Læsetid: 3 min.

Kloge tegninger krænker ikke

Bladtegninger skal fortsat rykke grænser og vise styrke, men de skal ikke krænke, mener den verdensberømte franske bladtegner Plantu, der gæstede Danmark i denne uge
»Øv altså, nej! Det er ikke blasfemi! Jeg har jo sagt, det er et selvportræt! Giv mig nu lidt arbejdsro, Mouloud!« Den franske bladtegner Plantus fortolkning af tilblivelsen af Leonardo da Vincis selvportræt tilsat et religiøst billedforbud.
14. februar 2014

Visse emner er så følsomme, at man som tegner bliver nødt til at føre blyanten med forsigtige og intelligente strøg. Det er ifølge den franske bladtegner Plantu en af de vigtigste konklusioner efter Muhammedkrisen i 2006.

Igennem 40 år har Plantu forarget, gjort grin med og taget pis på alt og alle med sine verdensberømte tegninger i den store franske avis Le Monde. I denne uge gæstede han Danmark for at fortælle om sine erfaringer med de grænseoverskridende streger, og om hvordan tegnere bør manøvrere i en tid, hvor offentligheden er vokset, fordi alt bliver delt på nettet.

»Vi skal tænke aggressivt, og vi skal blive ved med at lave hårde tegninger, der rykker ved grænserne. Men de skal ikke krænke, så vi må være mere forsigtige,« siger Plantu.

- Mener du, at tegnere skal udøve selvcensur?

»Selvcensur er en del af alles liv. Som faderen, der ikke taler om alt med sin søn, tegner man ikke alt,« siger han.

Den kendte tegner mener dog ikke, at der findes specifikke emner, som slet ikke kan tåle at blive underlagt en bladtegners kreative proces. Religion, politiske holdninger, indvandrerdebat, hor, griskhed eller pædofili – alle historier kan tegnes:

»Men det skal bare gøres på en intelligent og smart måde. Man kan sagtens præsentere sin mening og fortælle historien, men man skal tænke over ikke at være krænkende.«

Skal tænke over udbredelsen

Under sit foredrag på Den Franske Ambassade i København onsdag aften viste Plantu blandt andet en tegning, hvor Profeten Muhammeds ansigt var pixeleret, som en måde at fortælle historien på uden at krænke nogen.

Plantu har tidligere selv brugt et lignende greb, da han i februar 2006 på Le Mondes forside skrev ’Je ne dois pas dessiner Mohamet’ (Jeg må ikke tegne Muhammed, red.), adskillige gange, så sætningerne tilsammen tegnede konturerne af Profeten.

»Når jeg tegner, skal jeg tænke over, at tegningerne ikke kun kommer ud til Le Mondes læsere. Alle har en mobil i lommen, og alt bliver delt. Og den nye kontekst, billeder bliver præsenteret i, er ikke altid sand. På den måde åbner internettet op for hadet,« siger han.

En nødvendig proces

Ved arrangementet, som gruppen Danske Bladtegnere med hjælp fra Den Franske Ambassade stod bag, deltog også Kurt Westergaard, som siden Muhammedtegningerne har levet under beskyttelse af Politiets Efterretningstjeneste. På trods af en tilværelse med trusler og sikret bolig ser han positivt på det forløb, der har formet sig efter krisen.

»Tegningerne blev katalysatorer til en debat og proces, der har været nødvendig, og som vi skulle igennem,« siger Kurt Westergaard.

Der vil fortsat være diskussioner og debat om kulturelle forskelle, men de vil formentligt forløbe mere fredeligt i fremtiden, mener han. »På den måde er vi nået et godt stykke vej.«

Både i Danmark og i resten af Europa har historier om vold og trusler mod digtere, tegnere og undervisere fundet vej til offentligheden i de senere år: Den svenske kunstner Lars Vilks, det franske blad Charlie Hebdo og digteren Yahya Hassan for blot at nævne nogle. Sammen med den tidligere generalsekretær for FN, Kofi Annan, stiftede Plantu i 2006 derfor Cartooning for Peace. Organisationen skal bygge bro mellem kulturer ved hjælp af de universelt forståelige tegninger og samtidig hjælpe netop tegnere, der har behov for beskyttelse eller anden hjælp.

»Så længe journalister, tegnere, politikere og læsere bliver ved med at tænke frit, leve frit og agere frit, vil pennen også være fri,« siger Plantu.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Søndergaard
  • Bill Atkins
Carsten Søndergaard og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

»Så længe journalister, tegnere, politikere og læsere bliver ved med at tænke frit, leve frit og agere frit, vil pennen også være fri,« siger Plantu.

Godt sagt - men kunstnerne og forfatterne de er ikke medtaget, hvorfor?

Michael Kongstad Nielsen

En lidt sen respons på Muhammedtegningerne.
Men bortset fra det, så kunne vi godt bruge flere bladtegnere, de ser tingene meget bedre end de evindelige fotografer.