Læsetid: 6 min.

’Hvis min mor gik ind og kiggede, ville hun blive meget forarget’

På nettet er en brugerredigeret, amerikansk slangordbog blevet stærkt populær blandt de unge for sin ucensurerede og grænseoverskridende tone – og for være den bedste kilde til at forstå de altid foranderlige sproglige nydannelser. De konventionelle ordbøger kan ikke følge med
På nettet er en brugerredigeret, amerikansk slangordbog blevet stærkt populær blandt de unge for sin ucensurerede og grænseoverskridende tone – og for være den bedste kilde til at forstå de altid foranderlige sproglige nydannelser. De konventionelle ordbøger kan ikke følge med

iBureauet/Mia Mottelson

10. februar 2014

Kender du det? Du har lyttet til et rap-hit i radioen, set en populær tv-serie om narkohandel eller måske bare forvildet dig ud i en af de mindre velordnede afkroge af nettet – og nu er du kommet til kort. Der er en formulering, du ikke har hørt før, et slangudtryk, du ikke genkender, et akronym, du ikke kan afkode. Hvad betyder ’smh’ og ’ITT’? Hvad er slinging, grind eller dip?

Du ved det ikke – og hverken Politikens Nudansk Ordbog eller Oxford English Dictionary er til nogen hjælp. Så hvad gør du? Stadig flere ender på den amerikanskbaserede hjemmeside Urban Dictionary, en brugerredigeret slangordbog, som siden sin start i 1999 i stigende grad har cementeret sig som stedet, hvor man kan få greb om gadens – og nettets – nye forvridninger og perverteringer af gamle ords betydninger. I modsætning til de gamle ordbogsformater bliver sitet hele tiden opdateret – af de unge sprogbrugere selv. Det er endnu et hug til det i forvejen blødende marked for opslagsbøger, men det er også en historie om demokratisering af sproget – og om at sproglig fornyelse kommer nedefra.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Internettet hører nutiden til, men ikke alt er (helt) nyt.

Et udsnit af en beretning af Karl Persson født i 1897 på Christianshavn fra bogen ”KØBENHAVNERE FORTÆLLER” udgivet i 1972 af Københavns Magistrats 3. afdeling:

En kuriositet ved datidens drengeverden var de såkaldte røversprog. Der var tre. Det ene var opbygget således: Efter første stavelse gentog man vokalen, men satte et l foran, gentog den, men satte nu et v foran. Skulle man f. eks. sige: ”Goddag, Karl, hvordan har du det ?”, sagde man: ”Golovo dalava karllavarl, hvorlohvordanlavan harlavar duluvu detlevet?” Det blev navnlig talt på Christianshavn og i Sundbyerne, det lød rytmisk og blev talt med stor tungefærdighed.

På Vesterbro havde man et, der vel må benævnes ”ing”-sproget. Man tog den første konsonant og satte bag vokalen samt et ,ing”. Den samme sætning ville lyde sådan: ”Oging ading arlking, onving arhing uding etding.” Det var gammelt, jeg traf dengang folk på et halvthundrede år, der kendte det fra deres barndom.

Navnlig på Nørrebro talte man ”P”-sproget. Det var det letteste. Man tog bare vokalen i anden omgang og satte p foran, så samme sætning ville lyde: ”Gopo dapa Karlparl, hvorpordanpan harpar dupu detpet?” Det lød staccatoagtigt, grimt og var ikke meget udbredt.

V-sproget talte vi med så rivende tungefærdighed, at de voksne ikke kunne forstå, hvad vi sagde, og de ældre bildte vi ind, at det var fransk, og de rystede opgivende på hovedet og sagde: ”Som de dog lærer i skolen nu til davs”.

Jens Overgaard Bjerre, Jakob Silberbrandt, Per Torbensen, Janus Agerbo, Christina Mørch, Sune Olsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Tak for den informative kommentar, Kurt Hansen. Jeg kendte i forvejen det amerikanske pig latin og den engelske cockney rhyming slang, og havde nok mistanken om at lignende, i hvert fald en gang, havde eksisteret på de hjemlige breddegrader.

Jeg kan desuden anbefale V. Kristiansens bog Bidrag til en Ordbog over Gadesproget og saakaldt Daglig Tale fra 1866. Den første deciderede danske slang ordbog som sprogeksperten (eller "slangmagisteren") Kaj Bom fornyede i 1957.

Lone Christensen

Tænk jeg troede, at det vil være old news at skrive en artikel om Urban Dictionary! Har selv brugt den i årevis.