Læsetid 5 min.

’Hvis min mor gik ind og kiggede, ville hun blive meget forarget’

På nettet er en brugerredigeret, amerikansk slangordbog blevet stærkt populær blandt de unge for sin ucensurerede og grænseoverskridende tone – og for være den bedste kilde til at forstå de altid foranderlige sproglige nydannelser. De konventionelle ordbøger kan ikke følge med
På nettet er en brugerredigeret, amerikansk slangordbog blevet stærkt populær blandt de unge for sin ucensurerede og grænseoverskridende tone – og for være den bedste kilde til at forstå de altid foranderlige sproglige nydannelser. De konventionelle ordbøger kan ikke følge med
iBureauet/Mia Mottelson
10. februar 2014

Kender du det? Du har lyttet til et rap-hit i radioen, set en populær tv-serie om narkohandel eller måske bare forvildet dig ud i en af de mindre velordnede afkroge af nettet – og nu er du kommet til kort. Der er en formulering, du ikke har hørt før, et slangudtryk, du ikke genkender, et akronym, du ikke kan afkode. Hvad betyder ’smh’ og ’ITT’? Hvad er slinging, grind eller dip?

Du ved det ikke – og hverken Politikens Nudansk Ordbog eller Oxford English Dictionary er til nogen hjælp. Så hvad gør du? Stadig flere ender på den amerikanskbaserede hjemmeside Urban Dictionary, en brugerredigeret slangordbog, som siden sin start i 1999 i stigende grad har cementeret sig som stedet, hvor man kan få greb om gadens – og nettets – nye forvridninger og perverteringer af gamle ords betydninger. I modsætning til de gamle ordbogsformater bliver sitet hele tiden opdateret – af de unge sprogbrugere selv. Det er endnu et hug til det i forvejen blødende marked for opslagsbøger, men det er også en historie om demokratisering af sproget – og om at sproglig fornyelse kommer nedefra.

»En slangordbog af denne type kan ikke redigeres fra et kontor på et forlag,« siger Pia Quist, lektor i sociolingvistik på Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet.

»Det giver rigtig god mening, at sådan en ordbog redigeres af brugerne selv, fordi den netop afspejler en sprogbrug, som er i konstant udvikling, og nye ord, som hele tiden opstår.«

På hjemmesiden kan man for eksempel lære, at en person, der er den eneste passager i et offentligt transportmiddel, får »et lift i fattigmandslimoen«, og at en kvinde, der forhindrer en anden kvinde i at komme i bukserne på nogen, udøver et clam jam, den hunkønslige ækvivalent til det, der kendes som et cockblock.

Pia Quist har selv brugt Urban Dictionary, når hun i sit arbejde er stødt på ord, som ikke fandtes i Oxford Dictionary. Hun mener, at sitets popularitet kan skyldes, at vi i dag mere end tidligere kommer i berøring med den type uformel sprogbrug, hvor slangvendingerne får lov til at udfolde sig. I radio og tv er der blevet udviklet en række genrer med en mere uformel sprogbrug, på de sociale medier er det sjældent kancellisprog, der er i højsædet, og så har den generelle samfundsmæssige lighedskultur fået en løsere og mere uhøjtidelig snak længere ind i både klasseværelserne og på arbejdspladserne.

Den anti-autoritære ordbog

Hver måned besøger flere end otte millioner mennesker Urban Dictio-nary. En af dem er 21-årige Peder Helms fra Svendborg. Han lærte siden at kende for over 10 år siden, da han gik i folkeskolen, fortæller han. Nu er han netop blevet færdig med gymnasiet, men bruger stadig siden jævnligt. Det seneste ord, han slog op, var froggy style (betegnelsen for en særlig seksuel position), som han hørte i filmen 50/50. Tit sidder han og browser lidt videre derinde, når han har slået noget op. Han kan lide siden – for dens underholdningsværdi, men også for dens autenticitet.

»Jeg synes, at det er en mere ærlig måde at slå ting op på,« siger han. »Man er sikker på, at det ikke bare er tre professorer, der har siddet og bestemt et eller andet.«

Urban Dictionary blev startet af programmøren Aaron Peckham, der stadig selv kører sitet fra sit hjem i San Francisco. I et nyligt interview med The New York Times fortalte han, hvordan ideen i sin tid opstod ud af en utilfredshed over, at det skulle være en sjældent opdateret trykt ordbog, der skulle fortælle folk, »hvilke tanker det er o.k. at have, og hvilke ord det er o.k. at sige.«

Når han søger nye folk, indskærper han, at det skal være folk, der er med på at opretholde den anti-autoritære no bullshit-attitude, der kendetegner sitet.

Alle kan tilføje ord til Urban Dictionary, og der kan altid tilføjes flere definitioner til et allerede eksisterende ord. En afstemningsfunktion afgør, hvilken definition der kommer til at stå først. Og med mindre navngivne enkeltpersoner hænges ud, fjerner eller redigerer sidens administratorer kun yderst sjældent det indhold, brugerne har lagt op.

Den største gruppe af brugere er mænd under 25 år, og som på andre sider med lignende brugergrupper og -kultur, som den populære linkdelingsside reddit eller forummet 4chan, kan tonen også godt nogle gange slå over i det sexistiske, småracistiske eller alment chauvinistiske.

Og i forhold til andre ordbøger finder man på Urban Dictionary en massiv overvægt af ord for kønslivets udfoldelser, kropsdele under navlen, kropsvæsker og afføring – samt forskellige kombinationer af disse.

Peder Helms synes, at det vilde og grænseoverskridende indhold er morsomt: »Men hvis min mor gik ind og kiggede, tror jeg, at hun ville blive meget forarget.«

Slang er et sprogligt oprør

I virkeligheden er mødres og fædres potentielle forargelse en del af pointen, mener Marianne Rathje, der er adjunkt på Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet.

»Slang er et sprogligt oprør,« siger hun. »Det appellerer til unge, fordi det er et tabusprog, der afviger fra det korrekte. At opfinde nye ord eller ændre etablerede ords betydning er en måde, man som ung kan konsolidere sig over for forældregenerationen. Det er ikke så mærkeligt, at der især kommer ord, der er normbrydende, når man har en demokratisk ordbog, hvor alle kan komme med deres bud, for det er dem, man ikke finder så mange af i de etablerede ordbøger.«

Først i den seneste udgave af den danske retskrivningsordbog, fra 2012, blev ordet fuck inkluderet. Noget, der så også – især blandt ældre mennesker – udløste et ramaskrig af forargelse, fortæller Marianne Rathje.

»Hvordan kan man have sådan et grimt ord som fuck i sådan en pæn ordbog som retskrivningsordbogen?« lød det.

Der er – moralske intentioner eller ej – ofte en vis afstand mellem det talte sprog og de mere ’ordentlige’ ordbøger. En afstand, der blandt andet beror på, at mange ordbøger bliver lavet ud fra et korpus fortrinsvist bestående af skriftlige kilder som aviser og lignende.

»Her har en side som Urban Dictionary klart en force,« siger Marianne Rathje. »Den fanger den sprogbrug, der ikke kommer i aviserne og alle de fine steder, hvor almindelige ordbogsredaktører befinder sig.«

Forældede alternativer

Selvfølgelig findes der også professionelt redigerede slangordbøger, hvis forfattere overlagt forsøger at indfange de beskidte og vulgære ord. Men hvis man i en dansk kontekst rent faktisk ønsker at slå op i en trykt slangordbog, er den nyeste, der findes, den 13 år gamle 6. udgave af Politikens Slangordbog. Noget, der også siger lidt om et ordbogsmarked, der har fået vendt op og ned på sig selv som følge af digitaliseringen, og et internet, hvor gratis og reklamefinansierede opslagssites byder sig til som et alternativ til forlagenes udgivelser.

I digital form er den nyeste redigerede danske slangordbog en app til iPhone og Android fra 2012. Den er lavet af freelanceredaktør og cand. mag. Torben Christiansen, der selv har stået for hele arbejdet med indsamling og redigering af materialet, altovervejende fra skriftlige kilder. En proces, der har varet omkring 10 år.

Han medgiver klart, at en brugerredigeret ordbog som Urban Dictionary er i stand til at reagere hurtigere, når nye ord opstår.

Til gengæld mener han, at en professionelt redigeret ordbog som hans udmærker sig ved at have en formel konsistens.

»Man skal kunne stole på staveformer, ordklasser og etymologi,« siger han og pointerer, at han også har lagt et arbejde i at sikre, at de ord, der optræder i hans bog, rent faktisk har en vis udbredelse.

Hverken formelle retningslinjer, eller hvorvidt ord reelt er i brug, er noget, Urban Dictionarys bidragsydere bekymrer sig synderligt om. Til gengæld sikrer afstemningsfunktionen, at bidrag, der er helt i hegnet, ryger ned på listen. Og så har sidens lange levetid og den store mængde af brugere efterhånden gjort, at der på fleste populære ord er et udvalg af forklaringer og eksempler.

Når Peder Helms browser rundt på siden, finder han ofte definitioner, der er temmeligt velskrevne og indeholder informationer af nogle gange mere leksikal karakter, der er svær at finde andre steder.

»På trods af at hvem som helst kan uploade, vil der næsten altid være mindst to artikler om ordet – den ene er ofte rigtig grineren, og den anden kan man så faktisk få noget ud af.«

Hvis man er i tvivl om, hvad dagens forsideredaktør har skrevet på forsiden, kan man blive klogere på det – og meget andet – på: www.urbandictionary.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Kurt Hansen

Internettet hører nutiden til, men ikke alt er (helt) nyt.

Et udsnit af en beretning af Karl Persson født i 1897 på Christianshavn fra bogen ”KØBENHAVNERE FORTÆLLER” udgivet i 1972 af Københavns Magistrats 3. afdeling:

En kuriositet ved datidens drengeverden var de såkaldte røversprog. Der var tre. Det ene var opbygget således: Efter første stavelse gentog man vokalen, men satte et l foran, gentog den, men satte nu et v foran. Skulle man f. eks. sige: ”Goddag, Karl, hvordan har du det ?”, sagde man: ”Golovo dalava karllavarl, hvorlohvordanlavan harlavar duluvu detlevet?” Det blev navnlig talt på Christianshavn og i Sundbyerne, det lød rytmisk og blev talt med stor tungefærdighed.

På Vesterbro havde man et, der vel må benævnes ”ing”-sproget. Man tog den første konsonant og satte bag vokalen samt et ,ing”. Den samme sætning ville lyde sådan: ”Oging ading arlking, onving arhing uding etding.” Det var gammelt, jeg traf dengang folk på et halvthundrede år, der kendte det fra deres barndom.

Navnlig på Nørrebro talte man ”P”-sproget. Det var det letteste. Man tog bare vokalen i anden omgang og satte p foran, så samme sætning ville lyde: ”Gopo dapa Karlparl, hvorpordanpan harpar dupu detpet?” Det lød staccatoagtigt, grimt og var ikke meget udbredt.

V-sproget talte vi med så rivende tungefærdighed, at de voksne ikke kunne forstå, hvad vi sagde, og de ældre bildte vi ind, at det var fransk, og de rystede opgivende på hovedet og sagde: ”Som de dog lærer i skolen nu til davs”.

Jens Overgaard Bjerre, Jakob Silberbrandt, Per Torbensen, Janus Agerbo, Christina Mørch, Sune Olsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sune Olsen

Tak for den informative kommentar, Kurt Hansen. Jeg kendte i forvejen det amerikanske pig latin og den engelske cockney rhyming slang, og havde nok mistanken om at lignende, i hvert fald en gang, havde eksisteret på de hjemlige breddegrader.

Jeg kan desuden anbefale V. Kristiansens bog Bidrag til en Ordbog over Gadesproget og saakaldt Daglig Tale fra 1866. Den første deciderede danske slang ordbog som sprogeksperten (eller "slangmagisteren") Kaj Bom fornyede i 1957.

Brugerbillede for Lone Christensen
Lone Christensen

Tænk jeg troede, at det vil være old news at skrive en artikel om Urban Dictionary! Har selv brugt den i årevis.