Læsetid: 3 min.

Nye Sapphodigte fundet

Ikke kun ét, men hele to aldrig før sete digte af Sappho har skabt sensation. Ikke alene bekræfter fundet oldtidsrygter, det giver også indblik i Sapphos egne familieforhold
Portræt
14. februar 2014

Det allermeste af den græske digter Sapphos digtning er gået tabt. Man kender kun ét helt digt – til Afrodite – samt det meste af et andet. Resten består af (ofte meget små) fragmenter. Derfor er det en lille sensation, at den britiske forsker Dirk Obbink fra universitetet i Oxford har modtaget hele to digte fra en anonym samler.

Sappho levede på Lesbos i det 6. århundrede f.Kr. og kaldes ’den tiende muse’. Hun er inspirationen til begrebet lesbianisme, fordi nogle af hendes digte er henvendt kærligt til kvinder. Man har ment, at hun skulle have drevet en pigeskole, men teorien er nu skrinlagt.

Hvad man ved, er, at hun var af god familie, og at der i den antikke litteratur flere steder omtales en lillebror, Larichos. Desuden nævnes en anden bror Charaxos, hvis eksistens imidlertid har været betvivlet. Den tvivl bortvejrer et af de nyfundne digte.

Det ene har et velkendt Sapphotema: ugengældt kærlighed. Men i det andet og bedst bevarede, »Broder-digtet«, udspiller sig et sandt familiedrama.

Reddet af mumie

Oprindelig bestod Sapphos værker af ni bogruller, men de forsvandt i Middelalderen, og de fragmenter, vi kender, stammer fra egyptisk papyrus, ligesom det nu genfundne, næsten intakte Sappho-digt. Ægyptens græsktalende befolkning læste og studerede nemlig Sappho helt frem til det 7. århundrede e.Kr.

Når det nye fund er bevaret, skyldes det genbrug. Digtets papyrus er blevet brugt ved en begravelse som en del af det, man pakkede en mumie ind i. Man kan se, at den har været revet over, men allerede i Antikken er den atter blevet samlet med papyrus-strimler, som stadig findes på bagsiden. Desuden har den vist sig at passe ind mellem to andre strimler med fragmenter af tidligere fundne Sapphodigte, og endelig har undersøgelser vist, at blækket er antikt, samt at versemål, datering og håndskriften stemmer. Der er ingen tvivl, det er et ægte Sapphodigt.

Sapphos familieforhold

For selvfølgelig er ægtheden blevet diskuteret. En del forskere har således påpeget, at digtet måske lidt for bekvemt udfylder hullerne i vores viden om Sapphos familie.

Fundet har giver et klart indblik i familiens forhold ved at beskrive Sapphos brødre, Charaxos og lillebror Larichos. Navnene på dem er kendt fra den øvrige antikke litteratur, men mange videnskabsmænd har indtil nu betvivlet, at Charaxos var en virkelig figur. »Der cirkulerer mange historier om Antikken, som man ikke ved hvorfra kommer,« fortæller George Hinge, lektor i klassisk filologi ved Aarhus Universitet og Sapphokender. Han har selv oversat mange af de eksisterende Sapphofragmenter, og har da også lavet en filologisk oversættelse det nyfundne digt. (Se boks).

Dog skriver historieforfatteren Herodot om et digt, hvori Sappho kritiserer sin bror, Charaxos, og Ovid og Pindar nævner digtet, ligesom Horats skal have lænet sig op ad dets ordsprogsagtige visdom, når han i en ode til Sokrates taler om at overlade skæbnen til guderne.

Fra ritual til intimsfære

Nu er det imidlertid afgjort: Bror Charoxos har eksisteret og har været en handelsmand, der tog ud på farefulde sejladser.

Den britiske forsker Dirk Obbink, Oxford University fastslår i Oxford Literary Supplement, at digtet klart understøtter teorien om, at Herodot, kendte til de foregående århundreders poesi og brugte den i sin historieskrivning.

I »Broderdigtet« taler et jeg, der kritiserer en eller anden for altid at pludre om, at Charaxos vil vende tilbage med en tung last, i stedet for at overlade den slags til guderne.

Hvem det er henvendt til, ved vi ikke, det har sandsynligvis stået i den manglende indledning. Men det slutter med ønsket om, at Larichos skal blive stor og vende sorger og bekymringer til glæde.

Således giver Sappho os med digtet et indblik i sit eget familiedrama under grækernes store handelsekspansion i arkaisk tid. At Charaxos ifølge digtet har været på handelsrejse, sandsynligvis til Egypten, passer godt med forholdene i Sapphos samtid, påpeger Dirk Obbink.

Digtet slutter i intimsfæren og giver således indblik i det pres, arvesager, ægteskab og klasse lagde på hende og hendes familie. Håbet om den fremtidige lykke, som Larichos skal bringe familien, implicerer nemlig hos Sappho oftest ægteskab, understreger han.

»Der er tale om en bøn for en handelsskippers sikre hjemkomst, indlejret i en sang. Det antyder, at digtet er skrevet til en rituel lejlighed. Men her udvider bønnen sig til at omfatte, hvad tilbagekomsten vil betyde for familien.«

Og netop dette gør Sapphodigtet til et særligt digt, der fortæller om, hvordan hun og familien levede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Skjold Christensen

Kære Karen Syberg.

Det allermeste af den græske digter Sapphos.....er gået tabt. Hvad så med det meste.
Vi læser ofte formuleringen: aller - første/meste/bedste/sidste osv osv

Hvad synes du?