Baggrund
Læsetid: 9 min.

Det knirker i sengene – på den forkerte måde

Vi har enorme forventninger til vores sexliv, men i soveværelserne har vi svært ved at leve op til dem. En ny teateropsætning på Mungo Park Kolding vil lære os at bolle igen. Men måske er seksualiteten bare under forandring
Vi har enorme forventninger til vores sexliv, men i soveværelserne har vi svært ved at leve op til dem. En ny teateropsætning på Mungo Park vil lære os at bolle igen. Men måske er seksualiteten bare under forandring

iBureauet/Mia Mottelson

Kultur
19. februar 2014

For et par år siden sad teaterinstruktør Lasse Bo Handberg til et selskab med nogle gamle venner. De er 12 midaldrende mænd. 12 succesfulde mænd. De har gode jobs, tjener mange penge, har kone, børn og et præsentabelt hjem. Det bliver der snakket om i mange timer. Men da den første perfekte mand indrømmer, at der mangler noget, falder indrømmelserne hurtigt efter hinanden: Der er ingen af dem, der får noget. Ægtesengene er sandet til i karrierer, børn og søvnmangel, og nok har deres biler seks gear, men mændenes sexliv kører i tomgang.

»Det var tydeligvis et tabu, « siger Lasse Bo Handberg. »Alle får malet gavlen, før de får ordnet deres sexliv, fordi andre mennesker kan se gavlen, men ikke ind i soveværelset. Og så er vi trætte om aftenen og orker ikke at dyrke sex, fordi vi har brugt hele dagen på at male eller bage speltboller og på andre måder leve op til det perfekte liv.«

Teaterinstruktøren undrede sig over oplevelsen, og da han gav sig til at se danskernes sexliv efter i sømmene, viste det sig, at hans venner nok ikke er alene om at lide under tørken.

Mest markant er en engelsk undersøgelse fra 2013, der beretter om, at vi knalder 22,4 procent mindre end for 10 år siden. Det betyder, at det gennemsnitlige antal årlige samlejer er faldet med 16,8 siden 2003.

Andre statistikker peger på samme udvikling. En undersøgelse, som analysebureauet Wilke lavede for Newspaq i 2011, viser, at halvdelen af danskerne synes, de får for lidt sex. En anden analyse lavet af YouGov for MetroXpress i 2012 viser, at hver syvende danske par slet ikke har sex – og en undersøgelse, som Rambøll foretog for Jyllands-Posten i 2010, slog fast, at hver anden dansker mellem 36 og 45 år er utilfreds med sexlivet. Sådan kunne man blive ved. Det knirker i sengene, men det er på den forkerte måde.

Eksplicit sex

Det har Lasse Bo Handberg sat sig for at gøre noget ved. Med udgangspunkt i Bent Cläessons klassiske seksualoplysningsbog for børn, Elle-Belle-Bolle bogen fra 1973, har teaterinstruktøren bearbejdet fortællingen om danskernes seksualitet i en ny forestilling, som har urpremiere i morgen på Mungo Park i Kolding. Til læsere, for hvem 70’erne ikke er umiddelbart præsente, og til dem med dårlig hukommelse er Bent Cläessons bog ikonisk på grund af den både visuelt og sprogligt eksplicitte formidling af det, mænd gennemsnitligt tænker på cirka 19 gange om dagen og kvinder cirka 10. »Faren lægger sig på ryggen, og moren sætter sig overskrævs på ham, idet hun putter hans pik op i kussen,« som det blandt andet lød i 1973. Nok progressiv i sproget, men konservativ i forestillingen om, hvem der dyrker sex.

Selv om Elle-Belle-Bolle bogen måske virker en anelse bramfri i dag, er det ifølge Lasse Bo Handberg vigtigt, at vi igen får et sprog til at tale om sex.

»På den ene side har vi nypuritanismen og på den anden side en stigende pornoficering. Det giver os to hæmmende og dårlige sprog, når vi skal tale om det at have en seksuel relation til et andet menneske,« siger han.

Derfor skal vi lære at bolle igen, som det lyder i reklamematerialet fra Mungo Park. Ikke bare for artens overlevelse, men også for vores egen skyld.

»Årsager til skilsmisse er for eksempel ofte sex. Eller dårlig sex. Derudover er det igen og igen bevist, at det er sundt og godt for os at have et sundt sexliv og et uproblematisk forhold til vores seksualitet,« siger Lasse Bo Handberg.

Statistisk sex

Men hvis man går tallene nærmere efter, er billedet måske ikke så sort, som teaterinstruktøren maler det. Det, der umiddelbart virker som et entydigt statistisk bevis på vores manglende lyst til sex, er i virkeligheden et meget spinkelt grundlag at bedømme danskernes sexliv på. Det fortæller Danmarks eneste professor i sexologi, Christian Graugaard fra Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet.

»Problemet er, at vi i Danmark faktisk ikke ved særlig meget om de her ting. Der foregår ingen videnskabelig monitorering af danskernes seksualitet, og den empiri, vi har, er oftest kvantitativ og derfor grov og uden de store nuancer,« siger han.

Christian Graugaard forklarer, at man ikke uden videre kan bruge undersøgelser fra andre lande til at konstatere, at der generelt bliver dyrket mindre sex, da seksualitet er en meget lokal størrelse:

»Selv mellem danskere, nordmænd og svenskere vil der kunne være forskelle. Hvad vi faktisk ved fra forskningen er, at seksualiteten bliver forstået, håndteret og iscenesat meget forskelligt fra land til land.«

Et andet problem opstår i den måde, vi måler vores sexliv på. At gøre danskernes sexlyst op i antallet af samlejer – eller det, man også kalder penetrativ sex – er nemlig udtryk for en fattig og reduktiv opfattelse af, hvad seksualitet i grunden er, mener Christian Graugaard.

»Menneskets seksualitet er jo netop karakteriseret ved at have enormt mange forskellige udtryk ud over samlejet. Vores seksualitet er så plastisk og mangfoldig, at antallet af penetrative samlejer ikke nødvendigvis er noget særlig godt mål for antallet af betydningsfulde seksuelle møder.«

Seksualiteten er både natur og kultur, og den har også tidligere muteret – blandt andet da vi fik tilgængelig prævention. Derfor skal vi passe på med at råbe dommedag, bare fordi der er mindre ’frem-og-tilbage’. For måske er der til gengæld mere nus, kys, kram, telemedieret sex, tantrisk leg, liggen i ske, akrobatisk Kama Sutra, fetichfest, eller hvad der nu ellers kan konstituere en seksuel oplevelse, forklarer Christian Graugaard.

En undersøgelse fra Norge viste for et par år siden, at norske drenge hellere ville holde hånd og nusse end have samleje, mens pigerne i højere grad bare ville have sex.

»Det havde vi ikke set komme for blot en eller to generationer siden,« siger Christian Graugaard. »Men det er da spændende, at tingene hele tiden forskyder sig. Seksualitet er jo ikke noget, vi har fået én gang for alle af Gud på Sinai-bjerget, og vi går jo ikke i stykker af ikke at have genital sex tre gange om ugen. Seksualiteten er en mulighed, ikke en skæbne,« siger han.

Ligestillet sex

En anden undersøgelse fra USA viser, at ægtesengen også har en anden fjende: ligestillingen. I hjem, hvor manden er flittig til at tage sig af vasketøjet, rengøringen og børnepasningen, bliver der knaldet mindre.

Men det er ikke nødvendigvis negativt, at der bliver dyrket mindre sex i hjemmene. Det forklarer sexolog og parterapeut Signe Bentzen:

»Det kan godt da godt ske, der bliver knaldet mere i hjem uden ligestilling. Men tallene kunne jo også være udtryk for, at kvinden har fået mulighed for at sige fra. På den måde er det jo et fremskridt.«

Signe Bentzen er heller ikke ubetinget med på præmissen om, at vores sexliv skulle være blevet dårligere:

»At danskerne skulle have et dårligere sexliv i dag end for 20 år siden, tror jeg ikke på. Kvinderne har for eksempel fået et meget mere åbent og nysgerrigt forhold til deres egen seksualitet.«

Til gengæld har vi fået et mere unaturligt forhold til sex i forhold til de glade 70’ere, mener Signe Bentzen:

»På den ene side har vi fået en føle-, mærke-, snakke-tilgang til sex og på den anden side det her pornoficerede billede, hvor det skal foregå på alle mulige måder og i alle mulige gynger. Og de to verdener kan vi ikke rigtig finde ud af at kombinere.«

Christian Graugaard og Signe Bentzen er enige om, at pornoficeringen af det offentlige rum kan have en betydning for vores private sexliv. Dels har vi svært ved at leve op til de idealer om det gode sexliv, som medierne præsenterer, og dels kan den ydre seksualisering have medført en indre afseksualisering, som Christian Graugaard forklarer det med henvisning til den tyske sexolog Gunther Schmidt.

»Vi orker simpelthen ikke at gå i seng med hinanden, når det bliver aften, fordi vi har været omgivet af retoucherede kroppe hele dagen,« som Christian Graugaard udtrykker det.

Sex i butikken

I en sidegade til Strøget i København ligger en butik ved navn Lust. Som navnet mere end antyder, sælger de erotiske remedier til familien Danmark. Lust er det, man ville kalde en smagfuld erotisk butik. Her kommer alt fra fnisende teenagere til anstændige middelklassepar og folk, der bare godt kunne tænke sig at finde ud af, om det der med piske nu er noget for dem. De har kontakt til danskerne, som de er flest, i Lust og må derfor vide, hvordan det faktisk står til derude i sexlandskabet.

Ekspedient og sexologstuderende Julie Svendsen kan godt genkende, at det nok står lidt sløjt til rundt omkring i ægtesengene, men at folk til gengæld er gode til at opsøge hjælp.

»Vi har mange kunder, der fortæller, at de gerne vil have lysten tilbage,« siger hun og forklarer, at et af de mest solgte produkter i butikken er et klassisk brætspil ved navn Erotic 4 Real, der skal hjælpe par til at tale med hinanden om følelser og lyster.

»Sex er blevet en konstruktion, vi skal leve op til. Mange synes, at deres sexliv er dårligt, selv om det egentlig er fint nok. Sex er jo også kys, kram og nærvær. Derfor tror jeg, kommunikation er vigtigt, og det kan sådan et spil hjælpe med,« siger Julie Svendsen.

Sex i Kolding

I Kolding har Lasse Bo Handberg også noteret sig et paradoks omkring de to forskellige sfærer, seksualiteten bevæger sig i. For mens vi taler enormt meget, men på et generelt plan, om sex i den offentlige debat, er det private sexliv blevet mere og mere tabubelagt. Noget er der nemlig sket, siden festens midaldrende mænd voksede op i 70’erne.

»Det er meget sigende, at man kan mærke sin egen bornerthed, når man slår op i Elle-Belle-Bolle bogen. I dag synes jeg, den er for meget eller for påduttende,« siger Lasse Bo Handberg.

Han har forskellige forklaringer på, hvorfor vi har mistet den naturlige sproglige omgang med seksualiteten. Men den stigende seksualisering af det offentlige rum står frem som en af de væsentligste.

»Man kan meget hurtigt få et mindreværdskompleks af at bevæge sig i det offentlige rum. Der findes jo ikke et eneste dameblad, der ikke i hver udgave har et tema med minimum fem punkter til, hvordan man får det perfekte sexliv. Men vi kan omvendt ikke finde ud af at tale om det, når vi kommer hjem i sengene.«

Det kommunikative element af seksualiteten har også fyldt en del i arbejdet med opsætningen af teaterstykket, fortæller Lasse Bo Handberg.

»Vi har snakket meget om det på tværs af medarbejderstaben. Det er svært at være i det her emne, uden at man bliver nødt til at trække på egne erfaringer. Så det er ofte noget med, at man har en fætter, der har haft det her problem. Og den fætter har så sjovt nok haft en hel del problemer.«

Men ifølge Lasse Bo Handberg er det vigtigt at få snakket tingene igennem, og et af de første skridt på vej mod en aftabuisering af det private sexliv kan være at snakke noget mere sammen i de små hjem, mener han.

Sex til tiden

Uanset hvilke former seksualiteten tager i den kulturelle mutation, mener man i Kolding stadig, at danskerne skal lære at bolle.

»Der er ingen tvivl om, at seksualitet også er kulturelt betinget og kan ændre sig. Det må den også gerne. Men sex er ikke kun kultur, det er også en forplantningslyst og en del af vores biologi. Når kulturen går ind og hindrer eller fremmedgør os fra noget, der ligger i vores biologi, må vi selv stritte lidt imod. Det er jo os, der skaber tidsånden,« siger Lasse Bo Handberg.

Det er et ambitiøst projekt, teatertruppen har sat i søen, og håbet hos Lasse Bo Handberg er da også en anelse mere ydmygt. Han håber bare, at folk vil se teaterstykket og gå hjem og reflektere lidt over tingene.

»Jeg tænker da, at hvis man har siddet i et par timer og grinet af de her situationer, så kunne det være, at man går hjem til lillemor og snakker. Lysten opstår jo nogle gange ved, at man snakker sammen.«

– Er du så stadig selv en del af statistikken?

»Sex er jo lidt et mysterium. Jeg har ikke selv knækket koden, men jeg kan heldigvis sige, at jeg er en glad mand.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

[...] ægtesengen også har en anden fjende: ligestillingen. I hjem, hvor manden er flittig til at tage sig af vasketøjet, rengøringen og børnepasningen, bliver der knaldet mindre.
Kan vi måske lige tage korrelation versus kausalitet i statistikken her?
Hvis jeg havde mindre lyst til min kone, brugte jeg nok også mere tid på andre ting?

Steffen Gliese

Jeg er glad for, jeg kan tage til Tyskland, hvor der godt nok er mere gang i den.

Torben Knudsen

Ask og Urd livet er surt.
Jeg synes, at Information skulle gå tilbage til Kejsersnitføljetonen, blev de overhovedet færdige med den?.
Artiklen med en forklarende henvisning til en kommende forestilling på Mungo Park er som sædvanlig på kaninniveau.Intet ondt ord om kaniner i den anledning.
Hvem. der har udstyret os med forudsætninger for reproduktionen og især dens hyppighed og den bagved ligende kraft, kan der ikke sættes præcise forklaringer på.
'Go and multiply' er vist ikke nærmere defineret, ligesom 'fuck yourself' heller ikke bidrager til forståelse af formering.
Hos alle levende væsener er reproduktion i centrum.
Det var det også hos mennesket, da det var almindeligt, at en kvinde blev med foster 10-25 gange i løbet af et fertilt liv. Hvorfor ?fordi man kunne regne med at 80-90% døde i fødslen eller ikke lang tid efter.
Formeringsgenet err indarbejdet for at imødegå de store tab. Vi blev tvunget til at holde arten i live.
Idag kan vi holde liv i et barn, der er født måske op til 6 uger for tidligt og alle de andre lever og overlever uden de store tab.
Så har vi omformuleret formålet med bolleriet og udviklet en sådan mangfoldighed, medens det oprindelige formål er væk, forstået at selv en vis tilbageholdenhed langt sikrer hovedformålet, at overleve som race.
Nu kunne det jo så være at vores gener, langsomt ser det sindsyge i at bolle 208 gange om året for at få to til tre børn i løbet af fertilitetsperioden.
Aktiviteten er udviklet og forøget i modstrid med formålet og kører nu som selvstændig bollerivirksomhed uden hoved og flader det ud, er man sikkert syg, selvom 'noget på den dumme' giver et godt billede.
Endvidere synes det som, om at underkroppen er skåret fra overkroppen og det der sker imellem ørerne.
'To make love or to have sex' er en yderligere illustration af den tomme udvikling af det formålløse bolleri.
Edderkoppen, en særlig art gør det, der skal til. Under parringen bider hunnen hovedet af hannen i erkendelse af at den ikke bruger den del.
Jeg forslår det samme for vores race, vi bruger det jo heller ikke.

Steffen Gliese

Jeg nu nærmest det menneskelige sexliv som en slags tivoli for voksne.

Steffen Gliese

Jeg nu nærmest det menneskelige sexliv som en slags tivoli for voksne.

Faktisk er samvær, at gøre ting sammen - arbejde - tage på tur og kommunikation en vigtig faktor i et godt samliv.
Det er så det, der mangler og bliver erstattet af ideer og opfattelser af, hvordan vi skal leve op til alt i medierne.
Hvis man er meget ung, så er kvantitet og potens selvfølgelig vigtigere...

På en gang dejligt og foruroligende når man ikke er med i det der "vi" - vælger at fokusere på første følelse :)

Lise Lotte Rahbek

Der lever i Danmark over 1. mill mennesker som ene voksen i en husstand.

Jo mere der ævles om sex og præstationer og 'snakkenomdet' og sengehalm og sexsites og lillemor-samtaler og sprøjteorgasmer og glidecremer og lagenkønsroller og hvem det er mest synd for,
jo gladere bliver nogle af os, (vi i alenehusstandene), for at slippe for kævlerierne og præstationsræset.

Laust Holst, Majbritt Nielsen, Helene Nørgaard Knudsen, Kjeld Hansen, Alan Strandbygaard, Stig Nielsen, Morten Jespersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

HA! - det er der sgu nok noget om Lise Lotte Rahbek.

Jo et godt sexliv er vigtigt - hvis man har et vel at mærke, som der også bliver sagt i artiklen dør vi altså ikke af, at vi ikke knalder 3 gange om ugen.

Har man ikke et aktivt sexliv (valg eller omstændighed) så skal vi sgu væk fra den der lidt "newageagtige" ting med, at så er dit liv intet værd og inderligt skævvredet - sikke noget bavl!

Sexualdriften er et biologisk imperativ - ja!, ogskal derfor opfyldes i den grad der er individuelt nødvendig for (hovedsagligt psykisk) velbefindende.
Men den "moderne" ekstremfokus på om det nu er velfungerende, aktivt og udfordrene nok,til at vi opfylder det behov vi bliver fortalt vi har,som et minimum for ikke miserabel eksistens er blevet grinagtig.

Jeg fører ikke log over, hvor tit konen og jeg er"aktive", men jeg er godt tilfreds,og hun ligeså-til mit bedste vidende :P.
Men en ting er helt sikker - det er ikke tilnærmelsesvist så tit og/eller undersøgende, som da man var teenager/start tyverne.
Og hvis den nævnte gruppe der følte deres sexliv var helt ad H til (36-45 - min egen bracket), forventer at sex er det samme som 40'årig, som det var den vakre sommer et par og tyve år forinden. Så er det ikke de "frigjorte" 70'ere der mangler, men en afklaring på at et tidsbillede af det perfekte liv, stadigt den dag i dag ikke ændre en dyt ved at det er den samme gamle sang om evig ungdom - tiden er den største moderator vi har, på alle aspekter af livet.

Ogtror man at mediebilledet og sexologers velmenende "sniksnak" er modellen for et tilfredstillende liv, så har man sgu tabt på forhånd.

Alan Strandbygaard

Altså, for fa'en...!

Hvad med bare at lade det sexliv ligge!?

Jo mere vi prikker i det, jo værre bliver det sgu da.

Uanset hvilken vinkel man vælger at skrive om vort sexliv, så er det uundgåeligt at der er en moral bag det. Det er til at brække sig over alle de der ikke har andet at give sig til, end at komme med gode råd om vort sexliv.

Jeg gider ikke hverken høre eller læse noget der skal få os til at få flere børn, eller leve et mere sundt liv. Drop det nu. Jeg skal nok selv finde ud af det.

Men jeg kan love dig for, at hver eneste gang der kommer en artikel om 'vort fejlslagne sexliv', fulgt af gode råd og vinkler, så tager det endnu mere af lysten, altså.

Find på noget andet at skrive om, og lad tingene gå deres gang.

Jammen, hvorfor ikke følge den nye mode trend? Privatiser sex, send det i offentlig udbud. Det giver garanti for effektive hyrdetimer i selv de mest til sandnede ægte senge.

- Jeg er klar til at åbne et privat gigolo bureau for lækre damer under 30 til konkurances dygtige priser. Evt. som abonnement eller klippekort med fornuftige priser. Der kan naturligvis vis tegnes en produkt forsikring.

Damerne ringer og kalder bureauet kommer og knalder.

- Mon ikke Lars Løkke Rasmussens kone er den første som ringer ;o)

Peter Hansen
19. februar, 2014 - 16:18

Sjovt du nævner Tysklan Peter Hansen. Der har jeg også mine græsgange gennem de seneste mange år. Særligt Berlin og Hamborg. Der er på mange måder gang i tyskerne.

Carsten Svendsen

Forbyd reklamer, det virker på Cuba...

Sabine Behrmann

Jagten på det "perfekte" sexliv - det lyder forfærdeligt mekanisk, forudsigeligt og strømlinet. Det er da nok til helt at miste lysten.

Jeg talte ud fra nogle gamle erfaringer...måske blev det for positivt.
Men at tage til Berlin eller Hamborg appellerer absolut ikke til nogenting!

Hvis man er træt af det der griseri kan man jo bare tage et rødt skærf på og melde sig ind i "The Junior Anti-Sex League' - Eller Taliban ?

Sex er dejligt når det ikke sker for tit! Hvis det - som nogle mener - 'bør' ske ofte, bliver det en vane, noget ingen lægger rigtig mærke til. 'Man' (også jeg) mener at sex skal være ekseptionelt! Noget ekseptionelt kan ikke være dagligdags, for så er det ikke længere ekseptionelt!
Habituering, som det vist hedder på 'godt dansk', er fuldstændig fraværende i debatten om sex! Hvorfor mon? Al den stund at vi IKKE KAN overleve, hvis vi ikke kan 'habiture' til 'alt muligt'. Vi ville være i konstant alarmtilstand! Take it or live it, det trygge og velkendte kan ikke samtidig være exiting for de fleste, i det mindste ikke til hverdag!

Michael Kongstad Nielsen

Så længe det knirker, holder det.

Der er dem, der helst vil ha' en bajer
der er også dem, der vil ha' ti.
Så' der os, der elsker som vi plejer,
os har Kinsey aldrig snuset i.

En gruppe af danske kvinder bliver oftere og oftere solo mødre på en fertilitets klinik når de nærmer sig 40 fordi de ikke har evnet at finde en mand eller måske nærmere fordi de bliver fravalgt af mænd.

- Tro det eller ej. Det sker faktisk mænd fravælger den danske kvinde.

Faktisk sker det meget oftere end man skulle tro, at den danske mand fravælger den danske kvinde. Danske mænd vælger i stigende tal at finde en kvinde uden for landets grænser. Hvilket jeg personligt godt kan forstå.

Siden putperteten har jeg ikke været tiltrukket af den danske kvinde og har ikke haft et forhold til en dansk kvinde siden jeg var 26 år. Da mødte jeg for første gang en asiatisk kvinde som jeg blev kærester med. Og siden den dag har jeg været fuldstændigt solgt til disse tidløse kvinder og deres personlighed og livstil.

- Verden er blevet meget lille i dag og det har vi danske mænd taget til os i takt med, at den danske kvinde ikke længere er det bedste bud på en partner.