Baggrund
Læsetid: 5 min.

Kunstner vender sit kamera mod overvågningsstaten

Statsligt hemmelighedskræmmeri vil altid efterlade et materielt spor, som det er fotokunstnerens opgave at indfange. Amerikanske Trevor Paglen tager kampen op med NSA ved at vende overvågningen tilbage mod overvågerne
Staten overvåger sine borgere, men hemmeligholder sine egne faciliteter. I november sidste år lykkedes det den amerikanske kunstner Trevor Paglen at tage dette billede af NSA’s hovedkvarter, Fort Meade, i delstaten Maryland.

Trevor Paglen

Kultur
15. februar 2014

For den udenforstående kan det ligne et fotografi af et anonymt og i bund og grund uinteressant industrielt kompleks omgivet af pigtråd i et menneskeforladt ørkenlandskab. Reelt set er der tale om det eneste eksisterende billede af Salt Pit, et tophemmeligt CIA-fængsel nord for Kabul.

Billedet er taget af den amerikanske fotokunstner Trevor Paglen, der efter måneders intensiv efterforskning af flyruter, CIA-dækvirksomheder og bureaukratiske spor i 2006 endelig fandt frem til det hemmelige fængsel, hvis eksistens han kun mistænkte. Nu har hans kunst fået status af bevis for eksistensen af en tophemmelig facilitet, der har været anvendt til tortur.

Det er netop den fotografiske eksponering af tophemmelige militæranlæg og andre statslige tiltag inden for eksempelvis overvågning, der er udgangspunktet for Trevor Paglens kunstneriske virke.

Allerede før Snowden-filerne synliggjorde omfanget af NSA’s overvågning af global telekommunikation, har Trevor Paglen i sit arbejde bestræbt sig på at synliggøre den verden af hemmeligheder, der kendetegner den moderne efterretningsverden. Fælles for alle Paglens værker er forsøget på at indkredse og afbilde de materielle spor, der uvægerligt knytter sig til statens hemmelige praksisser.

»Hemmelighedskræmmeri er en form for statslig logik, der er i konflikt med andre statslige logikker,« siger Trevor Paglen, som Information møder under den nyligt overståede Transmediale-festival i Berlin.

»Der er politiske konflikter, men der er også en konflikt med den materielle verden. Det er det, jeg altid tænker på. Hvis man ønsker at lave et hemmeligt program, vil det have en form for aftryk i den virkelige verden. Et bureaukratisk aftryk, der stammer fra, at det program skal finansieres, eller at man skal ansætte folk, der vil være kvitteringer og så videre. Især når der er tale om en stat. Der vil være et materielt fodaftryk«.

Dagligdagsobjekter som våben

Som kunstner med særlig interesse for hemmelig overvågningsteknologi skal Trevor Paglen ikke lede længe efter et oplagt eksempel på, hvordan statslige efterretningstjenester er afhængige af vores forhold til velkendte teknologiske objekter.

»Nu optager du denne samtale med en digital diktafon, og når jeg ser den, regner jeg med, at jeg ved, hvad den er i stand til. Det er netop den forventning, som NSA er afhængige af: at jeg regner med, at den er én ting, for at kunne bruge den til at lave noget helt andet,« siger Trevor Paglen.

»De gør dagligdagsobjekter til våben, som man ikke lægger mærke til.«

Trevor Paglen befinder sig i Berlin for at deltage i en paneldebat med sin landsmand journalisten Laura Poitras, der sammen med den tidligere Guardian-journalist Glenn Greenwald arbejder med at kaste lys over NSA’s overvågningspraksis i kølvandet på Edward Snowdens læk af efterretningstjenestens dokumenter. Modsat Poitras og Greenwald, der i højere grad arbejder med traditionel journalistik, ser Trevor Paglen en fordel i at anvende kunsten som medium til at belyse overvågning.

»Efterretningstjenesterne har ganske enkelt koloniseret selv den fjerneste afkrog af den globale telekommunikation. De har gjort det med henblik på alt fra overvågning til decideret krigsførelse på internettet eksempelvis i forhold til malware,« siger han.

»Det er en stor udfordring overhovedet at begynde at forstå den skala, som overvågningen af den globale telekommunikation foregår på. Vores erfaring af kommunikationens infrastruktur, hvad enten der er tale om et telefonopkald eller et skype-opkald, er dramatisk anderledes end, hvordan infrastrukturen rent faktisk er opbygget,« siger Paglen.

Dagligdagsobjekter som våben

At mobiltelefoner og anden hverdagsteknologi ikke blot er uskyldige objekter, men også kan anvendes af efterretningstjenester til militære formål er senest blevet tydeligt, da det nylancerede nyhedsmedie Intercept for nylig kunne afsløre, at amerikanske droneangreb i for høj grad hviler på data om mobiltelefoner og trådløse internetforbindelser (såkaldte SIGINT-informationer) snarere end på konkrete oplysninger om en pågældende persons opholdssted (HUMINT-informationer).

For Paglen er sammenhængen mellem mobiltelefoner og droneangreb et oplagt eksempel på efterretningstjenesternes omfattende militarisering af dagligdagsobjekter. Det er i høj grad denne proces, som Paglen har gjort til udgangspunktet for sit kunstneriske virke, der sigter på at visualisere hemmeligheder. Han vender overvågningen tilbage mod overvågerne i et forsøg på at synliggøre det, der ellers forbliver usynligt for den brede masse af teknikforbrugere.

Han henviser som eksempel til den amerikanske hackeraktivist Jacob Appelbaums undersøgelser af forskellige amerikanske ambassadebygningers facade, hvor særlige vinduesløse vægge antyder tilstedeværelsen af avanceret lytteudstyr bag murstenene.

Men de hemmelige programmer kommer hele tiden i kontakt med den ’åbne’ verden, forklarer Paglen. Hvis en ansat på en hemmelig militærbase for eksempel bliver ramt af en bus, og hans familie søger erstatning, vil erstatningssagen finde sted inden for almindelige juridiske rammer, som på den måde bringer det hemmelige ud af sit skjul.

»Hemmelige programmer kommer hele tiden i kontakt med andre aspekter, der rent faktisk er ret åbne. Der vil altid være menneskelige fodaftryk. Der vil være juridiske fodaftryk. Det er min opgave at tænke over, hvilke aftryk et særligt program måske vil sætte. Her har jeg lært en del teknikker fra undersøgende journalistik.«

Foruden omhyggelig research i eksempelvis offentligt tilgængelige arkiver, der vidner om de tilfælde, hvor statens hemmelige afdelinger er tvunget til at samarbejde med offentlige institutioner, er avanceret fotografisk teknologi en vigtig forudsætning for Paglens praksis. Det foregår oftest på lang afstand, når han tager billeder af hemmelige militærinstallationer eller med telelinse laver optagelser af overvågningssatellitter.

»Hemmelighedskræmmeri er ikke virkeligt,« siger Paglen. »Det er et begreb, et ideal. Hemmeligheder er en ideel måde at forsøge at organisere verden på. Idealet er at organisere noget på en måde, så det bliver usynligt og tavst. Men verden er ikke et effektivt sted. Enhver form for konstrueret logik vil aldrig fungere perfekt,« siger han.

Paglens billeder af hemmelige militærinstallationer i forblæste afkroge af en amerikansk ørken er både smukke, sært foruroligende og rummer også et politisk og historisk erkendelsespotentiale, fordi de dokumenterer en ukendt eller i bedste fald fortrængt statslig virkelighed. For Paglen ligger den politiske kraft i hans kunst i mindre grad i det færdige produkt. Snarere er det værkets tilblivelsesproces, der ifølge kunstneren selv er mest slagkraftig.

»En del af mit arbejde handler om at producere et billede. Men en mere vigtig del af mit arbejde er selve handlingen, der ligger bag produktionen. At tage hen og fotografere et hemmeligt fængsel eller at efterforske en dækvirksomhed er også at insistere på en ret til at gøre det. Det er også en del af værket.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

De gør dagligdagsobjekter til våben, som man ikke lægger mærke til. - godt formuleret – det er vist på tide der indføres NSA-våbenbegrænsning – min pacifistiske PC skulle nødig ende som et våben i de forkerte hænder – og slet ikke kriminelle …

Hjertet er på det rette sted. Men at billederne skulle fungere som et slags våben er desværre nok en overvurdering.

Man kan bare tage eksemplet Danmark, hvor stædig benægtelse og ellers tavshed, synes at være tilstrækkeligt fra regeringens side til at demontere, hvis vi skal blive i billedsproget, den bombe, som Edward Snowdens oplysninger om USAs overvågning i Danmark ellers syntes at være vedrørende fremmede såvle som hjemlige regeringers bevidste undergravning af grundloven og vores demokrati.

Jan, måske er din PC allerede et våben, anvendt af en stat. Det kan jo være bygget ind mange steder, masser af software ligger på stort set alle computere uanset type.