Hassan aldrig burde have udgivet sin bog,
sådan som det ellers er blevet udlagt i Danmark.
...
http://modkraft.dk/artikel/v-rdien-af-et-vidnesbyrd

Karsten Aaen, Morten Stinus Kristensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Når Bukdahl om "identitetskarnevalisme" tænker han jo aldeles ikke på hverken karnevallet i Venedig eller i Aalborg, men tager derimod teoretisk udgangspunkt i denne her interessante russiske!v sprogteoretiker: http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Russisk_og_sovje...

Når han taler om Yahya Hassan som identitetskarnevalist har det jo direkte klangbund, basis, i Bakhthins overvejelser om "polyfoni":

"Her lanceres begrebet polyfoni: Det, at forfatteren ikke har ét talerør, men kommer til orde gennem mange forskellige "stemmer". I Rabelaisbogen er "den folkelige latterkultur", karnevallet og "den sokratiske dialog" centrale elementer i hans revolutionerende romanteori. Bakhtin har haft stor betydning for strukturalismen og den semiotiske litteraturvidenskab. På dansk findes uddraget af Rabelaisbogen "Karneval og latterkultur" i Det andet karneval (1983)." (kilde:
samme sted som før)

Om Bakthin fra wikipedia:
http://en.wikipedia.org/wiki/Mikhail_Bakhtin

Og før man forstår dette, forstår man altså ikke hvad Lars Bukdahl siger her....

Lars R. Hansen, Steffen Gliese og Christian Svenstrup Harder anbefalede denne kommentar
Jens-Martin Eriksen

"Vi er venner med Athena og Lene, og derfor påvirker debatten os på flere planer både som forfattere, som venner og kolleger til dem og med de kropslige erfaringer, vi har som koreansk adopteret, som lesbiske, som kvinder. Men efter adskillige dåseøl..."

Den etniske og kønslige kitsch i dette opulente, fantastiske og alligevel helt ubeskriveligt hjælpeløse skriveri på dåseøl får mig til at tænke på figuren Dino Stram, der sælger sig på een og kun een ting, nemlig at han er nummer 5 milliard - men han får sin fortjente opmærksomhed, og kan grine hele vejen hjem til høvlebænken

https://www.youtube.com/watch?v=xpzuJKZxbAY

Mikkel Madsen, Lars R. Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Er identitet da det samme som roller eller hyr? Ud fra en litteraturteorerisk vinkel/diskussion synes I faktisk at sige, at ens identitet og ens rolle er det samme. Yahya Hassan er vel Yahya Hassan, men han har forskellige (nøgne) masker han viser frem for verden, f.eks. når han er i retten, når han optræder med sine digte og når han er sammen med sine venner og med sin kæreste - ja, der påtager han sig forskellige roller. Eller måske bliver han rent strukturelt tvunget ind i den samme rolle han havde da han gik i skole - eller måske

Jeg forstår ganske enkelt ikke hvorfor det er vigtigt for jer at slå på at den ene af jer f.eks. er adopteret (fra Sydkorea) jvf. dette her: "Det er ikke en postmodernistisk leg, når Maja gengiver sine adoptionspapirer i Find Holger Danske, hvoraf det ene er det originale, og det andet er et, som hun har manipuleret, så det passer til hendes nye, danske identitet. Derimod er det udtryk for det clean break, man som adopteret oplever, når man bliver flyttet om på den anden side af Jorden og i samme ombæring bliver afskåret kontakten til sin biologiske familie, oprindelsesland, -kultur og -sprog."

Og ja, det kan vel være - men har em et problem med dette her må man altså gå i terapi for at finde frem til den person man (inderst inde) og den person man gerne vil være eller fremstå som.
Og så må gennem terapien bearbejde sorgen over alt det I skriver her... Selv jeg (som adopteret) forstår ganske enkelt ikke dette med 'clean break' og at blive/være afskåret fra sin biologiske familie, oprindelsesland, kultur og sprog. Der må ligge en eller anden imagimær forestilling om at hvis man dog bare var blevet i sit oprindelsesland, ja så ville man have haft et bedre liv end man ville have haft i DK! Netop fordi ens blod? (og jorden? man er født på) er bestemmende for ens identitet? Jeg tror ikke nødvendigvis dette er sandt, endsige sandheden her....

Er man adopteret f.eks. fra Indien eller Sydkorea er jeg næsten sikker på, at man har fået et bedre liv her i DK end man ville have fået i Indien eller Sydkorea - også selvom man ikke er opvokset i det nogen kalder for ens (egen) kultur og oprindelsesland. Og er f.eks. mellem 4-8 måneder, når man bliver adopteret til DK, ja så vil jeg altså mene, at man er dansker! Og at ens sprog er dansk!
Og at ens oprindelseskultur er dansk! hvis ikke ens oprindelsesland er!

Ja, vi som er adopterede er født andre steder end i Danmark (det samme er Kim Leine, Ulrik Wilbek, Georg Carstensen (manden bag Tivoli) og mange, mange andre som vi - i dag - opfatter som danskere! Ulrik LeFevre hed en fodboldspiller fra Vejle,da jeg var ung - han er efterkommer af de huegenotter (de fransk-reformerte) som kom hertil for 300 år siden! Vi kommer alle sammen et sted fra - og alle er vi - eller bliver vi danskere - med tiden.

Jeg kan forstå en sorg over måske ikke at kende sit oprindelsesland eller hvem ens biologiske søstre eller mor er.....men som jeg ser det....føler man sorg og længsel må man gå i terapi og bearbejde denne sorg. At insistere på at ville ses som adopteret - gør for mig at se - bare ondt værre; man hænger fast i en ens fortid. Og ærgrer sig over, hvorfor man dog er blevet adopteret.
I stedet for at se verden spejlvendt, altså se at vi som adopterede er blevet valgt til....

Lars R. Hansen, Steffen Gliese, Jesper Hansen og Christian Svenstrup Harder anbefalede denne kommentar

Indlægget fra Kristina Nya Glaffey og Maja Lee Langvad er jo den rene uforfalskede identitetsfascisme.
Der er tilmed tale om et underlødigt angreb på Lars Bukdahl, og derfor holder det ikke at Information blot henviser til at Lars Bukdahl svarer på sin private blog. Skam jer Information, det er simpelthen for dårligt!!!
.
Det er ABSOLUT PÅKRÆVET at Lars Bukdahls svar bliver trykt her i Information!

Identitet er bundet til bl.a. race og køn ifølge Kristina Nya Glaffey og Maja Lee Langvad og ligeledes er kunsten dybest set bundet til race, køn, identitet.
.
Således bliverer analyse af kunst, først rigtig meningsfuld når den forbindes til kunstnerens identitet. Det betyder simpelthen, at for en kunstanalyse af to malerier, vil informationen, at det ene er malet af en heteroseksuel hvid mand, og det andet er malet af en lesbisk brun pige, ifølge Kristina Nya Glaffey og Maja Lee Langvad være helt afgørende for fortolkningen
.
Det illustrative ved eksemplet ligger i, at når Kristina Nya Glaffey og Maja Lee Langvad, efterfølgende bliver gjort bekendt med, at det i virkeligheden er lige omvendt, vil det stå klart for enhver, at Kristina Nya Glaffey og Maja Lee Langvad kun har fortalt os noget om dem selv, og deres egne identitets-deterministiske mentale begrænsninger og absolut intet om kunsten.

Som den franske feminist Hélène Cixous sagde: Når jeg virkelig koncentrerer mig i arbejdet med kunst, er jeg ikke mit køn, blot menneske.

Det synes jeg også, at Kristina Nya Glaffey og Maja Lee Langvad burde have givet Lars Bukdahl lov til at være!

Mikkel Madsen, Lars R. Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar