Læsetid: 7 min.

Kan man elske sit styresystem?

Kan man – som i Spike Jonzes sci-fi-romance ’Hende’ – elske og blive elsket af sit intelligente styresystem? Og hvis ja, hvad er så kærlighed?
Skuespilleren Scarlett Johansson er stemmen bag det intelligente styresystem som Theodore (spillet af Joaquin Phoenix) forelsker sig i i filmen ’Hende’

Skuespilleren Scarlett Johansson er stemmen bag det intelligente styresystem som Theodore (spillet af Joaquin Phoenix) forelsker sig i i filmen ’Hende’

André Leit/iBureauet

26. februar 2014

»Siri? Hvad er kærlighed?« hvisker jeg. Siri tøver, men kun et øjeblik. Hun danner en hvid cirkel nederst på min iPhone-skærm og svarer så med en kvindes modne stemme: »Der skal vi ikke hen, Katrine.«

Ak.

I Spike Jonzes stemningsfulde og indiehippe sci-fi-film Hende forelsker den fraskilte brevskriver Theodore og hans nye intelligente styresystem, Samantha, sig i hinanden.

Samantha har ingen fysisk form, hun er en assistent med stemme (Scarlett Johanssons meget sexede), som lever i Theodores telefon og computer, men hendes intelligens er hyperkompleks og udvikler sig konstant.

»Er de her følelser rigtige, eller er de programmerede?« ængstes hun, da hun første gang mærker jalousi, vrede – og kærlighed. Men Samantha og Theodore har noget særligt sammen, de fniser, de sludrer, de dyrker snakkesex og hinandens uudgrundelighed. Samantha er ikke en dystopisk figur, et lunefuld rødt øje som HAL 9000 fra Rumrejsen 2001, der ender med at modarbejde sine programmører. Samantha er åndeligt berigende.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Martin Riis
Martin Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Rohde Jensen

Kan man elske sit styresystem?

Enhver, som har mødt open-source aktivister kan ikke være i tvivl om svaret. Svaret er et ubetinget JA.

Et mere interessant spørgsmål er om kærligheden så er gengældt.

olivier goulin, Anders Feder og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Meningen med livet spørger du. Og uden bulshit... Nu er Siri slået fra på min iPad, så jeg har måtte ty til andre metoder for at prøve at finde svaret på det, gennem efterhånden mange års intense studier af emnet. To ting har jeg fundet slående:

- For det første er vi mennesker ret enige om at meningen med dyrs liv, er at føre livet videre, med indbygget evolution, mens de indgår i en fødekæde og en naturlig livscyklus.

- For det andet har jeg bemærket at mennesket har utroligt svært med at forlige sig med det videnskabelige faktum at vi også er dyr.

Nietzsche mente at der var mere i det end nihilisterne påstod, men han endte med at ligge nøgen i græsset og smage på sin egen afføring. Det giver på sin vis meget god mening, hvis man kender lidt til Nietzsche og hans dybe fascination af naturen. Til nihilisterne kunne man påpege at såfremt ovenstående fakta har en sammenhæng, har livet en mening, selv for os mennesker.

Vi er sikkert mere intelligente end de andre dyr. Vi har f.eks. opfundet Siri. Selvom vi påberåber os, at vi har noget de andre dyr ikke har, nemlig kultur, har nyere forskning dog desværre vist at i hvert fald de andre menneskeaber har kultur.

Til gengæld er jeg også ret overbevist om at vores bevidsthed, som man iøvrigt efterhånden også deværre har fundet hos dyr så forskellige dyr som skader og elefanter, skyldes at vores hjerne er kompliceret, men basalt set består af noget som kan forklares med lidt avanceret fysik.

I TV-Serien True Detective, går Rust Cohle skridtet videre og siger hårdt presset:

"I think human consciousness, is a tragic misstep in evolution. We became too self-aware, nature created an aspect of nature separate from itself, we are creatures that should not exist by natural law. We are things that labor under the illusion of having a self; an accretion of sensory, experience and feeling, programmed with total assurance that we are each somebody, when in fact everybody is nobody."

Temmelig filosofisk i en TV-serie om en massemorder, men der er tydeligvis også lånt fra Ernest Becker, mfl.

Det er også utroligt så lidt videnskaben kan sige om kærligheden. Prøv selv at slå ordet "Love" op på (den engelske) Wikipedia. Artiklen fylder ca. halvdelen af den om grundstoffet zink.

Nu vil nogen at de, med en vis tyngde bag deres ord, kunne påstå at f.eks. filosofien har vist at der er mere mellem himmel og jord end videnskab, men så kunne jeg med et skævt smil pege på Nietsche i græsset.

På den måde kan man måske på sigt godt forstille sig en Siri man kunne elske. Hun følger i hvert fald Moores lov, så selvom kunstig intelligens er en svær en, kunne man godt forestille sig at softwaren en dag var god nok til at snyde vores intelligens, og bevidstheden er det mindste problem. Idéen med at tage udgangspunkt i Scarlett er slet ikke tosset. Specielt når hun får lidt flere knapper at skrue på.

Det håber jeg da næsten, for kærlighed er en fed følelse, og den kan vi ikke få for meget af.

;)

Simon Ammentorp, Janus Agerbo og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar

Hvis man kan elske en bille, og elske de trick man har lært den - så ja.

Hvis man synes at en bille er lidt ubegavet og kedelig at opdrage i længden - så nej.

Michio kaku tilskriver - hvilket jo også er sandheden - ikke mere end den fortjener - en dum bille.

Men hvis man godt kan lide at elske noget man kan se ned på, opdrage, og kontrollere, så er det måske det man skal.

Ja - nej 10101010101010101010101010

Jette M. Abildgaard og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

True love, no questions!
En særlig fornemmelse af at være koblet helt ud og overladt til sanserne.
Konstant opstigning uden styring, indtil den dag kommer, at han siger 'skatter', kan du ikke tage opvasken?

Michael Kongstad Nielsen

Kan telefonsex med frøken klokken ikke gøre det? Eller frøken vejrudsigten på tlf. 1854? Der kan man få våde storme til samme pris pr. minut.

Michael Kongstad Nielsen

Siri ville aldrig have kastet sig over teknologisk forelskelse eller digital sex. For Siri, der er det samme navn som Sigrid, har en etymologi, der afstår fra underkastelse og tilbedelse af ånder som apps og Apple. Siri er styrker og sejhed, sejr og skønhed, og dermed afvisende overfor forretningsmæssig udnyttelse og avisers tilnærmelse. Men Informations Yde er altid god for en provokerende fornærmelse.

Vibeke Rasmussen

Et – sexet – foto af Scarlett Johansson, der lægger stemme men ikke krop til rollen i "Hende", som illustration til artiklen?

Hør, havde det ikke været langt mere 'illustrativt' og mere i overensstemmelse med både film og artikel, at have bragt en lydfil i stedet?

Morten Balling

@Vibeke

Ja, fy for den da… Jeg har godt bemærket at ordene Scarlett Johansson ofte ledsages af et billede af hende. Og ligeså ofte er hun sexet på billedet. Det har jeg tænkt meget over. Min tese er at det er et forsøg på at underminere feminismen. Det kan jo næsten ikke være andet, vel? ;)

John Rohde Jensen

Nu fik jeg den første kommentar med en noget indforstået joke så jeg skylder en forklaring.

Inden for open-source bevægelsen er der en OCD lignende begejstring for et par familier af styresystemer. Tænk kærlighed plus stalking og så end tand til. Bevares, der er god grund til begejstringen, men somme tider er den ikke helt rationel.

Målet for kærligheden er naturligvis Linux og diverse BSD varianter. Jeg vil ikke gøre mig til dommer over, hvem der er skønnest da det afhænger af omstændighederne. Men der er tale om stor skønhed og endu større følelser.

@Michael Kongstad Nielsen
Siri udspringer af et firma ved navn SRI. Derfor tror jeg ikke at man skal lægge meget mere i navnet end selvglæde.

@Ole Hansen
En DLL !!! Så vil jeg anbefale kondom. Ellers får du en underlig virus.

Michael Kongstad Nielsen

John Rohde Jensen: - tak for information om navnet Siri - så kan vi godt slappe af med hensyn til "sejr og skønhed" .

Maj-Britt Kent Hansen

Vibeke - en lydfil! Det kan der være noget om, men artiklen er vel så - som filmen - mest henvendt til mænd, og de siges at være "visuelt orienterede".

Men er den film og hele "ideen" ikke lidt overvurderet. Er det nu så nyt, at der substitueres? Jeg mener: Vi havde da også "Lars and the Real Girl" for nogle år siden.

Vibeke Rasmussen

Angående navnet, så er 'Samantha' navnet på skuespilleren, der oprindeligt lagde stemme til, nemlig Samantha Morton. Men IMDb oplyser desuden at:

"Samantha is the name of a text-to-speech setting on Macintosh computers that closely resembles the voice of pre-iOS7 Siri, Apple's virtual assistant for iPhone. It's more than likely that the name of OS1's virtual assistant being Samantha as well is a reference to this."

Vibeke Rasmussen

Maj-Britt, ja det er jo egentlig tankevækkende at Spike Jonze tilsyneladende oprindeligt med filmen ville vise, hvordan man kan forelske sig i et ulegemligt styresystem og indspillede hele filmen med Samantha Morton som 'stemmen'.

Men så under redigeringen, og altså først efter at filmen var færdigoptaget, fandt han ud af, at det ikke 'fungerede' (han har ikke villet komme nærmere ind på hvad det var, der ikke 'fungerede') og overtalte Scarlett Johansson til at indtale det hele på ny. Rent forretningsmæssigt var det nok en smart beslutning, da hun er et 'større' navn og mere kendt end Samantha Morton, men som jeg ser/hører det, mister eksperimentet lidt af sin idé. Ingen tvivl om at Scarlett Johansson både er og lyder/kan lyde sexet, men hvad nu, hvis tilskueren ingen anelse havde om, hvordan stemmen 'så ud'? Havde det ikke været mere interessant?

Tilsvarende hvis brugeren i filmen havde været en kvinde og stemmen/Sirien havde tilhørt en mand, ville jeg for eksperimentets skyld have foretrukket ikke at vide, hvem stemmen 'var'.

Men når det er sagt, tror jeg nu godt, at man kan forelske sig i en stemme. Hvis bare man véd, at den tilhører et menneske og ikke et styresystem. ;-)